Uddannelse når det passer dig

Som leder eller personaleansvarlig har dine kompetencer og udviklingen af dem afgørende betydning for virksomhedens succes og overlevelse. De nødvendige kompetencer får du hos Aktiv Kurser, hvor kurserne giver dig lejlighed til at tænke i nye baner, sætte dine erfaringer i andre rammer og blive inspireret til at bruge nye redskaber i dit daglige arbejde. Det at skulle væk fra arbejde for at gå på kursus eller tage en efteruddannelse er for mange umuligt i denne tid, men Aktiv Kursers efteruddannelser & kurser er alle baseret på en blanding af kursusdage samt e-learning, hvilket har været en succes mere end 10 år

Som deltager kan du følge et kursus eller deltage på en uddannelse uanset hvor du er i verdenen og uanset tid og sted. Man logger sig simpelthen ind på uddannelsesplatformene via internettet og har omgående direkte adgang til både undervisningspensum, chatfora samt kontakt med de øvrige deltagere undervisere.

Aktiv Kurser beretter om endnu et succesfuldt halvår, hvor rekordmange deltagere især fra virksomheder som Vestas, Novo Nordisk, etc. har valgt at tilmelde sig, og der er stadig få ledige pladser på efterårsholdene, men man skal være hurtig i vendingen, fordi pt. vælter det ind med tilmeldinger hos virksomheden hver dag.

Læs mere om vores udbud af uddannelser her: www.probana.com

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Naturvidenskab rykker: Højeste optag nogensinde på universiteter

Ejendomsbranchens good guy i krise
Ejendomsmatador og bankejer Michael Kaa Andersen er havnet i en finansieringsklemme trods sit ry som »the good guy« i en ellers betændt branche.
Læs mere her

IDA-formand: Om fem år mangler vi 10.000 ingeniører
Selvom der i år er blevet optaget 18 pct. flere på ingeniøruddannelserne, kommer der til at mangle op til 10.000 ingeniører allerede om fem år, lyder det fra formanden for IDA.
Læs mere her

Naturvidenskab rykker: Højeste optag nogensinde på universiteter
Med over 23.000 unge har universiteterne et historisk stort optag. Det naturvidenskabelige område går mest frem. DTU tror, at prestigen er på vej tilbage i ingeniørfaget
Læs mere her

Økonomistuderende i Herning har let ved at få job

Rigtig mange nyuddannede har svært ved at få det første job i øjeblikket, men i Herning er situationen helt anderledes. For de studerende, der forventes at blive færdige med cand.oecon.-uddannelsen i løbet af sommeren og efteråret, tegner det godt.

Ud af de 13 studerende, der forventer at blive færdige med cand.oecon.-uddannelsen på Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (AU-HIH) i Herning i den kommende tid, har 11 allerede på nuværende tidspunkt fået tilbudt job. Og det er altså, før de overhovedet har afleveret deres kandidatafhandling. 8 af de 11 studerende har fået job i den mentorvirksomhed, som de har været tilknyttet gennem studiet.

Erhvervsrelevant arbejde gennem studiet er frugtbart

Tallene ser særdeles fornuftige ud, og de bekræfter os i, at det er vigtigt med erhvervsrelevant arbejde i løbet af studiet. De studerende får igennem vores unikke mentorordning allerede relevant erhvervserfaring gennem uddannelsen, og det er en afgørende faktor for, hvor attraktive de studerende er, når de står med deres eksamensbevis i hånden. Det lover også godt for de kommende årgange fra uddannelsen , siger professor og leder af cand.oecon.-uddannelsen Mogens Dilling-Hansen.

Udenlandske studerende bliver i Danmark og arbejder efter endt eksamen

Af de 13 studerende, der bliver færdige med cand.oecon.-uddannelsen i løbet af sommeren og efteråret, er 10 af dem udenlandske studerende, der har valgt at tage deres uddannelse i Danmark. 60 % af disse udenlandske studerende har allerede fået jobtilbud i Danmark og takket ja til at blive og arbejde efter endt uddannelse. 20 % af dem har valgt at rejse retur til deres hjemlande, mens de sidste 20 % søger job i Danmark. Tallene viser, at hele 80 % af de udenlandske cand.oecon.-studerende faktisk gerne vil forblive en del af det danske samfund og arbejde i landet, når de er færdige med at tage deres uddannelse her i Danmark.

Vigtigt at komme hurtigt i gang med jobsøgningen

Vi har som led i at få vores kommende dimittender i beskæftigelse afholdt individuelle afklaringssamtaler med de studerende i AU-HIH s karrierecenter. Her har vi drøftet de studerendes beskæftigelsessituation og informeret dem om deres jobmuligheder herunder at undersøgelser viser, at det er vigtigt at komme hurtigt i gang med jobsøgningen. Desuden har vi givet dem inspiration til søgeprocessen. Vi forventer, at alle de cand.oecon.-studerende, der dimitterer i efteråret, har job inden dimissionen , fortæller John Hansen, karriererådgiver i AU-HIH s karrierecenter Career Steps.

Mentorordning integreret i AU-HIH s kandidatuddannelser

AU-HIH s kandidatuddannelser har en mentorordning, hvor de studerende gennem studiet bliver tilknyttet en mentorvirksomhed. Mentorordningen kobler den akademiske verden med kravene i erhvervslivet. På den måde får de studerende styrket deres personlige og faglige kompetencer og lærer at omdanne teori og faglig viden til praksis igennem projektarbejde i mentorvirksomhederne.

Yderligere information

Læs mere om AU-HIH, kandidatuddannelserne og mentorordningen på www.hih.au.dk eller kontakt:
Professor og leder af cand.oecon.-uddannelsen Mogens Dilling-Hansen: 96 29 62 01
Innovationskonsulent og karriererådgiver John Hansen: 96 29 62 53

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Langt færre ansatte på arbejdsfordeling

Udlændinge desperate efter job i Danmark
Udenlandske sæsonarbejdere kappes som aldrig før om at komme til Danmark og arbejde med blandt andet jordbærplukning.
Læs mere her

Langt færre ansatte på arbejdsfordeling
Efter en opblomstring under krisen er omfanget af nye, tvungne arbejdsfordelinger styrtdykket de seneste måneder. Det kan være tidligt varsel om en vending på arbejdsmarkedet.
Læs mere her

Endnu et år med rekordsøgning

Aldrig har så mange søgt om optagelse på DTU som i år. Dermed er det niende år i træk, at DTU sætter ansøgningsrekord.

DTU kan i 2010 atter melde om rekordstor interesse for DTU s ingeniøruddannelser. Da ansøgningsfristen til de videregående uddannelser udløb den 5. juli klokken 12, havde DTU modtaget 3.422 ansøgninger til civil- og diplomingeniøruddannelserne.

Sidste år var antallet af ansøgninger 2.946, så interessen for at komme ind på et af DTU s ingeniørstudier er fortsat stigende blandt landets uddannelsessøgende.

Det er glædeligt, om end ikke overraskende, at DTU også i år modtager et stort antal ansøgninger til sine ingeniøruddannelser. Der er et stort behov i samfundet for studerende med talent, lyst og energi, der vil tage en uddannelse på DTU. Nogle af verdens største problemer, f.eks. klima- og velfærdsudfordringer, løses ikke med politisk vilje alene, men også med teknologi, og det kræver ingeniører. På DTU bliver de studerende uddannet i at løse problemer, samtidig med at de lægger grundlaget for en spændende karriere, siger rektor Lars Pallesen.

Det er niende år i træk, at DTU oplever en stigning i antallet af ansøgninger til universitetets uddannelser. I 2002 lå ansøgertallet på i alt 1.624.

Vi glæder os over, at DTU s uddannelser er meget eftertragtede blandt de uddannelsessøgende. Vi ved af erfaring, at det er meget aktive og opfindsomme studerende, vi tiltrækker, og de er hele tiden med til at udvikle DTU. Det er en af årsagerne til, at vi har et studiemiljø, der både fagligt og socialt er meget attraktivt. Vi stiller høje krav til vores studerende, men tilbyder dem også mange muligheder, fastslår dekan Martin Vigild.

Alle ansøgere får svar den 30. juli, om de er blandt de heldige, som skal møde op til studiestart på DTU den 30. august.

Ansøgertal til ingeniøruddannelserne på DTU 2002-2010

År 2002
Ansøgninger i alt : 1.624
Med DTU som 1.-prioritet : 1.055

År 2003
Ansøgninger i alt : 1.873
Med DTU som 1.-prioritet : 1.123

År 2004
Ansøgninger i alt : 2.069
Med DTU som 1.-prioritet : 1.005

År 2005
Ansøgninger i alt : 2.295
Med DTU som 1.-prioritet : 1.109

År 2006
Ansøgninger i alt : 2.352
Med DTU som 1.-prioritet : 1.148

År 2007
Ansøgninger i alt : 2.497
Med DTU som 1.-prioritet : 1.215

År 2008
Ansøgninger i alt : 2.671
Med DTU som 1.-prioritet : 1.231

År 2009
Ansøgninger i alt : 2.946
Med DTU som 1.-prioritet : 1.343

År 2010
Ansøgninger i alt : 3.422
Med DTU som 1.-prioritet : 1.402

For yderligere oplysninger kontakt:
Rektor Lars Pallesen, 45 25 10 01
Dekan Martin Vigild, 45 25 10 09 / 24 46 16 55

07.07.10 af Marie Dinesen, mardi@adm.dtu.dk

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om X-faktor når du hyrer folk: Lad os kalde det »nærvær«

HK/Privat truer Fitness World
HK/Privat går til angreb på underbetaling og elendige ansættelsesvilkår i fitnessbranchen. Fagforeningen truer Fitness World med strejke.
Læs mere her

X-faktor når du hyrer folk: Lad os kalde det »nærvær«
Interview med Robert W. Selander, der 1. juli forlod posten som direktør for MasterCard efter 14 år.
Læs mere her

Antallet af uddannelsesaftaler i byggeriet er atter på vej op

Byggeriet mærker endnu ikke den optimisme, som andre brancher taler om. Dog er der spæde tegn, som at det er blevet lidt nemmere for de unge at få en uddannelsesaftale med byggeriet.

- Meget naturligt har mange virksomheder holdt sig tilbage i forhold til at indgå uddannelsesaftaler med unge, der har afsluttet deres grundforløb. Når ordrebogen er tom tjener en læreplads ikke noget formål. Tager man imidlertid lærepladser som barometer for byggeriets tilstand, så lysner det en smule, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, ovenpå de seneste tal for indgåelse af uddannelsesaftaler.

- Vi glæder os over en stigning i antallet af uddannelsesaftaler på 26 % i forhold til samme periode i 2009 inden for bygge- og anlægsområdet. Det tegner et billede af virksomheder, som tager nu igen tør tage et sådant ansvar og som tror på fremtiden. Uddannelse af de unge er meget vigtigt, og vi ved, at byggeriet i løbet af få år får hårdt brug for velkvalificeret arbejdskraft.

Størst stigning viser tømrerfaget med over 40 % flere uddannelsesaftaler. Statistikken tyder dog også på, at virksomhederne fortsat er en smule bekymret, da der er en ekstra stor stigning på korte uddannelsesaftaler, nemlig en stigning på 101 %.

- Der hersker altså fortsat en vis utryghed, og vi skal også stadig være opmærksomme på, at antallet af skolepraktikelever er steget med 78 %. Det betyder, at der nu er 1285 elever i gang på skolepraktik.

Direktør Michael H. Nielsen gør også opmærksom på, at det ikke mindst på bygge- og anlægsområdet har været meget nyttigt med den praktikpladspræmie, som har belønnet virksomhederne med 50.000 kr. ved indgåelse af en uddannelsesaftale.

- Der er al mulig grund til at rose dette initiativ, som har forhindret billedet i at krakelere yderligere, da det så sortest ud. Samtidig skal vi også fastholde hinanden på betydningen af en indsats i de faglige udvalg og skolernes praktikpladsopsøgende arbejde. Vi skal jo helst have endnu flere ind i en ordinær uddannelsesaftale, så vi sikrer byggeriet den nødvendige fremtidige arbejdskraft.

---

Kontakt:
Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, på telefon 20 28 52 64
Pressechef Mogens Hjelm på telefon 40 29 92 32

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Solgrill og hornhøjtalere gav DTU-studerende ECTS-point i Roskilde

Solgrill og hornhøjttalere gav DTU-studerende ECTS-point i Roskilde
En selvbygget solgrill, akustikmålinger af Orange Scene og monitorering af vandforsyningen var blandt DTUs bidrag til årets Roskilde Festival, hvor de studerende blev belønnet med ECTS-point.
Læs mere her

Affitechs russiske genvej til succes
Aleksandr Shuster er med en rask beslutning om at investere et trecifret millionbeløb blevet dansk-norske Affitechs russiske genvej til mulig succes i en ellers kriseramt biotekbranche.
Læs mere her

Skal chefen ringes op på ferien?
Ugens Dilemma uge 30
Læs mere her

Skal chefen følge med fra ferien?
Ugens Dilemma uge 30
Læs mere her

Solgrill og hornhøjtalere gav DTU-studerende ECTS-point i Roskilde
En selvbygget solgrill, akustikmålinger af Orange Scene og monitorering af vandforsyningen var blandt DTUs bidrag til årets Roskilde Festival, hvor de studerende blev belønnet med ECTS-point.
Læs mere her

Tag en coachuddannelse og bliv en bedre leder

Det kræver i dag meget at være en god leder. Medarbejderne forventer udover top faglige kompetencer, en leder der kan differentiere sin ledelssstil, således at alle bliver behandlet individuelt. En dygtig leder er derfor også en dygtig coach, der bruger sine følelser, sin empati og sin interaktion.

Coaching består i at udvikle og udfolde egne og andres ressourcer gennem observation og feedback. At reflektere og motivere sine medarbejdere til at yde det optimale. Aktiv Kurser / Probana tilbyder en coach-uddannelse, som klæder dig på og giver en række konkrete værktøjer til en coachende ledelsesstil.

Coach-uddannelsen, COU®, er baseret på e-learning, men kombineres med kursusdage efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen. Uddannelsen bygger på de mest centrale områder og færdigheder inden for coaching, motivation, kommunikation, spørgeteknikker, aktiv lytning og feedback. Undervisningen foregår på et højt kvalificeret niveau og giver deltagerne viden, inspiration og effektive metoder til at omsætte erhvervspsykologisk teori til praksis.

Læs mere om uddannelsen her: www.probana.com/cou.asp

Læs mere her

tags: ,

Dagens nyheder - Læs bla. om Brasiliansk forsker om smut-hjem-regler: »Jeg var ved at gå agurk«

Brasiliansk forsker om smut-hjem-regler: »Jeg var ved at gå agurk«
Ulogiske danske regler skaber ingen motivation for at blive og finde et arbejde, lyder det fra brasilianske Eaine Baretto, der opgav et job på et rumcenter for at lave en ph.d i Danmark. Men kun ved rent held lykkedes det hende at omgå reglerne og forsvare sin afhandling.
Læs mere her

Kom flyvende fra start i din nye lederstilling

At blive en tilbudt en lederstilling, enten som decideret chef eller som mellemleder, er for mange en stor anerkendelse og tilfredsstillelse. En anerkendelse af ens faglige arbejde og tillid til, at man kan magte de nye muligheder og udfordringer samt det øgede ansvar, som følger med.

Ingen siger nej til den lidt tykkere tegnebog, der som regel følger med den nye titel, men på sigt er det de faglige og personlige udfordringer, som gør det spændende at forvalte sit ledelsesansvar.

Det er en udbredt misforståelse, at mellemledere blot er en strategisk positioneret medarbejder, der skal fungere som budbringer og skjold for den øverste chef og som lynafleder for medarbejderes frustrationer. Tværtimod er mellemledere et vigtigt knudepunkt i de flade og netværksbaserede organisationer, hvor der netop er brug for nogle faste stationer, der opsamler og distribuerer informationerne. Denne position stiller den nye leder over for store udfordringer, idet han/hun ikke tidligere har skullet svæve over vandende, men har været vant til at have fingrene godt nede i bolledejen. Nu gælder det om at fylde førertrøjen ud ved at træffe beslutninger, udstikke retningen og håndtere de paradokser og konflikter, der løbende opstår på enhver arbejdsplads.

Aktiv Kurser / Probana tilbyder en unik og målrettet uddannelse til nyudnævnte ledere, der forbereder dem på de muligheder, dilemmaer og udfordringer, de vil blive stillet overfor.

Aktiv Kurser / Probana er blandt landets førende uddannelsesudbydere indenfor ledelse, HR og arbejdsmiljø. Uddannelserne er udarbejdet sammen med landets førende fagfolk, eksperter og anerkendte undervisere fra de videregående uddannelser og erhvervslivet og indeholder den skarpeste viden og inspiration.

Uddannelsen er baseret på e-learning, hvilket giver Dem mulighed for at læse, når De vil og kan, og desuden kræver det kun en internetadgang, før De har adgang til hele uddannelsesplatformen med pensum, cases og dialogforum. Uddannelsen er inddelt i tre moduler, der hvert afsluttes med en kursusdag på hotel, hvor en erfaren underviser vil relatere teorien til praksis. Denne model bifaldes af deltagerne og viser fantastiske resultater, der på ingen måde kan sammenlignes med korte en- eller to-dags kurser.

Hvis De er interesseret, kan De læse mere på www.probana.com/nlu.asp, hvor De også kan tilmelde Dem direkte. De er også velkommen til kontakte os på tfl. 45 76 58 58.

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Feriens kraftopladning

SAS-boss: Et fascinerende job i verdens hårdeste branche
Stillingen som topchef i SAS er et fascinerende og meget afvekslende job, mener koncernchef, Mats Jansson.
Læs mere her

Feriens kraftopladning
Selv om ferien i høj grad er privat, og dermed en personlig sag, så er der god grund til også at se ferien i sammenhæng med jobbet.
Læs mere her

14.000 færre job i bygge- og anlægsbranchen

Gennem det seneste år er beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen faldet med 14.317 personer, hvilket svarer til ni procent.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen fra andet kvartal 2009 til andet kvartal 2010 er faldet med 14.317 personer. Ser man et år længere tilbage og sammenligner med 2008 er faldet på hele 35.778 personer.

- Den seneste udvikling i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen viser, at faldet ikke er stoppet. Når man sammenligner med 2009 er der nu ni procent færre beskæftigede i branchen. Sammenligner man med for to år siden, er faldet helt oppe på mere end 20 procent og det er altså noget der kan mærkes, sigerAndreas Fernstrøm, chefkonsulent i Dansk Byggeri og fortsætter:

- Samtidig forventer vi ikke, at faldet i beskæftigelsen stopper nu. De nye tal stemmer godt overens med vores seneste konjunkturanalyse, og den siger altså også, at beskæftigelsen vil falde med yderligere 3.000 personer i 2011.

Den branche, der er hårdest ramt, er nybyggeriet. Her er faldet på 15 procent i forhold til sidste år, men næsten 43 procent i forhold til for to år siden. Det er især de faldende huspriser, der har medført tilbagegangen i denne del af branchen. De betyder nemlig, at man kan få mere hus for pengene, når man køber et eksisterende hus end ved at bygge nyt.

- Vi kan se at stigningen i ledigheden ikke helt følger faldet i beskæftigelsen. Det er der flere årsager til. En del tæller ikke med i ledighedsstatistikken, fordi de enten ikke er forsikrede eller berettigede til at modtage kontanthjælp, en del udlændinge har forladt Danmark igen og sidst men ikke mindst, er en del gået på pension. Den sidste del er et problem for fremtiden, da der i øjeblikket forsvinder flere på pension, end der bliver udlært. Når der igen bliver brug for arbejdskraften, kan det betyde, at den bliver svær at skaffe, siger Andreas Fernstrøm

Yderligere information:
Andreas Fernstrøm, chefkonsulent, Dansk Byggeri, 72 16 01 44
Henriette Døssing, journalist og pressekonsulent, Dansk Byggeri, 21 46 62 16

Læs mere her

Rekordstort antal ansøgere til RUC

Roskilde Universitet har modtaget 4879 ansøgninger til universitetets fire basisstudier og slår dermed alle tidligere rekorder

SØGNINGEN 2010: Interessen for at studere på RUC er større end nogensinde før.

Antallet af ansøgninger til RUC er steget fra 3731 i 2009 til 4879 i 2010, hvilket er et rekordhøjt antal, idet det er 1128 flere ansøgninger end det seneste rekordår, 2007, hvor universitetet modtog 3751 ansøgninger. RUC oplever således en stigning i ansøgertallet svarende til 30% sammenlignet med seneste rekordår.

Det er alle fire basisstudier, der har trukket flere ansøgere. Det humanistiske område løber igen i år af med det største antal ansøgninger, 2398. Heraf havde 993 studiet som førstevalg. Det er også værd at bemærke, at Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium har modtaget 1874 ansøgninger, hvilket er knap 500 mere end sidste år, svarende til en fremgang på 35%.

RUC s rektor Ib Poulsen ser meget positivt på årets ansøgertal:

- Vi er meget tilfredse med årets ansøgertal, selv om vi naturligvis, i lighed med de af de øvrige universiteter, der har meldt tal ud, kunne have ønsket os et endnu større antal ansøgere til det naturvidenskabelige område. At 1953 unge mennesker har haft et studium på RUC som deres førstevalg, ser vi som en bekræftelse på, at RUC s uddannelsesmodel fortsat er meget attraktiv, at vores uddannelsestilbud følger med udviklingen og at RUC-kandidaters kvalifikationer er efterspurgte på arbejdsmarkedet.

Ib Poulsen glæder sig desuden over, at Det Humanistisk-Teknologiske Basisstudium, som blev oprettet i 2008, har modtaget 392 ansøgninger:

- Årets antal ansøgninger til Hum-Tek viser, at vi så rigtigt, da vi oprettede et nyt fjerde hovedområde, der kombinerer medier, design og teknologi. Hum-Tek har efter blot 2 år vist sig at være en succes og er blevet godt forankret i de unges bevidsthed som et attraktivt uddannelsesvalg, som kvalificerer til jobs inden for både byudvikling, internet-, video- og mobilteknologi og ledelse.

Om årsagen til at RUC kan melde om rekordstor søgning siger rektor Ib Poulsen, at det kan ses som et tegn på, at RUC og RUC ere har et godt ry både blandt studerende og arbejdsgivere, men han peger også på, at det høje tal kan være en konsekvens dels af de større årgange, der nu melder sig, og dels af at de unge ikke i samme omfang som tidligere holder et sabbatår, men i højere grad går direkte fra gymnasiet til en videregående uddannelse.

Læs mere her

Moderne ledelses handler om psykologi

At være en god og moderne leder handler i høj grad om, at kunne identificere sine medarbejderes forskelligheder, og efterfølgende lede på baggrund af disse. God ledelse handler dermed i høj grad om psykologi, hvorfor en grundig indsigt i menneskets adfærd, personlighed og følelser er et godt udgangspunkt for at kunne imødekomme morgendagens udfordringer.

Med Aktiv Kurser / Probanas nye personlighedspsykologiuddannelse får kursisten en bred viden og en masse værktøjer, som gør denne i stand til at udøve empatisk ledelse, hvor der tages hensyn til medarbejdernes diversitet. Dermed også indsigt i, hvordan mennesker tænker, indlærer og handler, og hvordan de omgås hinanden.

Uddannelsen trækker på landets dygtigste psykologer, og undervisningsforløbet er baseret på e-learning, og kombineres med kursusdage efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen. Forløbet giver kursisten mulighed for at læse hvor og hvornår det ønskes, hvilket gør det perfekt for den travle leder, som gerne vil udbygge sine kompetencer.

Læs mere om uddannelsen her: http://www.probana.com/pki.asp

Læs mere her

tags: uddannelse, personlighedspsykologi, Probana, psykologi, undervisning,

Dagens nyheder - Læs bla. om Zuckerberg kan selv, vil selv

Kritikken hagler ned over smut-hjem-regler for forskere
Dansk Industri kalder det uklogt at sende udenlandske forskere hjem i perioden mellem aflevering og forsvar. Ifølge Danske Universiteter burde man tværtimod forlænge forskernes opholdstilladelse med seks måneder efter afslutningen på forløbet - ligesom med almindelige studerende. Minister overvejer sagen.
Læs mere her

Zuckerberg kan selv, vil selv
Han er 26 år, mangemilliardær og chef for Facebook, der i går rundede en halv milliard brugere. Men er tiden kommet til at ansætte en administrerende direktør, Mark Zuckerberg?
Læs mere her

Unge holder sommerferie i computerspillets tegn

En uges sommertræf med computerspil tiltrækker unge fra hele landet men ikke fordi de selv skal spille.
De mange deltagere på årets Game Development Camp skal lære om spiludvikling, der i dag er en million-industri.

Når det handler om sommeraktiviteter og ferieplaner, vil de færreste nok tænke på computerspil som det første, men for en stor gruppe gymnasieelever bliver det sommerens højdepunkt. Igennem en hel uge skal computerspil-entusiaster fra hele landet nemlig være sammen om deres fælles interesse, når årets Game Development Camp afholdes på Aalborg Universitet. Det er Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF), der hvert år afholder spil-lejren, hvor det ikke handler om at spille computerspil, men om spiludvikling med programmering, grafik og idéarbejde.

- Det vigtigste er sådan set ikke det færdige resultat, men derimod processen undervejs, for spiludvikling er meget andet end det spil, der kommer ud af det i den sidste ende. Derudover får vi også besøg af folk fra branchen, som fortæller om deres erfaringer og giver konstruktiv kritik til grupperne, så de kan få et indblik i spilbranchen og en idé om, hvordan man kan komme videre med sine spiludviklerdrømme, forklarer Kasper Videbæk, der er frivillig koordinator i Ungdommens Naturvidenskabelige Forening. - Vi bestemmer ikke, hvad spillene skal handle om, og hvordan de skal se ud, men vi vil prøve at dreje grupperne i en retning, hvor de kan tage samfundssatire og morsomme vinkler på kendte debatter med i idéfasen, forklarer han.

Kasper Videbæk har gennem 6 år været med til at planlægge Game Development Camp, som er vokset fra et lille årligt arrangement til en ugelang spillejr med 72 deltagere fra landet gymnasiale uddannelser, i år med 20 procent kvindelige deltagere. I år var der over 150 ansøgere til pladserne på campen, der afholdes fra 25. juli til 1. august på Aalborg Universitet, og efter ønske fra tidligere års deltagere er der også afsat tid til præsentation af de danske uddannelser, der bevæger sig inden for feltet.

Det er ikke et krav, at deltagerne på forhånd har prøvet at lave computerspil, og de unges kvalifikationer og interesser er meget forskellige, hvilket er nødvendigt, når den samlede proces inkluderer koncept-idé, figurudvikling, grafisk arbejde og programmering. De frivillige arrangører underviser undervejs i blandt andet Photoshop og brug af Unity, der er en dansk game-engine, som campen i år tager i brug for første gang. Unity er en platform, som mange professionelle bruger, blandt andet til iPhone-spil, og med den bliver det også muligt at lægge deltagernes direkte spil på game.unf.dk, efterhånden som arbejdet skrider frem. Endvidere lærer de unge om "pair programming", hvor to personer er sammen ved computeren for at fremme kreativitet og samarbejdsevner.

Ud over undervisning og gruppearbejde får deltagerne også input fra flere erfarne herrer i dansk spilindustri, som kan fortælle, hvordan man kan bevæge sig fra amatør til professionel inden for spiludvikling. Søren Lundgaard har en fortid i Deadline Games og i dag er tilknyttet sammenslutningen af danske spiluddannelser, DADIU. Peter Burchardt fra Playdead Games fortæller om firmaets nye spil Limbo og om at starte sin egen spilvirksomhed op. Græsrods-netværket af kreative spiludviklere, Copenhagen Games Collective, dukker også op, ligesom blandt andre Thomas Nielsen fra Progressive Media, der sidder i panelet som gæstedommer, når grupperne præsenterer deres færdige spil lørdag eftermiddag.

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Manden i kamp med Amagerbanken

DTU-rektor: Idiotiske regler sender forskere ud af Danmark
Når en udenlandsk ph.d. studerende afleverer sin afhandling udløber den studerendes opholdstilladelse. Men de studerende er nødt til at være i Danmark igen efter tre måneder for at forsvare deres afhandling og derfor må de tage hjem for at søge om visum. Idiotisk, lyder det fra DTU?s rektor Lars Pallesen.
Læs mere her

Lars Larsen betaler 110.000 kroner efter lønstrid
Sengetøjsgiganten JYSK trak uretmæssigt 32 lageransatte i løn, da de stoppede med at arbejde for virksomheden. Nu har de tidligere ansatte fået i alt knap 110.000 kroner tilbage fra JYSK.
Læs mere her

Manden i kamp med Amagerbanken
Jørgen Christensen er formand for Foreningen af aktionærer i Amagerbanken. En forening, der er stiftet for at sikre, at etik og moral ikke tilsidesættes af bankens ledelse. I dag ved bankens ekstraordinære generalforsamling slås endnu et slag for sagen.
Læs mere her

Erhvervsskolerne har målrettet indsatsen for fastholdelse

Mentorordninger, opkvalificering af lærerne, analyse af frafaldsmønstre og fokus på forældrenes rolle. Midlerne er mange målet er det samme: Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse.

Siden 2008 har erhvervsskolerne én gang årligt udarbejdet handlingsplaner, der indeholder en strategi og et årligt mål for, hvor meget den enkelte skole vil nedbringe frafaldet.

Dette års handlingsplaner viser, at skolerne er blevet mere målrettede i de indsatser, der igangsættes for at få flere elever til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Handlingsplanerne er derfor blevet et af de vigtigste redskaber i erhvervsskolernes bidrag til opfyldelse af regeringens målsætning om, at mindst 95 procent af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. Det glæder undervisningsminister Tina Nedergaard:

"Handlingsplanerne forpligter skolerne og bestyrelserne til at nå konkrete mål. Det giver dem et mere klart billede af årsagerne til, at eleverne falder fra, og skolerne kan målrette indsatserne mod de frafaldstruede elever mere direkte. Det er tydeligt, at skolerne i år er blevet bedre til at vurdere, hvilke indsatser der skal sættes i søen for at øge gennemførelsen og det er en fornøjelse at se, hvor mange forskelligartede indsatser der arbejdes med," siger Tina Nedergaard.

Handlingsplanerne for 2010
Skolerne lægger handlingsplanerne på deres hjemmesider og afrapporterer en gang om året til Undervisningsministeriet. Generelt viser handlingsplanerne, at skolerne prioriterer følgende redskaber eller initiativer som særligt effektive til at nedbringe frafaldet:

Redskaber - Andel af skoler
Mentorordning/kontaktlærer - 60 procent
Undervisningsudvikling - 50 procent
Sociale indsatser - 45 procent
Opkvalificering af lærere - 25 procent
Elevkompetencevurdering - 25 procent
Indsatser rettet mod etniske - 20 procent
Analyse af frafaldsmønstre - 20 procent
Indsats for stærke elever - 15 procent
Sundhed/idræt - 10 procent
Indsats for forældreinddragelse - 10 procent

Der er afsat godt 50 millioner kroner i perioden 2010-2012 til arbejdet med handlingsplanerne. Planerne indgår i reformen af erhvervsuddannelserne og er indført med virkning fra den 1. januar 2008.

Erhvervsskolernes bestyrelser har ansvaret for handlingsplanerne.

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Ledige foretrækker dyre a-kasser

Ledige foretrækker dyre a-kasser
Når folk bliver ledige dropper de billige a-kasser til fordel for de dyre. De går efter bedre service, siger fagforeningsmand.
Læs mere her

Rekordhøje ansøgertal til de videregående uddannelser

Søgningen til de videregående uddannelser har aldrig været større. Stigningen er størst på de mellemlange videregående uddannelser.

Søgningen til de videregående uddannelser er større end nogensinde. Stigningen er størst på de mellemlange videregående uddannelser. Det viser nye tal fra den koordinerede tilmelding.

I alt har 13 procent flere søgt ind på Undervisningsministeriets uddannelser i forhold til 2009.

Især de store velfærdsuddannelser har genvundet deres popularitet. 24 procent flere vil være pædagog, mens 22 procent flere vil være socialrådgiver.

På pædagoguddannelsen er mere end hver fjerde ansøgning i år fra en mand. I 2008 gjaldt det kun hver femte ansøgning.

Undervisningsminister Tina Nedergaard glæder sig over de positive tal:

"Jeg er meget tilfreds med den fortsat store fremgang i ansøgertallene. Især glæder jeg mig over den store interesse for velfærdsuddannelserne. Den er med til at sikre, at der også er tilstrækkelig arbejdskraft blandt nogle af de helt centrale personalegrupper i velfærdssamfundet om fem og 10 år. Det er interessant, at drengene viser større interesse for nogle af de mere traditionelle kvindefag. Det kan få betydning for miljøet på både studierne og arbejdspladserne, og jeg håber, den fremgang fortsætter."

Den største stigning er sket i antallet af ansøgere på det samfundsfaglige og det designfaglige område, hvor 29 procent og 23 procent flere har søgt ind i år.

I henholdsvis foråret 2009 og foråret 2010 lancerede Undervisningsministeriet og en række parter de landsdækkende rekrutteringskampagner "Bliv lærer" og "Hvid Zone" for at tiltrække flere ansøgere.

Læreruddannelsen har fået 13 procent flere ansøgere i forhold til sidste år og 31 procent i forhold til 2008.

Uddannelserne til sygeplejerske, radiograf og bioanalytiker har fået henholdsvis 14 procent, 14 procent og seks procent flere ansøgere siden 2009.

Læs mere
- Bearbejdede ansøgertal fra Den Koordinerede Tilmelding (pdf)
- Lærerkampagnen
- Hvid Zone

Yderligere oplysninger :
Anne Mette Vang-Rydall, Fuldmægtig, Tlf. 3395 5329
Ingeborg Ellern Nielsen, Pressesekretær, Tlf. 3392 5009 / 2565 9299

Læs mere her

tags: 2009, 2010, 2008, radio, uddannelse, videregående uddannelse, arbejdskraft, sygeplejerske, PDF, miljø, Undervisningsministeriet,

Dagens nyheder - Læs bla. om Spændende job betyder mest for HKerne

6 sommertip til topchefen
Er du kørt fast i endnu en femikrimi eller endnu en beretning om Anden Verdenskrig? Så er det på tide, du kaster dig over ledelsesbøgerne. Her er seks anbefalinger fra Berlingske Nyhedsmagasins anmelderkorps på bøger, der kan hjælpe dig til at blive en bedre leder.
Læs mere her

Spændende job betyder mest for HKerne
Løn og tryghed gør ikke et job attraktivt - det gør indholdet, viser en rundspørge, som HK Kommunal har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mere her

Fra leder til HR ansvarlig

Moderne ledelse og Human Resource er på mange områder to sider af samme sag, og i flere organisationer går lederen ofte hen og bliver HR ansvarlig. God ledelse forudsætter en grundig viden om de redskaber, der sætter lederen i stand til at inspirere, begejstre og motivere medarbejderne og skabe en organisation hvor ansvarlighed, personlig fleksibilitet og samarbejdsevne er i top.

HRD Uddannelsen kvalificerer deltageren til at finde de bedste medarbejdere, sætte mål for dem, motivere dem til at blive i virksomheden, rette deres indsatser ind, eller, når det ikke går så godt, være den der skal skære ned i arbejdsstyrken.

Uddannelsen har til formål at styrke lederens HR-kompetencer til virksomhedens og deltagerens egen fordel. Undervisningen tager udgangspunkt i den grundlæggende læring om HRM og viden om erhvervspsykologiens og kommunikationens forskellige facetter.

Uddannelsen er ligesom Probanas resterende uddannelsestilbud baseret på e-learning, men kombineres med intensive kursusdage efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen.

Læs mere om uddannelsen på: www.probana.com/hrd.asp

Læs mere her

Litteraturen hitter hos de unge

Eksamensbeviset viser et snit på 11 og dermed stort set frit valg på uddannelseshylden, men drømmestudiet er litteraturvidenskab og det er Nikolaj Kvistgaard Johansen ikke ene om at synes. På uddannelsen regner man med at få det største antal studerende nogensinde.

Stakkevis af tunge værker skræmmer ikke unge fra at begynde på universitetet. Tværtimod!

Litteraturvidenskab er blevet en af dette års bestsellere hos de tusindvis af unge, der i år har søgt ind på en videregående uddannelse på Syddansk Universitet. Dobbelt så mange har valgt at sætte kryds ved denne uddannelse i forhold til sidste år, og man regner med at få det største optag nogensinde.

En af dem, 19-årige Nikolaj Kvistgaard Johansen, kunne med et eksamenssnit på 11 havde valgt at blive næsten hvad som helst, men valgte litteraturen.
- Jeg elsker at læse i min fritid og kunne godt tænkte mig en karriere inden for forlagsbranchen, så jeg var ikke i tvivl om mit valg.

Omkring 40 værker skal gennempløjes i løbet af de første to år af uddannelsen og man stifter bekendtskab med værker fra antikken og frem til dem, der blev skrevet i går. De studerende drømmer om at blive alt lige fra forfatter, redaktør eller underviser til at arbejde på et reklamebureau.

- Jeg tror især, at det er den store fleksibilitet, der tiltaler mange unge mennesker. Litteraturvidenskab er ikke et endegyldigt valg, som eksempelvis medicinstudiet i højere grad er, siger Leif Søndergaard, der er fagleder på Litteraturvidenskab på Syddansk Universitet.

Han regner med at Litteraturvidenskab på SDU i år kommer til at optage 75 studerende, når alle tal er gjort op.

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Schmeichel kæmper med krisen

Schmeichel kæmper med krisen
Den tidligere landholdsmålmand og europamester Peter Schmeichel er begyndt at tjene penge i sine investeringsselskaber, men det er stadig ikke nok til at redde den tidligere United-keepers forretningsimperium fra en blodrød egenkapital.
Læs mere her

Ny MasterClass i Kommunikation allerede populær

Evnen til at kommunikere, samarbejde, forstå konsekvensen af en bestemt adfærd og arbejde bevidst med de psykologiske virkemidler er mindst lige så afgørende som faglig kompetence. Med en uddannelse i kommunikation har du mange muligheder. MCC-Uddannelsen er merritgivende.

MasterClass i Kommunikation er baseret på e-learning, men kombineres med forelæsninger efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen. Uddannelsen kommer hele vejen rundt om kommunikation og kommunikationens virkemidler, kommunikationsværktøjer, psykologi og personlig udvikling.

Aktiv Kurser / Probana er blandt landets førende uddannelsesudbydere indenfor ledelse, HR og arbejdsmiljø. Uddannelserne er udarbejdet sammen med landets førende fagfolk, eksperter og anerkendte undervisere fra de videregående uddannelser og erhvervslivet og indeholder den skarpeste viden og inspiration.

Uddannelsen er baseret på e-learning, hvilket giver Dem mulighed for at læse, når De vil og kan, og desuden kræver det kun en internetadgang, før De har adgang til hele uddannelsesplatformen med pensum, cases og dialogforum. Uddannelsen er inddelt i seks moduler, der hvert afsluttes med en kursusdag på hotel, hvor en erfaren underviser sikrer, at uddannelsen forankres i deltagernes hverdag. Denne model bifaldes af deltagerne og viser fantastiske resultater, der på ingen måde kan sammenlignes med korte en- eller to-dags kurser.

Hvis De er interesseret, kan De læse mere på www.probana.com/kom.asp, hvor De også kan tilmelde Dem direkte. De er også velkommen til kontakte os på tfl. 45 76 58 58.

Læs mere her

tags: internet, uddannelse, kemi, erhvervslivet, videregående uddannelse, miljø, arbejdsmiljø, Probana, psykologi, kommunikation,

Dagens nyheder - Læs bla. om Mellemlederne skal melde sig på strategibanen

Mellemlederne skal melde sig på strategibanen
Ledere på de mellemste niveauer i de danske virksomheder kan selv gøre meget mere for at få indflydelse på det strategiske arbejde.
Læs mere her

Mange flere vil læse naturvidenskab på AAU

At Aalborg Universitet i år har fået knap 40 procent flere ansøgere til de naturvidenskabelige uddannelser, er en god nyhed for både universitetet, erhvervslivet og samfundet.

Gennem en del år har det givet anledning til bekymring, når årets ansøgninger til universiteternes naturvidenskabelige uddannelser var talt op. Erhvervsliv og samfundsudvikling er afhængig af, at en del af den danske ungdom fatter interesse for de naturvidenskabelige fag, og der er derfor god grund til at glæde sig over årets tal på Aalborg Universitet. Efter nogle magre år stiger naturvidenskaben fra 112 førsteprioritets-ansøgere til 154 i år, og denne stigning på 37,5 procent vækker begejstring hos studieleder Henrik Brohus, som står i spidsen for en del af de naturvidenskabelige studier.

- Det er ikke blot et godt resultat samlet set. Der er faktisk også en stigning i ansøgertallet til alle vores naturvidenskabelige uddannelser. Vi har hele tiden vidst, at behovet er der i det omkringliggende samfund, så vi har i de seneste år gjort en ekstra indsats for at komme i kontakt med de unge og gøre opmærksom på det, fortæller Henrik Brohus fra AAU s School of Engineering and Science.

- Oven i det kan de gode tal nok også i et vist omfang skyldes de lave konjunkturer. Jeg vil tro, at de unge i denne tid lytter godt efter, når erhvervslivet udpeger, hvor behovet for veluddannet arbejdskraft ligger i de kommende år. Vi kan også mærke det på, hvor stor efterspørgsel der er på vores kandidater, når de færdiggør deres uddannelse, siger studieleder Henrik Brohus.

Blandt de gode nyheder er, at Geografi-uddannelsen, som er vigtig for blandt andet fremtidens gymnasielærere, stiger fra 8 ansøgninger sidste år til 20 i år, og Matematik-økonomis debut med med 13 ansøgninger sidste år skyldtes ikke kun nyhedens interesse. I år er uddannelsen steget til 16, endda uden at fjerne grundlaget for den beslægtede uddannelse Matematik & Statistik, som med årets 26 ansøgninger stiger 30 procent. Også på Fysik-uddannelsen er der glæde, selvom fremgangen til 10 ansøgninger måske ikke lyder af meget. En årgang på ti er nok til skabe dynamik mellem de studerende, særligt når der på visse områder samarbejdes med de studerende på Nanoteknologi, forklarer institutleder Kjeld Pedersen. Også Henrik Brohus påpeger de fordele, det giver at få flere studerende ind på naturvidenskab.

- Det er med til at forbedre studiemiljøerne, for der kan dannes flere grupper til de studerendes projektarbejde, og man kan få et bedre samspil både mellem de studerende selv og mellem forskningsgrupper og studerende. Og samtidig kan vi godt håndtere stigningen på knap 40 procent inden for de rammer vi har med bygninger. undervisere og så videre, påpeger studieleder Henrik Brohus.

Det kan være svært at sammenligne de overordnede naturvidenskabs-tal fra forskellige institutioner, da der er forskel på, hvordan universiteter definerer, hvad der er naturvidenskabelige uddannelser. Dette kan skyldes intern organisering og forskellige fokusområder på de enkelte uddannelser. På AAU betragtes Idræt, der også stiger tilsvarende, eksempelvis som en sundhedsvidenskabelig uddannelse, mens den andre steder tælles med i de naturvidenskabelige statistikker. Den nævnte fremgang på 37,5 procent for naturvidenskab på AAU er baseret på søgningen til Biologi, Fysik, Geografi, Datalogi, Kemi, Matematik & Statistik samt Matematik-økonomi.

Hent foto på http://presse.aau.dk/fotos

Nyhed om årets stigning på AAU som helhed:
http://www.aau.dk/Nyheder/Vis+nyhed//aalborg-universitet-slaar-igen-alle-rekorder.cid16181" target="_blank">http://www.aau.dk/Nyheder/Vis+nyhed//aalborg-universitet-slaar-igen-alle-rekorder.cid16181

Yderligere oplysninger:
- Studieleder Henrik Brohus, AAU s School of Engineering and Science, tlf. 40 18 30 42
- Dekan Frede Blaabjerg, Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet, tlf 99 40 96 32 / 21 29 24 54

Læs mere her

tags: økonomi, uddannelse, Aalborg, Aalborg Universitet, teknologi, erhvervslivet, studerende, arbejdskraft, miljø, naturvidenskab, videnskab, AAU,

Rekordstort antal unge har søgt om optagelse på AU-HIH

Opgørelsen over årets ansøgertal viser, at AU-HIH igen sætter ansøgerrekord. Sammenlignet med 2009 har 43 % flere unge valgt at søge ind på en af AU-HIH s bacheloruddannelser, og yderligere er der i forhold til 2009 hele 68 % flere studerende, som vil læse en kandidatuddannelse i Herning.

Det er svært at få foden inden for på arbejdsmarkedet, og derfor har rigtig mange unge fået øjnene op for, at uddannelse er en god investering i fremtiden. Og er det svært at få ufaglært arbejde, så vælger mange unge at starte på en videregående uddannelse umiddelbart efter gymnasiet. For en god uddannelse gør det lettere at få et godt job, og så er det sjældent dem med uddannelsen i orden, der står først i køen, når der skal afskediges medarbejdere. Det er en af forklaringerne på, at et rekordstort antal unge har søgt ind på universiteterne i Danmark, og AU-HIH nyder også godt af den tendens. I forhold til 2009 har hele 43 % en af AU-HIH s seks bacheloruddannelser øverst på deres ønskeliste, mens 68 % flere har sendt en ansøgning af sted for at blive optaget på en af de to kandidatuddannelser. Dermed sætter AU-HIH ansøgerrekord for tredje år i træk.

Udvikling i antal ansøgere 2009-2010

HA Erhvervsøkonomi
2009 - 52
2010 - 52
Ændring - 0%

HA International Management
2009 - 79
2010 - 162
Ændring - 105%

Global Management and Manufacturing
2009 - 40
2010 - 45
Ændring - 13%

Business Development Engineer
2009 - 56
2010 - 55
Ændring - 2%

Electronic Design Engineer
2009 - 37
2010 - 45
Ændring - 22%

International Communication and Multimedia
2009 - 98
2010 - 160
Ændring - 63%

I alt
2009 - 362
2010 - 519
Ændring - 43%


Kandidatuddannelser

Cand.oecon. - 59 - 124 - 110 %
2009 - 59
2010 - 124
Ændring - 110 %

Cand.polyt.
2009 - 63
2010 - 81
Ændring - 29%

I alt
2009 - 122
2010 - 205
Ændring - 68%

Ansøgertallene viser de personer, der har en af AU-HIH s uddannelser som førsteprioritet. Bliver de lavere prioriteter også talt med, så har AU-HIH modtaget i alt 911 ansøgninger til de otte bachelor- og kandidatuddannelser i forhold til 763 i 2009.

Eftersom alle universiteter i Danmark har fået flere ansøgere i 2010 sammenlignet med 2009, og Aarhus Universitet samlet set har fået 10 % flere ansøgere og dermed for første gang har modtaget flere end 20.000 ansøgninger, er der tale om en generel tendens, og situationen på arbejdsmarkedet uden tvivl en stor del af forklaringen på de mange ansøgere.
- Som uddannelsesinstitution er vi særdeles tilfredse med de flotte ansøgertal. Udover at den økonomiske afmatning uden tvivl får flere unge til at uddanne sig, så tror jeg også, at det tætte samarbejde med private og offentlig virksomheder i Midt- og Vestjylland er en del af forklaringen på de mange ansøgninger. Koblingen mellem undervisningen på universitetet og konkrete opgaver i virksomheder gør uddannelserne attraktive for mange unge, siger kommunikationschef Mikkel Nørgaard, der også glæder sig over, at de mange ansøgere på sigt betyder flere højtuddannede til de midt- og vestjyske virksomheder.

Behov for flere lokaler og flere undervisere

Den 30. juli får ansøgerne svar på om de er optaget på en af AU-HIH s uddannelser, og dermed er det for tidligt at sige, hvor mange nye studerende, der starter på AU-HIH den 1. september. Ansøgertallene peger i retning af endnu et rekordoptag på AU-HIH, der af samme grund har lejet yderligere kvadratmeter og tager tre nye undervisningslokaler i brug pr. 1. september. Herudover bliver der i løbet af efteråret bygget et nyt auditorium, to nye undervisningslokaler samt en række grupperum for at følge med efterspørgslen efter studiepladser. Flere studerende kræver også flere undervisere, og derfor ansætter AU-HIH syv nye undervisere i løbet af august.
Yderligere oplysninger

- Læs den fælles pressemeddelelse fra Aarhus Universitet på http://www.au.dk/nyheder/presse/2010/nytrekordaar" target="_blank">www.au.dk/nyheder/presse/2010/nytrekordaar>

Læs mere her

tags: Aarhus Universitet, Danmark, 2009, 2010, økonomi, uddannelse, Herning, virksomhed, gymnasiet, studerende, uddannelsesinstitution, videregående uddannelse, Management, kommunikation, undervisning, arbejdsmarked, pressemeddelelse, kandidatuddannelse,

Dagens nyheder - Læs bla. om Unge vil arbejde 45 timer om ugen

Unge vil arbejde 45 timer om ugen
9 ud af 10 studerende er parate til at arbejde over - mange helt op til 15 timer om ugen, viser undersøgelser.
Læs mere her

Landbrugsskolerne er et hit

For første gang i over 12 år er søgningen til landbrugsskolerne oppe over 1100 elever. Kvinderne fylder godt i ansøgerfeltet, ligesom skolerne i stigende grad vækker interesse hos unge uden landbrugsbaggrund.

De sidste to år er der sket en eksplosiv stigning i antallet af unge, der søger om optagelse på landbrugsskolerne. Landbrugsskolerne blev for to år siden en del af erhvervsuddannelserne, og dengang startede 650 elever. I 2009 steg tallet til 828, mens tallet for 2010 er oppe omkring 1100 elever det højeste tal i 12 år.

Forstander Kjeld Block fra Kjærgård Landbrugsskole ved Ribe siger til Ritzau, at det er krisen i samfundet, der får flere unge til at søge:

Samtidig har omlægningen af landbrugsuddannelsen betydet, at vi får flere typer af elever end tidligere. Selvom to tredjedele af vores elever vil være landmænd, ved jeg fra kolleger mange andre steder i landet, at det langt fra er tilfældet. Mange søger landbrugsuddannelsen, fordi de vil arbejde inde for faget som for eksempel driftsleder, men ikke nødvendigvis eje deres egen gård, siger Kjeld Block til Ritzau.

Moderne landbrug virker tiltrækkende
Chefkonsulent Carsten Jensen fra Landbrug & Fødevarer bekræfter over for Ritzau billedet af et nyt ansøgerfelt:

Tidligere var 80 procent af ansøgerne til landbrugsskolerne landmandssønner, der skulle have egen gård bagefter. I dag er det vel kun 20 procent, der har den baggrund. Samtidig er kvindernes andel på landbrugsskolerne vokset fra 20 procent ved årtusindeskiftet til i dag omkring 33 procent, siger Carsten Jensen og fortsætter:

Det er gået op for mange, at det er et moderne effektivt erhverv med moderne maskiner, og hvor det er muligt at finde fast beskæftigelse, selvom man ikke selv ønsker at købe en gård og stifte en gæld på 30 millioner kroner, siger han til Ritzau.

Han peger også på de gode muligheder for at få en praktikplads i landbruget sammenlignet med andre erhvervsuddannelser.

Læs mere her

tags: 2009, 2010, Ritzau, uddannelse, Ribe, beskæftigelse, landmænd, erhvervsuddannelser, praktikplads,

Dagens nyheder - Læs bla. om Kvinder bestormer lederposterne

Bygma-milliardæren: Altid risikovillig
Billige priser og høj risikovillighed med satsning på svensk svindelforretning har forvandlet en lille tømmerhandel til 58 store forretninger og gjort familien Hellerung Christiansen til milliardærer. For første gang fortæller adm. direktør og medejer af byggekoncernen Bygma, Peter Hellerung Christiansen, om familiens vej til succes.
Læs mere her

Manden med de store armbevægelser
Jesper Øhlenschlæger er den klassiske iværksætter, der har brugt både fagter, temperament og gode ideer til at komme til tops. Men i forgårs kom han ned på jorden, da han blev fyret som direktør for vindmøllefirmaet Skykon.
Læs mere her

Kvinder bestormer lederposterne
Det kvindelige indtog på de danske ledelsesgange fortsætter. Antallet af kvinder på lederposter er støt stigende, og hver tredje nyindmeldte i organisationen Lederne er nu en kvinde.
Læs mere her

Ansøgertal på IT-Universitetet eksploderet

Da ansøgningsfristen den 5. juli var overskredet, og fintællingen var klaret, ville over dobbelt så mange som sidste år tage en bacheloruddannelse på IT-Universitetet.

321 ansøgninger. 654 ansøgninger. Det er forskellen i ansøgere til IT-Universitetets bacheloruddannelser fra 2009 til 2010. En stigning på 104 %, som skaber glæde og stolthed på Danmarks yngste universitet.

- Det er meget glædeligt, at vi har så stor søgning til vores bacheloruddannelser. Folk er tydeligvis klar over, at det er spændende at beskæftige sig med it. Erhvervslivet har hårdt brug for veluddannede it-folk, og ikke kun i de brancher, der har it som kerneområde, fortæller studieleder Kasper Østerbye.

Flotte tal over hele linjen
IT-Universitetets tre bacheloruddannelser er vidt forskellige det største fællestræk er, at de alle kredser om og har rod i it. Alligevel har alle tre uddannelser oplevet en stærk stigning i ansøgertal. Søgningen på Softwareudvikling er steget 27 %, og Digitale Medier og Design er steget med 99 %. Global Business Informatics er en ny uddannelse, så der kan ikke registreres en stigning, men blot konstateres, at der er 121 ansøgere.

- På trods af det meget forskellige indhold Softwareudvikling handler om programmering og om at skabe software, Digitale Medier og Design kredser om webdesign og kommunikation, og Global Business Informatics handler om, hvordan man arbejder med forretning i en globaliseret verden er der stor interesse for de tre uddannelser, og det er vi meget glade for, siger Kasper Østerbye, og slutter:

- Nu glæder vi os bare til at hilse på alle de nye studerende.

Den 30. juli får ansøgerne svar på, hvilket studie, de er optaget på.

Om IT-Universitetet
Universitetet har eksisteret siden 1999, og er Danmarks yngste universitet. IT-Universitetet tilbyder en bred række uddannelser indenfor områder, hvor it indgår. Der går omkring 1.500 studerende på stedet, som har cirka 270 ansatte.

Yderligere oplysninger
Studieleder Kasper Østerbye, 7218 5170
Presseansvarlig Mikkel Svane-Petersen, 2555 0447

Læs mere her

tags: Danmark, 2009, 2010, uddannelse, studerende, kommunikation,

Dagens nyheder - Læs bla. om Markant vindmølle-boss fyret

Venner skal være udenlandske
Danskerne er så reserveret et folkefærd, at dygtige udenlandske videnarbejdere rejser alt for hurtigt væk. Det får nu Integrationsministeriet til at lancere en ny hjemmeside, der skaber grobund for venskaber mellem udlændinge og danskere.
Læs mere her

IAK-advarsel: Ledighed kan tvinge nyuddannede ud af faget
Virksomheder ansætter helst de nyeste dimittender. Derfor frygter Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse, at ledige nyuddannede fra sidste år kan blive tabt på gulvet som i halvfemserne. Dengang gik nogle ledig så længe, at de endte i ufaglærte job fremfor at bruge deres dyre uddannelse.
Læs mere her

Bid surheden i dig, chef
Ugens dilemma: Problemer i privaten skal blive hjemme, hvis man er leder, og i hvert fald ikke tages med på arbejdspladsen, så de ansatte konfronteres med chefens dårlige humør.
Læs mere her

Fyringsbølgen rammer offentlige kontorer
Den offentlige sektor svinger sparekniven og afskediger lærere, sygeplejersker og hjemmehjælpere for at holde budgettet. Fagforeningerne frygter massefyringer.
Læs mere her

Danskere vil skifte job trods krise
Krisen har ikke påvirket det mobile danske arbejdsmarked, hvor omkring 800.000 lønmodtagere skifter job om året. En fjerdedel af arbejdsstyrken forventer stadig at skifte job indenfor et år.
Læs mere her

Markant vindmølle-boss fyret
Samme dag som Jesper Øhlenslæger kunne fremføre sit nyeste projekt - den globale vindmøllesammenslutning Global Wind Initiative - må han se sig fyret som topchef i Skykon.
Læs mere her

Ansøgere stormer til Københavns Erhvervsakademi

Københavns Erhvervsakademi, KEA, har modtaget 2750 ansøgninger denne sommer, hvilket er over 500 flere end sidste år. Dermed kan erhvervsakademiet konstatere en stigning på 23 procent i antallet af ansøgninger, hvilket glæder rektor Ingo Østerskov.

"Det er godt at se, at KEAs uddannelser har markeret sig som et attraktivt tilbud til de uddannelsessøgende," siger Ingo Østerskov om tallene.

Mens KEA s linje for design/business har modtaget 10 procent flere ansøgninger end sidste år, har erhvervsakademiets to øvrige linjer, byggeri/produktion og medie/it, oplevet en enorm interesse med stigninger i antallet af ansøgere på henholdsvis 30 og 37 procent i forhold til sidste år. Og det er både glædeligt og forståeligt for Ingo Østerskov.

"Erhvervslivet har brug for velkvalificeret arbejdskraft, og med den nuværende arbejdsmarkedssituation er det en rigtig god idé at søge en uddannelse, der er udviklet i tæt samspil med virksomhederne og deres behov. Det tror jeg, at de unge har forstået," mener rektoren.

Læs mere her

tags: København, uddannelse, storm, virksomhed, Københavns Erhvervsakademi, rektor, arbejdskraft, arbejdsmarked,

Dagens nyheder - Læs bla. om Jyder hårdest ramt af langtidsledighed

Danskerne skulker mindst fra jobbet
Kun fire procent af danskerne tilstår, at de tager en pjækkedag. Dermed ligger vi i top blandt ti lande, hvor spanierne topper foran briterne og irerne.
Læs mere her

Danskere er mest glad for chefen
Sammenlignet med 25 andre lande er Danmark det sted i verden, hvor lønmdotagerne er gladest for deres arbejdsgiver
Læs mere her

Jyder hårdest ramt af langtidsledighed
Antallet af langtidsledige i Danmark er tredoblet til 35.000 i løbet af det seneste år. I Syddanmark ser det endnu værre ud. Her er antallet firedoblet.
Læs mere her

Stor interesse blandt ledige for genvej til ingeniøruddannelse

Ledige håndværkere og andre faglærte arbejdsløse søger i øjeblikket i stort tal ind på det særlige Adgangskursus ved Aalborg Universitet i Esbjerg for at skyde genvej til en ingeniøruddannelse.

Elektrikere, smede, tømrere, murere, blikkenslagere, plastmagere og betonmagere er blot et udpluk af de uddannelses- og joberfaringer, som vil være repræsenteret, når Adgangskursus Esbjerg starter undervisningen i midten af august. Der er allerede nu op mod 70 procent flere tilmeldte end i fjor, og der kommer løbende nye ansøgere til, da det er muligt at hoppe med på holdet, helt frem til undervisningen begynder.

- Sidste år startede 26, og i øjeblikket har vi 44 tilmeldte. En stor del af dem er håndværkere, der ikke vil gå arbejdsløse, og som har hørt om muligheden for at bruge Adgangskursus som en hurtig genvej til at blive ingeniør. Finanskrisen har været med til at motivere dem til at læse videre, men vi har også selv gjort et kæmpe arbejde for at udbrede kendskabet til, at muligheden eksisterer, fortæller studievejleder Britta Nordqvist Madsen, der er ansvarlig for Adgangskursus i Esbjerg.

I den funktion får hun i øjeblikket masser af forespørgsler fra potentielle ansøgere. Ofte er de usikre på, om de vil kunne leve op til kravene og finde sig til rette med igen at sætte sig på skolebænken.

- For nogle virker universitetsverdenen fjern og uvirkelig, når de kommer fra en håndværkerbaggrund. Men vi gør meget ud af at forklare, at det hverken er svært eller farligt, og at vi tager hånd om den enkelte for at gøre det til en succes for dem. Det hjælper også på trygheden og selvtilliden, når de får at vide, at de kommer til at arbejde tæt sammen i grupper, hvor de støtter hinanden, siger Britta Nordqvist Madsen.

Broget og rummelig

Grupperne bærer præg af den store indbyrdes forskel mellem adgangskursisterne. Både i forhold til deres forudgående erfaringer og deres alder. Næsten halvdelen er 25 år eller ældre, og spændet går fra først i 20'erne til begyndelsen af 50'erne.

- Det er en broget skare, og det er faktisk en styrke i den her sammenhæng. Dét, den ene ikke kan, det kan den anden. De ældre hjælper de unge, og til gengæld er de unge med til at sætte lidt fut i de gamle. Det giver et fantastisk sammenhold i grupperne, forklarer Britta Nordqvist Madsen.

Det formelle krav for at blive optaget på Adgangskursus er, at ansøgerne har en håndværksmæssig uddannelse, er fyldt 20 år og har to års erhvervserfaring. Desuden skal de have skolekundskaber svarende til en udvidet 10. klasse, men studievejlederen i Esbjerg udsteder ikke afslag per automatik.

- Vi går efter mennesket. Jeg har en del samtaler med nogle, som ikke opfylder alle de formelle krav, men hvor vi alligevel giver dem en chance. Vi har haft tilfælde, hvor vi selv har været i tvivl, og hvor ansøgerne så har vist sig at være fantastisk dygtige og er kommet herfra med 12-taller. Så der kan sagtens være personer, som har elendige oplevelser og minder fra 9. klasse, men som nu klarer sig anderledes godt, fordi de er et helt andet sted i livet, siger Britta Nordqvist Madsen.

###

Yderligere oplysninger og kontakt:

Mere information om Adgangskursus i Esbjerg og generel info om Adgangskursus på Aalborg Universitet.
Campusleder Anders Schmidt Kristensen, AAU Esbjerg, mobil 4218 0842.
Informationsmedarbejder Tove Morell, AAU Esbjerg, mobil 2929 3960.

Læs mere her

tags: Esbjerg, Finanskrise, uddannelse, Aalborg, Aalborg Universitet, arbejdsløs, studievejleder, undervisning, ingeniøruddannelse, AAU,

Nye ingeniører med næse for forretning

De første danske forretningsingeniører har netop afsluttet eksamen på Ingeniørhøjskolen i Århus. De er specialister i at omsætte teknisk viden til god forretning.

Efter et halvt års intensive studier oveni diplomingeniørstudiet kan de første 26 unge mennesker tilføje specialet forretningsingeniør . Den nye ingeniørspecialisering giver de studerende mulighed for at supplere deres tekniske kernefaglighed med viden om sammenhængen mellem organisation, strategi, forretningsprocesser og værdikæder

Mette Tinsfeldt er en af de nye forretningsingeniører. Hun fortæller:

Jeg synes, jeg har fået en mere helstøbt ingeniørprofil. Jeg kan gå ud i erhvervslivet og arbejde med både strategiudvikling og innovationsledelse. Jeg har et helt andet overblik og kan se de tekniske udfordringer i en større forretningsmæssig sammenhæng.

Virksomheder med fra starten
Både danske og internationale virksomheder har helt fra starten været med til at præge uddannelsens indhold gennem bidrag til den case-baserede undervisning.

Det er vigtigt for os at få input fra virksomhederne. Sådan holder vi fingeren på pulsen og skaber nogle meget attraktive ingeniører, fortæller Jørgen Bundgaard Nielsen som er uddannelseschef ved Ingeniørhøjskolen i Århus.

Specialiseringen som forretningsingeniør samler alle Ingeniørhøjskolens otte studieretninger i et intensivt overbygningsforløb. Jørgen Bundgaard Nielsen forklarer:

Vi danner hold på tværs af de studerendes fagligheder for at udfordre dem i de kompetencer, der ruster dem til at lave koblinger mellem deres specifikke ingeniørviden og markedets behov og vilkår.

Den moderne ingeniør er kreativ
De studerende lærer at analysere forretningsprocesser, og de får indsigt i fremtidens forbrugerkultur.For den moderne ingeniør kan ikke nøjes med at være fagspecifik, mener Jørgen Bundgaard Nielsen. Han skal bruge sin tekniske viden til at skabe kreative løsninger i overensstemmelse med efterspørgslen på markedet, siger han.

Til august starter 24 nye studerende på specialiseringen som forretningsingeniør.

---

FLERE OPLYSNINGER
Diplomingeniører fra Ingeniørhøjskolen i Århus har mulighed for at vælge et halvt års specialisering som forretningsingeniør.

KONTAKT
Jørgen Bundgaard Nielsen, Uddannelseschef, Ingeniørhøjskolen i Århus: 6133 7832

Læs mere her

tags: Århus, uddannelse, virksomhed, erhvervslivet, kreativ, faglighed, ingeniørstudiet, uddannelseschef, studerende, innovation, strategiudvikling, Ingeniørhøjskolen, strategi, organisation, undervisning,

Dagens nyheder - Læs bla. om Træn din kulturelle intelligens

Jobkonsulent til arbejdsløs: Pyt med at du droppede møde
Kritik af de private jobkonsulenter, hvor der rejses tvivl om kvaliteten af deres arbejde. En arbejdsløs chauffør skulle ligge på gulvet og tænke på drømmejobbet.
Læs mere her

Træn din kulturelle intelligens
Kombinationen åbenhed, nysgerrighed og sproglige brokker er bedre end end tavshed, og er god træning for din kulturelle intelligens. Belønningen er stor.
Læs mere her

Unge vælger historie og litteratur

Stor fremgang i de traditionelle fag

Historie og litteratur er populært blandt de unge, der i år har søgt en humanistisk uddannelse

De nyere humanistiske uddannelser trækker stadig i de unge, men Dekan Flemming G. Andersen fra Det humanistiske Fakultet kan i disse dage glæde sig over, at denne tendens nu også gælder for de mere traditionelle humanistiske studier som Litteraturvidenskab og Historie.
- De traditionelle humanistiske fag lader til at have fået vind i sejlene igen. Samtidig er det glædeligt, at de moderne humanistiske fag som International Virksomhedskommunikation og Negot fortsat har fået en del ansøgninger der er altså ikke forsvundet interesse fra disse fag og over til nogle andre, siger dekanen

Historie og Litteraturvidenskab er gået markant frem - antallet af førsteprioritetsansøgninger er nemlig steget med mere end 85 procent i forhold til sidste år.

Omkring halvdelen af de færdiguddannede humanistiske kandidater får i dag job i det private erhvervsliv. Det humanistiske fakultet gør meget for at sikre, at alle uddannelser lever op til de krav, arbejdsmarkedet stiller til færdiguddannede kandidater. Derfor har man blandt andet oprettet en række aftagerpaneler, hvori der sidder repræsentanter fra arbejdsmarkedet som løbende er med til at videreudvikle hver enkelt uddannelse.

Syddansk Universitet har i år modtaget 10.479 ansøgninger fra unge, som ønsker at studere på universitetet. Det er en stigning på 39 procent i forhold til sidste år, hvor SDU også kunne notere en stor fremgang. Antallet af unge der har sat Syddansk Universitet øverst på ønskesedlen er også steget, nemlig med 25 procent.

---

For yderligere oplysninger kontakt informationsmedarbejder Dea Becher Sørensen, 6550 2902.

Med venlig hilsen

Maria Slej-Hasselstrøm
Journalist, informationsmedarbejder, Det Humanistiske Fakultet
Tlf. 6550 4570
Mobil 2058 5109
Fax 6550 2055


Læs mere her

tags: uddannelse, Syddansk Universitet, videnskab, kommunikation, arbejdsmarked,

Dagens nyheder - Læs bla. om 22 kriseramte kasser tøj skabte succes

Useriøse ansøgere plager virksomheder
Jobansøgninger fra arbejdsløse har det seneste år fyldt stadig mere i skrivebordsskuffen hos små og mellemstore virksomheder. Og de er ikke altid lige seriøse.
Læs mere her

Noa Noa-stiftere: Sådan blev vi milliardærer
35 husmødre og en sparsommelig tankegang hjalp Noa Noa-stifterne med at vende 22 usælgelige kasser tøj til en milliardforretning.
Læs mere her

Noa Noa-stiftere: Sådan blev vi milliadærer
35 husmødre og en sparsommelig tankegang hjalp Noa Noa-stifterne med at vende 22 usælgelige kasser tøj til en milliardforretning.
Læs mere her

Danskerne vil pensioneres tidligt
Danmark og Rumænien er de eneste lande i EU, hvor den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er faldende, viser ny EU-rapport. Økonomer er bekymrede over udviklingen.
Læs mere her

Danskere forlader arbejdsmarkedet tidligere end andre
Danmark og Rumænien er de eneste lande i EU, hvor den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er faldende, viser ny EU-rapport. Økonomer er bekymrede over udviklingen.
Læs mere her

22 kriseramte kasser tøj skabte succes
35 husmødre og en sparsommelig tankegang hjalp Noa Noa-stifterne med at vende 22 usælgelige kasser tøj til en milliardforretning.
Læs mere her

Rekordmange håndværkere med ingeniørdrømme

Stadig flere elektrikere, tømrere og murere skifter værktøjet ud med bøger, når de til august sætter sig på skolebænken. Det viser en opgørelse fra Ingeniørhøjskolen i Århus, hvor optaget på skolens adgangskursus for håndværkere slår alle rekorder.

Ingeniørhøjskolen i Århus melder om en markant stigende interesse for skolens adgangskursus, som er et tilbud til håndværkere eller andre med erhvervsfaglig baggrund, der ønsker at læse videre til ingeniør. Antallet af ansøgere er næste fordoblet på bare et år.

Ledigheden i byggebranchen er eksploderet, og det rammer håndværkerne hårdt. Vores adgangskursus er meget populært. Det er en billet til ingeniøruddannelsen og dermed til spændende jobs, attraktive lønninger og fine beskæftigelsesudsigter, siger studieleder Mette Ramsing Lindhardtsen.

I dag har cirka en femtedel af alle studerende på Ingeniørhøjskolen i Århus en håndværksmæssig baggrund. Torsten Sødinge Gregersen er tidligere klejnsmed, men forfølger i dag drømmen om at blive ingeniør. Han har skiftet arbejdslivet ud med studielivet og fortryder det ikke et sekund:

Ingeniøruddannelsen giver mig mulighed for at arbejde både teoretisk, praktisk og kreativt. Det handler ikke bare om at grave sig ned i bøgerne. Jeg kan godt lide, at undervisningen har et klart anvendelsesfokus, og min erfaring som klejnsmed er kun et plus. .

Selvom Torsten Gregersen har sagt farvel til en fast månedsløn for i dag at leve på SU, er han ikke i tvivl om, at det betaler sig at investere i uddannelse.

Ingeniører lægger ud med en høj startløn, og jeg er helt overbevist om, at det lønner sig i sidste ende.

Solceller frem for Shakespeare
Adgangskurset til ingeniøruddannelsen tager 1-2 år alt efter alt efter faglig baggrund, og undervisningen består af matematik, fysik, kemi, engelsk og dansk.

Fagene er teknisk tonede , forklarer Mette Ramsing Lindhardtsen. Vi vil for eksempel hellere læse artikler om solcelleenergi end om Shakespeare.

Undervisningen foregår på Ingeniørhøjskolen, og de studerende på adgangskursus deler både studiemiljø og laboratorier med de ingeniørstuderende.

Ny chance til drengene
Undersøgelser viser, at drenge halter bagefter, når det gælder uddannelse. I dag får 53 procent af pigerne en videregående uddannelse, mens det samme kun gælder for 37 % af drengene.
Ingeniørhøjskolens adgangskursus kan være en ny chance for de drenge, som måske først lidt sent kommer i tanke om, at de vil have en videregående uddannelse, mener Mette Ramsing Lindhardtsen.

Vores adgangskursus er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan skabe nye overgange mellem de erhvervsfaglige uddannelser og videregående uddannelser. Og det kommer især drengene til gode. De har måske været enormt skoletrætte efter folkeskolen, men deres hoveder fejler ingenting. Adgangskursus er en ny chance for dem.

FAKTA
Ingeniørhøjskolens adgangskursus er SU-berettiget. Der er studiestart både i august og i februar.
For en håndværker tager ingeniøruddannelsen inklusiv adgangskursus 4½ år.

---

KONTAKT
Mette Ramsing Lindhardtsen, Studieleder for adgangskursus, Ingeniørhøjskolen i Århus: 8730 2700

Læs mere her

tags: Århus, uddannelse, kemi, arbejdsliv, kreativ, energi, folkeskole, studerende, videregående uddannelse, elektriker, beskæftigelse, miljø, Ingeniørhøjskolen, undervisning, ingeniøruddannelse,

Dagens nyheder - Læs bla. om Svær fremtid for ufaglærte

Mærsks medicinmand
Der er ikke noget, der tæller som resultater. Det kan blive overskriften, når A.P. Møller -Mærsk-chefen, Nils Smedegaard Andersen, gør status for 2010.
Læs mere her

I Kina lejer man hvide mennesker
I Kina giver det prestige, hvis en virksomhed kan præsentere en hvid udlænding som medarbejder eller forretningspartner. Mange vælger dog blot at leje én.
Læs mere her

Her er det ufaglærte arbejdsmarked

Læs mere her

Svær fremtid for ufaglærte
Om få år mangler der danskere med kompetencegivende uddannelser, mens der vil være for mange ufaglærte. Arketypen på ufaglærte er ikke længere en kvinde, men en ung mand med indvandrerbaggrund.
Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Kapitalismens godfathers

»Goodfathers of private equity«
De er blevet kaldt alt fra barbarer til goodfathers of private equity. De er også milliardærer - endda i dollarklassen, og så regnes de for at være blandt de enkeltpersoner, som over de seneste 30 år, har haft størst indflydelse på skabelsen af et globalt erhvervsliv.
Læs mere her

Kapitalismens godfathers
De er blevet kaldt alt fra barbarer til goodfathers of private equity. De er også milliardærer på dem - endda i dollarklassen, og så regnes de for at være blandt de enkeltpersoner, som over de seneste 30 år, har haft størst indflydelse på skabelsen af et globalt erhvervsliv.
Læs mere her

Pædagoguddannelsen hitter

Langt flere unge søger ind på pædagoguddannelsen i 2010 i forhold til året før. Det viser den første prognose fra Professionshøjskolen UCC i København, hvor antallet af 1. prioritetsansøgere til pædagoguddannelserne samlet er steget med 28 procent.

Pædagogfaget er populært som aldrig før. Det indikerer søgningen til UCC s pædagoguddannelser, der i 2010 har oplevet en betydelig fremgang i forhold til 2009.

Den største stigning er sket på Pædagoguddannelsen Nordsjælland og Pædagoguddannelsen Bornholm. Begge steder er antallet af 1. prioritetsansøgninger steget med 65 procent i forhold til sidste år. Pædagoguddannelsen Frøbel tegner sig for en fremgang på 50 procent, mens Pædagoguddannelsen Sydhavn har fået 48 procent flere ansøgere, og Pædagoguddannelsen Højvang/Ballerup 26 procent. Kun Pædagoguddannelsen København oplever en tilbagegang med et fald i søgningen på 19 procent. Samlet er der ifølge den første prognose sket en fremgang på 28 procent til UCC s pædagoguddannelser.

Læs mere her

tags: København, 2009, 2010, uddannelse, Nordsjælland, Bornholm, Ballerup,

Dagens nyheder - Læs bla. om Chefen rykker til udlandet

Studerende styrter ind på ingeniørstudiet
Professionshøjskolerne melder om stigning i antallet af ansøgere til ingeniøruddannelserne. Tilstrømningen til de tekniske uddannelser er steget med op til 10 pct.
Læs mere her

Meld ud om feriepjæk er ok
Dropper en ansat sin planlagte ferie, er det vigtigt som leder at melde tydeligt ud til alle, om det er acceptabelt eller ej. Ellers kan det skabe utryghed blandt de øvrige ansatte.
Læs mere her

Dydsmønsteret og klassens frække drenge
Lundbeckfondens direktør, Steen Hemmingsen, skal holde Amagerbanken i ørene på vegne af staten. Mens banken er kendt for at gå lige til stregen, står Hemmingsen for det modsatte.
Læs mere her

Chef på deltid
Kan man være øverste chef for over 100 ansatte og samtidig kun arbejde fire dage om ugen. Ja, mener Philips, der nu i to år har eksperimenteret med ordningen.
Læs mere her

Kvinder med lederdrømme må neddrosle barsel
Barselsorlovens længde er det vigtigste karrierevalg, en kvinde kan træffe, og det kan være afgørende for, om hun nogensinde kan blive leder. Det mener nyvalgt formand for DI Hovedstaden.
Læs mere her

Tager chefen dårligt humør med på jobbet?
UGENS DILEMMA: Konen og du har startet dagen med et skænderi, og hele huset er i oprør, da du tager på arbejde om morgenen. Men er det noget, de ansatte kommer til at mærke til?
Læs mere her

Chefen rykker til udlandet
Siden 80erne er tusindvis af kedeldragtjob flyttet til udlandet: Syersker, slagtere og samlebåndsarbejdere. Nu er turen ud af landet kommet til de hvide skjorter. Fremover vil også chefjobbene rykke ud af Danmark.
Læs mere her

Erhvervsuddannelser skal have en 360-graders evaluering

Erhvervsuddannelserne trænger til et 360 graders eftersyn som det, folkeskolen har været igennem. Det mener Håndværksrådet, som er hovederhvervsorganisation for 20.000 små og mellemstore virksomheder.

Regeringens rejsehold har gennemført et visionært og fremsynet eftersyn af folkeskolen, og Håndværksrådet ser meget gerne, at erhvervsuddannelserne får et tilsvarende kvalitetstjek.

"10 års reformer af erhvervsuddannelserne har gjort det til en jungle at være elev og lærling, skoleleder, underviser og ikke mindst håndværksmester", siger Heike Hoffmann, uddannelsespolitisk medarbejder i Håndværksrådet.

"Vi skal se grundigt på kvaliteten af erhvervsuddannelserne for at sikre, at små og mellemstore virksomheder også fremadrettet har adgang til faglært arbejdskraft på allerhøjeste niveau. Derfor er det vigtigt at få gennemført et 360 graders eftersyn, der også omfatter de områder, som ikke konkret er blevet reformeret, siger Heike Hoffmann".

Fokus på stærke elevers frafald
Et hovedproblem er frafald. Mange erhvervsskoler har haft massivt fokus på elever, der har brug for ekstra hjælp, og frafaldsprocenterne er på vej i den rigtige retning. Desværre er der også et stort frafald blandt meget dygtige og ambitiøse unge.

"Vi hører ofte om elever, der falder fra, fordi de ikke udfordres nok på skolen, bl.a. fordi der bruges forældede arbejdsredskaber, og fordi faglærerne er for langt væk fra virkeligheden i virksomhederne. Det er et meget stort problem, at mange af disse unge vælger gymnasiet i stedet, for vi har altså brug for dem som faglærte", siger Heike Hoffmann.

Erhvervsskoler skal ledes, ikke administreres
Ligesom folkeskolen er erhvervsskolernes ledere underlagt lovgivning, og skolerne skal også på mange niveauer samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Derfor er det vigtigt, at lederne på erhvervsskolerne har tid og rum til at lede, og at der ikke bruges for mange ressourcer på administration, dokumentation og papirarbejde, mener Håndværksrådet.

"Vi vil have lederne tilbage i ledelsesrollen på erhvervsskolen. Den debat har rejseholdet sat på dagsordenen for folkeskolen, men vi mener, at debatten er mindst lige så vigtig for erhvervsskolerne. De to institutionstyper skal i princippet levere den samme vare: Undervisning på så højt niveau, som hver enkelt elev har brug for", siger Heike Hoffmann.

Større fokus på virksomhederne
Et 360 graders eftersyn af erhvervsuddannelserne skal også omfatte de virksomheder, der er med til at uddanne lærlinge. Især vil det være vigtigt at fokusere på samarbejdet mellem erhvervsskolerne og mestrene. Håndværksrådet ønsker derfor et kritisk fokus på samspillet mellem virksomheder og erhvervsskoler.

"Et bedre skole-virksomhedssamarbejde er en af de allervigtigste målsætninger for den 360 graders evaluering af erhvervsskolerne, som vi efterlyser. Spørgsmålet er nemlig, om samarbejdet fungerer optimalt i forhold til lærlingene, eller om der i virkeligheden er tale om to separate og parallelt fungerende systemer, der kun mødes, når det er absolut nødvendigt Alt for ofte er der tale om det sidste, men samarbejdet og samspillet bør have allerhøjeste prioritet, hvis vekseluddannelsessystemet skal kunne udnyttes optimalt", siger Heike Hoffmann.

360 grader rundt om erhvervsskolerne
Håndværksrådets foreslår, at en 360-graders evaluering af erhvervsskolerne retter fokus på bl.a.
- Ledelsesrummet på alle niveauer på erhvervsskolerne
- Samarbejdet mellem virksomheder og erhvervsskoler
- Muligheden for at udfordre alle elever på hver deres niveau
- Vejledningen om erhvervsuddannelserne
- Redskaber, metoder og faglig opdatering på erhvervsskolerne

Find yderligere information og download fotos i vores presserum

Kontakt
Uddannelsespolitisk medarbejder Heike Hoffmann, 2539 0319
Kommunikationschef Frederik Faurby, 5134 4377

Læs mere her

tags: politi, Vejle, uddannelse, lovgivning, virksomhed, folkeskole, gymnasiet, arbejdskraft, erhvervsuddannelser, organisation, arbejdsmarked, lærling,