Dagens nyheder - Læs bla. om Novo-sjælens beskytter

Amerikanske bosser raser over lønsammenligning
Amerikanske selskaber er ifølge en ny lov blevet forpligtet til at offentligøre, hvor mange gange mere topchefen får i løn end selskabernes medarbejdere i gennemsnit. Ikke overraskende raser virksomhederne over det nye krav.
Læs mere her

Flere føler sig mobbet på jobbet
Mobning på de danske arbejdspladser, er åbenbart et større problem end først antaget.
Læs mere her

Flere unge på førtidspension
Antallet af 17-19-årige, der tilkendes førtidspension på grund af psykiske lidelser stiger eksplosivt.
Læs mere her

Novo-sjælens beskytter
Henrik Gürtler er ikke kun bestyrer af den svulmende Novo-pengetank. Han sørger også for, at Novo-medarbejdere verden over går i samme takt efter Novo Gruppens værdier.
Læs mere her

Fransk undervisningsminister finder inspiration i Danmark

Den franske undervisningsminister, Luc Chatel, var i Danmark for at få gode ideer til at ændre det franske skolesystem.

Det er dejligt, at Frankrig kan hente inspiration hos os, men vi kan sikkert også lære noget af jer.

Sådan sagde Undervisningsminister Tina Nedergaard, da hun den 26. august havde besøg af Frankrigs undervisningsminister, Luc Chatel. Han var i Danmark med en delegation, der skulle hente inspiration til en mere fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen og skoleåret i Frankrig.

Siden 2008 har de franske skolebørns skoledage været lange og fagligt komprimerede, og det har skabt utilfredshed blandt de franske forældre. Det er blandt andet ideer til at ændre de forhold, som Luc Chatel håbede at finde i Danmark.

Vi har to meget forskellige systemer. Det har især slået mig, at man i Danmark har stor tillid til det lokale niveau og til beslutninger, som er taget på den enkelte skole. Og det fungerer, har vi set. Der er harmoni mellem skolen og det omgivende samfund, sagde Luc Chatel.

Jules Verne kommer til Danmark
Undervisningsminister Tina Nedergaard fremhævede også forældrenes involvering i deres børns skolegang som et afgørende kendetegn ved det danske uddannelsessystem.

Vi arbejder med ændringer i skoledagens organisering. Vi skal finde den rigtige afbalancering af frontalundervisning, projektarbejde, fysisk aktivitet og fritidsaktiviteter. Børnene tilbringer lang tid i skoler og institutioner i Danmark, fordi vi har en høj erhvervsfrekvens, også blandt kvinder, fortalte Tina Nedergaard.

Hun udtrykte desuden et ønske om selv at se nærmere på det franske skolesystem.

Luc Chatel benyttede desuden lejligheden til at markere, at Danmark er udvalgt som partnerland i det franske sprogprogram Jules Verne. Det betyder, at den franske stat finansierer en gæstelærerordning, hvor en fransk lærer kan blive tilknyttet en dansk skole i et år.

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om DI: Milliarder at hente ved midlertidig førtidspension

KL forsvarer pedeller på løntilskud
Selv om der ikke er et direkte jobperspektiv for mange, der arbejder på løntilskud i kommunerne, er det bedre end alternativet, mener KL.
Læs mere her

B&O får lufthavnsboss som formand
Formanden for bestyrelsen i virksomheden Bang & Olufsen, Jørgen Worning, genopstiller ikke, når generalforsamlingen i selskabet den 27. september skal vælge ny formand.
Læs mere her

McDonalds skifter dansk direktør
I al stilhed har McDonalds skilt sig af med sin direktør herhjemme. Ny mand på posten er australieren Stephen Shillington.
Læs mere her

Dansk topchef: E-mails er forstyrrende
En af Danmarks mest succesfulde udenlandske erhvervsfolk har ikke den store fidus til mailkorrespondance, som han mener, kan være forstyrrende i virksomheder.
Læs mere her

Fire ud af fem er på løntilskud
I nogle kommuner er fire ud af fem pedelmedhjælpere aktiverede med løntilskud. De ender sjældent i et fast job.
Læs mere her

McDonalds fyrer dansk direktør
I al stilhed har McDonalds skilt sig af med sin direktør herhjemme. Ny mand på posten er australieren Stephen Shillington.
Læs mere her

DI: Milliarder at hente ved midlertidig førtidspension
Staten kunne spare en milliard kroner, hvis førtidspensionen blev tildelt midlertidigt i en femårig periode i stedet for en livsvarig ydelse.
Læs mere her

Fra VUC til RUC vil man fastholde regionens unge i uddannelser

Region Sjælland har sat de unges veje i uddannelseslandskabet under en lup, der klart viser at flere påbegynder en ungdomsuddannelse i Region Sjælland men der er også flere der falder fra inden sidste eksamen.

Region Sjælland har i foråret 2010 fået udarbejdet en rapport af de unges vej i uddannelsestilbuddene efter 9. klasse. I går blev resultaterne fra rapporten offentliggjort i Regionshuset i Sorø, hvor mere end 100 fra regionens uddannelsesinstitutioner, jobcentre, vejledningscentre, kommuner og Regionsrådet var på deltagerlisten.

Undersøgelsen viser også, at frafaldet på ungdomsuddannelserne er højere end på landsplan, og det betyder samlet set, at færre unge gennemfører en ungdomsuddannelse i regionen.

I Region Sjælland er erhvervsuddannelserne forholdsvis mere populære end de lange videregående uddannelser.

- Med denne rapport, har vi mere viden om de udfordringer, som regionen står overfor. Sammen med blandt andre regionens uddannelsesaktører, kommuner og erhvervsliv vil vi nu udvikle yderligere initiativer til for eksempel at få flere unge til at færdiggøre de uddannelser, de er begyndt på, udtaler næstformand i Region Sjællands Udviklingsudvalg Nicolai Nicolaisen.

Regionsrådet investerer allerede på uddannelses- og kompetenceområdet, blandt i form af midler til udviklingsprojekter. Udvikling af en brugerbåren ungdomsuddannelse , Grundforløbs-pakker og Fra grundskole til gymnasial uddannelse er eksempler på støttede initiativer, der afprøver og udvikler metoder i indsatsen for de unges motivation til uddannelse.

- Uddannelse er vejen til vækst og en væsentlig del af den regionale udvikling. Derfor er det elementært at sikre mulighederne for uddannelse og kompetenceudvikling for alle også for dem, som er i arbejde , siger Nicolai Nicolaisen.

Fem af regionens skoleformer var ved konferencen repræsenteret i et panel, der gav deres bud på, hvor skoen trykker, og hvor uddannelsesinstitutionerne selv og i et indbyrdes samarbejde med også region, kommuner og andre aktører kan tiltrække og fastholde flere af regionens unge.

I panelet deltog direktør Frank Tonsberg fra EUC Nordvestsjælland, studiechef Inger Rossing fra RUC, forstander Troels Brandt fra Ringsted Produktionshøjskole, forstander Niels Henrik-sen fra VUC Storstrøm og den kommende rektor for Maribo Gymnasium, Lars Jørgensen.


Fakta:

Undersøgelsen ser nærmere på forskelle i uddannelsesmønstret mellem Region Sjælland og resten af Danmark samt forskelle i uddannelsesmønstret inden for regionen. Der ses også nærmere på de unges tilknytning til Region Sjælland under og efter endt uddannel-se, samt hvad der karakteriserer de unge, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Der er tale om en statistisk baseret undersøgelse af to ungdomsårgange. Det drejer sig om den årgang, der i 1994 var 15 år og på det tidspunkt havde bopæl i Region Sjælland og den samme undersøgelse for årgang 2000.

Rapporten belyser, hvordan de to årgange har bevæget sig gennem uddannelsessystemet fra 1994 henholdsvis 2000 til i dag.

Rapporten er udarbejdet af UNI-C, en styrelse under Undervisningsministeriet. Den blev i går præsenteret af rapportens forfatter, specialkonsulent Tine Høtbjerg.

Læs mere her

Skolelever skal lære af tv-programmer på nye måder

Lærerne i grundskolen får nu nye muligheder for at inddrage film og tv-udsendelser i undervisningen. Som de første præsenterer Center for Undervisningsmidler (CFU) nu pædagogiske interaktive undervisningsforslag til fx Emil fra Lønneberg, tv-udsendelser om korncirkler og ufoer eller om den kolde krig.

Vi kender alle historier om, at grundskolens landkort og skolebøger er for gamle, og de tekniske muligheder i skolerne begrænsede. CFU introducerer nu en række nye pædagogiske materialer, der skal styrke skolernes anvendelse af udvalgte film og tv-programmer.

Lær svensk med Emil

Med de nye materialer kan selv helt små skolebørn fx oversætte sekvenser af Emil fra Lønneberg til dansk eller selv fortolke og indtale fortæller-stemmen som en anden Thomas Winding, fortæller film- og it-konsulent fra CFU Susanne Gjessing:

"Det er en helt ny metode at tage udgangspunkt i lydsiden på en tv-udsendelse og bruge den som platform for forskellige typer af læreprocesser. Jeg forestiller mig fx, at denne metode på sigt kan bruges til at lære engelsk og tysk på nye måder, og at den kan blive et vigtigt redskab i specialundervisningen," siger Susanne Gjessing, som har arbejdet med it, film og tv i undervisningen de sidste 20 år.

Gå-hjem-møde

CFU introducerer de første undervisningsforslag til forskellige tv-udsendelser på et gratis gå-hjem-møde tirsdag den 5. oktober på Center for Undervisningsmidler i København, hvor alle er velkomne.

CFU står over for betydelige nedskæringer

De danske centre for undervisningsmidler står overfor betydelige nedskæringer som følge af den politiske aftale om økonomisk genopretning, der blev vedtaget før sommer, og som forventes at ville indgå i finansloven for 2011. De kommende besparelser forventes på landsplan at ville udgøre 10 mio. kr. i 2011, 60 mio. kr. i 2012 og 80 mio. kr. i 2013.

"Vi står overfor betydelige effektiviseringskrav, som vi skal finde ud af, hvordan vi vil løse. Det bliver ikke let, og det vil da få konsekvenser. Men jeg håber da, at vi fortsat vil kunne finde måder, hvorpå vi kan levere gode tilbud til de 647 uddannelsesinstitutioner i hovedstadsområdet", siger Bjørn Ilsøe, der er chef for CFU ved Professionshøjskolen UCC i hovedstaden.

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Uddannelse har løftet de danske ledere

To ud af tre holder aldrig fri fra arbejde
Danskerne holder sjældent helt fri. Blot fem procent af de erhvervsaktive er aldrig tilgængelige for deres arbejde efter fyraften.
Læs mere her

Taler du også konsulentsprog?
Klassiske konsulentudtryk som implementering, performance og procesorienteret har sneget sig ind i topchefernes og danskernes sprog og hægtet sig godt fast.
Læs mere her

Uddannelse har løftet de danske ledere
|Karrierepanelet| I året for AMUs 25 års fødselsdag for lederuddannelser er der grund til at kippe med flaget for efteruddannelse.
Læs mere her

Aalborg Universitet skal tilføre Viborg Kommune ny viden

Både det lokale uddannelsesmiljø og erhvervslivet i Viborg Kommune kan få udbytte af den store samarbejdsaftale, kommunen nu indgår med Aalborg Universitet. Aftalen er den første store Matchmaking-aftale, universitetet indgår uden for Nordjylland.

På mandag underskriver Aalborg Universitet og Viborg Kommune en samarbejdsaftale, der skal skabe vækst og udveksling af viden. Aalborg Universitet har i forvejen en række nordjyske samarbejdsaftaler inden for tiltaget AAU Matchmaking, der guider kommuner og virksomheder til samarbejde med universitetet, men det er første gang, der bliver indgået så omfattende en aftale med en kommune uden for Nordjylland. Fokus i den nye aftale ligger på at tilføre specialiseret viden til det lokale erhvervsliv og på at udvikle et internationalt orienteret uddannelsesmiljø i Viborg Kommune.

- Det er vigtigt for virksomheders konkurrenceevne at have adgang til ny viden, og det er vigtigt for samfundet, at der skabes fornyelse og vækst. Her har vi på Aalborg Universitet en lang tradition for at samarbejde med omverdenen, og jeg er meget glad for, at vi har fundet sammen med Viborg Kommune om at sætte så bred en vifte af ting i gang til gavn for alle parter, siger rektor Finn Kjærsdam fra Aalborg Universitet.

I AAU Matchmaking arbejder universitetet sammen med folk i kommuner og erhvervsråd, der kender de lokale virksomheder, så man kan give et rygstød til innovationen, og i den nye aftale er der desuden et klart fokus på uddannelsesområdet. Viborg Kommune og de lokale uddannelsesinstitutioner har i de seneste år arbejdet målrettet med at udvikle studiemiljøet, blandt andet gennem ViborgEgnens Uddannelsesråd og med etableringen af Campus Viborg og Naturvidenskabernes Hus. Borgmester Søren Pape Poulsen forventer, at man nu kan styrke uddannelsesmiljøet yderligere.
- Jeg ser gode perspektiver i det nye samarbejde, fordi det bringer Viborg Kommune tættere på den viden og de kompetencer, som universitetsmiljøet i Aalborg rummer. Det er interessant i forhold til udvikling af undervisningstilbuddene til de studerende på gymnasiale eller videregående uddannelser i Viborg Kommune og i forhold til samarbejdsprojekter mellem lokale uddannelsesinstitutioner og Aalborg Universitet. Et godt eksempel på sådan et samarbejdsprojekt er The Animation Workshop og Aalborg Universitets arbejde med at udvikle en kandidatuddannelse i naturvidenskabelig visualisering og animation, der skal udbydes her i Viborg, siger borgmester Søren Pape Poulsen.

Visualiserings-uddannelsen skal efterkomme erhvervslivets behov for at styrke forståelsen af naturvidenskabelige emner gennem animation, og den nye samarbejdsaftale inkluderer planerne om at etablere et sådan studium i et samspil mellem Medialogi-uddannelsen på AAU, University of Illinois og The Animation Workshop på VIA University i Viborg. Desuden er der blandt andet planer om en AAU Summer School i Viborg Kommune næste år, et minicampus for AAU-studerende og ph.d.-studerende, der er tilknyttet midtjyske virksomheder, samt etablering af et Kreativt Laboratorium i Viborg med afsæt i AAU-modellen Den Kreative Platform for at understøtte udviklingsprocesser og kreative kompetencer i virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder i Viborg Kommune.

Borgmesteren ser også store erhvervsperspektiver i samarbejdet, blandt andet på grund af Aalborg Universitets ekspertise inden for det produktionstekniske område.
- Mange store virksomheder har gode erfaringer med at samarbejde med Aalborg Universitet, for eksempel når der bliver udviklet nye produkter og forretningsgange, hvor virksomheden får tilført specialiseret viden og den vej rundt skaber nye forretningspotentialer. Vi skal have bredt de gode erfaringer ud til de små og mellemstore virksomheder, så de i højere grad får tilført viden og innovation, der kan udvikle den enkelte virksomhed og dens produkter, forklarer Søren Pape Poulsen.

Samarbejdsaftalen underskrives i forbindelse med et eftermiddagsarrangement på det nyopførte VIA University College i Viborg den 30. august, hvor visioner for samarbejdet præsenteres, og der fortælles om nogle af aftalens aktiviteter.

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Hvem er de 400-500 hemmelige firmaer?

Bliv karriereklar fra top til tå
Opret et cv på Ofir.dk, og deltag i konkurrencen om at blive karriereklar med hjælp fra tre af Danmarks bedste eksperter
Læs mere her

Hvem er de 400-500 hemmelige firmaer?

Læs mere her

Alle Børn Cykler i Odense

æsten 4000 elever eller 182 skoleklasser fra Odense er tilmeldt Dansk Cyklist Forbunds kampagne ALLE BØRN CYKLER. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor 3200 skolebørn deltog. Kampagnen skydes i gang mandag den 6. september, og eleverne skal cykle til skole i 14 dage.

Mandag den 6. september starter Alle Børn Cykler, og i Odense er der i år ekstra stor tilslutning til den nationale kampagne. I Cyklisternes By er der glæde over den gode opbakning til kampagnen.

- Vi er selvfølgelig glade for den store tilslutning, siger kampagneleder Tina Møller Nielsen. - Forhåbentlig betyder det, at den markante stigning i antallet af børn, der bliver kørt til skole, nu er brudt.

En kampagne som Alle Børn Cykler er et vigtigt bidrag til, at få børn til at cykle noget mere. Cykling er godt for både sundheden, miljøet og børnene selv. Tidligere undersøgelser viser også, at danske børn faktisk hellere vil cykle i skole end at blive kørt i bil. Men alligevel bliver mange transporteret til skole i bil af deres forældre.

- Vi har i mange år gjort en stor indsats for at fremme cyklisme i Odense, og det vil vi blive ved med. Især er det vigtigt at minde børnene og deres forældre om cyklens fordele, for vaner grundlægger vi ofte i barndommen. Og forhåbentlig kan vi være med til at grundlægge gode cykelvaner med kampagner som Alle Børn Cykler, siger rådmand Jan Boye.

En anden fordel, ved at flere børn cykler, er, at der bliver mindre biltrafik omkring børnenes skoler.

Der er en stor tilslutning til kampagnen i år set i forhold til 2009, hvor kun knapt 100.000 børn deltog på landsplan. I år cykler 130.000 elever fra alle landets kommuner til skole i september. Fra Region Syddanmark deltager i alt 32.772 skoleelever kun overgået af Region Midtjylland, som har 33.182 tilmeldte elever.

Kampagnen løber af stablen fra den 6.-17. september 2010.

For yderligere information kontakt
Kampagneleder Tina Møller Nielsen, Odense Kommune, tlf. 20 80 79 53
Dansk Cyklist Forbund, Loa Bendix, tlf. 40 70 83 54

Fakta om kampagnen ALLE BØRN CYKLER:
Dansk Cyklist Forbund og Trygfonden arrangerer hvert år kampagnen ALLE BØRN CYKLER, som sætter fokus på børns transportvaner til og fra skole.

- Alle Børn Cykler fra den 6. til 17. september 2010
- ABC er for alle børn i 0. 10. klasse
- Det er gratis for skoleklasserne at deltage i kampagnen
- Eleverne konkurrerer klassevis om at cykle til skole flest muligt dage
- I 2009 deltog næsten 100.000 elever
- Kampagnen arrangeres af Dansk Cyklist Forbund og Trygfonden
- Læs mere på http://www.abc-abc.dk" target="_blank">www.abc-abc.dk

Læs mere om hvilke skoler, der er tilmeldt samt yderligere information om kampagnen ALLE BØRN CYKLER på http://www.abc-abc.dk" target="_blank">www.abc-abc.dk.

Regionsstatistik pr. 16. august - Antal tilmeldte elever til ALLE BØRN CYKLER

Region Midtjylland
Klasser: 1596
Elever : 33182

Region Nordjylland
Klasser: 790
Elever : 15281

Region Hovedstaden
Klasser: 1267
Elever : 27545

Region Syddanmark
Klasser: 1635
Elever : 32771

Region Sjælland
Klasser: 909
Elever : 18697

Ialt
Klasser: 6197
Elever : 127476


Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Ingeniører: Giv os et bedre arbejdsmiljø frem for mere løn

Lynch: »Mit ideal er en sur gammel mand«
Erik Lyngsø-Petersen, nok bedre kendt som bagsidens Lynch, har været på Ingeniøren i 40 år. Det er blevet til flere år i chefstolen og 25 år som bagsideredaktør. Vores yngste journalist har sat sig for at gennemskue den ældste.
Læs mere her

Lynch fejrer 40 år på Ingeniøren: »Mit ideal er en sur gammel mand«
Erik Lyngsø-Petersen, nok bedre kendt som bagsidens Lynch, har været på Ingeniøren i 40 år. Det er blevet til flere år i chefstolen og 25 år som bagsideredaktør. Vores yngste journalist har sat sig for at gennemskue den ældste.
Læs mere her

Sir Bill går efter Grønlands sorte guld
Cairn Energy har scoret kassen på olieudvinding i Indien. Med gambleren Bill Gammell i spidsen går det fremadstormende olieselskab nu efter den store gevinst i Grønland.
Læs mere her

Ingeniører: Giv os et bedre arbejdsmiljø frem for mere løn
Trivsel har højeste prioritet blandt danske ingeniører, når de bliver bedt om et bud på, hvad der er værd at kæmpe for.
Læs mere her

Besparelserne på efteruddannelse er den helt forkerte medicin for fremtidens danske arbejdsmarked

Regeringens forslag til besparelser på efteruddannelse i forslag til finanslov 2011, er den forkerte retning at gå i og det kan få betydelige konsekvenser for konkurrenceevnen på det danske arbejdsmarked i årene fremover.

Danske Erhvervsskoler Lederne forventer, at Regeringens besparelsesforslag på efteruddannelsesområdet, i forslaget til finanslov 2011, vil reducere aktiviteterne på området dramatisk. Det er den forkerte udvikling og den forkerte medicin til det danske arbejdsmarked. Arbejdsstyrkens kompetenceniveau skal tværtimod løftes i de kommende år.

Frem mod år 2019 vil der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mangle godt 45.000 faglærte og 105.000 personer med en videregående uddannelse sammenlignet med i dag. Modsat vil der være et overskud på knap 90.000 ufaglærte, der ikke er i stand til at skaffe sig beskæftigelse på grund af manglende kompetencer. Denne udvikling er blevet forstærket af, at en lang række ufaglærte jobs i de danske virksomheder er blevet flyttet til udlandet.

Danmark skal over en kort årrække løftes uddannelsesmæssigt, hvis vi som minimum skal fastholde vor position på det internationale marked. Dette kræver en national, samlet indsats, hvor alt fra kommuner over faglige organisationer til uddannelsesinstitutioner skal sikre tæt samarbejde om en opgave, vi slet ikke har råd til mislykkes med. Alternativet er stor vedvarende arbejdsløshed med hvad det medfører af faste midler af betydeligt omfang på de årlige finanslove til understøttelse, samtidigt med at der må importeres dyr arbejdskraft fra andre lande - hvis den overhovedet kan fremskaffes , siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler Lederne.

Det danske efteruddannelsessystem beundres med rette verden over som effektivt, målrettet og fleksibelt. Den internationale interesse er velbegrundet, idet uddannelsesinstitutionerne i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter i en lang årrække har formået at flytte bogstavelig talt millioner af danskere fra én jobfunktion til en anden ved at sørge for, at den fornødne omskoling og efteruddannelse har været tilgængelig og let at aktivere. Det skal vi blive med.

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om 35.000 sygemelder sig med stress hver dag

Regelrytteri dræber Københavnsk vækst
Danmark mangler 100.000 veluddannede hoveder inden 2018. Derfor søger man med lys og lygte efter veluddannet arbejdskraft. Porten åbnes derfor til det store udland, men stramme regler sætter en dæmper for den livsnødvendige rekruttering.
Læs mere her

Unikum og uden job
Jens Moberg overraskede tirsdag ved at forlade posten som direktør for elbil-projektet Better Place. »Uenigheder om strategien i Europa«, lød begrundelsen. Altså er manden med de unikke ledelsestalenter ledig på markedet.
Læs mere her

35.000 sygemelder sig med stress hver dag
Op mod en fjerdedel af danskerne på arbejdsmarkedet kæmper med stressproblemer. Godt 35.000 melder sig dagligt syge på grund af stress.
Læs mere her

University College Sjælland har fået 25% flere ansøgninger på to uger

De seneste 14 dage, siden der blev sendt afslag ud fra Den Koordinerede Tilmelding til mange unge, har UCSJ fået rigtig mange ansøgninger.

Alle vores uddannelser har oplevet stor interessse fra de unge og mange har ansøgt en af vores uddannelser her i anden omgang, fortæller rektor Ulla Koch.

Sammenlignet med antallet af førsteprioritetsansøgninger, som blev modtaget inden ansøgningsfristen den 5. juli, så har UCSJ fået yderligere 25% flere ansøgninger i forbindelse med efteroptaget i august.

Det er både studerende som i første omgang søgte om plads i hovedstadsområdet men fik afslag og andre som blot ikke nåede at søge ind inden sommerferien, som nu sender deres ansøgning til en af UCSJs professionsbacheloruddannelser. UCSJ udbyder følgende uddannelser: lærer-, pædagog-, sygeplejerske-, bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, socialrådgiver-, ernæring og sundheds- og leisure managementuddannelsen. Flere af uddannelserne udbydes også som e-læring.

Man kan se ledige studiepladser på www.ucsj.dk/ledigepladser
UCSJ optager studerende helt frem til midten af september.

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Mønsterbryderen der lærte at hygge

Danmark dumper på barselsorlov
Reglerne for barselsorlov herhjemme gør ikke meget for at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder. International undersøgelse af barselsregler placerer Danmark på en 12. plads ud af 21 lande.
Læs mere her

Mange er jaloux på kærestens kollegaer
Hver femte oplever, at kæresten eller ægtefællen er jaloux på kollegaerne. Det er helt forståeligt, mener en samlivsrådgiver
Læs mere her

Tør du indrømme, du ikke slår til?
Dine nye, prestigefyldte opgaver, som ledelsen har bedt dig om at tage ansvaret for, er for svære og bliver ikke løst hurtigt nok. Krisen presser virksomheden og ledelsens forventning er, at alle yder en ekstra indsats netop nu. Har du mod til at fortælle chefen om dine problemer?
Læs mere her

Stop for hjælp til dimittender
For at undgå at uddanne sig direkte ud til bagenden af en lang ledighedskø har nyuddannede akademikere i år kunnet tage et ekstra semester og få flere fag på cvet. Men ordningen, som stadigt flere studerende benytter sig af, er ikke at finde på næste års finanslov.
Læs mere her

Giv den ringe leder en chance
Døjer dine ansatte med en dårlig mellem­leder, er det dit ansvar at løse problemet. Det gør du bedst ved at støtte mellemlederen.
Læs mere her

Stop for hjælptil dimittender
For at undgå at uddanne sig direkte ud til bagenden af en lang ledighedskø har nyuddannede akademikere i år kunnet tage et ekstra semester og få flere fag på cvet. Men ordningen, som stadigt flere studerende benytter sig af, er ikke at finde på næste års finanslov.
Læs mere her

Hellere fortsat studerende end arbejdsløs
Katrine Lindvig er nyslået kandidat med topkarakter. Hun foretrækker at dygtiggøre sig frem for at gå ledig.
Læs mere her

Unge kvinder går ned med stress
I løbet af de sidste to år har man oplevet en voldsom stigning i unge kvinder, der bukker under for stress.
Læs mere her

Mønsterbryderen der lærte at hygge
Han voksede op i finske, simple kår som den eneste akademiker i slægten. Nu er Patrick Dahléns næste stop i livet hos danske Neurosearch som topchef.
Læs mere her

Finanslov 2011: Genopretning giver grundlag for at videreføre en ambitiøs uddannelsespolitik

Finanslovsforslaget for 2011 sikrer et forsvarligt økonomisk grundlag for videreførelse af regeringens ambitiøse uddannelsespolitiske indsats.

Finanslovsforslaget bærer præg af forårets genopretningsaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Aftalen er et ansvarligt økonomisk afsæt for at fastholde regeringens massive investeringer i at få flere i uddannelse.

Undervisningsminister Tina Nedergaard udtaler:

Jeg er glad for, at vi nu kan se fremad mod efterårets uddannelsespolitiske udfordringer, og jeg ser frem til, at regeringen i løbet af efteråret kan fremlægge sine konkrete forslag til forbedringer af folkeskolen, så den gode, danske skole kan blive endnu bedre. Det er ingen hemmelighed, at der er behov for at forbedre samfundsøkonomien, og som et af de største driftsområder skal uddannelsesområdet også bidrage. Det har dog været afgørende for mig at friholde ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser, der bidrager til opfyldelse af 50- og 95-procent-målsætningerne, for selektive tiltag.

Genopretningsaftalen indeholder blandt andet initiativer om reduktion af tilskud til frie grundskoler, ændring i kriterierne for optagelse på produktionsskoler samt justering af vilkår for voksen- og efteruddannelse mv. Et af de mest omdiskuterede tiltag har dog været nedsættelsen af tilskuddet til højskolernes korte kurser.

Vi har lyttet til den kritik af genopretningsaftalen, som højskolerne har fremført. Efter drøftelser med højskolerne er den fremtidige model for tilskud til højskolerne derfor blevet justeret. Jeg er glad for, at vi i fællesskab har fundet en model, der på væsentlige områder imødekommer højskolernes ønsker, uden at det bryder med genopretningsaftalen, siger Tina Nedergaard.

Finansloven skal drøftes med Folketingets partier i løbet af efteråret, hvor undervisningsministeren også skal drøfte opfølgningen på 360-graders-eftersynet af folkeskolen med folkeskolens interessenter.

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Tysk »golden boy« i spidsen for Volvo

Sociale tillidsmænd holder kolleger raske
Sygefraværet er faldet markant i en række offentlige og private virksomheder i Randers, siden de har fået en social tillidsmand til at hjælpe kollegerne med personlige problemer, der kan føre til sygemeldinger.
Læs mere her

Tysk »golden boy« i spidsen for Volvo
Ny topchef i Volvo, Stefan Jacoby, er blevet kaldt VWs »lille Napoleon« og var spået en stor fremtid i den tyske gigant-koncern, men nu vil han i stedet sælge svenske biler i Kina.
Læs mere her

LG Electronics ansætter Leo Dratwa som nordisk markedschef for Business Solutions

LG Electronics fortsætter med at udvikle forretningsområdet Business Solutions i Norden og ansætter Leo Dratwa som nordisk markedschef. Leo Dratwa har mange års erfaring inden for branchen samt omfattende viden om markedet og kanalen. I løbet af de sidste fem år har han arbejdet som konsulent med fokus på kanalstrukturer og organisationsændringer. Før da var han ansat som produktchef hos Canon og markedschef hos Fujitsu Computers.

Ud over rekrutteringen af Catarina Lindahl som salgsdirektør og ansvarlig for Business Solutions tidligere på året samt andre styrkende tiltag inden for salg, logistik, presale og markedsanalyse betyder rekrutteringen af Leo Dratwa, at LG tager endnu et skridt for at blive førende leverandør af digitale kommunikationsløsninger og effektive hotel-tv-løsninger til erhvervssegmentet.

- Vi er utrolig glade for at kunne byde velkommen til endnu en stærk kompetence i vores Business Solutions-team, som skal markedsføre vores forretningsløsninger, siger Bjørn Ove Drabløs, VD for LG Electronics Nordic. Leo Dratwa bliver en af vores nøglemedarbejdere i vores stræben mod målet, nemlig at blive førende leverandør af virksomhedsløsninger i Norden.

Inden for Business Solutions indgår produkter, som retter sig mod private, såsom monitors og NAS, samt erhvervsløsninger inden for hotel-tv og professionelle netværksdisplays. Leo Dratwa er blevet ansat på et tidspunkt med omfattende ekspansion, hvor den nye globale strategi har fokus på at øge markedsandelene inden for B2B-segmentet. Norden er en af de regioner, hvor strategien har taget fart. Organisationen er på plads, markedet er ved at blive analyseret, og omsætningen er allerede begyndt at stige.

- Jeg ser frem til at blive en del af LG's globale strategi inden for B2B samt til at føre strategien ud i livet i Norden, siger Leo Dratwa. Prognosen for fremtiden ser meget lys ud. Der er et enormt potential qua vores anerkendte og stærke brand og produkter af høj kvalitet til private. Det skal vi udnytte, når vi udvikler en løsnings- og partnermodel, der gavner både kanalen og slutkunderne.

LG Electronics
LG Electronics, Inc., (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation. Virksomheden har mere end 80.000 ansatte fordelt på 115 selskaber over hele verden. Den globale omsætning var i 2009 43,4 mia. USD. LG Electronics består af fem forretningsenheder: Home Entertainment, Home Appliance, Air Conditioning, Business Solutions og Mobile Communications. LG Electronics er også en af verdens største producenter af paneler til fladskærme, audio- og videoprodukter, mobiltelefoner, airconditionanlæg og vaskemaskiner.

LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999.
Få mere information www.lg.com.

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Kommuner klarer krisen på løntilskud

Politisk pres på LO: Få lavet kvindekvoter
Ligestilling nu. Ellers må fagbevægelsen lave kvindekvoter, mener S, SF og Enhedslisten.
Læs mere her

VKO klar til at ændre smut-hjem-regler
Regeringen og Dansk Folkeparti vil ændre de kritiserede regler, der sender udenlandske forskere hjem straks efter de har afleveret deres ph.d. Det sker, efter at Ingeniøren har rejst problemstillingen i en række artikler.
Læs mere her

Fleksjobbere tjener 700.000 kr
Statskassen bruger hvert år et milliardbeløb på store løntilskud til højtlønnede danskere i fleksjob.
Læs mere her

Kommuner klarer krisen på løntilskud
Kommunerne sparer og fyrer medarbejdere. Men samtidig ansætter de tusindvis af folk på løntilskud, hvis hyre ligger på samme niveau som dagpenge.
Læs mere her

Cocio får ny direktør

1. oktober 2010 får Arla Foods datterselskab Cocio Chokolademælk A/S ny øverste direktør.

Cocios nuværende adm. direktør Peter Giørtz-Carlsen har valgt at forlade Cocio Chokolademælk og dermed også Arla koncernen til fordel for et job i den danske tøjkoncern Bestseller Fashion Group i Kina. Han erstattes af Jørgen Staarup Christensen, der kommer fra en stilling som Senior Vice President i Arla med ansvar for koncernens globale ostekategori.

Vice-adm. direktør i Arla Foods, Povl Krogsgaard, der også er formand for bestyrelsen i Cocio, beklager Peters Giørtz-Carlsens beslutning, men er tilfreds med valget af hans afløser på posten:

Peter har ydet et stort bidrag til vores koncern på det strategiske plan, og senest har han sikret en meget positiv udvikling af Cocio. Den udvikling er vi sikre på, at Jørgen Staarup Christensen kan fortsætte og bygge videre på. Han får til opgave at fordoble Cocios omsætning, og det kræver stor drivkraft og kendskab til den øvrige del af Arla-koncernen. Jørgen er lige præcis den entusiastiske ildsjæl, som vi har brug for i Cocio på dette tidspunkt, siger Povl Krogsgaard.

Cocio er i disse måneder i gang med en større ekspansion af Cocio-mærket i Skandinavien og oplever samtidig stor succes med http://www.arlafoods.dk/presse/arla-foods-indgar-samarbejde-med-starbucks/" target="_blank">lanceringen af Starbucks produkter på en række markeder i Europa.

Jørgen Staarup Christensen tiltræder som adm. direktør i Cocio pr. 1. oktober 2010.

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Talentet skal dyrkes

Udnyt internettets mange muligheder
Internettet kan virke uendelig stort. Her er fem gode råd, så du nemmere kan finde, hvad du søger
Læs mere her

Selvledelse kræver stærk ledelse
Klare rammer og forventninger, som spiller sammen med præstationsmålene, er fundamentet for selvledelse, mener ledelsesekspert.
Læs mere her

Talentet skal dyrkes
| Karrierepanelet | Tag godt imod de nye i folkeskolen, på studiet eller på arbejdspladsen. Vær med til at finde og opmuntre deres talent – vi har ikke råd til at spilde gode talenter, hvis vi stadig skal være blandt verdens rigeste samfund.
Læs mere her

MasterClass i Kommunikation sikrer konkurrencefordele

Undersøgelser viser, at en organisations succes er afhængig af dens evne til at kommunikere. Både i forhold til medarbejdere og samfundet. Forskellen på succes- og fiasko-kommunikation er marginal, og det er derfor afgørende, at organisationer og ledende medarbejdere er klædt på til at kommunikere på den helt rigtige måde.

Evnen til at kommunikere, samarbejde, forstå konsekvensen af en bestemt adfærd og arbejde bevidst med de psykologiske virkemidler er mindst lige så afgørende som faglig kompetence. Med en uddannelse i kommunikation får du flere muligheder og værktøjer til direkte brug i hverdagen. MCC-Uddannelsen er desuden merritgivende.

MasterClass i Kommunikation er baseret på e-learning, men kombineres med forelæsninger på luksuriøse hoteller efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen. Uddannelsen kommer hele vejen rundt om kommunikation og kommunikationens virkemidler, kommunikationsværktøjer, psykologi og personlig udvikling, og klæder dig således optimalt på.

Uddannelsen er baseret på e-learning, hvilket giver Dem mulighed for at læse, når De vil og kan, og desuden kræver det kun en internetadgang, før De har adgang til hele uddannelsesplatformen med pensum, cases og dialogforum. Uddannelsen er inddelt i seks moduler, der hvert afsluttes med en kursusdag på hotel, hvor en erfaren underviser sikrer, at uddannelsen forankres i deltagernes hverdag. Denne model bifaldes af deltagerne og viser fantastiske resultater, der på ingen måde kan sammenlignes med korte en- eller to-dags kurser.

Hvis De er interesseret, kan De læse mere på www.probana.com/kom.asp, hvor De også kan tilmelde Dem online. De er også velkommen til kontakte os på tfl. 45 76 58 58.

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om De rige rykker sammen

De rige rykker sammen
Hellere Holte end Hanstholm tænker de rige og flytter sammen i Nordsjælland. Den adfærd koster arbejdspladser og velfærd i udkants-Danmark
Læs mere her

Vilhelm Hahn-Petersen ny bestyrelsesformand

Cimber Sterlings nye bestyrelsesformand, Vilhelm Hahn-Petersen, har siddet i luftfartsselskabets bestyrelse siden 2006 og kan trække på indgående erfaring, bl.a. fra en tidligere topstilling i branchen.

Vilhelm Hahn-Petersen overtager fra i dag posten som bestyrelsesformand for Cimber Sterling. Det blev vedtaget på et konstituerende bestyrelsesmøde torsdag aften, den 19. august, efter selskabets ordinære generalforsamling. 50-årige Vilhelm Hahn-Petersen afløser Niels Erik Nielsen, som forlader Cimber Sterling efter fem år som bestyrelsesformand.

Vilhelm Hahn-Petersen har været medlem af Cimber Sterlings bestyrelse siden 2006 og kender dermed forretningen indgående. Samtidig har han stor international erfaring fra ledende stillinger i både fly-og luftfartsbranchen. Fra 1999 til 2003 var han direktør for operationen, COO, i lavprisflyselskabet easyJet PLC, hvor hans fokus på omkostninger og indtjening, bl.a. relateret til optimering af selskabets flådeudnyttelse, var en væsentlig faktor i selskabets succesfulde børsnotering i november 2000 og eksplosive vækst i årene herefter.

Fra 2004 til november 2009 var Vilhelm Hahn-Petersen partner og direktør i Danmarks største kapitalfond, Axcel, hvor han bl.a. havde ansvar for udviklingen af en række virksomheder i porteføljen. Han har således omfattende erfaring med både store virksomhedsomstillinger og virksomhedsledelse på et operationelt niveau.

På vej mod lønsomhed
Jeg er beæret over, at bestyrelsen har peget på mig som ny bestyrelsesformand for Cimber Sterling. Jeg har den dybeste respekt for den faglige dygtighed, store samarbejdsvilje og stærke teamspirit hos medarbejderne i Cimber Sterling og føler det som et stort privilegium at skulle arbejde endnu tættere sammen med direktionen og de øvrige medarbejdere som selskabets bestyrelsesformand, siger Vilhelm Hahn-Petersen og fortsætter:

Jeg overtager posten med stor respekt for de udfordringer, der gælder inden for luftfart, og som hele branchen oplevede til fulde sidst år. Samtidig går jeg til jobbet med en stærk tillid til, at vi kan gøre Cimber Sterling til en lønsom forretning. Vi er allerede på vej, og vi har optimeret forretningen på væsentlige områder det seneste år. Nu skal vi lægge alle kræfter i at fortsætte ad dette spor og skærpe forretningen yderligere, så Cimber Sterling kan indfri sit potentiale i markedet.

Ud over posten i Cimber Sterling har Vilhelm Hahn-Petersen bestyrelsesposter i Esko Graphics A/S samt Vital Petfood A/S. Desuden har han sit eget investeringsselskab, CataCap.

Ved den ordinære generalforsamling torsdag d. 19. august blev Christian J. G. Nielsen desuden valgt ind i Cimber Sterlings bestyrelse som afløser for Vagn Sørensen, der trådte ud af bestyrelsen i juni. 47-årige Christian J. G. Nielsen har beskæftiget sig med stort set alle aspekter af topledelse, blandt andet som COO for K. Hartwell Group, CEO og CFO for Bekaert Handling Group A/S og CFO for Fazer Danmark. I dag er han strategikonsulent for Vestas A/S og medlem af Oase Outdoors bestyrelse.

Om Cimber Sterling
Cimber Sterling er et danskbaseret luftfartsselskab med over 850 medarbejdere, kontorer i fem danske lufthavne og en flyflåde bestående af 26 store og små fly. Cimber Sterling gennemfører mere end 1.000 flyvninger om ugen og befordrer ca. 2,4 millioner privat- og forretningsrejsende om året. Ud over flyvning af indenrigs- og ferieruter samt flyvning til udvalgte europæiske destinationer beskæftiger Cimber Sterling sig med vedligeholdelse af fly, udvikling og salg af software til styring af logistik omkring flyvedligeholdelse samt udlejning af fly gennem wet og dry leases. Læs mere på cimber.dk.

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Ugens Dilemma: Hjælp, mellemlederen er dårlig!

Hvor er Eric?
Tidligere hørte Eric Rylberg til de højst profilerede erhvervsledere. Nu ses han aldrig i offentligheden, men nøjes med at trække en del af læsset i omdiskuterede Saxo Bank.
Læs mere her

VKO-flertal for at ændre Smut-Hjem-regler
Regeringen og Dansk Folkeparti vil ændre de kritiserede regler, der sender udenlandske forskere hjem. Det var ikke den politiske intention lyder det fra Christiansborg, hvor partierne samtidig understreger, at en lempelse ikke skal kunne misbruges.
Læs mere her

Ugens Dilemma: Hjælp, mellemlederen er dårlig!
UGENS DILEMMA: En af dine mellemledere bliver hårdt kritiseret af medarbejderne for at mangle overblik og for at være en elendig leder. Skal han fyres, forflyttes eller er det i første gang medarbejdernes egen sag at håndtere problemet?
Læs mere her

It skal sikre højere undervisningskvalitet

Hvordan kan nye teknologier bidrage til at udvikle kvaliteten i undervisningen på de danske universiteter Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen inviterer til international konference om it og innovative læringsmiljøer på universiteterne den 19. og 20. august 2010.

Internationale eksperter og repræsentanter fra den danske universitetsverden sætter i to dage fokus på, hvordan vi skaber undervisning af højeste internationale kvalitet og hvordan nye teknologier og de fysiske rammer kan understøtte læring og styrke de danske universiteters position på det internationale uddannelsesmarked.

Universiteterne skal være digitale spydspidser. Vi skal turde kaste os ud i den digitale verden og tænke nyt og anderledes. Vi skal være kreative og tænke innovativt i forhold til udviklingen af uddannelserne og undervisningen på universiteterne, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

For at skabe attraktive studie- og læringsmiljøer, er samspillet mellem læring, teknologi og de fysiske rammer et vigtigt element. Universiteterne skal forholde sig til nye generationer af studerende, der stiller nye krav til anvendelse af it i undervisningen. De studerende skal have forskningsbaseret undervisning på højeste niveau. Derfor skal undervisningskvalitet og udvikling af de pædagogiske og didaktiske aspekter af undervisningen være et højt prioriteret område.

God undervisning drejer sig ikke kun om penge, men også i høj grad om hvordan man bruger de penge, man har. Nye undervisningsformer og gode eksempler skal i højere grad blive et element i debatten om fremtidens undervisning. Med konferencen vil jeg fortsætte dialogen med universiteterne om, hvordan vi kan styrke undervisningskvaliteten på universiteterne, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Konferencen finder sted torsdag den 19. og fredag den 20. august på Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, LIFE, Thorvaldsensvej 40, 1870 Frederiksberg C, Marmorhallen og Auditorium 3-13.

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Engel i sit livs stormvejr

Ingeniører fredet i stor fyringsrunde hos Vestas
Vestas fyrer 300 produktionsmedarbejdere, mens 550 kommer til at arbejde på nedsat tid. Udviklingsafdelingen bliver dog oprustet, hvilket betyder ansættelse af flere ingeniører.
Læs mere her

Lang sagsbehandling giver forskere smuthul til at blive i landet
Smut-hjem-reglerne, der skaber stor frustration for udenlandske forskere i Danmark, kan omgås midlertidigt, så længe Udlændingeservice har lange sagsbehandlingstider, oplyser ministeriet. Uholdbar løsning i længden, lyder det fra DTU-rektor.
Læs mere her

Manglende sex giver dårligere kloakker
Ingen vil være kloakingeniør. Det er der ingen prestige i, siger Foreningen af Rådgivende Ingeniører om årsagen, men problemet bider sig i halen, for kommunerne har ikke engang kvalificerede folk til at beskrive opgaverne.
Læs mere her

Engel i sit livs stormvejr
Vestas-topchef Ditlev Engel er røget ud i endnu en alvorlig tillidskrise, efter at vindmøllekoncernen chokerede alt og alle med en nedjustering og et millionunderskud.
Læs mere her

Positiv udvikling i holdningen til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Både hos de unge og deres forældre er der det seneste år sket en positiv ændring i holdningen til både HHX, HTX og erhvervsuddannelserne. Ligeledes er der også et øget antal forældre og unge, der kender disse uddannelser i år i forhold til sidste år.

En undersøgelse foretaget af Yougov Zapera for Danske Erhvervsskoler viser, at det er blevet sværere at finde på grunde til ikke at vælge en erhvervsuddannelse. Hvor det i 2009 var 4 ud af 10 unge, er det i 2010 mere end 6 ud af 10 unge, der ikke kan komme på én god grund til at fravælge en erhvervsuddannelse. Det betyder, at de unge har fået et langt bedre og langt mere positivt kendskab til erhvervsuddannelserne.

Det samme gør sig gældende for forældrenes vedkommende. I 2010 kan hver anden forælder ikke finde på en god grund til at fravælge en erhvervsuddannelse.

Langt mere positiv holdning til HHX og HTX
Når det gælder hhx og htx, kan ca. 6 ud af 10 unge i 2010 ikke finde på negative ting, der skulle få dem til at vælge disse uddannelser fra. Her er der således sket en positiv stigning på mere end 30 % siden 2009.

Over halvdelen af de unges forældre har i 2010 også svært ved at finde på gode grunde til ikke at vælge en uddannelse på HHX eller HTX.

Gode fremtidige jobmuligheder med en erhvervsrettet uddannelse
Gode jobmuligheder angives af både unge og forældre som den væsentligste grund til enten at vælge hhx og htx. Generelt forbinder de unge uddannelserne på HTX og HHX med gode fremtidige jobmuligheder og et højt fagligt indhold.

Når de unge og deres forældres bliver spurgt om, hvilke grunde der er de bedste til at vælge en erhvervsuddannelse, fremhæver de hovedsageligt en god balance mellem praktisk og boglig undervisning samt gode fremtidige jobmuligheder.

Det er meget glædeligt, at der er en positiv udvikling holdningen til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Det er en stor cadeau til det flotte arbejde der gøres på de danske erhvervsskoler hver evig eneste dag. Men det er også et vidnesbyrd om, at flere og flere unge og deres forældre godt er klar over, at de erhvervsrettede ungdomsuddannelser giver nogle fantastisk muligheder både i form af fremtidige jobmuligheder, men også i form af mulighederne på de videregående uddannelser , siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler Lederne.

Finanskrisen trækker stadig sine spor
Undersøgelsen viser samtidig en nedadgående tendens i forhold til, hvor mange der oplever gode fremtidige jobmuligheder som en af de bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse. En negativ tendens, der formentlig kan tilskrives Finanskrisen, der har påvirket jobmulighederne inden for håndværksfagene negativt mange steder i landet.

I forhold til at opleve gode fremtidige jobmuligheder med en erhvervsuddannelse spiller de unges alder og erfaring tilsyneladende en rolle. Den ældste gruppe af de unge, de 23-25-årige, mener i langt højere grad end de 18-19-årige, at fremtidige jobmuligheder er en af de bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse.

Læs mere her

Uddannelse til tegnsprogstolk fortsætter i Århus

Der skal stadig uddannes tegnsprogstolke i Århus. Undervisningsministeriet igangsætter nu udviklingen af en ny og mere tidssvarende uddannelse.

I marts iværksatte undervisningsminister Tina Nedergaard en undersøgelse for at belyse behovet for en langsigtet løsning for tegnsprogstolkeuddannelsen, herunder for afdelingen i Århus.

Analysen, der nu er færdig, viser:

at der fortsat er behov for at uddanne tegnsprogstolke både i København og i Århus for at sikre et størst muligt ansøgergrundlag og for at dække behovet for tegnsprogstolke i hele Danmark,
at Professionshøjskolen UC Capitol fortsat bør have det samlede udbud for at sikre et højt fagligt miljø, at uddannelsen bør tilpasses ændrede behov for tolkning, at de studerende i Århus bør tilbydes et bedre studiemiljø.

"Da vi bad om en undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen, var det for at få et solidt grundlag at vurdere uddannelsens fremtid på. Undersøgelsen viser, at det vil være problematisk at lukke uddannelsen i Århus. Det gælder både for de studerende, men også i arbejdsmarkedsmæssig forstand. Jeg har derfor besluttet, at tegnsprogstolkeuddannelsen i Århus fortsætter i en årrække, og at der skal udvikles en ny uddannelse tilpasset ændrede behov for tolkning," siger ministeren.

Undervisningsministeriet igangsætter nu arbejdet med at udvikle en ny og mere tidssvarende uddannelse, som vil gøre den mere attraktiv for potentielle studerende og for arbejdsmarkedet.

Fakta om tegnsprogstolkeuddannelsen:
Uddannelsen til tegnsprogs- og mundhåndssystemtolk er en grundlæggende tre og et halvt-årig uddannelse.

Den består af en selvstændig etårig basisuddannelse i tegnsprog og mundhåndsystem og en overbygningsuddannelse i tolkning på to og et halvt år.

Uddannelsen udbydes af Professionshøjskolen UC Capitol i København og i Århus.

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Hjælp, mellemlederen er dårlig!

Karrierekvinders mænd er mest utro
Mænd, der tjener mindre end deres kone, tager oftere sidespring end andre, viser forskning.
Læs mere her

Deltidsansatte skal have fuld erstatning
Nye principielle domme fra Højesteret giver folk, der har lidt et erhvervsevnetab, mens de arbejdede på deltid, erstatning som var de på fuld tid.
Læs mere her

Hold dampen oppe i jobjagten
12 gode råd til dig som søger job
Læs mere her

Værdier skal efterleves – ikke huskes
Om de ansatte kan opremse Falcks seks værdier er uden betydning. Efterlever de dem ikke, kan det til gengæld koste dem jobbet.
Læs mere her

Ildelugtende medarbejdere er lederens ansvar
Spreder en af dine medarbejdere dårlig kropslugt, bliver du som chef nødt til at tage problemet alvorligt.
Læs mere her

Vær varsom med virksomhedens værdisæt
Langt de fleste virksomheder har nedfældet en række værdier, der skal kendetegne virksomheden internt eksternt. Men faktisk kan værdierne være direkte skadelige for organisationen.
Læs mere her

Gulddreng i sit livs stormvejr
Domstolsstyrelsen med direktør Adam Wolf får massiv kritik af rigsrevisionen. Hans stjernekarriere har ellers netop gjort ham til specialist i at gøre den offentlige forvaltning digital.
Læs mere her

Hjælp, mellemlederen er dårlig!
UGENS DILEMMA: En af dine mellemledere bliver hårdt kritiseret af medarbejderne for at mangle overblik og for at være en elendig leder. Skal han fyres, forflyttes eller er det i første gang medarbejdernes egen sag at håndtere problemet?
Læs mere her

DTU er nummer 7 i Europa

På Leiden Ranking 2010 er DTU placeret som nummer syv på top 100-listen over de højest rankede europæiske universiteter målt på den såkaldte crown indicator.
Dermed er DTU fortsat placeret i top 10.

Det er fantastisk opløftende. Det, at vi har placeret os som et af Europas højest rangerende universiteter, og som det førende i Norden, er en målrettet fællespræstation, som er bygget op gennem en årrække. Universitetsrankings er blevet et vigtigt element i den globale konkurrence om at tiltrække de bedste forskere og studerende, og har også stor betydning, når man skal indgå i internationale alliancer med andre universiteter. Med base i et meget lille land hvis velfærd er afhængig af viden og af højteknologi, er det af afgørende betydning, at DTU er kendt og anerkendt internationalt, udtaler DTU s rektor Lars Pallesen.

Dette års Leiden Ranking er baseret på antal Web og Science-publikationer i perioden 2004-2008. Citeret i perioden 2004-2009.
De to schweiziske universiteter EPFL i Lausanne og (ETH) i Zürich topper listen, og DTU ligger umiddelbart efter Oxford og Cambridge, men foran bl.a. alle tyske, franske og engelske tekniske universiteter.

På verdens Top 250 rykker DTU fra plads 58 i 2008 til plads 55 i 2010.

Baggrund:
Crown indikator ser alene på det gennemsnitlige antal citationer per publikation i tidsskrifter inden for det omfattende Web og Science sammenlignet med verdensgennemsnittet inden for hvert af de områder, som universitetet publicerer og forsker inden for.
Crown indikatoren er internationalt anerkendt som det bedste bud på en enkel, videnskabelig og tilnærmelsesvis objektiv metode til benchmarking af universiteter på tværs af kulturelle, institutionelle og forskningsmæssige forskelle.

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Skadeschefen holder øje med himlen

Sådan er Jørgen Buhl som leder
Carlsbergs direktør Jørgen Buhl Rasmussen har en fortid hos Gillette. En fortid, der ifølge headhunter Stephen Bryuant-Langer fra Korn/Ferry International har givet ham en særlig kundeindsigt og et globalt udsyn.
Læs mere her

Skadeschefen holder øje med himlen
Sne, storm og som i de seneste dage - skybrud - sætter dagsordenen for Susanne Mølle-gaards arbejdsdag. Som skadeschef i Topdanmark har hun ansvar for, at alle forsikringsselskabets kunder får hjælp, når vejrguderne spiller med musklerne.
Læs mere her

SkoleNoter.dk hjælper gymnasieelever i matematik og fysik

Det er august og gymnasierne er så småt ved at starte op igen. Der er kommet nye elever til, mens ældre studerende rykkes videre i systemet. I følge Dansk Statistik er der i alt 125.000 elever i gang med en gymnasial uddannelse, hvilket betyder at over 40.000 nye elever skal i gang med deres studier i år.

To fag som rigtig mange studerende kæmper med er matematik og fysik. Matematik og fysik er to hårde tekniske fag, som kan kræve meget tid, sved og tårer. Typisk bruger de studerende mange timer på at knokle med at få styr på trekanter, differentialregning, funktioner og resten af pensum i begge fag.

Der er ingen tvivl om at matematik og fysik på gymnasiet er en hård omgang at komme igennem. Der er rigtig mange emner som man skal sætte sig ind i og forstå. Samtidig betyder fagene meget for de studerendes gennemsnit, og det er derfor vigtigt at de klarer sig godt. - siger Lars Holdgaard om fagene matematik og fysik.

For at hjælpe de nye studerende, har den tidligere HTX studerende Lars Holdgaard lanceret hjemmesiden www.SkoleNoter.dk , hvor studerende gratis kan hente matematik- og fysik notater. Bagtanken er at de studerende nemt kan misforstå eller simpelthen ikke fange de vigtige pointer fra deres undervisning og lærebog, hvilket disse notater så kan gå ind og hjælpe folk med.

Notaterne er oprindeligt blevet udviklet af lærer Viggo Jensen, som til dagligt underviser på HTX i Hillerød. Hans undervisning lægger sig meget op af tavleundervisning, hvor de studerende så tager notater.

Viggo s undervisning er igennem de sidste par årtier blevet optimeret så meget, at de notater man får af at deltage i undervisningen, er de bedste du overhoved kan få. Der er ingen tvivl om at det er de mest klare og brugervenlige notater du kan få til både matematik og fysik - fortsætter Lars Holdgaard, starteren af www.SkoleNoter.dk

Notaterne kan hentes gratis inde på www.SkoleNoter.dk

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Sosuer er for tykke - men de er ligeglade

Sosuer er for tykke - men de er ligeglade
Dårlig livsstil betyder, at 20 procent af sosu-assistener har en BMI på over 30. Normalen er 18-25. Det skal der gøres noget ved, ellers kan det koste dyrt, mener pensionsselskab som står med noget af regningen, når helbredet skranter
Læs mere her

Viden skal forbedre børn og unges læring i folkeskolen

En lang række parter omkring folkeskolen har dannet et nyt formidlingskonsortium. Målet er at udnytte anerkendt forskning mere systematisk i folkeskolen, så skolens praksis går fra at synes til at vide .

Formidlingskonsortiet Viden i spil vil følge folkeskolens aktuelle udfordringer og udviklingsretning. Ud fra det vil konsortiet prioritere og formidle viden fra forskning og undersøgelser til politikere, forvaltninger og skoler. Konsortiet vil desuden pege på behov for ny forskning, som hjælper til at løse udfordringerne. Endelig vil konsortiet pege på nye veje i efteruddannelse af lærere og pædagoger. Disse nye veje skal findes i et samarbejde mellem professionshøjskoler, forskningsinstitutioner, kommuner og skoler.

Forstærket indsats nødvendig
Konsortiet mener, at der er behov for et paradigmeskift i skolens praksis, Der skal en forstærket indsats til, hvis viden fra forskning skal anvendes i praksis. Det er nødvendigt, at:

1. viden omsættes i praksis
2. politikere og praktikere efterspørger viden
3. praksis og forskning er i tættere samspil
4. viden anvendes strategisk
5. efteruddannelse sker i praksis og kombineres med viden fra forskning.

AKF s forskning skal anvendes
AKF, Anvendt KommunalForskning, er med i konsortiet sammen med en lang række andre parter. - AKF s ambition er, at vores forskning videst mulig bliver anvendt til at sikre børn og unges vilkår og læring. Derfor søger vi at levere forskning af høj nyhedsværdi og kvalitet, hvor anvendelse er tænkt ind allerede ved planlægningen af forskningen, siger Hans Hummelgaard, vicedirektør i AKF.

Mange parter er med
Udover AKF er parterne i formidlingskonsortiet Viden i spil : Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening, Skolelederne, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skole og Forældre, Professionshøjskolernes Rektorforsamling, Det Nationale Center for Velfærdsforskning, SFI, Danmarks Pædagogiske Universitet samt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

Yderligere information:
Hans Hummelgaard, vicedirektør i AKF, tlf. 4333 3466

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Flere får sig en arbejdsmage

Bliv klar til næste ansøgningsrunde
Hvis du fik afslag på dit ønske om en videregående uddannelse i år, er her hjælp til at blive klar til næste runde
Læs mere her

Når netværket er begrænsende
KARRIEREPANELET: Flere og flere virksomheder vælger at undlade at annoncere ledige stillinger, fordi den administrative arbejdsbyrde er for stor. Det åbner for at finde nye medarbejdere i sit netværk. Men der er risici, man bør være opmærksom på.
Læs mere her

Avisannoncer gav bedre resultat end job-net
Selv om man skulle tro, at nettet når mere bredt ud til befolkningen, så kan en god gammeldags avisannonce være løsningen, når jagten går ind på en ny medarbejder.
Læs mere her

Flere får sig en arbejdsmage
Hver tredje har et særligt bånd til en bestemt kollega. Det gavner arbejdsglæden at have en arbejdsmage.
Læs mere her

Tine vil tæmme tsunamier

Nu begynder den første årgang på den nye uddannelse til Katastrofe- og Risikomanager.

29-årige Tine Antonisen drømmer om at arbejde med beredskab. Hun vil hjælpe andre i ofte livsvigtige situationer og sørge for, at de får den hjælp, de behøver. Alt det kan hun lære på den nye katastrofe- og risikomanageruddannelse.

Studiestart
30. august 2010 påbegynder Tine Antonisen og hendes 44 nye studiekammerater deres uddannelsesforløb på Professionshøjskolen Metropol, hvor undervisningen i katastrofe- og risikomanagement finder sted. Med eksamensbeviset følger også titlen som professionsbachelor i Katastrofe- og Risikomanagement. Det er noget, der tiltaler Tine Antonisen.

"Uddannelsen er relevant, og den lyder rigtig spændende. Jeg vil gerne ud i situationen og gøre en forskel. For eksempel med tsunamier eller i kriseområder, hvor jeg kan organisere forholdene, så de bliver bedre," fortæller hun.

Beredskab i bagagen
Tine Antonisen har arbejdet frivilligt i lokalberedskabet i Vordingborg, siden hun var 16 år. Hun træner redningshunde og har de sidste to år også undervist i førstehjælp.

Det er dog ikke nødvendigt at have en baggrund som Tine Antonisens for at komme ind på studiet. Uddannelsen er åben for alle, også selvom man ikke har arbejdet med beredskab før. Det faglige krav er en gymnasiel uddannelse.

Stor glæde og høje forventninger
Uddannelsesleder Lars Zwisler glæder sig til at præsentere den nye uddannelse for de studerende.

"Min forventning er, at uddannelsen bliver en succes. Den er spændende og relevant. Vi har sat overliggeren højt, så de studerende får en god faglig uddannelse," fortæller han.

Uddannelsen giver de studerende mulighed for at arbejde inden for et bredt område af beredskab, krisestyring og forebyggende arbejde i både Danmark og udlandet.

Tine Antonisen vil i fremtiden gerne arbejde i en NGO og dermed komme ud i verden. Ellers håber hun på at få et job i et kommunalt beredskab i Danmark. Første skoledag skal dog overstås først. Selvom uddannelsen er helt ny, skræmmer det ikke den kommende studerende.

"Næh, tingene kommer, som de kommer. Nu kører vi bare på," siger Tine Antonisen.

Katastrofe- og Risikomanager
- Uddannelsen tager tre og et halvt år inklusiv to praktikperioder
- Der optages 45 elever i henholdsvis august og februar måned hvert år
- Professionshøjskolen Metropol ligger i København N
- Uddannelsen giver adgang til job hos Falck, humanitære organisationer, NGO er og beredskabscentre.

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om "Den sejeste måde at forlade et job på"

Sidste chance for billig skole
Det er nu, du skal tage på efteruddannelse. Fra 2011 bliver det nemlig dyrere for både dig og din arbejdsgiver.
Læs mere her

»Det er ikke det her, jeg har læst i fire år for«
Jacob Petersen havde store forhåbninger, da han dimitterede som elektroingeniør sidste år. Derfor ærgrer det ham, at han stadig ikke har fået arbejde som ingeniør, men i stedet må arbejde som supporter hos TDC.
Læs mere her

Sex sælger de hvide kitler
Der er stigende interesse for at blive sygeplejerske. Ikke mindst på grund af et par bryster på internettet.
Læs mere her

"Den sejeste måde at forlade et job på"
Denne uge bød på en af vor tids mest spektakulære opsigelser, der blandt andet involverede en nødrutsjebane og to kolde øl. Hvad er dit bud på en vild opsigelse?
Læs mere her

Sommerskole lokker udenlandske it-studerende til Danmark

Trådløs kommunikation i katastrofeområder og programmering til mobiltelefoner er et par af de emner, udenlandske studerende fra store dele af verden de seneste tre uger har knoklet med på en helt ny international IKT-sommerskole ved Aalborg Universitet. Arrangørerne håber, at oplevelsen har givet nogle af deltagerne lyst til at fortsætte studierne i Danmark.

De 19 internationale besøgende kommer blandt andet fra Frankrig, Italien, Polen, Rumænien, Portugal, Filippinerne, Marokko, Grækenland, Rusland og Etiopien. Flokken er endnu mere broget, end initiativtageren, studienævnsformand Ove Andersen fra Elektronik & IT, havde forventet.

- Vi har især fokuseret på Europa, men det er fint, at tilbuddet er nået endnu længere ud. Idéen er at få introduceret udenlandske studerende til Aalborg Universitet ved at give dem en konkret oplevelse af, hvordan vores uddannelser foregår. Målgruppen har været studerende på ikt-bacheloruddannelser, som om kort tid skal gøre sig overvejelser om, hvor de skal tage deres kandidatuddannelse. Vi håber, at de tre uger giver dem lyst til at komme igen og blive lidt længere, fortæller Ove Andersen.

En foreløbig evaluering af sommerskolen tyder på, at det bliver tilfældet for nogle af deltagerne. Flere af dem har tilkendegivet, at de seriøst overvejer at fortsætte studierne på AAU, og i givet fald vil de ifølge Ove Andersen have en god og klar fornemmelse af, hvad der venter dem.

- De tre uger har været skruet sammen, så de minder om et helt almindeligt semester, hvor forelæsninger veksler med projektarbejde i grupper. På den måde sælger vi den vare, vi har, og ikke mere, understreger han.

Fuglestemmer og mobilprogrammer

Det stærke fokus på arbejde i grupper har for en del af deltagerne været en ny og anderledes oplevelse. Resultatet af den kollektive indsats bliver bedømt, når de studerende som afslutning på det tre uger lange forløb præsenterer de projekter, de har arbejdet med. Blandt de mere kuriøse eksempler er et system til genkendelse af fuglestemmer og et program til mobiltelefoner, som får dem til at fungere som walkie talkier med mulighed for gratis indbyrdes opkald.

Blandt ophavsmændene til walkie-programmet er Boris Mocialov, som studerer i Norge men kommer fra Rusland, og Farhood Hakhamaneshi, som kommer fra Iran men i forvejen er indskrevet som gæstestuderende ved Aalborg Universitet.

- Vi kommer med meget forskellig baggrund, og i vores gruppe var der eksempelvis ikke ret mange, der havde arbejdet med programmering af mobile platforme på forhånd. Men man finder hurtigt ud af, at hemmeligheden bag at få det til at fungere er at indgå de nødvendige kompromisser, fortæller Boris Mocialov.

For Farhood Hakhamaneshi har sommerskolens cocktail af faglig viden og internationale bekendtskaber været en meget velkommen mulighed i en del af året, hvor tiden og overskuddet er til det.

- Temaerne har været mere praktiske og mindre teoretiske, end vi er vant til, og det har ikke været så stressende med projekterne, som det ellers kan være. Derfor er der også tid til at lære lidt om de andres kulturer, sprog og forhold, siger Farhood Hakhamaneshi, som i lighed med de øvrige sommerskole-studerende får godskrevet deltagelsen som en del af sin uddannelse.

Fortsættelse følger

De gode premiere-erfaringer med IKT-sommerskolen bliver fulgt op næste år, og koordinator Ove Andersen har store ambitioner for den fremtidige udvikling.

- I løbet af ganske få år vil vi gerne op på over hundrede deltagere på en årlig sommerskole. Vi forventer også, at vi kan udvide konceptet til et bredere felt af områder, og at vi på den måde kan være med til at skaffe endnu flere internationale studerende til universitetet, siger Ove Andersen.

I den forbindelse vil tilbagemeldingerne fra dette års hold også indgå, selv om nogle af deres kritikpunkter er svære at gøre noget ved.

- De har været begejstrede for det faglige, og der er også stor ros til de sociale aktiviteter, som studenterorganisationerne har hjulpet med at arrangere. Til gengæld har de klaget lidt over vejret, buspriserne og at danskere spiser aftensmad allerede klokken 18, opsummerer Ove Andersen med et smil.

Yderligere oplysninger og kontakt:

- http://www.summerschool.aau.dk/" target="_blank">IKT-sommerskolen i Aalborg har fået støtte fra universitetssamarbejdet IT Vest, hvor Syddansk Universitet, Århus Universitet og Aalborg Universitet i fællesskab arbejder på at udvikle it-uddannelserne.

- Læs mere om http://www.sict.aau.dk/" target="_blank">School of Information and Communication Technology (SICT) ved skoleder Uffe Kjærulff.

- Lektor Ove Andersen, Institut for Elektroniske Systemer, tlf. 9940 8633.

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Dimittendledigheden stiger fortsat

Sådan sidder du rigtigt ved skærmen

Læs mere her

Dansk medicinalindustris nye spydspids
Med Dorthe Mikkelsen som ny formand for Lægemiddel­industriforeningen har den danske medicinalindustri fået en målrettet og ambitiøs formand, der er vant til at færdes på de bonede gulve.
Læs mere her

Dimittendledigheden stiger fortsat
Dimittendledigheden fortsætter med at stige. Ledighedstal fra juni viser, at 22,6 procent af de nyuddannede endnu ikke er kommet i arbejde, men Ingeniørernes A-kasse aner lys forude.
Læs mere her

Ny ledende overlæge på akutafdelingen

Tommy Midtgaard Jensen er 1. august tiltrådt som ny ledende overlæge på akutafdelingen på Regionshospitalet Randers.

3-årige Tommy Midtgaard Jensen er uddannet anæstesilæge og kommer fra en stilling som speciallæge ved privathospitalet Aleris.

Tidligere har han bl.a. arbejdet fem år som overlæge på anæstesiologisk afdeling på Århus Universitetshospital, Skejby og haft et et-årigt professorat ved Oregon Health Sciences University i USA.

Sammen med oversygeplejerske Marie Møller har han ansvaret for den daglige ledelse af akutafdelingen på Regionshospitalet Randers.

Akutafdelingen er først skridt frem mod at samle skadestuen og hospitalets øvrige fem akutmodtagelser i én fælles akutafdeling. Afdelingsledelsen har derfor en særlig opgave med at planlægge og implementere den fremtidige samlede fælles akutafdeling, der med tiden vil blive omdrejningspunkt for al akut aktivitet på hospitalet.

- Det er en meget kompetent ledelse, der står i spidsen for vores akutafdeling, og de vil kunne løfte de mange udfordringer, der ligger i at omorganisere modtagelsen af vores akutte patienter.

- Vi vil som et af landets store akuthospitaler være helt i front, når det handler om at sikre de bedst mulige behandlingsforløb for akut syge patienter og samtidig skabe de mest optimale arbejdsforhold for vores medarbejdere, siger hospitalsdirektør Gert Sørensen.

Yderligere information
Hospitalsdirektør Gert Sørensen, tlf. 22 86 32 66 / 89 10 20 19
Tommy Midtgaard Jensen, tlf. 89 10 33 31

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Modesælgeren i fremgang

Vil du have succes? Så stå tidligt op
De morgenfriske har bedre karrieremuligheder end dem, der sover længe. Men måske er natteravnene mere kreative.
Læs mere her

Medarbejdere fredes i sommerferien
Der er ikke blevet sendt mange fyresedler af sted i sommerferien. Men økonomer er uenige om udviklingen i ledigheden resten af året.
Læs mere her

Sådan scorer du kassen på et godt grin

Læs mere her

Modesælgeren i fremgang
De to første år har været en hård udfordring for IC Companys førstemand Niels Mikkelsen. Nu ser tingene ud til at vende.
Læs mere her

Indvielse af Grønlands Ingeniørkollegium - Apisseq

Onsdag den 18. august 2010 bliver Grønlands Ingeniørkollegium - Apisseq i Sisimiut i Grønland indviet.

Kollegiets boliger bliver primært stillet til rådighed for de ingeniørstuderende ved Center for Arktisk Teknologi, DTU, som for øjeblikket har i alt 72 studerende på uddannelsen som Diplomingeniør i Arktisk Teknologi. Den varer 4 år og foregår dels i Sisimiut og dels på DTU i Lyngby.
De første studerende flytter ind på det ny kollegium ved kommende semesterstart og i løbet af efteråret.

Kollegiet drives som en selvejende institution, hvis idégrundlag er at tilbyde sikre og trygge rammer for de studerende, og medvirke til en styrkelse af det nationale og internationale uddannelsesmiljø i Sisimiut.
Kollegiet er 1.400 m2 og har plads til 38 beboere.

Grønlands Ingeniørkollegium - Apisseq er finansieret af VILLUM FONDEN og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med i alt 45 mio. kr.

De to fonde udtaler, at de med deres bevillinger håber at medvirke til at fremme boligforholdene og de sociale rammer for de grønlandske ingeniørstuderende og dermed til, at en større andel af de studerende gennemfører uddannelsen. Desuden lægger de to fonde vægt på, at kollegiebyggeriet udføres på basis af den nyeste, forskningsbaserede viden om bæredygtigt byggeri i arktiske egne.

Grønlands Ingeniørkollegium - Apisseq bliver netop ikke kun et sted at bo, men også et levende laboratorium, hvor nye energibesparende teknologier vil blive afprøvet. Kollegiet er opført nær DTU´s lavenergihus i Sisimiut, der gennem de seneste fem år har eksisteret som et avanceret forsøgsværksted for udvikling og afprøvning af teknologier til fremtidens bæredygtige byggeri under de barske og ekstreme vejrforhold i det arktiske klima.
Lavenergihuset er forsynet med solvarme, særlige vinduer, en betydelig tykkere isolering, end man almindeligvis anvender i Grønland, ventilation med varmegenvinding og er instrumenteret så der er online-adgang til at overvåge husets forbrug, indeklima m.v.

Kollegiet vil få dækket en væsentlig del af bygningens energibehov fra et 160 m2 stort
solvarmeanlæg, der består af en ny type af rørformede solfangere, der har specielle fortrin i de arktiske egne og er udviklet i forbindelse med DTU´s arbejde i lavenergihuset.
Lavenergihuset er opført for en donation på 5 mio. kr. fra VILLUM FONDEN, der desuden også har støttet den arktiske forskning i tilknytning til huset med yderligere 5 mio. kr.

Gildebrødrene fra Sct. Georgsgildet i Sisimiut vil sørge for social støtte til beboerne på kollegiet for derigennem styrke studiemiljøet og mindske frafaldet.

Bestyrelsen for Grønlands Ingeniørkollegium - Apisseq, består af:

Jokum Møller, formand
Forstander, Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut / Sanaartornermik Ilinniarfik
Hermann Berthelsen, næstformand
Borgmester, Qeqqata Kommunia
Evelyn Frederiksen
Sct. Georgsgilderne i Sisimiut
Hans-Wiggo Knudsen
Repræsentant for erhvervslivet i Sisimiut
Hans Foss
Sct. Georgsgilderne i Hillerød
Arne Villumsen
Professor, DTU Byg, Center for Arktisk Teknologi

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Problemer med væmmelig svedlugt?

Sådan finder du den perfekte arbejdsplads

Læs mere her

Konservative afviser lov om polak-løn
LO åbner op for, at der måske skal lovgives på overenskomstområdet. Men regeringspartiet de Konservative afviser på forhånd forslaget.
Læs mere her

Meterhøje solfanger-rør pryder Grønlands første ingeniørkollegium
Nyudviklede, rørformede solfangere skal give varme til Grønlands første ingeniørkollegium, der bliver indviet den 18. august. Kollegiet skal bebos af arktiske ingeniørstuderende.
Læs mere her

Alder er ingen hindring
Med fysisk og mental træning kan folk tæt på pensionsalderen vinde styrke og opbygge selvtillid til at blive længere tid på arbejdsmarkedet til både deres egen og samfundets fordel. Det mener tidligere OL-roer Ole Bloch på 67 år, som coacher seniorer til at forlænge deres arbejdsliv.
Læs mere her

Seniorer undervurderer egne evner
Mange ældre undervurderer deres egne kompetencer og går på pension og efterløn, selv om de har mange gode år i sig.
Læs mere her

LO tæt på at opgive den danske model
Underbetalte østarbejdere har nu gjort LO så mør, at fagbevægelsen overvejer at opgive den såkaldte "danske model" på arbejdsmarkedet.
Læs mere her

Problemer med væmmelig svedlugt?
UGENS DILEMMA: En af dine ansatte har tendens til at bære rundt på en dårlig lugt af sved, som generer kollegerne og måske kan virke frastødende på virksomhedens kunder. Hvordan håndterer du den dårlige kropslugt?
Læs mere her

Datalogi og software et hit blandt nye AAU-studerende

Computerrelaterede uddannelser i datalogi, softwareudvikling og fremtidens medieteknologier trækker ekstraordinært mange nye studerende til Aalborg Universitet i det kommende studieår. Den markante fremgang sker til dels på bekostning af elektronik-uddannelserne, som den ansvarlige studieleder nu vil slå et slag for i samarbejde med elektronikbranchen.

Aalborg Universitets tekniske og naturvidenskabelige uddannelser på området er samlet i IKT-skolen SICT (School of Information and Communication Technology), hvor studieleder Uffe Kjærulff jubler over søgningen til it-området.

- Vi har for eksempel aldrig haft flere førsteprioritets-ansøgninger til softwareingeniør-studiet end i år, hvor fremgangen er på 54 procent i forhold til i fjor. Datalogi har fået en tredjedel flere ansøgere end i 2009, der ellers også var et super år. Så fra 2008 til 2010 er det langt over en fordobling af datalogi, hvilket er helt fantastisk, konstaterer Uffe Kjærulff.

En ny uddannelse i IT, kommunikations- og medieteknologi på Aalborg Universitets afdeling i København får også en stærk premiere med 52 førsteprioritets-ansøgere. Uddannelsen appellerer til nogle af de samme unge, som i forvejen i stort tal søger AAU's særlige medialogi-uddannelse i København, Aalborg eller Esbjerg.

- Det er uddannelser, som blander hardware og software, og som i højere grad fokuserer på anvendelsen af teknologien end på teknikken bag. Vi havde en forventning om, at den nye uddannelse ville trække mange til, og det har heldigvis holdt stik, siger Uffe Kjærulff.

Vigende elektronik-interesse skal vendes

Til gengæld har han en udfordring på elektronik-området, hvor søgningen gennem de seneste år er dalet støt.

- Tidligere buldrede elektronikindustrien frem herhjemme, og det gjaldt også søgningen til uddannelser på området. Men vi har haft faldende ansøgertal de seneste år, og det er nærliggende at tro, at der er en sammenhæng med de problemer, der har ramt elektronikproducenterne. De har haft det sværere end softwarebranchen, hvor der blandt andet sker en masse med services på nettet og applikationer til smartphones, vurderer Uffe Kjærulff.

En del af hans opgave i den kommende tid bliver derfor at få vendt udviklingen, og det vil han blandt andet gøre ved at fremhæve det høje danske forskningsmæssige niveau inden for elektroniske systemer - herunder antenneteknologier, mobiltelefoner og andre trådløse teknologier.

- Vi bliver nødt til sammen med elektronikindustrien at granske, hvad vi kan gøre for at få skubbet mere gang i søgningen til uddannelserne. Der er mange gode eksempler på velfungerede dansk udvikling og industri på området, men vi skal være bedre til at få det budskab ud til de unge, siger Uffe Kjærulff.

Læs mere her