lørdag den 31. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Nyt job: Kan du give Stephen Hawking stemme?

HK-kampagne kan give storkonflikt
Mandag indleder HK en storstilet annoncekampagne, som kan sende hundred tusind danskere ud i en storkonflikt.
Læs mere her

Erik Damgaard-selskab konkurs
Den kulørte IT-iværksætter Erik Damgaards økonomiske nedtur når et nyt lavpunkt med en konkursbegæring på årets næstsidste dag i nøgleselskabet Porteføjeinvest.
Læs mere her

Sparbank udnævner permanent direktør
Det bliver Bent Jensen, der fortsætter som administrerende direktør i Sparbank.
Læs mere her

Nyt job: Kan du give Stephen Hawking stemme?
Verdens mest kendte nulevende fysiker søger en assistent, der kan udvikle og vedligeholde hans elektroniske stemmesystem.
Læs mere her

CBS igen fyldt op trods flere studiepladser

Optagelseskvotienterne for 2011
CBS har i år oplevet en markant stigning i ansøgertallet til universitets bacheloruddannelser, og resultaterne fra årets optagelsesrunde viser, at adgangskvotienterne er fulgt med op. Det sker til trods for de små studenterårgange og et øget antal studiepladser.

Blandt landet mest populære studier
Igen i år er flere af CBS' uddannelser blandt højdespringerne på listen over adgangskvotienter. Studiet i International Business har således landets højeste gennemsnit på 11,2 - selvom det netop er et af de studier, der har udvidet antallet af pladser. International Business and Politics ligger ligeledes i den høje ende med en kvotient på 10,5. Det samlede billede fra årets optag viser, at det har krævet et snit på 6,5 at sikre sig en studieplads på CBS i år.

Nye regler betyder højere adgangskvotienter
- Tendensen til højere adgangskvotienter skyldes dels det stigende antal ansøgere. Men det skyldes også reglerne om, at man kan forhøje sit gennemsnit ved at tage et ekstra A-niveau fag i gymnasiet og ved at gå hurtigt i gang på universitetet, forklarer studiechef Annette Juul Hansen.

Ifølge Annette Juhl Hansen er en af effekterne, at der nu kommer flere danskere frem for udlændinge ind på de engelsksprogede uddannelser.
CBS har øget sit antal af studiepladser, men har ikke mulighed for at øge det yderligere, da der mangler bevillinger til at ansætte flere forskere. Lokalerne tillader heller ikke større udvidelser.
Nedenfor ses de årlige optagelseskvotienter.

Læs mere her

tags: 2011, uddannelse, gymnasiet, sprog, øl,

fredag den 30. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Guldflipper velbeholden gennem krisen

Chef overvåger ansatte i The Bagel Company
Er du ansat hos The Bagel Company, kan du godt regne med, at chefen holder øje med dig.
Læs mere her

Falleret multi-iværksætter i gang igen
Efter personlig konkurs i 2008 har Peter Forchhammer gang i nye aktiviteter inden for cleantech, medico og internet.
Læs mere her

Danske Banks kommende chef levede i en kuffert
Den nye ordførende direktør Eivind Kolding var altid væk fra kontoret, fortæller hans gamle kollegaer på Esplanaden.
Læs mere her

Guldflipper velbeholden gennem krisen
Investeringer i vind for en halv milliard kroner truede finansmanden Ole Abildgaard på livet - nu luner han sig ved en formue på mindst 200 mio. kroner.
Læs mere her

Forældre går ikke op i unges fritidsjob

6 ud af 10 forældre diskuterer ikke rettigheder og pligter med deres børn, viser foreløbige tal fra LO?s Jobpatrulje.

LO?s Jobpatrulje har i løbet af de sidste fire uger interviewet over 1.000 ungarbejdere. De foreløbige tal afslører, at de fleste forældre ikke blander sig i deres børns fritidsjob. Kun 39 pct. af de interviewede har diskuteret rettigheder og pligter med deres forældre.

- Det er naturligvis arbejdsgivernes ansvar at sikre, at de unge får, hvad de krav på, og at arbejdsmiljøet er i orden. Men det må ikke blive en sovepude for forældrene. Hvis arbejdsgiveren ikke lever op til sit ansvar, kan ens barn komme galt af sted. Derfor er det vigtigt, at de unge ved, hvad de har krav på. Vi gør, hvad vi kan, for at oplyse de unge om deres rettigheder, men forældrene kan også gøre en kæmpe forskel, siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

Tal fra Jobpatruljen viser samtidig, at der er væsentlige huller i de unges viden. 37 pct. ved ikke, om der er en overenskomst på arbejdspladsen. 34 pct. ved ikke, om de får løn under sygdom.

- Som forældre kan man gøre meget for klæde de unge ordentlig på til arbejdsmarkedet. Når man som 15-årig får sin første kontrakt, kan det være svært at forstå det hele. Derfor er det en god idé at læse den igennem sammen. Og så bør man generelt bruge sin sunde fornuft og tale sammen. Man behøver ikke læse tykke bøger for at vide, at der er noget galt, hvis ens barn bliver snydt for pauser eller sat til at arbejde med skrappe kemikalier, siger Ejner K. Holst

LO?s Jobpatrulje kører videre i uge 31 og 32, hvor virksomheder vil blive besøgt i Århus, Viborg, Ringkøbing, Herning, Silkeborg, Randers og på Bornholm.

Læs mere her

tags: interview, Århus, LO, Bornholm, Randers, Viborg, Ringkøbing, Herning, virksomhed, Silkeborg, kemi, miljø, arbejdsmiljø, LO-sekretær, arbejdsgiver, arbejdsmarked,

torsdag den 29. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Forfølg mistanken om alkoholmisbrug

Forfølg mistanken om alkoholmisbrug
Uanset om man er sikker i sin sag eller ikke, skal problemet adresseres, hvis en lederkollega viser tegn på at være havnet i et alkoholmisbrug.
Læs mere her

Elektrikere sendes i praktik som elektrikere

Misbrug af ordningen med virksomhedspraktik falder tilbage på beskæftigelsesministeren, mener Dansk El-Forbund.

Favrskov Jobcenter i Randers har sendt arbejdsløse elektrikere i virksomhedspraktik som elektrikere altså som gratis arbejdskraft mod deres eget ønske, fortæller fagbladet Elektrikeren. Loven siger, at virksomhedspraktik skal give faglige, sociale eller sproglige kompetencer, der kan hjælpe arbejdsløse i deres jobsøgning, og samtidig skal praktikstedet findes sammen med den enkelte arbejdsløse.

? Da jobcenteret sagde, at jeg skulle på en byggeplads, svarede jeg, at det da simpelthen ikke kunne passe, at jeg skulle i virksomhedspraktik som elektriker. Det er unfair konkurrence over for mine kolleger, siger elektriker Peter Rasmussen.

? Da jobcenteret spørger, hvad jeg godt kunne tænke mig at arbejde med, lægger jeg særlig vægt på, at jeg ikke vil arbejde på byggepladser. Det har ikke min interesse, fordi jeg har gået på byggepladser i 12 år, fortæller elektriker Søren Nicolai Lindgreen.

Men mod de udtrykte ønsker blev begge sendt i virksomhedspraktik som elektrikere på en byggeplads hos installatørfirmaet John Drejer A/S. Jobcentret har samtidig været så ivrig efter at afsætte de arbejdsløse elektrikere, at man har accepteret, at virksomheden i forbindelse med godkendelsen af praktikpladserne opgav en kontordame og chefens søn som medarbejderrepræsentanter.

Ministerens ansvar
? De to sager giver et billede af, at der ikke er nogen form for kontrol. Jobcentrene har blind tillid til arbejdsgiverne, hvorimod de arbejdsløse skal igennem et nærmest østtysk kontrolsystem hos jobcentrene, siger Per Prang, fagsekretær i Dansk El-Forbund Østjylland.

At jobcentrene ikke fører tilstrækkelig kontrol med virksomhederne, skyldes ifølge fagsekretæren især, at jobcentrene bliver betalt efter, hvor mange arbejdsløse de får i aktivering. Næstformand i Dansk El-Forbund Jan Jensen er enig og mener, at det endelige ansvar falder tilbage på beskæftigelsesministeren:

? Som politisk ansvarlig på området er hun både med til at udforme reglerne på området og til at afgøre, hvilken linje der skal lægges. Jobcentrene skal nå de mål, som ministeren sætter. Og de mål hænger sammen med de tilskud, kommunen får. Så derfor er jobcentrene afhængige af at nå ministerens mål, siger han.

? Vi følger loven
Hos Jobcenter Favrskov har man opprioriteret virksomhedspraktikordningen, fortæller Lone Lollesgård, der er arbejdsmarkedspolitisk ansvarlig i centret. Hun kan dog ikke udtale sig om de konkrete sager.

? Af gældende lovgivning fremgår det, at virksomhedspraktik er et af de redskaber, som jobcentrene skal benytte i arbejdet med at bringe de ledige tættere på arbejdsmarkedet. Regeringsaftalen af 5. november skærper dette fokus yderligere. I Jobcenter Favrskov følger vi således blot gældende lovgivning, siger Lone Lollesgård.

Fagbladet Elektrikeren har tidligere dokumenteret flere tilfælde af misbrug af virksomhedspraktikken, hvor elektrikere er blevet sendt i praktik i eget fag.

Læs de seneste artikler i fagbladet Elektrikeren her:
http://viewer.zmags.com/publication/89b7cd6e#/89b7cd6e/26

Yderligere kommentar hos næstofrmand Jan Jensen på tlf.: 33 29 70 04 mobil: 40 45 41 23

Læs mere her

tags: politi, Randers, lovgivning, Østjylland, virksomhed, arbejdsløs, cola, arbejdskraft, elektriker, konkurrence, sprog, jobcentre, beskæftigelse, praktikplads, arbejdsgiver, arbejdsmarked, beskæftigelsesminister, øl,

onsdag den 28. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Danskerne arbejder mindre hjemmefra i 2012

Hvad gør du ved sexchikane?
UGENS DILEMMA: Arbejdspladsens spøgefugl bliver anklaget for at udøve sexchikane mod flere af kvinderne på jobbet. Flytter du manden, eller må kvinderne selv sige fra?
Læs mere her

Højtuddannede ledige presset på økonomien
Over halvdelen af de højtuddannede ledige er hårdt pressede på privatøkonomien. Hver tredje af dem bruger af sin opsparing, og hver femte må låne penge for at få hverdagen til at hænge sammen. Det viser en ny undersøgelse.
Læs mere her

Danskerne arbejder mindre hjemmefra i 2012
Efter at det i flere år er blevet mere almindeligt at arbejde hjemmefra, ser tendensen nu ud til at vende.
Læs mere her

Hippiepædagogik er ikke et fag på pædagoguddannelsen

Når socialminister Benedikte Kiær ønsker en reform af pædagoguddannelsen fordi der er for meget ?hippiepædagogik? skyder hun helt forbi. I Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) kan man ikke genkende ministerens kritik.

Måske ministeren skulle en dag på skolebænken sammen med de knap 5.000 nye pædagogstuderende, der snart starter på pædagoguddannelsen. Det kan være det ville styrke indblikket i, hvad man egentlig lærer som pædagogstuderende i stedet for ministerens fri fantasi.

Fordybelse og projektorientering er en stor del af uddannelsen

Ministeren nævner i sin udtalelse, at hun savner, at pædagogerne organiserer det pædagogiske arbejde og i højere grad arbejder med fordybelse og projektorienteret.
?Både fordybelse og det projektorienterede fylder meget i pædagoguddannelsen både i det teoretiske, men ikke mindst i de 15 måneders praktik. Her er det i fokus, at vi skal styrkes i at arbejde med fordybelse og projektorienteret i det pædagogiske arbejde. Der er eksempelvis et specifikt krav om, at vi skal udarbejde et udviklingsprojekt i den sidste praktikperiode. fortæller Kathrine Bødker Tegllund, faglig sekretær i PLS

Kendskab kommer før reform

Om end det er tiltrængt med fokus på Danmarks største og vigtigste uddannelse, så kommer ministerens varsel om en reform af pædagoguddannelsen kommer lidt overraskende især taget i betragtning af, at der er en evaluering af pædagoguddannelsen på trapperne. Mon socialministerens reform er koordineret med Undervisningsministeren kunne man fristes til at spørge.
?Vi er som sådan enige med Benedikte Kiær i, at der er plads til forbedringer på den nuværende pædagoguddannelse, men det ville klæde ministeren at have et kendskab til, hvad det er vores uddannelse indeholder inden hun begynder at varsle de store reformer og ændringer? siger Kathrine Bødker Tegllund og fortsætter ?men vi kan bare konstatere, at man ikke ønsker at lytte til uddannelsens eksperter, de studerende, i arbejdet med reformen af pædagoguddannelsen, da vi ikke er kommet med til undervisningsministeriets følgegruppe om evalueringen af pædagoguddannelsen?

Hvis ministeren ønsker at styrke pædagoguddannelsen synes vi, at hun skulle starte med at sørge for, at de studerende får minimum 20 timers undervisning om ugen mod de nuværende 11. Og så være glad for, at ministeren ikke skal til eksamen i pædagoguddannelsen for hun ville dumpe med et brag.

Læs mere her

tags: Danmark, uddannelse, undervisningsminister, studerende, socialminister, Ford, undervisning, øl,

tirsdag den 27. december 2011

Afviste studerende finder alternativ

For tredje år i træk har der været rekordmange ansøgninger til optagelse på de videregående uddannelser i Danmark, og igen i år må mange håbefulde unge konstatere, at de ikke kom ind på drømmestudiet.

Projects Abroad, som arrangerer frivilligt arbejde i udlandet, kunne i 2010 tydeligt mærke, at de afviste unge søger nye muligheder for at forbedre deres chance for at blive optaget næste gang. Også i år kan Projects Abroad konstatere en stor interesse fra unge, som ikke blev optaget på studiet, og som efterspørger relevant erfaring.

?Vi kan helt sikkert mærke, at de afviste studerende har mod på et udlandseventyr i løbet af deres ?ufrivillig? sabbatår. Når de så kan kombinere det med praktisk erfaring, som kan forbedre deres chancer for at blive optaget på studiet næste år, er det jo bare endnu mere spændende og relevant?, udtaler Mikkel Rasmussen, direktør i Projects Abroad.

Et ophold i udlandet kombineret med praktisk erfaring forbedrer CV?et, men de frivillige får også mulighed for at prøve et fag af i praksis, og kan derfor bedre vurdere, om det egentlig er det rette for dem.

Lars Skov Henriksen Professor i Sociologi ved Aalborg Universitet
?Der har været en stigende appel til folk om at lave frivilligt arbejde, og når det bliver forbundet med en udlandsrejse, tror jeg, at det er fordi, vi efterhånden har en høj global politisk dagsorden og er blevet mere bevidste om miljø og fattigdom i hele verden.?

?Der er en struktur, de kan gå ind i, mens de samtidigt føler, at de gør noget meningsfuldt. For de unge betyder det også, at de kan kombinere den obligatoriske dannelsesrejse med erfaringsdannelse, som de måske kan bruge i forbindelse med et følgende uddannelsesforløb?

Ønsker du kontakt med frivillige, som har rejst med Projects Abroad eller har ansøgt om at komme ud og arbejde frivilligt, kan du kontakte Morten Ring hos Projects Abroad på tlf. 42 40 90 20 eller på info@projects-abroad.dk


Læs mere her

tags: direktør, Danmark, 2010, politi, uddannelse, udland, Aalborg, Aalborg Universitet, studerende, videregående uddannelse, miljø, øl,

mandag den 26. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Kvindelige ledere skal ind i lønkampen

Kvindelige ledere skal ind i lønkampen
Karrierepanelet: Kvindelige ledere tjener 6,3 procent mindre i løn end mændene. Skal forskellen udlignes, må kvinderne blive meget bedre til at forhandle løn og stille krav.
Læs mere her

Regeringen genindfører gruppeprøver og udvikler nye prøveformer

Relevante parter bliver spurgt om deres bud på nye prøve- og eksamensformer, før regeringen fra næste skoleår genindfører de efterspurgte gruppeprøver og gruppeeksamener.

Regeringen genindfører de efterspurgte gruppeprøver og gruppeeksamener på alle niveauer fra folkeskolen til universiteterne. For alle prøver gælder det, at bedømmelsen skal være individuel.

På Ministeriet for Børn og Undervisnings område vil det blandt andet være i fagene matematik og naturfag i folkeskolen, dramatik og mediefag i stx-uddannelsen, erhvervscase i hhx-uddannelsen og grundforløbsprøven i de merkantile erhvervsuddannelser.

Børne- og undervisningsministeren og uddannelsesministeren vil drøfte med elever, studerende, institutioner, aftagere og censorer, hvordan reglerne for gruppeprøver og -eksamener på de forskellige niveauer indrettes bedst muligt.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har arbejdet aktivt på at genindføre muligheden for gruppeprøver, siden den blev afskaffet af den tidligere regering.

?Det er vigtigt, at gruppeprøver igen kan bruges som en blandt mange prøve- og eksamensformer. Prøve- og eksamensformerne skal afspejle virkelighedens arbejdsmetoder. Elever og studerende vil efter sommer igen kunne gå til gruppeprøve og gruppeeksamen i en række fag. Samtidig vil vi afprøve nye prøve- og eksamensformer i et udviklingsprogram, der dækker hele uddannelsesområdet,? siger Christine Antorini.

På Ministeriet for Børn og Undervisnings område vil de tidligere regler for gruppeprøver blive genindført på relevante områder med virkning fra begyndelsen af skoleåret 2012-13.

Forud vil Ministeriet for Børn og Undervisning indgå i en dialog med relevante aktører, som får mulighed for at bidrage med ideer til, hvilke prøver der både på kort og på længere sigt med fordel kan være gruppeprøver.

Som led i en generel udvikling af prøverne gennemføres et udviklingsforløb i perioden 2012-14. Gruppeprøverne vil indgå i udviklingen af nye prøveformer. Indførelse og anvendelse af gruppeprøver skal ses i en sammenhæng med udvikling og fornyelse af prøver og eksamen generelt.

Uddannelsesministeriet gennemfører en møderække med interessenterne i januar 2012. På baggrund af dialogmøderne udarbejder ministeriet et forslag til nye regler, som sendes i høring med henblik på, at de får virkning fra den 1. september 2012. Samtidig samler ministeriet eksamensreglerne for de videregående uddannelser.

Uddannelsesminister Morten Østergaard fremhæver, at det på Uddannelsesministeriets område er vigtigt at få interessenternes vurdering af, hvordan rammerne for prøver og eksamen indrettes bedst fremover.

?Jeg er glad for, at vi nu sætter gang i en proces for at få genindført en prøveform, som har været efterspurgt på uddannelserne, siden den tidligere regering besluttede at fjerne den i 2005. Regeringen vil se fremad og udvikle eksamensregler, der gør uddannelserne bedre. Vi vil spørge de studerede og de andre interessenter, hvad de savner i de nuværende eksamensformer, og høre deres bud på nye regler. Dialogen skal være med til at afklare, om der for eksempel skal sættes et loft over antallet af deltagere i en gruppe, og om de studerende skal have retskrav til at gå til individuel eksamen. Det er også vigtigt, at aftagersiden høres, for de ved, hvilke kompetencer blandt de færdiguddannede, der efterspørges,? siger Morten Østergaard.

Læs mere her

tags: uddannelse, regeringen, 2012, regering, folkeskole, undervisningsminister, studerende, videregående uddannelse, sprog, erhvervsuddannelser, arbejdsmetode, undervisning,

søndag den 25. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om USA-professor til danskerne: Sådan skaber i nye virksomheder

USA-professor til danskerne: Sådan skaber i nye virksomheder
Et blomstrende iværksættermiljø - hvor nye virksomheder skyder frem - kræver et tæt netværk af de folk, der gentagne gange har haft succes med at starte nyt firma, såkaldte serie-iværksættere. Sådan er det i Silicon Valley og sådan kan det blive i Danmark, mener amerikansk professor.
Læs mere her

Aftale om rammerne for fleksibelt klasseloft på 28 elever i gymnasieklasserne

Enhedslisten og regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) har i eftermiddag aftalt de nærmere rammer for udmøntningen af finanslovsaftalen om et fleksibelt klasseloft på 28 elever i klasserne på de gymnasiale uddannelser.

Aftalen følger i forlængelse af den usikkerhed, der er skabt om talgrundlaget for den afsatte økonomiske ramme på 121 millioner kroner. Der afsættes yderligere 85 millioner kroner fuldt indfaset, således at det samlede bevillingsloft udgør 206 millioner kroner årligt fuldt indfaset.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini udtaler i den forbindelse:

?De tal, der har ligget til grund for den indgåede finanslovsaftale, har vist sig ikke at være gode nok. Og vi har nu på baggrund af mere aktuelle tal fra gymnasiernes rektorer og erhvervsskolernes ledere genberegnet forudsætninger for aftalen og er enige om at tilføre 85 millioner kroner mere til udmøntningen af det fleksible klasseloft?.

Johanne Schmidt-Nielsen (Enhedslisten) udtaler:

?For mig har det været afgørende at sikre, at eleverne kan være sikre på at sidde i klasser, hvor der som gennemsnit ikke er mere end 28 elever. Det, er vi nu enige om, vil finde sted med den ekstra tilførsel på cirka 85 millioner, som vi har aftalt?.

?Jeg ser frem til, at vi nu gennemfører et loft over antallet af elever i klasserne i de gymnasiale uddannelser og håber, at alle parter vil spille positivt med på det,? siger Christine Antorini.

Gennemførelsen af aftalen omfatter desuden en række elementer, blandt andet:

1. En analyse af fordelingsudvalgenes rolle og praksis. Herunder at fordelingsproceduren sker efter objektive kriterier, og at fordelingen er gennemskuelig.

2. Godkendelse af nye udbydere og ekstra udbud. Umiddelbart godkendes ansøgningen om udbud af 2-årigt hf på VUC Hvidovre Amager og Høje Tåstrup Gymnasium.

3. Kapacitetsudvidelsespulje for erhvervsgymnasier med særlige behov på 20 millioner kroner.

Kontakt
Børne- og undervisningsminister, Christine Antorini, tlf. 4127 7039
Johanne Schmidt-Nielsen, tlf. 3337 5002

Læs mere her

tags: Venstre, økonomi, Hvidovre, Enhedslisten, Socialdemokrater, uddannelse, Amager, regeringen, regering, Gymnasium, undervisningsminister, rektor, Radikale Venstre, undervisning, øl,

lørdag den 24. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Kun få julegaver til offentligt ansatte

Arbejdsløse ingeniører udelukket fra vigtig støtteordning
Arbejdsløse teknikum- og diplomingeniører er udelukket fra at få projektstøtte under den såkaldte videnpilotordning. Forbundet raser.
Læs mere her

Ledige er glade for private jobrådgivere
Private jobrådgivere har fået hård kritik - men de ledige er tilfredse med indsatsen, viser undersøgelse.
Læs mere her

Kun få julegaver til offentligt ansatte
Mens de fleste privatansatte får en julegave med hjem, må mange i det offentlige kigge langt efter gaven.
Læs mere her

Ny eksamenshal til 700 studerende

Sikker eksamen og farvel til gennemslagspapir
Det er snart slut med at medbringe egen computer og printer til eksamen. Og gennemslagspapiret bliver sendt på pension. Det bliver realiteten i løbet af 2012, når CBS får sin egen eksamenshal.

Visionen: Farvel til papir og print
Den nye hal ligger på Amager, lige ved metrostationen Øresund, og kan rumme godt 700 studerende. De første eksamener kommer til at foregå i hallen i løbet af foråret, og i løbet af året skal alle eksamener flyttes derud.

- Det handler først og fremmest om at sikre en sikker eksamen. De studerende skal ikke længere selv medbringe computere og printere, og dermed kan vi sikre os, at de kun har adgang til relevante hjælpemidler og software, siger Wilbert van der Meer, sekretariatschef for dekansekretariatet for uddannelse.

Han forventer, at alle CBS? eksamener vil blive afholdt i hallen ved udgangen af 2012. Det er planen, at eksamenerne med tiden bliver 100 procent digitale, så opgaver både stilles og afleveres elektronisk.

Økonomisk fordel
Wilbert van der Meer understreger, at den nye eksamenshal også har en økonomisk og logistisk fordel.

- Hidtil har vi lejet haller til eksamener, men det kræver transport af borde, stole, computere, ligesom det kræver flere hold eksamensvagter, da op til 700 studerende deltager i de største af vores eksamener. Nu får vi mulighed for at afholde selv de store eksamener i én hal, siger han.
Den nye eksamenshal er foreløbig lejet for knap 10 år.

Kontaktperson: Sekretariatschef Wilbert van der Meer, wm.edu(at)cbs.dk, tlf: 3815 3322

Læs mere her

tags: økonomi, uddannelse, Øresund, Amager, computer, 2012, studerende,

fredag den 23. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Dansk ?verdensmester i tunnelsyn? får stor svensk pris

Priserne eksploderer på HD-uddannelser
PÅ seks år er prisen på en HD-uddannelse i Aalborg steget med 150 procent - ti gange så meget som inflationen.
Læs mere her

Dansk ?verdensmester i tunnelsyn? får stor svensk pris
Efter at have været med til at anlægge verdens dybeste tunnel, står Steen Lykke, som teknisk direktør på Femernbælttunnelen, bag verdens længste sænketunnel. I dag får han en ærefuld pris for at være en af verdens bedste tunnelbyggere.
Læs mere her

Årets julegave til Super-Studenten: Sådan bliver du optaget på verdens bedste uddannelse

Danske elitestuderende fortæller i ny bog, hvordan man bliver optaget på verdens bedste universitet, Harvard University.

Hemmeligheden bag Harvard giver et hidtil uset indblik i dagligdagen på det sagnomspundne og magtfulde universitet, hvor uddannelsen let koster op mod 1 million kroner.

Vi hører danske elitestuderende fortælle, hvordan de er sluppet gennem nåleøjet, og hvad der sker, når man på en af klodens hårdeste uddannelser studerer sammen med astronauter, ambassadører, toppolitikere, navy seals og succesfulde virksomhedsledere. Underviserne er hentet direkte fra magtens centrum, hvor de bevæger sig scenevant mellem Det Hvide Hus, Wall Street og CNN.

Kronprins Frederik har også gået der, og beretter for første gang om sine oplevelser som Harvard-studerende, hvad de har betydet for hans tankegang og indstilling til ledelse samt hvordan han ser Danmarks rolle i verden. Han lægger ikke fingre imellem, når han nu fortæller den fulde historie fra sit eget ophold ved Harvard University i halvfemserne: ?Harvard Kennedy School må regnes som en af verdens bedste lederuddannelser, hvis ikke den bedste, og denne bog giver et sjældent indblik i, hvordan Harvard føles.? I dag står han bag en fond, der siden 1994 har sendt et lille antal unge danskere afsted på et legat til det prestigefyldte universitet. Adspurgt om hvad der var hans egen største læring, svarer Kronprinsen: ?På Harvard lærer man, at man kun er noget, hvis man er noget for andre.?

?Det er svært, men ikke umuligt at blive optaget på Harvard, og jeg ville med bogen gerne give nogle tips og tricks videre til andre studerende?, fortæller Rasmus Schjødt Pedersen, der er forfatter til bogen, og selv har modtaget the Crown Prince Frederik Scholarship til Harvard af Frederik.

SÅDAN BLIVER DU OPTAGET PÅ HARVARD
1) Gør så stor en forskel i skolen, at du får både gode karakterer og en god karakter.
2) Gør noget ud af dit fritidsliv ved siden af arbejde og studier, så du i praksis viser, at du også er noget for andre.
3) Hav et brændende ønske om at bidrage til verden, fremfor bare dig selv og dit eget liv.
4) Vær klar til at forklare præcist, hvorfor du vil være en god "ambassadør" for Harvard.
5) Vis at du har ambitioner om at skabe "ringe i vandet" og sætte aftryk på verden.

I bogen møder vi ud over Kronprins Frederik en række danskere, der efter Harvard i dag sidder i topstillinger i både den offentlige og private sektor, hvor de arbejder for at gøre en forskel. ?Harvard giver dig redskaber til at gøre verden til et bedre sted. Men endnu vigtigere får man et særligt mindset med sig, som vi kunne lære meget af i Danmark?, lyder det fra Rasmus Schjødt Pedersen.

?Hemmeligheden bag Harvard. Verdens bedste lederuddannelse? udkommer op til julehandlen. 262 sider. Vejl. pris: 299 kr.

Website: HemmelighedenBag.dk 
Bogens website byder på et omfattende billed- og videomateriale. Højopløselige fotos af Kronprins Frederik, forfatteren samt bogen kan downloades på HemmelighedenBag.dk/presse

Yderligere info: Forfatter Rasmus Schjødt Pedersen på rasmus@wemind.dk / mobil 22 95 03 04.

Om forfatteren: Rasmus Schjødt Pedersen har en mastergrad fra Harvard med fokus på lederskab og sociale medier. Han er Partner i Wemind, en strategisk konsulentvirksomhed, der bygger bevægelser med sociale medier. 


Læs mere her

tags: Wall Street, Danmark, politi, uddannelse, downloade, LIVE, julegave, virksomhed, CNN, Det Hvide Hus, studerende, forfatter, strategi, øl,

torsdag den 22. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Klarere krav til personlighedstest

Bekæmp drillerier med humor
Selv om en leder har ansvar for at sætte grænser for morsomheder på kontoret, så omgangstonen ikke bliver for hård på sigt, kan det godt gøres med charme.
Læs mere her

Klarere krav til personlighedstest
Virksomheder kan spare millioner på fejlrekrutteringer, hvis de bliver dygtigere, når de bruger personlighedstest ved ansættelser. Det mener forening, som favner bredt på arbejdsmarkedet, og som netop har vedtaget nye retningslinjer for de udbredte test.
Læs mere her

MT Højgaard og Aarhus Kommune fortsætter dialogen om uddannelsen af lærlinge

MT Højgaards divisionsdirektør i Midt & Østjylland bliver Dansk Industris repræsentant i kommunens indsatsgruppe for vækst og jobskabelse for unge. Dermed fortsætter dialogen om at skabe de bedste forudsætninger for kommende lærlinge i Aarhus Kommune.

Der blev ryddet misforståelser af vejen og drøftet lærlingeuddannelser, da socialrådmand Hans Halvorsen (S) og beskæftigelseschef Vibeke Jensen i Aarhus Kommune for nylig takkede ja til en kop kaffe med dialog hos MT Højgaard på Lystrupvej i Risskov.

MT Højgaards divisionsdirektør John Funch havde inviteret de to kommunale topchefer, fordi bygge- og anlægsvirksomheden i en artikel i JP Aarhus i slutningen af september blev bebrejdet, at virksomheden på lærlingeområdet ikke lever op til kommunens forventninger om antallet af lærlinge.

DI?s nye repræsentant

Divisionsdirektør John Funch dokumenterede på mødet, at næsten ti pct. af de timelønnede hos MT Højgaard i Midt & Østjylland er lærlinge eller unge i praktik inden for fagområderne beton-, murer-, tømrer- og elektrikerfaget samt ingeniørstuderende eller konstruktører i praktik.

- Vi fik os en god snak om både det offentliges og de private virksomheders ansvar for, at de unge får en uddannelse. Jeg fortalte om, hvor mange lærlinge vi faktisk har, og understregede at MT Højgaard altid har levet op til sit sociale ansvar som en stor og vigtig aktør i landsdelen. Derfor har jeg også indvilget i at blive DI?s nye medlem af kommunens indsatsgruppe vedrørende vækst og jobskabelse, siger divisionsdirektør John Funch.

Han understreger, at MT Højgaard kun er interesseret i at øge antallet af uddannede og kvaliteten af uddannelserne, for det er uddannede unge, som såvel samfundet som MT Højgaard har brug for i fremtiden.

Nuanceret syn på virksomheden

Rådmand Hans Halvorsen siger efter mødet, at han og beskæftigelseschefen har været meget glade for mødet, og at det har medført et andet og mere nuanceret syn på MT Højgaard.

- Selv om MT Højgaard har en stor omsætning, er det kun en mindre del, der er egenproduktion og dermed grundlag for ansættelsen af lærlinge. Vi har fået et bedre indblik i de udfordringer, som en stor entreprenørvirksomhed har med hensyn til at kunne tilbyde og fastholde unge under uddannelse. Og så er vi meget glade for, at John Funch har sagt ja til at blive DI?s nye repræsentant i vores Task Force, siger Hans Halvorsen.

Fleksibilitet og sociale klausuler

På mødet drøftede de også kommunens sociale klausuler om lærlingeansættelser i forbindelse med offentlige byggeopgaver, hvor John Funch understregede, at det er vigtigere med en langsigtet planlægning af lærlingeuddannelserne end at forpligte sig til at tage lærlinge ind i forbindelse med konkrete byggeopgaver.

- Det tager jo tre-fire år med sådan en uddannelse, og derfor kan vi ikke håndtere kravet om lærlingeansættelser til korterevarende opgaver, siger John Funch.

Hans Halvorsen vil meget gerne fortsætte den diskussion med divisionsdirektøren i kommunens Task Force. Selv om socialrådmanden mener, de sociale klausuler er kommet for at blive, så er han med på at gøre ordningen mere fleksibel.

- Måden at implementere de sociale klausuler på er til diskussion. Vi har en fælles interesse i, at ordningen bliver fleksibel, så den er til at leve med for alle, siger Hans Halvorsen.

Mødedeltagerne drøftede desuden muligheden for at markedsføre og brande fx struktøruddannelsen inden for jord og beton, fordi det i dag er svært at få nye lærlinge til området. Desuden vil MT Højgaard fremsende dets egen og nye drejebog for lærlingeansættelser til kommunen, når drejebogen ligger klar.

Læs mere her

tags: direktør, uddannelse, Østjylland, Dansk Industri, omsætning, virksomhed, Risskov, studerende, Højgaard, elektriker, beskæftigelse, ansættelse, lærling,

onsdag den 21. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Kigger lederkollegaen dybt i flasken?

Kigger lederkollegaen dybt i flasken?
UGENS DILEMMA: Lugten af alkohol hænger omkring din lederkollega, og hun optræder ofte temmelig utjekket. Konfronterer du hende med mistanken om, at hun har et alkoholmisbrug, eller venter du og ser, om andre griber ind?
Læs mere her

Bird Island - Hvad er den første udfordring i implementering af Videnledelse?

Bird Island er et eksperiment / et spil, som synliggør værdien af basale processer for videndeling.

Eksperimentet er udviklet i BP i 90?erne af Nick Milton og Tom Young fra Knoco Ltd. Deres erfaringer er, at mange resultatorienterede ledere tvivler på værdien af at bruge tid og udgifter på at dele viden og lede videndeling altså, at lede med opmærksomheden rettet mod værdien af viden.

Bird Island - eksperimentet er beregnet til at imødegå disse indvendinger.

På 2½ time vil deltagerne få en hands-on erfaring med nyttige værktøjer som AAR (After Action Reviews), Peer Assist, Lessons Learned og Retrospect, og alle vil opleve, at viden på rette sted og tid er forudsætningen for at opnå de bedste resultater.

Kurset gennemføres den 12. september kl. 8.30 - 11.00.
Prisen er 1280 kr. plus moms.
Instruktør er Jens Øjvind Nielsen, LeadingCapacity.dk og Knoco Ltd.

Læs mere her

tags: Island, moms,

tirsdag den 20. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Året der gik: Her er de største business-lussinger

Året der gik: Her er de største business-lussinger
Hver uge kårer vi ugens taber i dansk erhvervsliv og indimellem må de udvalgte lægge ryg til hårde ord. Se eller gense nogle af dem her:
Læs mere her

Nyt projekt skal gøre 2500 ufaglærte til faglærte på rekordtid

Det skal afbøde den forventede mangel på arbejdskraft i hovedstadsregionen
Vi skal imødegå manglen på faglært arbejdskraft
En ny markant uddannelsesindsats til 30 millioner kroner skal afbøde den forventede stigning i ledighed blandt ufaglærte. Samtidig skal indsatsen imødegå den fremtidige mangel på faglært arbejdskraft i hovedstadsregionen, som alle analyser spår for de kommende år. Fra 2012 til 2014 skal 2500 ufaglærte uddannes til faglært niveau, og det skal ske på kortere tid end normalt.

Merit for erfaring skal give en hurtigere uddannelse
- Mange ufaglærte har kompetencer, vi ikke er gode nok til at anerkende og bruge i dag. Med det her projekt giver vi ufaglærte bedre mulighed for at få merit for deres erfaringer og tage en uddannelse på kortere tid. Det giver dem bedre chancer på arbejdsmarkedet i fremtiden og gør det nemmere for regionens virksomheder at finde kvalificeret arbejdskraft. Den form for kompetenceløft er helt central for, at vi kan skabe vækst i regionen, fortæller Marianne Stendell, som er formand for Region Hovedstadens Uddannelses- og Forskningsudvalg.

6 millioner kroner fra regionen til projektet
Region Hovedstadens har netop bevilliget seks millioner kroner af regionens uddannelsesmidler til projektet ?Fra ufaglært til faglært på rekordtid?.

Bedre kompetencevurderinger og mere fleksible uddannelsesforløb
Et af hovedformålene med projektet er at udvikle bedre kompetencevurderinger og skabe mere fleksible uddannelsesforløb, så de ufaglærte får mulighed for at tage en uddannelse på i gennemsnit 2/3-dele af den normale tid, forklarer projektansvarlig Lars Reedtz Kristensen, vicedirektør på Erhvervsskolen Nordsjælland:

Et mere attraktivt uddannelsestilbud
- Projektet giver os mulighed for at skabe et langt mere attraktivt uddannelsestilbud til voksne ufaglærte. Hvis vi bliver bedre til at vurdere de ufaglærtes kompetencer inden de starter på en uddannelse, kan vi udvikle uddannelsesforløb der passer bedre til dem. Samtidig vil vi styrke vejledningen på tværs af skoler og jobcentre, så flere ufaglærte bliver opmærksomme på uddannelsestilbuddene.

Kræver erhvervserfaring
For at komme i betragtning til uddannelsesforløbet skal man være fyldt 25 år og have mindst to års erhvervserfaring.

Yderligere oplysninger:

Marianne Stendell, formand for Region Hovedstadens Udvalg for Uddannelse og Forskning, tlf. 2341 0157
Lars Reedtz Kristensen, vicedirektør på Erhvervsskolen Nordsjælland, tlf. 2083 3090
Pressevagten, Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Læs mere her

tags: direktør, uddannelse, Nordsjælland, 2012, virksomhed, hovedstad, Region Hovedstaden, arbejdskraft, Forskning, 2014, jobcentre, kompetenceløft, arbejdsmarked,

mandag den 19. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Året der gik: Fem chefer med fyldte lønningsposer

Lotterisælgere oplæres for skattekroner
Det handlede kun om at at udnytte det danske AMU-system, siger teamleder om oplæring i telefonsalg.
Læs mere her

Her er årets sværeste beslutning for fire ledere
Evnen til at træffe vanskelige beslutninger er en afgørende spidskompetence for ledere. 2011 vil af nogle blive husket som året, hvor krisen pressede dem til at gennemføre upopulære tiltag. For andre blev det året, hvor de skulle træffe et personligt valg, der gav karrieren en helt ny drejning. Fire ledere fortæller her om, hvad der var årets sværeste beslutning for dem.
Læs mere her

Massiv udskiftning af danske økonomi-topchefer
Hvor syv børsnoterede selskaber skiftede CFO i 2010, er der i år gennemført eller varslet 16 udskiftninger.
Læs mere her

Hver tredje forsker bijobber
Hver tredje naturvidenskabelige forsker på de danske universiteter passer et kommercielt bijob ved siden af sit akademiske virke, viser Ingeniørens undersøgelse.
Læs mere her

Året der gik: Fem chefer med fyldte lønningsposer
C20-selskabernes årsregnskaber, der blev offentliggjort i 2011, viser, hvilke topchefer der har trukket de fedeste lønchecks hjem.
Læs mere her

Full-time MBA blandt de bedste i Europa

CBS?s full-time MBA er i en ny undersøgelse kommet op blandt de bedste i Europa

CBS stiger for andet år i træk på den anerkendte QS Global 200 Business School Report, som rater de bedste full-time MBA uddannelser i fem regioner. Virksomheder rater uddannelserne ud fra, hvor attraktivt det er at rekruttere nye medarbejdere fra de forskellige skoler. CBS er i år steget med 6 pladser til nummer 11. Det bringer CBS i den såkaldte ?top-cluster? gruppe af europæiske full-time MBA-uddannelser.

Admissions manager Lee Milligan fra full-time MBA er glad for ratingen. Han siger den er resultatet af hårdt og tæt samarbejde med de studerende.

- Vi har et godt og sammentømret hold bag uddannelsen og et godt forhold til de studerende, som er åbne og ærlige om studiet. Det giver os mulighed for år efter år at udvikle programmet, så det passer til de studerendes krav, siger han.

CBS mere kendt
Nummer et på den europæiske liste er franske INSEAD, efterfulgt af London Busines School og Said Business School på Oxford University. Placeringerne i top 3 er uændret fra 2010 til 2011. QS adskiller sig fra andre lister ved at basere undersøgelsen på virksomheders vurdering af uddannelsesstederne.
- Full-time MBA på CBS er ni år gammel og er i dag mere kendt ude i verden, samtidig bliver de studerende dygtigere og dygtigere, så virksomhederne har hørt om os, når de bliver spurgt, siger Lee Milligan fra full-time MBA.

Læs mere her

tags: Europa, euro, 2010, 2011, uddannelse, London, virksomhed, studerende,

søndag den 18. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Angela Merkel: En forskersjæl i politikerskal

Firmajulegaver er et ledelsesværktøj
Hvad pokker skal man give? Det er ikke kun julegaver til onkel Hans og moster Gertrud, der giver panderynker og stress-tics i disse tider. På chefkontorerne sidder mange leder og bryder hovederne med at hitte på årets personalegave.
Læs mere her

Angela Merkel: En forskersjæl i politikerskal
Portræt: Før Angela Merkel blev politiker, var hun fysiker. Forskeren præger stadig den tyske kanslers handlinger og politikstil. Det er hendes store styrke - men også hendes svage punkt.
Læs mere her

Strategisk og synlig ledelse skaber gode gymnasier

Det viser en undersøgelse gennemført for Region Hovedstaden
Velfungerede gymnasier har en målrettet strategi
Bestyrelser, resultatkontrakter og målrettede strategier er med til at skabe velfungerende gymnasier, hvor flere elever gennemfører og får højere karakterer. Det viser en undersøgelse, som AKF og CSER har gennemført for Region Hovedstaden, og som offentliggøres i dag.

Fællestræk mellem gymnasier med lavt frafald og høje karaktergennemsnit
Undersøgelsen bygger på studier af otte gymnasier fra hovedstadsregionen, som klarer sig godt i forhold til at fastholde elever og sikre dem høje karakterer ved afgangseksamen. Forskerne bag undersøgelsen ser en tydelig tendens blandt de gymnasier, de har undersøgt:

Professionel ledelse giver motiverede elever
- Hvis rektor og bestyrelse arbejder tæt sammen, og rektor fungerer som en slags administrerende direktør, ser det ud til at have en positiv virkning på hele gymnasiet. En klar strategi, som ledelse og lærere bakker op om, giver både engagerede lærere og motiverede elever, fortæller Niels Egelund, som er en af forskerne bag rapporten.

Politikere vil anvende den nye viden aktivt
Den nye viden vil Region Hovedstadens politikere bringe videre i arbejdet med at udvikle og forny ungdomsuddannelserne i regionen:

Lektiefængsler kan hjælpe flere gennem uddannelsen
- Nu har vi dokumentation for, at det rykker noget, hvis bestyrelse, ledelse og lærere er enige om målene for skolen og har fokus på have differentierede faglige og sociale tilbud til deres elever. Lektiefængsler, turboforløb og ung-til-ung-netværk er eksempler på initiativer, som kan være med til at hjælpe flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi vil gerne være med til at tage budskaberne fra denne undersøgelse videre, så vi skaber bedre rammer for, at flere elever gennemfører gymnasiet med gode resultater,? siger Marianne Stendell, der er formand for Region Hovedstadens Uddannelses- og forskningsudvalg.

Lær af de gode eksempler
Forhåbentlig kan undersøgelsen virke som inspiration for andre gymnasier både i hovedstadsregionen og i resten af landet. Selveje og taxameterordninger har nemlig gjort det ekstra vigtigt for skolerne at fastholde elever.

Hjælp og støtteordninger skal tænkes ind i gymnasiets strategi
- Mange gymnasier har indført en lang række tilbud om lektiehjælp og støtteordninger for elever, der har det svært, for at de ikke falder fra. Undersøgelsen peger på, at det virker, hvis det er tænkt ind i den samlede strategi for gymnasiet, siger Jill Mehlbye, programleder i AKF.

Yderligere oplysninger
Niels Egelund, direktør i Center for strategisk Uddannelsesforskning, mobil 4029 1669
Jill Mehlbye, programleder i AKF, mobil 2344 1908
Marianne Stendell, formand for Region Hovedstadens Uddannelses- og forskningsudvalg, mobil 23 41 01 57

Læs mere her

tags: direktør, politi, uddannelse, hovedstad, Region Hovedstaden, gymnasiet, rektor, strategi, Forsker,

lørdag den 17. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Ny DSB direktør er ugens vinder

NCC indfører lønkontrol med øst-firmaer
Dårlige erfaringer og ridser i lakken får nu NCC til at tage et opsigtvækkende skridt for at sikre sig mod lønsnyd hos deres udenlandske underentreprenører.
Læs mere her

Ingeniøren siger farvel til redaktionschef Rolf Ask Clausen
Trængt økonomi tvinger Ingeniøren til at afskedige otte medarbejdere.
Læs mere her

Tidligere CBS rektor er ugens taber
Handelshøjskolen CBS i Københavns image er raslet ned, og det skyldes dårlig ledelse fra den tidligere rektor Johan Roos.
Læs mere her

Ny DSB direktør er ugens vinder
Det kræver sin mand at sætte sig i spidsen for det kuldsejlede DSB. Ikke desto mindre er det hvad den nyudnævnte direktør Jesper Lok har gjort.
Læs mere her

Hørby Ungdomsskole lyser op den 11. januar.

Onsdag den 11. januar åbner Hørby Ungdomsskole dørene og byder inden for i varmen fra kl. 17:30 til 21.30. Her kan nysgerrige få en smagsprøve på efterskolens helt særlige blanding af faglighed og fællesskab.

Efterskolernes Aften er et nyt helt tiltag, og fremover vil efterskolerne landet over have to årlige åbent hus arrangementer: Efterskolernes Dag i september og Efterskolernes Aften i januar.

Efterskolernes Aften giver andre rammer for et åbent hus arrangement, fordi det netop foregår om aftenen, og således bliver der mulighed for, at elever og lærere kan vise noget af det liv, der leves når den almindelig skoledag slutter hen på eftermiddagen.

På Hørby Ungdomsskole vil der derfor være aktiviteter i skolens hal og musikhus, hvor de nuværende elever arbejder med de ting, der hører disse to valgfagslinier til. Der vil også blive arbejdet i skolens kreative værksteder, ligesom de besøgende i et ?intelligens værksted? kan få et indblik i den pædagogik og undervisningsform, der i hverdagen er den eleverne møder. Desuden bliver der også mulighed for at besøge lektiecaféen, hvor efterskoleeleverne hver aften har tid og rum til at få gjort noget ved skolearbejdet og endda få hjælp dertil af en lærer.

- I fællesskab vil elever og lærere fortælle, hvorfor det et er en ualmindelig lys idé at gå på efterskole, fortæller forstander Mogens Vestergård Pedersen. For ikke alene gennemfører efterskoleelever hurtigere ungdomsuddannelser, de får også bedre karakterer og har lavere frafald, for nu at nævne nogle indlysende grunde.

Hørby Ungdomsskole byder på rundvisning samt kaffe og en snak om det at gå på efterskole. Her vil interesserede kommende efterskolefamilier kunne få besked om såvel fagligheden og mulighederne i fællesskabet på efterskolen, men der er også et godt budskab til forældrene om, at det med finansloven for 2012 igen er blevet billigere at få sit barn på efterskole.

Læs mere her

tags: uddannelse, 2012, kreativ, faglighed, undervisning, efterskole,

fredag den 16. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Ekstreme lønstigninger til topbosser

Køen af ledige dimittender er skrumpet med 100 på et år
Nyuddannede ingeniører har fået bedre kontakt med arbejdsmarkedet i år i forhold til samme tid sidste år. Tendensen går igen blandt alle ingeniører.
Læs mere her

Året der gik: Det skal du i hvert fald ikke sige til dine ansatte
Året igennem har læserne taget stilling til chefers dilemmaer, vi giver en rundtur i de mest tåkrummende.
Læs mere her

Krisen gjorde bankboss til pølsemand
Den ene dag talte han pengesedler i en skyskraber, nu griller han pølser i sit eget gadekøkken. Det er virkeligheden for en tysk bankboss efter krisens indtog.
Læs mere her

Pensionen må vente: 66-årig rektor bliver direktør for Lindøs vindcenter
Ove Poulsen havde planlagt at forlade rektorjobbet ved Ingeniørhøjskolen i Århus til fordel for livet som pensionist, men muligheden for at blive direktør på vindenergicentret på Lindø fik ham på andre tanker
Læs mere her

Ekstreme lønstigninger til topbosser
De amerikanske CEOs har upåagtet af den finansielle krise haft lønstigninger på helt op mod 40 pct. i 2010, viser ny undersøgelse.
Læs mere her

Nu kan du blive lys- eller rumingeniør

Tre nye uddannelser på DTU skal skabe ingeniører, der bl.a. kan videreudvikle højteknologiske hverdagsløsninger som eksempelvis GPS-navigation, pålidelige vejrudsigter, LED-belysning, lasere, sensorer og internettrafik.

Nu bliver det muligt at tage en bachelor- eller kandidatuddannelse på DTU inden for geofysik og rumteknologi, ligesom den nye kandidatuddannelse ?Photonics? bliver udbudt i 2012. Alle uddannelser er netop blevet godkendt af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og er med studiestart i september 2012.

Bachelor- og kandidatuddannelse i Geofysik og Rumteknologi
GPS-navigation, pålidelige vejrudsigter, globale klima- og miljøovervågningssystemer og rumsonder til udforskning af rummet er alle eksempler på teknologier, der tager afsæt i rumteknologi, og som kræver indblik i fysikken bag anvendelserne. Bachelor- og kandidatuddannelsen inden for Geofysik og Rumteknologi har fokus på udvikling og anvendelse af instrumentering, observationsteknikker og teknologiske løsninger til at kortlægge og modellere fysiske forhold og processer på Jorden og i rummet. Uddannelserne er tværfaglige og er udviklet af medarbejdere fra DTU Space, DTU Miljø, DTU Informatik og DTU Fysik.

Studerende kan vælge en specialisering inden for følgende fire hovedområder:
1. Udforskning af Jorden
2. Udforskning af rummet
3. Miljø- og klimaovervågning
4. Kortlægning og navigation

Ingeniører inden for Geofysik og Rumteknologi forventes at finde ansættelse i rumvirksomheder. Typiske jobfunktioner vil være projekt- og systemingeniører for design og produktion af satellitsystemer, udvikling af instrumenter, samt udvikling og anvendelse af systemer til modtagelse, analyse, simulering og modellering af data. Uddannelserne vil ligeledes levere videnskabelig arbejdskraft til geo- og rådgivningsbranchen samt offentlige myndigheder til bl.a. efterforskning af råstoffer samt miljøovervågning og risikovurdering.

For yderligere oplysninger:
Lektor Henning Skriver, DTU Space, tlf. 45 25 37 92, mail: hs@space.dtu.dk
Afdelingsleder Allan Hornstrup, DTU Space, tlf. 35 32 57 22, mail: allan@space.dtu.dk

Kandidatuddannelsen Photonics
Fotonik omfatter udnyttelsen af lys og danner bl.a. grundlaget for internettrafik og energibesparende lyskilder som LED. I hverdagen møder vi også fotonik i laserteknologien i form af bl.a. stregkodelæsere og i CD-afspillere. Derudover spiller fotonik en stadig større rolle inden for biologi og medicin f.eks. i forbindelse med fødevarekontrol eller til medicinsk terapi, men også inden for målemetoder til effektivisering af vindmølleparker eller teknologier, der kan måle effektiviteten af forbrændingsprocesser eller kuldioxidindhold i atmosfæren.

Studerende på den ny kandidatuddannelse vil primært tage kurser på DTU Fotonik og DTU Fysik, og de kan vælge en specialisering inden for følgende fire hovedområder:
1. Fotoniske materialer og strukturer
2. Komponenter til optisk kommunikation
3. Lasere og lyskilder
4. Bio-fotonik og sensorer

De færdiguddannede civilingeniører i fotonik forventes at finde ansættelse i højteknologiske virksomheder, forskningscentre og universiteter eller i det offentlige sundhedsvæsen.

For yderligere oplysninger:
Professor Karsten Rottwitt, DTU Fotonik, tlf. 45 25 63 84, mail: karo@fotonik.dtu.dk

Læs mere her

tags: internet, uddannelse, medicin, 2012, virksomhed, teknologi, overvågning, DTU, energi, sundhedsvæsen, arbejdskraft, Forskning, atmosfære, miljø, videnskab, kommunikation, ansættelse, kandidatuddannelse, øl,

torsdag den 15. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Giv de ansatte arbejdsro

Kunst er kilden til kreativt lederskab
Ledere, der arbejder med lerskulpturer, malerier, naturcollager og anden kunst, får aktiveret deres højre hjernehalvdel og bliver mere innovative, viser forskning. Dansk MBA-uddannelse tager ledere med ind i kunstens verden og klæder dem på til globalt lederskab i en kompleks verden.
Læs mere her

Griner de ansatte af chefen?
UGENS DILEMMA: Selv om du er deres chef, kommer de med kække kommentarer om din tiltagende hårløse isse - finder du dig i drillerierne, eller får de ordre om at holde inde med morsomhederne?
Læs mere her

Giv de ansatte arbejdsro
Klager de ansatte i et team over, at de for ofte bliver afbrudt og derfor har svært ved at løse deres opgaver, må lederen sikre dem fred til arbejdet.
Læs mere her

Forældrene siger ja til en inkluderende skole

Over halvdelen af forældrene til de yngste elever i folkeskolen vil gerne yde en ekstra indsats i forhold til, at deres barns skole kan inkludere flere elever, end den gør i dag. Det viser en ny undersøgelse, som Gallup har foretaget for KL blandt forældre med børn i folkeskolen fra 0.-5. klasse.

Forældrenes ekstra indsats kan fx bestå af, at forældrene i højere grad involverer sig, når der er problemer i skolen. Eller at de i højere grad støtter og opfordrer deres børn til at skabe nye kammeratrelationer gennem legeaftaler.

?Det er meget positivt og glædeligt, at vi med undersøgelsen ser, at der er et potentiale og en vilje fra forældrene til at deltage aktivt i at inkludere flere børn i skolens fællesskaber. Det er afgørende, at vi har forældrene med, hvis det skal lykkes os at undlade at udskille så mange børn i folkeskolen?, siger Jane Findahl, formand for KL?s Børne- og Kulturudvalg.

Der er konsensus blandt folkeskolens parter Danmarks Lærerforening, Skole og Forældre, Skolelederne, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL, KL samt Folketingets partier om, at folkeskolen skal være mere inkluderende. Øget inklusion og styrket almenundervisning er derfor allerede meget højt prioriteret i kommunerne.

Undersøgelsen viser samtidig, at der er et stort behov for, at skolerne informerer om, hvilke udfordringer det giver, når knap så mange børn som hidtil udskilles. Hele 89 pct. af de adspurgte forældre ønsker nemlig mere viden om og indsigt i, hvordan lærerne tackler udfordringen med, at alle børn skal lære mere i folkeskolen. Og 94 pct. af forældrene ønsker, at lærerne skal være mere præcise i deres kommunikation, hvis skolen skal være mere inkluderende.

?Det fortæller os, at forældrene kan blive mere trygge ved inklusion, hvis dialogen og samarbejdet mellem skolen og forældrene om det at inkludere øges. Det giver kommunerne - herunder de enkelte skoler og lærere en stor udfordring i at tage dialogen med forældrene, inddrage dem og få italesat inklusion som et fælles pædagogisk projekt?, siger Jane Findahl.

Læs mere om undersøgelsen og dens resultater i notatet her : http://bit.ly/rgxfme

Yderligere oplysninger fås hos konsulent Jan Larsen, tlf. 2966-8207
pressekonsulent Trine Søndergaard, tlf. 3370-3333.

Læs mere her

tags: Danmark, Folketinget, Gallup, folkeskole, kommunikation, undervisning,

onsdag den 14. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Kun få vil være sosu-hjælpere

Barselsordning på vej til selvstændige
Regeringen vil gøre det obligatorisk for alle selvstændige at betale til en ny barselfond.
Læs mere her

Nybagt milliardær blev afvist hos Mærsk
Lars Dalgaards IT-virksomhed er netop blevet solgt for 19 milliarder kroner - som ung var han ikke noget for Mærsks IT-afdeling
Læs mere her

Kun få vil være sosu-hjælpere
Interessen for at blive social- og sundhedshjælper er tilsyneladende pludseligt dalet i Nordsjælland.
Læs mere her

Grønt flag til dagplejere

De første fem dagplejere i Sønderborg får i morgen overrakt Friluftsrådets grønne flag som synligt bevis på, at de har naturen med inde i dagplejens hverdag.

Det bliver borgmester Aase Nyegaard, som overrækker diplom og flag.

Det sker kl. 14 i morgen onsdag den 10. august ved Huholthus, Huholt 13, Sønderborg.

De fem dagplejere har gennem det sidste år arbejdet målrettet med at få naturen ind i hverdagen i dagplejen.

De kalder sig: Bænke bider banditterne og blev for for 3 mdr. siden tilmeldt Friluftsrådets Grønne Spirer som er en mærkningsordning for børneinstitutioner og dagplejere med fokus på natur og miljø. De børneinstitutioner, der lever op til Grønne spirers kriterier bliver belønnet med et Diplom og et Grønt Flag.

For at få det Grønne Flag skal dagplejerne arbejde intensivt med mindst to forskellige natur- eller miljøtemaer, de skal fortælle om deres initiativer til forældrekredsen, og så skal dagplejerne deltage i et kursus.

Friluftsrådet skriver:
- Vi vil gerne synliggøre institutionens gode resultater, og så ønsker vi for alvor at sætte fokus på det sunde
børneliv ude i naturen. Derfor har vi søsat Grønne Spirer, og derfor fejrer vi børnenes initiativer med Et Grønt
Flag, siger Ida Kryger, Projektkoordinator i Friluftsrådet.

Dagplejerne har inviteret forældre, bedsteforældre, pædagoger, dagtilbudsledere til overrækkelsen og byder på en tår kaffe/the/saft, en bolle og snobrød.

De næste fire dagplejere får diplom og grønt flag den 17. august.
--
Yderligere oplysninger hos Annette Leimand T 2790 6593.


Læs mere her

tags: borgmester, Sønderborg, børneinstitution, miljø,

tirsdag den 13. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Mærsk-arving topper svensk rigmandsliste

Danskere dropper sundhedstilbud på jobbet
Mange danskere, som har adgang til sundhedsordninger på jobbet, bruger dem ikke, viser stor undersøgelse.
Læs mere her

GN Netcom lukker udviklingsafdeling i Aalborg
1. december fik 25 medarbejdere en fyreseddel og besked om, at deres arbejdsplads forsvinder. Fire har dog fået tilbudt job i udviklingsafdelingen i Ballerup.
Læs mere her

DSB har fundet sin tredje topchef i år
Jesper T. Lok fra rederiet Svitzer skal stå i spidsen for det skandaleramte DSB. Der kan dog gå op til et halvt år, før han tiltræder.
Læs mere her

DSB har fundet sin tredje topchef i år udpeger ny topchef
Jesper T. Lok fra rederiet Svitzer skal stå i spidsen for det skandaleramte DSB. Der kan dog gå op til et halvt år, før han tiltræder.
Læs mere her

Manuelt arbejde er lig med dårlig løn
Lønmodtagere med manuelt arbejde ligger lavest i lønhierarkiet både offentligt, statsligt og privat.
Læs mere her

Mærsk-boss booster DSB-chefens løn
Økonomien er trængt i DSB, men der bliver ikke sparet på aflønningen af den nye direktør Jesper T. Lok.
Læs mere her

Så prøver de igen: DSB udpeger ny topchef
Jesper T. Lok fra rederiet Svitzer skal stå i spidsen for det skandaleramte DSB. Der kan dog gå op til et halvt år, før han tiltræder.
Læs mere her

Mærsk-arving topper svensk rigmandsliste
Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla troner på liste over de største indkomster for svenskere over 50 år.
Læs mere her

Startskud for ernæringsrådgiver-uddannelsen - Rekord mange deltagere

Succesen gentages - og du kan stadig når at tilmelde dig udddannelsen.

Ernæringsrådgiveruddannelsen starter igen januar 2012. Uddannelsenes første modulet sætter fokus på Næringsmangler i Danmark. Selvom danskerne har ressourcerne til at spise en sund, nærende kost, så viser kostundersøgelser, at store dele af befolkningen ikke får tilstrækkelige mængder af en række næringsstoffer, og dermed får symptomer og øget sygdomsrisiko. En væsentlig af disse næringsstofmangler kan dækkes med kosttilskud (jern, jod, selen, vitamin D, B-vitaminer, kalcium, magnesium, n-3 fedtsyrer).

På modulet gennemgås følgende temaer grundigt, og der er rig mulighed for at få afklaret forhold angående fx:

- Identifikation af målgrupper for kostvejledning og -tilskud
- Sandheden om sundhed
- Kostundersøgelser og biomarkører
- Symptomer og sygdomme ved mangeltilstande
- Kostvejledning og dosering af kosttilskud
- Mulige bivirkninger, interaktion ved kosttilskud og lægemidler
- Fødevarelovgining for brug af kosttilskud, stærke mineraler og vitaminer mv.
- Godkendelse af sundhedsanprisninger.
- Sunde vaner.
- Mv.

Læs mere her

tags: Danmark, uddannelse, lægemidler, 2012, bivirkning, øl,

mandag den 12. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Året der gik: Sådan gik det de kendtes firmaer

Året der gik: Kendisser i klemme
Michael Laudrup, Henrik-Henrik Palm og Henriette Zobel var bare nogle af de kendte, der i 2011 måtte meddele, at de ikke kunne tjene penge.
Læs mere her

Når fortidens synder bliver offentlige
Pas på dig selv på internettet og pas på med at bruge oplysninger fra internettet.
Læs mere her

Lukningen af Nokia skabte uventet energi i organisationen
Baggrunden er trist, men når 1.000 ingeniører går på jagt efter en ny fremtid, skaber det masser af konstruktiv energi, oplever Nokias danske direktør.
Læs mere her

Året der gik: Sådan gik det de kendtes firmaer
Nogle af de kendte ansigter i Danmark maste flere millioner ind på kontoen i 2011 - andre tabte store summer.
Læs mere her

Probanas Facebook-konference

Brugen af de sociale medier som eksempelvis Facebook er blevet enorm. Næsten dagligt er man inde for at tjekke status og opdateringer, og mange virksomheder har også fået øjnene op for de mange muligheder, når det kommer til markedsføring, kommunikation og branding har du?

Probana afholder d. 20. januar 2012 en heldagskonference omkring brugen af sociale medier på Hotel D'Angleterre i København. Grib muligheden for at anvende de sociale medier på en mere strategisk måde og få en række værktøjer, som gør dig i stand til at håndtere de mange udfordringer i den forbindelse.

Med udgangspunkt i relevante teorier, konkrete cases og brugbare værktøjer, vil Probana klæde dig på og komme med inspiration til, hvordan man kan strømline sit arbejde med de sociale medier, således det bliver mere effektivt og målbart.

Deltagerne får - før konferencedagen - adgang "gratis" til et onlinemodul med cirka 50 siders spændende sider med ny viden, værktøjer, guides samt inspiration.

Programmet på dagen følgende:

Virksomhedens brug af Facebook og sociale medier
Vil du være blandt de 20 % af alle virksomheder på FB, som har en strategi for jeres tilstedeværelse?

Herunder:
? Planlægning af virksomhedens facebook-strategi.
? Tilpasninger af medarbejdersider, kundesider, fansider etc.
? Hvad er forskellen på grupper og fansider?

Hvad kan man på de sociale medier og hvad kan man bruge det til?
En generel gennemgang af medierne og deres mange muligheder. Oplægget giver indsigt i de forskellige medier og deres forskellighed, samt hvorledes de kan anvendes i forskellige sammenhænge.

Herunder:
? Information
? Branding

Virksomhedens brug af Facebook og sociale medier HR
Går i dybden med virksomhedens brug af FB og LinkedIn som de primære medier, når vi snakker HR i de sociale medier. Netværk og relationer er vigtigere end nogensinde før pga. de mange ansøgere.

Herunder:
? Social kapital
? HR vs. ansatte
? Danfoss case
? Profilering af virksomheden

Cases fra internationale og danske virksomheder
Præsentation af cases fra både internationale og danske virksomheder, som skal illustrere, hvordan det kan betale sig at arbejde strategisk med de sociale medier. Endvidere vil de forskellige cases tjene som store inspirationskilder.

Hvordan ser den optimale strategi ud?
Der findes givetvis ikke noget entydigt svar på ovenstående spørgsmål, men oplægget vil alligevel forsøge at komme med nogle generelle råd og forslag til, hvordan man kan udarbejde en spændende strategi, som bidrager positivt på virksomhedens bundlinje.

Herunder:
? Framework på HR via sociale medier
? Dele i strategien

Læs mere om konferencen på http://www.probana.com/invitation.royalny.htm, hvor det ligeledes er muligt at tilmelde sig.

Læs mere her

tags: København, markedsføring, Facebook, 2012, virksomhed, Danfoss, Probana, kommunikation, strategi, øl,

søndag den 11. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Sæt julen på ét bræt

Sæt julen på ét bræt
Ingeniøren har prøvespillet tre af julens brætspil med lidt for enhver smag: fra antikke eventyr over strategi til ren logik.
Læs mere her

Flere forventes at gennemføre en uddannelse

Nye tal fra profilmodellen viser, at flere forventes at få en uddannelse. Regeringen har sat nye ambitiøse mål for, at flere skal gennemføre en videregående uddannelse.

Flere danske unge forventes at gennemføre en uddannelse. Det viser nye tal fra profilmodellen, som følger op på regeringens målsætninger på uddannelsesområdet.

90 procent af de unge, der forlod 9. klasse i 2010, forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. 54 procent forventes at gennemføre en videregående uddannelse. Det er en stigning på henholdsvis 2,3 procentpoint og 4,2 procentpoint i forhold til 2009.

24 procent forventes at opnå en lang videregående uddannelse.

Det er regeringens mål, at 95 procent af alle unge gennemfører mindst en ungdomsuddannelse i 2015. Med de nye tal er der fem procentpoint til målet.

92 procent af pigerne og 88 procent af drengene forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Det er en forskel på fire procentpoint og en halvering siden 2007, hvor forskellen var på otte procentpoint.

Næsten 91 procent af eleverne med dansk herkomst forventes at opnå en ungdomsuddannelse mod 82 procent af eleverne med anden etnisk herkomst. Det er en forskel på ni procentpoint mod en forskel 12 procentpoint i 2007.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini glæder sig over resultatet.

"Det er rigtig opmuntrende, at stadig flere unge ser ud til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det bærer frugt, når vi virkelig arbejder sammen på tværs af Folketinget for at løfte kvaliteten i uddannelserne. Nu skal vi arbejde lige så målrettet i de kommende år på, at de unge møder rigtig gode uddannelser, så endnu flere gennemfører. Vi har en særlig opgave i at gøre erhvervsuddannelserne endnu mere attraktive, så flere unge vælger at gå denne vej. Vi har brug for veluddannede unge inden for alle uddannelsesretninger,? siger Christine Antorini.

Uddannelsesminister Morten Østergaard glæder sig over de nye tal, men fremhæver, at der stadig er et stykke vej til regeringens målsætning om, at 60 procent af alle unge gennemfører en videregående uddannelse, og 25 procent gennemfører en lang videregående uddannelse i 2020.

?Det er positive tal og blandt andet et resultat af, at et bredt flertal i Folketinget i 2006 tog et fælles ansvar med det store velfærdsforlig og globaliseringsaftalen. Men regeringen vil hæve ambitionsniveauet fra 50 procent til et ambitiøst mål om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2020, og dertil er der endnu et stykke vej,? siger Morten Østergaard.

?Globaliseringsmidlerne løber snart ud, og der er brug for yderligere reformer. Jeg glæder mig til det videre arbejde med både at sikre gode rammer for de planlagte 10.000 ekstra studiepladser, der er opstillet som mål i regeringsgrundlaget, og til at hæve kvalitet og sammenhæng, så endnu flere gennemfører, og færre falder fra en videregående uddannelse,? siger Morten Østergaard.

60 procent af pigerne mod 47 procent af drengene forventes at få en lang videregående uddannelse. Forskellen er reduceret fra 18 procentpoint i 2007 til 13 procentpoint i 2010.

Blandt unge med henholdsvis dansk herkomst og anden etnisk herkomst er forskellen reduceret fra seks procentpoint i 2007 til to procentpoint i 2010. Således forventes 54 procent med dansk herkomst at opnå en videregående uddannelse mod 51 procent med anden etnisk herkomst.

Læs mere her

tags: 2009, 2010, uddannelse, 2020, regeringen, Folketinget, 2020, 2007, 2006, regering, undervisningsminister, videregående uddannelse, erhvervsuddannelser, undervisning, øl,

lørdag den 10. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Latinoingeniører skal forhindre ingeniørmangel i Norge

Latinoingeniører skal forhindre ingeniørmangel i Norge
Teknisk Ukeblad Arbejdsløse ingeniører fra det kriseramte Sydeuropa skal afhjælpe manglen på ingeniører i Norge, mener den norske arbejdsgiverforening.
Læs mere her

Bred enighed om at styrke inklusion i folkeskolen

Et bredt flertal af Folketingets partier vil styrke inklusionen i folkeskolen, så færre elever udskilles fra den almindelige undervisning og det lokale fællesskab.

Specialundervisningsbegrebet skal ændres, så specialundervisningen målrettes de børn, som har størst behov for støtte. Det vil gøre det muligt at bruge pengene og kompetencerne smartere og give større fleksibilitet lokalt til at skabe en bedre folkeskole for alle.

Folkeskoleforligskredsen med deltagelse af regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF), Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative Folkeparti er enige om at sende tre lovforslag om ændringer på specialundervisningsområdet i høring.

Lovforslagene skal styrke inklusionen af flere elever i folkeskolens almindelige undervisning og give kommunerne større frihed og ansvar til lave en bedre folkeskole for alle elever. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini glæder sig over det brede forlig.

?Alle forligspartierne har været meget konstruktive i at finde en god løsning for øget inklusion i folkeskolen. Det kræver en stor indsats fra alle omkring skolen. Det forudsætter, at både børn og forældre til børn med særlige behov og forældre til andre børn bliver inddraget. De skal være trygge ved, at skolen faktisk skaber et tilbud, der er godt for alle. Og det kræver, at lærerne har kompetencer og adgang til rådgivning og vejledning om god undervisning til børnene. Vi er i forligskredsen enige om at arbejde for en god og fælles proces om øget inklusion med alle parter omkring folkeskolen,? siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Hvert år bliver der brugt cirka 13 milliarder kroner på specialundervisning i Danmark. Det svarer til cirka 30 procent af folkeskolens samlede budget. De penge skal bruges bedre til gavn for både elever med særlige behov og for hele folkeskolen.

Ændringerne vil frigive ressourcer og kompetencer fra specialundervisningen og fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Det er ikke tænkt som en spareøvelse. Både de børn, der har størst behov for støtte, og alle andre børn skal stadig have den nødvendige støtte og faglige udfordringer, der matcher deres kompetencer og behov. Ændringerne skal ske, så langt flere børn kan være en del af fællesskabet i klassen, på skolen og i lokalområdet.

?Skal det lykkes at øge inklusionen, er det afgørende, at det sker med kvalitet, så alle er trygge. Vi skal sikre, at det ikke bliver en spareøvelse, men én af vejene til en bedre folkeskole med et højt fagligt udbytte,? siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Omstillingen til øget inklusion vil blive fulgt i tæt samarbejde med kommunerne, og de centrale aktører vil blive inddraget.

Lovændringerne tager udgangspunkt i, at skolerne med deres indgående kendskab til børnene og de lokale forhold har de bedste muligheder for at vurdere, hvad der er det bedste tilbud til børnene. En tilpasning af klagereglerne skal understøtte kommunernes og skolernes arbejde med inklusion.

Forligskredsen er også enig om at afbureaukratisere de specialiserede, lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, som regionerne driver. Det sker ved, at reglerne for rammeaftalerne forenkles og harmoniseres med reglerne for rammeaftalerne på det sociale område.

Lovforslagene sendes nu i høring, inden de skal fremsættes til behandling i Folketinget i januar 2012.

Kontakt

Christine Antorini (S), tlf. 4127 7039
Karen Ellemann (V), tlf. 6162 4629
Troels Ravn (S), tlf. 3337 4071
Alex Ahrendtsen (DF), tlf. 6162 5154
Marlene Lorentzen (RV), tlf.3337 4709
Annette Vilhelmsen (SF), tlf. 3337 4429
Mai Henriksen (KF), tlf. 3337 5500

Læs mere her

tags: Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Danmark, Socialdemokrater, regeringen, Folketinget, Lovforslag, 2012, regering, penge, fleksibilitet, folkeskole, undervisningsminister, Radikale Venstre, undervisning, Konservativ,

fredag den 9. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Fyrede Nokia-folk kickstarter Intel-partner i Danmark

Latinoingeniører skal redde det norske arbejdsmarked for massiv ingeniørmangel
Teknisk Ukeblad Arbejdsløse ingeniører fra det kriseramte Sydeuropa skal afhjælpe manglen på ingeniører i Norge, mener den norske arbejdsgiverforening.
Læs mere her

Fyrede Nokia-folk kickstarter Intel-partner i Danmark
Amerikanske Aricent forventer inden for det kommende halve år at udvide sin nyetablerede danske aflægger med 25 medarbejdere ? mange af dem skal sandsynligvis hentes hos Nokia.
Læs mere her

Når viden skal opgøres i tal

Når videndeling tælles, er det qua videnbegrebets kompleksitet og uhåndgribelighed ikke et direkte mål for det, organisationen gerne vil måle, nemlig hvor meget viden der deles, samt hvor ofte den deles.

På den nye uddannelsen for professionelle HR-folk og ledere, MasterClass i Human Resource Management - Hvor en række af landets skarpeste HR-eksperter indgår i undervisningen, se www.probana.com/mch.asp - sættes der i denne tid fokus på kompetenceudvikling, kommunikation og videndeling.

Evnen til at tænke og agere strategisk er afgørende, hvis du for alvor skal bidrage positivt til virksomhedens bundlinje i din HR-funktion. Dette da HRM er en strategisk praksis, idet den overordnede organisatoriske strategi og HR-strategien er hinandens forudsætning.

Med MasterClass i Human Resource Management styrkes din evne til at analysere det dynamiske samspil mellem medarbejdere, arbejdsopgaver, jobfunktioner og ledelsen internt i virksomheden.

Uddannelsen trækker på landets dygtigste HR-folk, og undervisningsforløbet er baseret på e-learning og kombineres med kursusdage efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen.

Uddannelsens 6 moduler er på MBA-niveau & indeholder flg.:

Modul 1: Strategisk HRM

Modulet giver dig en indgående indsigt i, hvordan man kan arbejde strategisk med HRM, således det sker i tæt sammenhæng med virksomhedens mål, vision og strategier. Modulet sætter scenen for hele begrebet og dermed uddannelsen.

Herunder:

- HR-mål vs virksomhedens præstationsmål
- HRM strategier
- Implementering af strategi
- Personaleplanlægning
- Iscenesættelse af HR
- Strategisk Kommunikation
- Den strategiske proces
- Proces og effektevaluering

Ca. 120 siders læsning med e-learning-case, online-opgave og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 28.10.11, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.

Modul 2: Human Resource Development

Eftersom mennesket er blevet det primære produktionsapparat er HR-udvikling et område, hvor man for alvor kan skabe merværdi. Modulet vil således sætte fokus på, hvordan man strømliner og arbejder strategisk med HR-udvikling.

Herunder:

- Fra læring til praksis
- Design af HR-aktiviteter
- Identificering af HRD-behov
- Organisatoriske HRD strategier
- Mentorordninger
- Innovation HRM

Ca. 120 siders læsning med e-learning-case, online-opgave og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 25.11.11, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.

Modul 3: Global HR

Verden er blevet mindre, arbejdskraften er blevet global og vi lader os i høj grad inspirere af internationale tiltag og tendenser. Det er derfor vigtigt at have indsigt i global HR, således man kontinuerligt er på forkant med udviklingen. Modulet vil derfor præsentere en række perspektiver, som både giver viden omkring Global HR, men i høj grad også inspiration til national HR.

Herunder:

- HRM i et internationalt perspektiv
- Interkulturel HRM
- National vs International HRM
- HR basis i international kontekst
- Skab fordele ved diversitet og interkulturelle medarbejdere
- Internationale udfordringer
- Cases

Ca. 120 siders læsning med e-learning-case, online-opgave og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 25.01.12, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.

Modul 4: Den resultatorienterede HR funktion

Dette modul fokuserer på viden, værktøjer og inspiration, der kan udvide HR funktionens indsigt og handlerum, så denne kan tage ansvar for komplekse udviklingsprocesser i forbindelse med virksomhedens strategiske satsninger.

Herunder:

- Målsætningsstrategier
- Målstyringsværktøjer
- Målbarhed
- Evaluering
- HR på bundlinjen
- Social kapital

Ca. 120 siders læsning med e-learning-case, online-opgave og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 27.03.12, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.

Modul 5: Compensation & Benefit
Motivation omhandler mange facetter, men et af de mest oplagte er compensation & benefit. Modulet vil således sætte fokus på, hvordan man opstiller systemer på den strategisk mest optimale måde, som er tilpasset virksomheden og medarbejdernes kontekst.

Herunder:

- Det strategiske perspektiv
- Løn som motivation
- Total Reward
- Belønningssystemer
- Individuel vs Kollektiv belønning
- Faldgrupper
- Politikker
- Værktøjer

Ca. 120 siders læsning med e-learning-case, online-opgave og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 26.04.12, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.

Modul 6: Personalejura & Arbejdsret

Modulet giver et dybdegående indblik i det danske lovgrundlag og praksis indenfor arbejdsret. Endvidere vil du også få en solid indføring i det EU-retlige system. Modulet vil således klæde dig på til at træffe beslutninger ved komplekse juridiske problemstillinger.

Herunder:

- Fagretlige konflikter
- Tillidsrepræsentanter
- Arbejdsret
- International arbejdsret
- EU lovgivning
- Loyalitetsforhold
- Samarbejdsaftaler

Ca. 120 siders læsning med e-learning-case, online-opgave og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 24.05.12, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.

Eksamen
Herunder gennemgang af hver kursists testresultater ved hvert modul. Eksamen finder sted d. 30. maj 2012.

MCH-uddannelsen giver deltagerne den nødvendige ballast til at arbejde med og reflektere over HRM på et strategisk niveau. Man opnår således indsigt i, hvordan man bliver endnu mere effektiv og målbar i rollen som ledelsens strategiske sparringspartner.

Endvidere præsenteres en lang række konkrete værktøjer, som gør deltageren i stand til at skabe løbende forandringer på alle niveauer i organisationen. Deltageren klædes således på til at kunne håndtere kravet om at være strategisk tænkende, resultatorienteret og effektiv.

Undervisningsmaterialet er på handelshøjskoleniveau, men kombineres med faglig viden og cases fra udvalgte
virksomheder.

Hvem bør deltage
Undervisningen henvender sig til HR-konsulenten, HR-partneren, HR-manageren og lederen i både private og offentlige virksomheder. Endvidere til den ambitiøse HR-assistent som ønsker mere erfaring og indsigt i den strategiske del. Deltageren får et både teoretisk og praktisk boost til direkte gavn i hverdagen. Uddannelsen er således ideel til dem, som ønsker at tage det næste skridt indenfor HRM.

Undervisningsform
Ved tilmelding til kurset modtager deltagerne et password og et brugernavn, der giver direkte adgang til undervisningssiderne, bibliotekerne og linksiderne, der er tilkoblet undervisningen. Samtidig får deltagerne adgang til et online-dialogforum med eksperter og fagfolk, der bidrager undervejs i kursusforløbet med indlæg, cases og praktiske eksempler. Via dialogforummet har deltageren også mulighed for at komme i kontakt med de øvrige kursister. Undervisningen er konkret og jobrelateret, og kurset er tilrettelagt således, at deltageren kan trække direkte på indlæringen i forbindelse med daglige arbejdsopgaver.
Læs mere her: www.probana.com/mch.asp

Forberedelse:
Før kursets start udfyldes et omfattende spørgeskema, som, når vi har behandlet svarene, viser deltagerens læringsprofil og deltagerens niveau inden for HRM. Profilen vil blive holdt op imod deltagerens resultater ved den afsluttende eksamen.

Krav til udstyr:
For at kunne deltage på MCH-uddannelsen, skal du have adgang til en PC med internetopkobling og en e-mail-adresse.

Kontakt Probana ApS
For personlig rådgivning kontakt venligst Aktiv Kurser på telefon 4576 58 58 eller send en e-mail.

Læs mere her

tags: København, internet, uddannelse, EU, lovgivning, 2012, virksomhed, biblioteker, Human Resource Management, motivation, arbejdskraft, kompetenceudvikling, Personalejura, Probana, Management, HR-konsulent, kommunikation, strategi, organisation, kursusforløb, undervisning,

torsdag den 8. december 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Undersøgelse: Danske ingeniører bange for højtuddannede udlændinge

Fyrede Nokiafolk kickstarter Intel-partner i Danmark
Amerikanske Aricent forventer inden for det kommende halve år at udvide sin nyetablerede danske aflægger med 25 medarbejdere ? mange af dem skal sandsynligvis hentes hos Nokia.
Læs mere her

HK kræver Agnes Cupcakes ekskluderet
Onsdag aften gik forhandlingerne om en overenskomst mellem HK Handel og den stormomsuste kagebutik, Agnes Cupcakes, i kage.
Læs mere her

Selvstændig efter Nokia-fyring: »Nu tager jeg til Silicon Valley og syretester min idé«
Det begyndte med stor entusiasme, men livet som selvstændig byder også på nedture, har den tidligere Nokia-medarbejder Jesper Andersen måtte sande efter et halvt år som selvstændig. Nu forsøger han at sælge sin idé i Silicon Valley.
Læs mere her

Bandlys mobiler ved mødet
Medarbejdernes opmærksomhed kan let ryge, hvis de har telefoner med til møder. Krav om slukkede mobiler kan være løsningen.
Læs mere her

Sådan skaffer netværket dig dit næste job
En skarp og levende profil og et finmasket netværk på Linkedin øger chancerne for at blive tippet om jobmuligheder, inden andre ser dem, siger jobrådgiver. Nokia-medarbejdere har lært samme lektie.
Læs mere her

Undersøgelse: Danske ingeniører bange for højtuddannede udlændinge
Jyllands-Posten Danske ingeniører skælver ved tanken om de indiske it-eksperter og ingeniører, der står i kø for at få et godt job i et dansk firma. Det viser en undersøgelse fra IDA.
Læs mere her

Pædagogiske ledere skal turde sætte sig i chefstolen

Når det brænder på inde på Rød Stue, slipper de fleste ledere alt, hvad de har i hænderne og giver en hjælpende hånd med på gulvet. Men ikke Annibett Petersen, der er pædagogisk leder i Molevitten i Roskilde. Hun bliver i lederstolen og med personalets fulde opbakning.

?Det handler om at kende sin rolle også i pressede situationer. For selvfølgelig har jeg stadig timer ´på gulvet´. Men jeg er blevet meget mere skarp på min lederrolle og leder hele tiden, hvad enten jeg sidder på kontoret eller er ude på stuerne i forbindelse med vikardækning. Det har blandt andet resulteret i, at jeg har fået skabt mere tid til at udvikle institutionen.? Det fortæller Annibett Petersen, der for seks måneder siden tog sin lederrolle op til revision.

Gik fra fire ledere til én
Daginstitutionsområdet er et af de steder, der har oplevet nedskæringer og, vil mange nok påstå, forringelser for både børn og voksne. ?Men situationen bliver ikke anderledes. Vi får ikke mere tid, færre børn eller flere ressourcer. Vi må handle ud fra den situation, vi er i?, fortæller Annibett Petersen, der efter sammenlægningen af to institutioner pludselig stod alene med ledelsesansvaret. I maj 2011 kontaktede hun derfor ledelseskonsulent, Anne Chabert.

?Selvom jeg har været leder i en årrække og har mange ledelsesværktøjer i hånden, var det her en helt ny situation?, forklarer Annibett Petersen. ?Selv en god områdeleder kan ikke erstatte den daglige sparring med dine kolleger, som efter sammenlægningen kun var mig selv. Samtidig var jeg det meste af tiden mere brandslukker end fyrtårn for institutionen. Jeg var på arbejde 24 timer i døgnet, fordi jeg bare så gerne ville have det her til at lykkes for både børn, personale, forældre og mig selv som leder. Men jeg oplevede også, at jeg var mere kollega med end leder for mit personale. Det skabte forvirring og usikkerhed hos personalet om Molevittens retning og dermed om deres egen rolle i hverdagen.?

Ledelse er et håndværk, der skal vedligeholdes
Annibett Petersen valgte derfor at finpudse sine ledelsesværktøjer og gennemgik et seks måneders intensivt lederuddannelsesforløb med Anne Chabert som personlig sparringspartner på sidelinjen. ?Det har givet mig helikopterperspektivet tilbage og værktøjerne til at blive den leder, jeg i virkeligheden ved, jeg er. Jeg har lært at planlægge min tid optimalt, har fået skabt visioner og 2012-mål for institutionen og kommunikeret det ud til både personale og forældre. Jeg har fået min energi tilbage og større ro i hverdagen, som forplanter sig ud i hele institutionen. Der er lang vej endnu, men vi er godt på vej til at blive en homogen institution, der ved, hvor vi skal hen og det giver tryghed for både børn og voksne?, forklarer Annibett Petersen, som blandt andet har indført forventningssamtaler med sit personale.

?Da jeg præsenterede personalet for Molevittens visioner og 2012-mål, fandt jeg ud af, at de havde forskellige opfattelser af det, jeg fortalte. I forlængelse af en personaledag i juni, hvor målet var at sikre, at alle havde den samme forståelse for institutionens visioner og mål, er jeg lige nu i gang med at holde forventningssamtaler med hver enkelt medarbejder. På den måde får vi skabt fælles retning for og commitment til udviklingen i Molevitten. En ting, jeg især har taget til mig fra uddannelsesforløbet er, at min vigtigste lederrolle er at gøre institutionen her til et sted, kommunen, personalet og forældrene kan være stolte af. Og den rolle kan jeg kun udfylde, når jeg sidder i lederstolen?, lyder det afsluttende fra Annibett Petersen.


Læs mere her

tags: 2011, uddannelse, helikopter, Roskilde, 2012, energi, vikar, ledelsesværktøjer, øl,