tirsdag den 31. maj 2011

20 mio. til nordjyske ungdoms-uddannelser

Flere iværksætterdrømme blandt hhx- og htx-elever og målrettede tilbud i overgangen fra 10. klasse til erhvervsuddannelse. Det er nogle af de idéer, der kom igennem nåleøjet, da Regionsrådet d. 17. maj behandlede ansøgninger fra de nordjyske ungdomsuddannelser. I alt ti ansøgninger opnåede støtte fra regionens uddannelsespulje

Samarbejde er nøglen
De ti projekter viser, at der er et bredt og godt samarbejde blandt de nordjyske ungdomsuddannelser. Flere nordjyske kommuner har engageret sig i projekterne, og virksomheder, erhvervsråd og ressourcecentre indgår også som partnere. Det vidner om en stor sammenhængskraft på området og et ønske om at få mest muligt ud af hinandens ressourcer. Samtidig tager projekterne fat på en masse udfordringer.

- Jeg er glad for at se den store idérigdom og spændvidde i de uddannelsespolitiske udfordringer, som projekterne tager op. Ungdomsuddannelserne arbejder målrettet for at få flere unge til at tage en uddannelse - ikke mindst i yderområderne. Herudover gør de en aktiv indsats for, at nordjyske elever og studerende tænker mere innovativt og kreativt. Jeg er overbevist om, at indsatsen på begge områder vil styrke Nordjylland på sigt, siger Ulla Astman (S), regionsrådsformand.

Fokus på innovation på flere niveauer
Fire af de ti støttede projekter handler om innovation i uddannelse både inden for erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og VUC. Målet er, at Nordjylland i fremtiden får endnu flere unge, som kan tænke ud af boksen , og som med deres nysgerrighed og iværksætterkultur kan være med til at skabe udvikling og vækst i Nordjylland.

Et af de projekter, der sætter fokus på innovation, er Videns- og Innovationselevatoren . Projektet er udviklet i et samarbejde mellem alle de nordjyske handelsgymnasier og tekniske gymnasier. Lige som en elevator, der fører mennesker fra én etage til den næste, vil projektet præsentere eleverne for idéudvikling og iværksætteri allerede i grundskolen kombineret med brobygningsaktiviteter til næste uddannelsestrin. Undervisningen foretages af lærere fra hhx og htx. Hermed skabes en naturlig overgang for eleverne til hhx / htx. På samme måde sker der en koordinering med de videregående uddannelsers indsats på området. Dermed vækkes interessen for innovation allerede i grundskolen og stimuleres og videreudvikles på de næste trin i uddannelsessystemet.

Det er afgørende for Nordjylland, at vores unge kan bidrage til regionens vækst fremover ved at blive dygtigere til at arbejde og tænke innovativt. Derfor har vi også i Regionsrådet indstiftet en Nordjysk Innovationspris for ungdomsuddannelserne. Med innovationsprisen og de støttede innovationsprojekter har vi igangsat en stor og dækkende indsats, som vi ser frem til at følge fremover , siger Ole B. Sørensen (V), formand for det rådgivende udvalg for Regional Udvikling.

Barriererne for uddannelse skal brydes ned
En anden stor opgave for Nordjylland er at nå målet om, at 95 % af de unge skal tage en ungdomsuddannelse. Her har Erhvervsskolerne i Aars valgt at gøre en særlig indsats for de unge, der har sværest ved at komme i gang med og gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet X-klasse med udvidet kontakt og mentoropfølgning er udviklet i samarbejde med 10. Klasse Center Vesthimmerland og UU Vesthimmerland. Som elev i X-klassen vil man opleve et særligt uddannelsestilbud på tværs af 10. klasse og erhvervsuddannelserne, evt. krydret med praktikophold hos virksomheder i lokalområdet. Undervisningen vil være fokuseret på grundfagene dansk, engelsk og matematik. Men samtidig vil fagene blive kombineret med praktiske og tværfaglige projekter, som skaber sammenhæng og forståelse for eleverne. Undervisning i matematikkens verden og markedsføringsprincipper kan f.eks. kombineres med at sætte gamle cykler i stand og sælge dem. Endelig får eleverne en mentor fra 10. klasse, der følger dem det første halve år efter overgangen til ungdomsuddannelsen.

Fakta

Regionsrådet har d. 17. maj 2011 besluttet at igangsætte ti store udviklingsprojekter på de nordjyske ungdomsuddannelser. Projekterne vil de næste 2-3 år fokusere på at løse udfordringerne omkring barrierer for uddannelse, uddannelse i yderområder, overgange mellem uddannelser og innovation i uddannelse.

Projekternes fordeling på indsatsområder:

· barrierer for uddannelse (2 projekter)

· uddannelse i yderområder (2 projekter)

· overgange mellem uddannelser (2 projekter)

· innovation i uddannelse (4 projekter)

De ti udviklingsprojekter bliver i alt bevilget 20 millioner kroner fra Regionsrådets uddannelsesmidler. Hertil kommer ca. 5 millioner, som uddannelserne og de øvrige projektpartnere selv bidrager med til projekterne.

Kontaktpersoner:
"Videns- og Innovationselevatioren" Jens-Otto Pedersen, Aalborg Handelsgymnasium, tlf. 99 36 45 42 / 27 10 59 22.
X-klasse med udvidet kontakt- og mentoropfølgning
Knud Erik Segerstrøm, Erhvervsskolerne Aars, tlf. 96 98 10 10.
Henriette Qvist, skoleleder, 10. klassecenter Vesthimmerland, tlf. 99 66 87 86.

Uddannelsespuljen
Regionsrådsmedlem Ole B. Sørensen, formand for Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling, tlf. 40 54 56 44.

Nanna Skovrup, kontorchef, Regional Udvikling, tlf. 96 35 13 80.

Læs mere her

tags: markedsføring, 2011, politi, Regionsråd, uddannelse, Nordjylland, Aalborg, virksomhed, kreativ, mentor, studerende, videregående uddannelse, innovation, iværksætteri, erhvervsuddannelser,

Dagens nyheder - Læs bla. om Rigmandsfamilie skjuler millionlønninger

Singler ryger bagerst i jobkøen
Ledige ingeniører uden en kæreste bruger længere tid på at komme tilbage på arbejdsmarkedet end dem, der har et fast forhold, lyder erfaringerne fra Ingeniørernes A-kasse. Nyt screeningssystem skal afhjælpe problemet
Læs mere her

Lego-ejeres pengetank vokser eksplosivt
Kirk Kristiansen-familiens holdingselskab har 77 procents fremgang efter vidunderår i Lego. Resultatet efter skat runder fire milliarder kroner.
Læs mere her

Rigmandsfamilie skjuler millionlønninger
To i Wallenbergs familiefond får udbetalt honorarer via en skjult regnskabspost, afslører svensk medie.
Læs mere her

mandag den 30. maj 2011

KU følger Rigsrevisionens anbefalinger

Københavns Universitet styrker økonomistyringen som opfølgning på Rigsrevisionens gennemgang af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets håndtering af bevillinger fra private fonde.

Fra 1. januar 2012 skal alle økonomimedarbejdere på universitetet have økonomi som eneste arbejdsopgave. De skal være placeret i større økonomienheder og referere til en administrativ chef. Universitetet vil samtidig undersøge, om de øvrige syv fakulteter lever op til reglerne om dokumentation og journalisering af fondsbevillinger.

Rigsrevisionen har i dag offentliggjort en rapport om universitetets sagsbehandling af fondsdonationer på godt 20 forskningsprojekter på to sundhedsvidenskabelige institutter. Rigsrevisor har ingen væsentlige bemærkninger til den måde pengene konkret bliver brugt på og fastslår, at den overordnede forretningsgang er tilfredsstillende. Men den rejser bl.a. kritik af, at KU s regler for økonomistyring ikke følges i alle tilfælde, og at journalisering og dokumentation af projektbevillingerne ikke er komplet. Den rapport fører nu til en opstramning på Københavns Universitet.

- På baggrund af Rigsrevisionens rapport fremrykker universitetet en række initiativer om yderligere intern styring af forskningskonti. Men Rigsrevisionen har også slået fast, at de penge, vi har brugt, er gået til nyttig forskning. Og vi glæder os over, at der heldigvis kun er en meget begrænset del af de projektbevillinger, som Rigsrevisionen har gennemgået, som har givet anledning til væsentlige bemærkninger om fejlagtigt pengeforbrug, siger universitetsdirektør Jørgen Honoré.

Opstrammer forretningsgang og regler
Rapporten konkluderer, at Københavns Universitets interne forretningsgange er gode, men, at der mangler opfølgende instrukser og dokumenter, og at forretningsgangene ikke følges i alle tilfælde. Selv om Rigsrevisionen fastslår, at Københavns Universitet siden overgangen til et nyt økonomisystem i 2005 har fået bedre styr på projekterne, konstaterer Rigsrevisionen i rapporten, at der ikke overalt bliver fulgt op med at journalisere, dokumentere og ajourføre de administrative data.

- Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet administrerer omkring 1.400 eksternt finansierede forskningskonti, og det er uhyre sjældent, at vi hører fra utilfredse bevillingsgivere. Så selv om vi skal blive bedre til at sikre papirgangen, er jeg glad for, at der fortsat kan være tillid mellem bevillingsgiverne og vores forskere, udtaler fakultetsdirektør ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Arnold Boon.

Udover de konkrete initiativer, som Rigsrevisionens rapport giver anledning til, vil universitetet nu foretage en intern revision via stikprøver ved et institut på hvert af de andre syv fakulteter for at undersøge, hvordan bevillingerne bliver håndteret. Herudover bliver forretningsgangen og reglerne om journalisering indskærpet, ligesom der bliver lavet flere konkrete vejledninger.

Intet nyt om Penkowa
Rigsrevisionen har også gennemgået Milena Penkowas fondsbevillinger; herunder bevillingen på 5,65 millioner fra IMK Almene Fond. Her er der ikke væsentligt nyt i forhold til de oplysninger, universitetet tidligere har fremlagt og som har været fremme i pressen.

Penkowa har primært brugt pengene fra IMK fonden til forskning og udstyr, dog ikke alle til det helt specifikke formål, som hun oprindeligt søgte om. Herudover har Penkowa betalt regninger til en advokat fra dele af IMK-bevillingen, men disse penge tilbagebetalte hun sidste år.

Læs mere her

tags: København, direktør, økonomi, Københavns Universitets, 2012, penge, Rigsrevisionen, Milena Penkowa, videnskab,

Dagens nyheder - Læs bla. om Troldmanden fra CS: »Giv mig tre stangliderlige elektronikingeniører«

Stærkt håb for beskæftigelsen
En lang række danske økonomer glæder sig over en stærk rapport fra Danmarks Statistik, der viser, at forventninger til fremtiden stiger inden for industrien, byggeriet og serviceerhvervene.
Læs mere her

3F: Tunnel skal bygges dansk overenskomst
Efter offentliggørelse af Rødbyhavn som mest sandsynligt produktionssted for den kommende Femern-forbindelse har 3F nu lagt sig i selen for, at det sker på danske overenskomst-vilkår.
Læs mere her

Troldmanden fra CS: »Giv mig tre stangliderlige elektronikingeniører«
Den berusende følelse af at trykke på startknappen og respekten for Peter og Kristian gør elektronikingeniør Thomas Scherre i stand til at overskue de frustrationer og bekymringer, der kan få hans temperament i vejret i raketværkstedet på Amager.
Læs mere her

søndag den 29. maj 2011

Lanciers, laksko og langstilkede roser

The system cannot find the file specified. Skoleåret på Hørby Ungdomsskole er ved at være slut, og det er på efterskolen en tradition, at der ugen før eleverne påbegynder de mundtlige prøver afholdes en gallafest, hvor alle er pyntede i deres stiveste puds og har øvet lancierens dansetrin til den store aften.

Forud for festen skal det naturligvis planlægges, hvem der er par til gallafesten. Således er det drengenes opgave at invitere pigerne ud, og det foregår på den måde, at hver af drengen modtager en invitation til festen, hvori der står navnet på en af pigerne fra skolen, som så skal inviteres til gallafest.

Og så får kreativiteten ellers frit løb for det er jo ikke en hvilken som helst strategi, der holder, hvis man skal opnå det eftertragtede ja tak fra den pige, man skal invitere. Mange steder på skolen kunne man derfor langt flere blomster især røde roser end sædvanligt, mens nogle i al stilfærdighed at gå til den udkårne og aflevere sin invitation, så havde andre valgt det store setup med sange og små filmklip, der blev fremført ved en morgensang eller ved middagsmaden, for på den måde at få afleveret sit budskab.

Mathias Thode Ostenfeld fra Hjørring skulle Teresa Strand Clemmensen fra Vodskov med til festen som sin gallapartner, og Mathias havde, da han skulle aflevere sin invitation lånt skolens musiklokale og pyntet det op med fyrfadslys, men han selv spillede stille guitarmusik for at skabe den rette stemning. Og heldigvis sagde Teresa ja til at gå med Mathias til gallafesten, og hun fik da også ydermere, på selve dagen for festen, en buket blomster af sin kavaler.

Selve festen blev afviklet på efterskolen den 26. maj og indledtes med spisning i spisesalen, hvor personalet i dagens anledning stod for servering og betjening af de fine gæster. Senere på aftenen var der underholdning ved dramaeleverne, lanciers i hallen og senere dans til orkestret SixPack , der sørgede for glade dansetoner indtil et godt stykke efter midnat.


Læs mere her

tags: kreativ, Hjørring, strategi,

Dagens nyheder - Læs bla. om Konsulent: Drop bureaukrati og sæt turbo på handlekraften

For dygtig til jobbet
Karrierepanelet: Det kan være en god idé at nedtone sin viden og skrue ned for detaljerne til en jobsamtale. Virker man for professionel og detaljeorienteret, risikerer man at blive stemplet som overkvalificeret.
Læs mere her

Konsulent: Drop bureaukrati og sæt turbo på handlekraften
Initiativ og virkelyst er ikke nok, hvis du vil skabe en handlekraftig organisation. Det kræver prioritering og gode relationer, lyder rådet fra en ekspert.
Læs mere her

lørdag den 28. maj 2011

Eva Berneke bliver nyt bestyrelsesmedlem i LEGO Koncernen

Her åbner www.booman.dk (400)På den ordinære generalforsamling 27. maj 2011 er koncerndirektør i TDC Eva Berneke indvalgt som nyt bestyrelsesmedlem i moderselskabet for LEGO Koncernen, LEGO A/S.

Eva Berneke er 42 år og uddannet ingeniør fra DTU og har også en MBA fra INSEAD. Fra en stilling som partner i konsulentvirksomheden McKinsey & Co. kom hun i 2007 til TDC som koncernstrategichef.

Eva Berneke er i dag koncerndirektør i TDC A/S med ansvar for Wholesaleforretningen. Hun er desuden medlem af bestyrelserne for Copenhagen Business School og Schibsted.

Eva Berneke erstatter Caroline Søeborg Ahlefeldt-Laurvig-Bille, som har ønsket at nedtrappe sit bestyrelsesarbejde for en periode.

Caroline Søeborg Ahlefeldt-Laurvig-Bille har været medlem af LEGO Koncernens bestyrelse siden 2008.

Yderligere information
For yderligere information, kontakt venligst:
Charlotte Simonsen, Kommunikationschef
tlf: +45 79 50 65 79

Læs mere her

tags: direktør, 2011, 2008, TDC, bestyrelsesmedlem, virksomhed, 2007, DTU, strategi,

Dagens nyheder - Læs bla. om Mærsk henter pressechef i Dong

Vestas vippet af tronen som drømmejob
Sidste år var det Vestas, der var drømmearbejdspladsen, når det kom til de studerendes ønsker. Sådan er det ikke mere.
Læs mere her

Aamund ejer Bavarian-aktier for 133.535.738 kroner
Efter aktieudvidelsen af Asger Aamunds andel af Bavarian Nordic blev lidt mindre, men hans samlede formue i biotekselskabet er vokset.
Læs mere her

Boligsælgere har tabt 50 mia.
I næste uge runder boligkrisen et skarpt hjørne. Siden 1. januar 2007 er der slået 50 milliarder kroner af priserne
Læs mere her

Skoler bruger millioner på reklame
Erhvervsskoler og universiteter bruger millioner af kroner på reklamer. De unge ved alt for lidt om uddannelserne, mener erhvervsskolerne
Læs mere her

Boligsælgere har tabt 50 mia.
I næste uge runder boligkrisen et skarpt hjørne. Siden 1. januar 2007 er der slået 50 milliarder kroner af priserne
Læs mere her

Mærsk henter pressechef i Dong
Efter fem år med fokus på olie og energi bliver stofområdet udvidet med containerfart og havnedrift.
Læs mere her

fredag den 27. maj 2011

Forskning skal omsættes til produkter og services

Hvis forskningen skal omsættes til produkter og services, skal der være mere samarbejde mellem forskere og erhvervsliv. Og der skal flere højtuddannede i den private sektor.
Fra forskningsresultat til produkt
Region Hovedstaden har på mange områder en forskning i verdensklasse. Men forskere og erhvervsliv skal blive bedre til i fællesskab at forvandle de videnskabelige resultater til produkter og services, der kan skabe vækst .

Led i strategi for erhvervsudvikling
Sådan lyder pointen fra udviklingschef i Vækstforum Hovedstaden, Henrik Madsen. Ordene faldt på en workshop for nylig, hvor Vækstforum havde inviteret offentlige og private organisationer til projektudvikling under overskriften Innovation og Forskning vidensregionens base . Innovation og forskning er et af i alt seks indsatsområder, der er formuleret i Region Hovedstadens nye erhvervsudviklingsstrategi. Og En styrket indsats indenfor innovation og forskning er afgørende, hvis vækstmålene i Region Hovedstadens nye erhvervsudviklingsstrategi skal nås.

Flere højtuddannede i det private
Vi peger blandt andet på, at universiteterne skal blive bedre til at overføre viden til virksomhederne , forklarer Henrik Madsen. Det kan gøres på forskellige måder, men en af de metoder, der fungerer allerbedst, er, at flere dygtige kandidater og ph.d er bliver ansat i virksomhederne og dermed tilfører dem innovative ressourcer .

Mere innovation og mere samarbejde
Men flere højtuddannede i den private sektor gør det ikke alene. Skal hovedstadsregionen klare sig i konkurrencen med andre europæiske metropoler, er det ifølge Vækstforum afgørende, at der skabes flere innovative virksomheder, og at disse virksomheder etablerer et samarbejde med regionens uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Fem projekter med vækstpotentiale
Som fødselshjælper har Vækstforum derfor udpeget fem områder, hvor der med fordel kan etableres fælles projekter mellem forskningsinstitutioner og private virksomheder.
De fem projekter drejer sig dels om udvikling af avancerede lægemidler og intelligent elektronik, og dels om oprettelsen af test- og demonstrationsfaciliteter for grønne teknologier. Dertil kommer et projekt vedrørende klimasmarte løsninger/energiforbedringer - og endelig et projekt, der fokuserer på godt design og det vækstpotentiale, der ligger heri.

Modnede projektidéer
På workshoppen arbejdede parterne videre med modning af de konkrete projektideer. De endelig projekter vil efterfølgende kunne søge om økonomisk støtte hos Vækstforum, der uddeler regional- og strukturfondsmidler.

Vækstforums vision for 2020
På sigt skal de enkelte projekter være med til at indfri Vækstforums vision for 2020. Ifølge visionen skal hovedstadsregionen på det tidspunkt være: Nordeuropas mest globale og konkurrencedygtige metropol, hvor mennesker og virksomheder i innovative partnerskaber omsætter viden, velfærd og bæredygtighed til vækst .

Sagt på en anden måde, så skal Region Hovedstaden opnå en vækst på linje med de bedste regioner i Europa. Det vil konkret sige at BNP pr. indbygger skal stige fra de nuværende 1,7 procent om året til 2,5 procent.

Læs mere her

tags: Europa, euro, økonomi, uddannelse, 2020, 2020, lægemidler, virksomhed, hovedstad, teknologi, Region Hovedstaden, energi, forskningsresultat, Forskning, konkurrence, innovation, videnskab, strategi, organisation,

Dagens nyheder - Læs bla. om Svensker i spidsen for Arla

Fyring fra Terma skabte Sputniks ydmyge skipper
Når 36-årige Kristian Elof Sørensen om kort tid befinder sig på Østersøen for at holde en muligt brændende dansk raketaffyringsplatform flydende efter lift-off, er det en milepæl i et personligt projekt, der begyndte med en fyreseddel hos Terma.
Læs mere her

Masser af job til arbejdsløse i Norge
Og ledige danskere kan trygt rejse, for olien slipper ikke op foreløbigt, siger professor til Nyhedsbrevet 3F.
Læs mere her

Selvstændige får ingen barselsorlov
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har droppet en barselsordning til selvstændige.
Læs mere her

Danske virksomheder har Europas bedste arbejdsmiljø
Hvad danske virksomheder mangler i vækst, indhenter de på arbejdsmiljø. For ottende gang bliver Europas bedste arbejdspladser kåret, og danske virksomheder er i top med 26 ud af 100 pladser. En tendens, der er med til at sælge Danmark til udlandet, mener Branding Denmark.
Læs mere her

Svensker i spidsen for Arla
Med valget af Åke Hantoft får mejerigiganten Arla for første gang en svensker som bestyrelsesformand.
Læs mere her

torsdag den 26. maj 2011

Copenhagen Bike Academy - ny efterskolelinje med Rolf Sørensen

Elsker du at cykle Trænger du til luftforandring Skal du i gang med dit sidste år i folkeskolen Så er Copenhagen Bike Academy med Rolf Sørensen lige noget for dig.

På Isterød Efterskole giver vi unge, som skal i gang med 9. eller 10. klasse mulighed for at fordybe sig i deres cykelinteresse sammen med andre cykelryttere. Copenhagen Bike Academy henvender sig til unge cykeltalenter, der brænder for cykelsporten og gerne vil lære at lægge deres eget trænings- og kostprogram som sikrer, at de præsterer optimalt. Uanset om de bagefter skal træne videre på et juniorhold eller vil fortsætte træningen på egen hånd. Vi underviser også i de forskellige teorier og filosofier, som ligger bag træningsmetoderne. Isterød Efterskole tilbyder et intenst forløb på eliteniveau med nogle af landets dygtigste trænere og garanterer, at det bliver både hårdt, sjovt og nørdet!

- Jeg ville have givet min højre arm, hvis der havde eksisteret sådan et tilbud, da jeg var en cykelknægt. Jeg glæder mig virkelig til at give min viden og mange års cykelerfaring videre til de unge cykelentusiaster, siger Rolf Sørensen, der fra august 2011 er med på cykellinjens trænerteam.

Isterød Efterskole ligger ned til Sjælsø, lige uden for Hørsholm; det perfekte sted for landevejsracer og med adgang til mange kilometer mountainbikespor. Skolens tre trænere Rolf Sørensen, Nicolas Hentzel og Thomas Dalsted står klar til at hjælpe de unge med deres cykeldrøm. Interesserede unge og deres forældre er velkomne til at kontakte skolen for en rundvisning. Første hold starter op 14. august 2011.

Om cykellinjens trænerteam
Rolf Sørensen, f. 1965
Gæstelærer. Danmarks mest vindende cykelrytter. Mental træner og coach for rytterne. Rolf vil også undervise eleverne i cykelløbets anatomi, placering i felt og de forskellige discipliner, der indgår i cykelløbet. Dvs. at vi skal ud på landevejen med Rolf som kaptajn. Rolf bor i Vedbæk og er nabo til Isterød. PS: den Italienske lektie; god mad og god cykling hører sammen.

Nicolas Hentzel, f. 1980, Tovholder for cykellinjen og kontaktperson for rytterne. Nicolas er også dansk- og friluftslærer. Cykler og cykling har altid været en stor del af Nicolas hverdag. CBA er den optimale cykelpakke, til den cykelinteresserede teenager, bundet sammen af en der kender begge dele godt. PS: Den mest mekaniknørdede af de tre!

Thomas Dalsted, f. 1983
Fysisk og teknisk træner for rytterne. Thomas har kørt cykelløb i 18 år på alle niveauer herhjemme i Danmark, lige fra U11 Drenge til A-klassen. Han har siden 2007 uddannet sig som træner under DCU, hvor han nu arbejder med ABC s U19 satsning Team ABC Junior. PS: Stor passion for talentudvikling.

Kontakt/yderligere information
For interview med Rolf Sørensen:
Regine Wowk Andersen på telefon 51 29 36 74 eller regine(at)kteamet.dk
Bestilling af rundvisning og infomateriale:
Skriv til henriette(at)isteroed.dk eller ring til skolens kontor på telefon 45 86 14 60
For spørgsmål vedr. Copenhagen Bike Academy:
Kontakt Thomas Dalsted på telefon 29 43 23 58 eller Nicolas Hentzel på 24 67 67 63

Læs mere på www.isterød.dk


Læs mere her

tags: interview, Danmark, 2011, Italien, 2007, DCU, landevej, cola, folkeskole, anatomi, Hørsholm,

Human Resource Management med etik

Bad Request

Medarbejdersamtaler får ofte den ansatte til at tro, at der er tale om en fortrolig samtale. Det er der som oftest ikke. I en konkret sag blev en medarbejder hos ISS fyret efter en medarbejdersamtale, hvor den ansatte gav udtryk for, at han var ked af sit arbejde, fordi der var en dårlig stemning på arbejdspladsen. Dagen efter blev han fyret. Dårlig stil Eller god ledelse...

I hvertfald bør man som virksomhed gøre sig nogle etiske overvejelser, der ikke sætter virksomheden og medarbejderne i forlegenhed. På HR Konsulentuddannelsen (HRK) - se www.hrk.se - Der er landets suverænt største uddannelse indenfor personaleområdet, hvor flere end 1.500 personaleansvarlige har taget eksamen - sættes der i denne tid fokus på medarbejdersamtalerne.

Det kræver viden, indsigt og overblik at følge med udviklingen inden for personaleledelse i disse år. De menneskelige ressourcer tillægges en stadig vigtigere betydning ifm. virksomhedernes planlægning, og der stilles større krav end nogensinde til den personaleansvarlige.

HR-konsulentuddannelsen, HRK, er baseret på e-learning, men kombineres med forelæsninger efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen. Uddannelsen tager udgangspunkt i den grundlæggende læring om HRM og belyser over seks moduler, hvorledes arbejdsopgaver inden for Human Resource Management løses optimalt, og hvordan HR-konsulenten kan optimere processerne i organisationen.

Uddannelsens seks moduler er på handelshøjskoleniveau og indeholder flg.:

Modul 1: Personalepolitik og - administration

Herunder formulering af personalepolitik, begreber og
indhold. Virksomhedskultur, fusioner, politiker (ex. Facebook, rygning, seniorpolitik, ligestilling, mv.), arbejdsmiljø, hjemme- og distancearbejde, personalepolitisk udviklingsarbejde, effektmåling, HR-Intranet, dataopsamling, personalestatistik, headcounts, kommunikation og videndeling, mv.

Modulet inkluderer ekstra afsnit om forandringsledelse,
fusions- og sammenlægningsprocesser, værdibaseret ledelse, ledelsesbegrebet, lederrollen & udvikling. virksomhedskultur, storytelling, arbejdsmiljø og stresshåndtering mv..

Ca. 120 siders læsning med e-learning-case, online-opgave
og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag
den 26.08.11, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.

Modul 2: Rekruttering og udvælgelse

Herunder jobanalyser, søgning, annoncering, e-cruiting, ansættelsessamtaler, interview, samtale og lytteteknik,

jura for ansættelsessamtalen, ansættelsesaftaler, screening, erhvervspsykologiske tests, referencetagning, prøvetidssamtaler, tiltrækning og fastholdelse, præstationsvurderinger, mv..

Modulet inkluderer ekstra afsnit med værktøjer og metoder inden for avanceret interviewteknik og psykologi, herunder interviewguides og evaluering.

Ca. 120 siders læsning med e-learning-case, online-opgave
og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag
den 24.10.11, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.

Modul 3: Medarbejderudvikling og -samtaler

Herunder medarbejdersamtaler, personalebedømmelse, jobudvikling, organisationspsykologi, personaleplanlægning, uddannelsesplanlægning, Performancevurderinger,
HR-værdikæden, kompetence-, talent- og karriereudvikling, holdningsundersøgelse, mv.

Modulet inkluderer ekstra afsnit med værktøjer og metoder fra psykologiens verden, herunder undervisning i avanceret adfærdspsykologi, personlighedens psykologi og -varianter, appreciative inquiry, teambuilding, coaching, supervision, mentoring, kommunikation, konfliktløsning, motivation, mv.

Ca. 120 siders læsning med e-learning-case, online-opgave
og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag
den 28.11.11, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.

Modul 4: Løn og kompensation

Herunder lønpolitik, lønregulering, lønsystemer,
personalegoder og frynser, ydelser, chef og direktørløn,

skat, ny løn, options, warrants, løntilskud,
medarbejderaktier, obligationer, lønstatistik, mv..

Ca. 100 siders læsning med e-learning-case, online-opgave
og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag
den 26.01.12, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.

Modul 5: Personalejura

Herunder overenskomst- og aftalesystemet, Funktionærloven, Hovedaftalen, samarbejdsaftaler, kendelser, efterløn, varsling, strafbare forhold, EU-direktiver, faglig voldgift, Persondataloven, orlov, ansættelsesaftalen, dagpenge, Ferieloven, 120-dages reglen, arbejdskonflikter, ligebehandling, konkurrenceklausuler, udstationering, mv.

Ca. 100 siders læsning med e-learning-case, online-opgave
og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag
den 27.03.12, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.

Modul 6: Afskedigelser

Herunder opsigelser, fratrædelsessamtalen, 120-dages reglen, bortvisning, fritstilling, fratrædelsesaftaler, etik, genplacering, fratrædelsesårsager, advarsel, påtaler, suspension, mv.

Ca. 100 siders læsning med e-learning-case, online-opgave
og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag
den 25.05.12, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.

Eksamen

Herunder gennemgang af hver kursists testresultater ved
hvert modul. Eksamen finder sted d. 30. maj 2012.

HR-konsulentuddannelsen giver deltagerne den nødvendige
viden, så de kan imødekomme organisatoriske udfordringer på alle niveauer, medvirke i virksomhedens medarbejderudvikling og være med til at sætte den fremtidige agenda inden for personaleledelse.

Deltagerne lærer hvorledes de nye strømninger, trends og ledelsesmetoder påvirker organisationen, men først og

fremmest den grundlæggende, moderne personaleledelsesstil. Undervisningsmaterialet er på handelshøjskoleniveau, men kombineres med faglig viden og cases fra udvalgte
virksomheder.

Hvem bør deltage

Undervisningen henvender sig til HR-medarbejdere i private og offentlige virksomheder, der til daglig arbejder med organisations og personaleudvikling samt erfarne HR-medarbejdere, der ønsker et "brush up". Der er sket meget inden for HR-området i de sidste fem år og mange begreber, love, metoder og værktøjer har forandret sig. Dette er en god løsning for alle, der ønsker at være på forkant med de nye spilleregler inden for HRM.

Undervisningsform

Ved tilmelding til kurset modtager deltagerne et password og

et brugernavn, der giver direkte adgang til undervisningssiderne, bibliotekerne og linksiderne, der er tilkoblet undervisningen. Samtidig får deltagerne adgang til et online-dialogforum med eksperter og fagfolk, der bidrager undervejs i kursusforløbet med indlæg, cases og praktiske eksempler. Via dialogforumet har deltageren også mulighed for at komme i kontakt med de

øvrige kursister. Undervisningen er konkret og jobrelateret, og kurset er tilrettelagt således, at deltageren kan trække direkte

på indlæringen i forbindelse med daglige arbejdsopgaver.
Læs mere her.

Forberedelse:

Før kursets start udfyldes et omfattende spørgeskema, som,

når vi har behandlet svarene, viser deltagerens læringsprofil og deltagerens niveau inden for HRM. Profilen vil blive holdt op imod deltagerens resultater ved den afsluttende eksamen.

Krav til udstyr:

For at kunne deltage på HR-Konsulentuddannelsen, skal du have adgang til en pc med internetopkobling og en e-mail-adresse.

Kontakt Aktiv Kurser
For personlig rådgivning kontakt venligst Aktiv Kurser på

telefon 4576 58 58 eller send en e-mail.

Læs mere her

tags: aktier, København, direktør, internet, interview, Facebook, politi, uddannelse, vold, EU, obligationer, personalegode, 2012, virksomhed, løntilskud, biblioteker, penge, stress, ISS, mentor, Human Resource Management, appreciative inquiry, motivation, organisationspsykolog, Konsulentuddannelsen, konkurrence, miljø, arbejdsmiljø, personaleledelse, Personalejura, Management, medarbejderudvikling, HR-konsulent, ledelsesstil, psykologi, kommunikation, organisation, kursusforløb, undervisning, ansættelse,

Dagens nyheder - Læs bla. om Direktør: Ingen ingeniørflugt i Nokia

Sådan vil Nokia hjælpe de fyrede
Jobmesse for virksomheder og boot camp for folk med iværksætterdrømme. Det er et par af de tiltag, som Nokia overvejer for at skaffe job til afskedigede medarabejdere. Tillidsrepræsentanten er positiv.
Læs mere her

Saxo Bank sender direktør til Euroinvestor
Aktieportalen Euroinvestor har ansat Jeff Saul som ny administrerende direktør.
Læs mere her

Direktør: Ingen ingeniørflugt i Nokia
Der er ikke flere medarbejdere end før fyringsvarslet, der har forladt virksomheden, vurdrer Nokias administrerende direktør
Læs mere her

onsdag den 25. maj 2011

Flere forsøg med eliteidrætsklasser

404 - Not Found

Skoleelever skal have bedre muligheder for at styrke deres idrætstalent.

I december 2010 godkendte Undervisningsministeriet forsøg med optagelseskrav til eliteidrætsklasser på to skoler i Aarhus Kommune. Nu har undervisningsminister Troels Lund Poulsen godkendt lignende forsøg på yderligere 17 skoler i 15 forskellige kommuner.
Forsøgsgodkendelserne giver skolerne mulighed for at optage elever i eliteidrætsklasser på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau. Skolerne kan derimod ikke afvise elever på baggrund af elevernes faglige eller sociale kompetencer.

Formålet med forsøgsgodkendelserne er at give idrætstalenter mulighed for at udvikle deres idrætstalent i et miljø, hvor der en fælles forståelse for det at dyrke idræt på et højt niveau.

"Beslutningen ligger godt i tråd med de anbefalinger som talentarbejdsgruppen for nylig fremlagde. Alle børn og unge i det danske uddannelsessystem skal stimuleres og udfordres til at nå så langt som muligt på alle faglige niveauer og inden for alle fag. De skal motiveres og udfordres fagligt, for det er til gavn for os alle. Talenterne får en mere meningsfuld hverdag, deres klassekammerater bliver løftet fagligt og socialt, og det fremtidige velfærdssamfund styrkes. I den inkluderende folkeskole skal der være plads til alle også de dygtigste," siger undervisningsminister Troels Lund Poulsen.

Opdeling af eleverne efter deres sportslige niveau ville være i strid med folkeskoleloven, hvis der ikke er tale om godkendte forsøg. Fravigelse fra folkeskolelovens bestemmelser med undtagelse af formålsparagraffen og bestemmelserne om undervisningskvalifikationer kan således i dag kun komme på tale, hvis det sker i forbindelse med forsøgsvirksomhed.

Liste over skoler, der har fået godkendt forsøg med optagelseskrav til eliteidrætsklasser

Aarhus Kommune: Rundhøjskolen og Vejlby Skole
Gentofte Kommune: Bakkegårdsskolen
Odense Kommune: Hjalleseskolen og Provstegårdskolen
Hillerød Kommune: Frederiksborg Byskole
Holstebro Kommune: Birkelundsskolen og Sct. Jørgens Skole
Hjørring Kommune: Holmegårdskolen
Haderslev Kommune: Hjortebroskolen
Aalborg Kommune: Sønderbroskolen
Esbjerg Kommune: Vestervangskolen
Herning Kommune: Sønderagerskolen
Roskilde Kommune: Himmelev Skole
Vejle Kommune: Nørremarksskolen
Randers Kommune: Nørrevangsskolen
Horsens Kommune: Langmarksskolen
Ballerup Kommune: Hedegårdsskolen
Københavns Kommune: Bellahøj Skole

Yderligere oplysninger
Peter Arnfeldt, Særlig rådgiver, Tlf. 4055 8005, pearn1@uvm.dk
Mette Ploug Krølner, Fuldmægtig, Tlf. 3392 3890, mekro1@udst.dk

Læs mere her

tags: København, Esbjerg, Horsens, 2010, Odense, Vejle, uddannelse, december, Randers, Holstebro, Aalborg, Herning, Roskilde, virksomhed, Hjørring, Frederiksborg, Hillerød, Ballerup, folkeskole, undervisningsminister, miljø, undervisning, Undervisningsministeriet,

Dagens nyheder - Læs bla. om Når lederen føler sig snydt ved lønforhandlingen

Bland dig ikke for meget i de ansattes kostvaner
Sundhed. Vil man have sine medarbejdere til at spise sundt i hverdagen, gælder det først og fremmest om at gå gelinde til værks og få dem til at tage stilling til deres egne vaner.
Læs mere her

Blev du snydt ved lønforhandlingen?
UGENS DILEMMA: Kvindelige ledere får væsentligt mindre lønstigning end sine mandlige kolleger.
Læs mere her

Ferietid kan give problemer på arbejdspladsen
Virksomhederne kan få problemer med at få arbejdet til at gå op i en højere enhed, når pinsen og sommerferien nærmer sig.
Læs mere her

Firmaer skaffer plads på internationale skoler
Rekruttering. Virksomheder med mange højtuddannede udlændinge investerer i de internationale skoler for at sikre plads til de ansattes medbragte børn.
Læs mere her

Skolen lokkede Sylvia til Danmark
Global. Det var afgørende for tyske Silwia Schmidt og hendes mand Peter-Wolfgang, at de kunne sende deres søn Alexander i en international skole, da IBM tilbød Peter-Wolfgang et job i København.
Læs mere her

Når lederen føler sig snydt ved lønforhandlingen
UGENS DILEMMA: Kvindelig leder får væsentligt mindre lønstigning end sine mandlige kolleger.
Læs mere her

Nye guider, nye oplevelser og nye muligheder

Bad Request

Så er de her - årets 26 nye turistførere. De har netop afsluttet den 1-årige diplom-uddannelse på Roskilde Universitet, og er nu klar til at guide rundt i København og resten af landet.

Årgang 2011 repræsenterer 10 forskellige sprog. Med denne sprogvifte har de nye guider kompetencer til professionelt at modtage gæster fra alverdens lande.

Turistførerne bliver uddannet til at designe og formidle oplevelser i Danmark. De møder turisten ansigt til ansigt, og skaber kulturoplevelser sammen med både ferie- og erhvervsturisten.

Som noget nyt udbydes fra næste studieår et valgfrit modul, der åbner for en faglig eller regional specialisering i Danmark.

Informationsmøde om næste optagelsesrunde foregår tirsdag den 24. maj kl. 14 i hus 02 på Roskilde Universitet - Alle er velkomne.

Turistføreruddannelsen er en 1-årig diplomuddannelse, som er tilknyttet Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) på Roskilde Universitet. Den udbydes både på fuldtid og på deltid over 2 år.

Download foto i fuld størrelse : http://bit.ly/kY7WQ2

Læs mere her

tags: København, Danmark, 2011, uddannelse, Roskilde, sprog,

tirsdag den 24. maj 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om København kan slippe for millionstraf

Landbrugsboss vinder usædvanligt kampvalg
Den siddende formand for Landbrug & Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen, valgt ved et dramatisk kampvalg.
Læs mere her

Manglende tillid fra chefen suger fleksibiliteten ud af arbejdsmarkedet
Bærbare pcer og mobiltelefoner betyder, at vi kan arbejde, hvor som helst og når som helst, det passer os. Alligevel fastholder mange ledere arbejdspladsen i en arbejdskultur fra industritiden.
Læs mere her

Jobcirkus skal koste København 65 mio. kr.
Arbejdsmarkedsstyrelsen fastholder millionsmæk til København i Farvergadesag.
Læs mere her

København kan slippe for millionstraf
Københavns Kommune slipper formentlig for at betale en regning på over 300 millioner kroner tilbage til staten (Opdateret kl. 18:12)
Læs mere her

Kvote 2. Tilfredse professionshøjskoler

Professionshøjskolerne: Tilfredshed med øget interesse for professionshøjskolernes uddannelser

Flere vil studere på professionshøjskolerne.

Årets kvote 2-ansøgninger viser stigning i antallet af ansøgere til uddannelserne på professionshøjskolerne.

Stigningen repræsenterer en fremgang inden for alle de store uddannelsesområder, professionshøjskolerne udbyder.

For yderligere kommentarer, kontakt Professionshøjskolernes Rektorkollegiums formand
Laust Joen Jacobsen, 41 89 70 07.

Se 2011 tallene for Kvote 2 her (PDF) :
http://www.uc-dk.dk/da/images/stories/pdf/kvote2/kvote_2_2011_2.pdf

Læs mere her

tags: 2011, uddannelse, PDF,

mandag den 23. maj 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Børn får far til at flygte på job

Karriererådgiver: Drop de uopfordrede ansøgninger
Uopfordrede ansøgninger dur kun i perioder med højkonjunktur, lyder det fra karriererådgiver Torben Lausten. I ny bog anbefaler han i stedet de jobsøgende ingeniører at finde alternative jobåbninger via kontaktbreve.
Læs mere her

Børn får far til at flygte på job
Mænd får pludselig større appetit på karrieren, når der kommer småfolk til huset.
Læs mere her

Ny test kan screene alle gymnasieelever for læseproblemer

Bad Request

Mange elever på de gymnasiale uddannelser har så store læsevanskeligheder, at de opgiver at gennemføre uddannelsen. En ny test gør det nu muligt at screene alle danske gymnasielever, så elever med læsevanskeligheder kan få den rette hjælp, inden de dropper ud.

- Testen gør det for første gang muligt at lave computerbaserede gruppescreeninger af mange elever på en gang. En hel gymnasieklasse kan screenes for læsevanskeligheder på en halv time, så man straks kan finde de elever, der har brug for støtte, siger afdelingsleder Anders Sigh fra Taleinstituttet Region Nordjylland, der har udviklet LINU, som den ny screeningstest hedder.

- Det er et gennembrud, fordi det nu praktisk kan lade sig gøre at lave landsdækkende screeninger af alle elever på de gymnasiale uddannelser, siger Anders Sigh.

På landsplan er det omkring 20 procent af alle elever, der begynder på en gymnasial uddannelse, som dropper ud igen. En stor del giver op, fordi de har læsevanskeligheder.

- Der kan være mange årsager til frafald, men erfaringerne viser, at mere end halvdelen af dem, der falder fra, har skriftsproglige problemer, siger Anders Sigh.

Han mener, at de danske gymnasier, HF-uddannelser, handelsgymnasier og tekniske gymnasier bør screene alle nye elever straks efter skolestart.

- De fleste elever falder fra i løbet af det første år. Derfor er det meget vigtigt, at screeningen bliver lavet så hurtigt som muligt, inden det er for sent, siger han.

LINU består af et omfattende og gennemprøvet testsystem, der har været under udvikling i syv år. Testen kan ikke alene finde de elever, der er ordblinde eller har andre massive læsevanskeligheder. Screeningen kan også finde de såkaldte risikoelever, der har store problemer med at klare de langt højere krav til læseevner, der stilles i gymnasiet sammenlignet med folkeskolen.

Selve LINU-testen er meget nem at gennemføre og kræver ingen særlige forudsætninger af den lærer, der laver testen. Senest er LINU-testen blevet anvendt af 3.800 elever på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland, i forbindelse med projektet Det Regionale Læsecenter.

Centret har modtaget 4,1 mio. kr. fra regionsrådet i Region Nordjylland som led i en særlig indsats over for unge og voksne med læse- og skrivevanskeligheder.

Omkring 200 af de elever, der tog LINU-testen i projektet, havde så store læsevanskeligheder, at de nu har fået særlig støtte i form af fx IT-rygsæk og studiestøttetimer. Desuden fandt screeningen yderligere 250 elever med mere moderate læsevanskeligheder, som kan afhjælpes med kortere læse- og skrivekurser.

- Med den rette hjælp og støtte kan langt de fleste gymnasieelever med læsevanskeligheder bestå en studentereksamen, siger Anders Sigh.

LINU-testen bliver præsenteret på en række seminarer landet over i de kommende måneder, så de gymnasiale uddannelser kan begynde at bruge testen til at screene alle nye elever, der begynder efter sommerferien. I første omgang er LINU målrettet de danske gymnasieskoler, men screeningstesten kan også anvendes af fx produktionsskoler, tekniske skoler og jobcentre.

Testen er tilgængelig via Internettet, og alle data bliver opbevaret. Derved er det muligt for den enkelte skole at sammenligne resultater på tværs af klasser. Udover skriftsproglige problemer er LINU-testen også designet til at kunne identificere elever med utilstrækkelige matematiske færdigheder.

LINU er blevet til i et samarbejde mellem Taleinstituttet Region Nordjylland og det såkaldte Produktionsskoleprojekt, der er støttet af satspuljen.

Yderligere informationer
Læs mere om LINU på www.linu.dk

Hvis det ønskes, kan Taleinstituttet henvise pressen til en elev eller en skole, der har prøvet LINU-screeningen.

Læs mere her

tags: uddannelse, Nordjylland, computer, folkeskole, gymnasiet, sommerferie, sprog, jobcentre,

søndag den 22. maj 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Vi er alle the magic bullet!

Karriererådgiver: Drop de uopfordrede ansøgninger - sådan kommer du i stedet i job
Uopfordrede ansøgninger dur kun i perioder med højkonjunktur, lyder det fra karriererådgiver Torben Lausten. I ny bog anbefaler han i stedet de jobsøgende ingeniører at finde alternative jobåbninger via kontaktbreve.
Læs mere her

Din chef må gerne kalde dig dum og doven
Siden 1999 har HK ført og tabt 185 sager for medlemmerne om mobning eller for stort arbejdspres uden at vinde en eneste.
Læs mere her

Vi er alle the magic bullet!
Én ting er at trække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark, en anden er at fastholde dem i landet. Her har vi alle en opgave. Vi kan gøre meget dér, hvor vi bor, og at tage udlændingene med ind i vores fritidsaktiviteter.
Læs mere her

Adam Duvå Hall forlader DR

P3 s faste formiddagsvært Adam Duvå Hall, der lige nu er vært på Formiddagen med Adam og Sara , skal arbejde med fjernsyn i fremtiden.

Efter næsten 11 år i DR har Adam Duvå Hall, valgt at sige ja tak til et job på TV3. Her skal han være vært på flere programmer, og være med til at nytænke og udvikle nye programmer og formater.
Adam Duvå Hall fortsætter med at sende på P3 frem til fredag den 17. juni.

Formiddagsprogrammet har fået sin titel, fordi Sara Bro også var vært på udsendelsen, indtil hun gik på barselsorlov. Sara Bro vender tilbage til programmet fra i dag og sender for eksempel verdens bedste brevkasse sammen med Adam Duvå Hall i den kommende tid.

"DR, og i særdeleshed P3, har givet mig flere oplevelser og udfordringer, end jeg kan tælle. Nu skal jeg videre i livet og se mig lidt om. 11 år i sadlen gør, at jeg synes, tidspunktet er rigtigt. Så til kollegaer, chefer og ikke mindst lytterne: Tak for et godt program! , siger Adam Duvå Hall.

Vellidt af lytterne
Redaktionschefen for P3 og Ung, Ann Lykke Davidsen, takker også og lægger ikke skjul på, at hun er ked af, at Adam Duvå Hall nu forlader DR Byen.

Adam er vellidt af lytterne i en grad, der er ubeskrivelig, og han er et helt unikt menneske, som vi vil komme til at savne på kontoret. Og jeg er sikker på, at lytterne også vil komme til at savne ham på fladen, siger hun.

35-årige Adam Duvå Hall kom til DR gennem det såkaldte Talentværksted for snart 15 år siden, og det at lave tv er bestemt ikke nyt for ham. Tilbage i 2002 lavede han satireprogrammerne Torsdag i 2 eren og i 2003 Go Røv og Go Weekend sammen med blandt andre Simon Jul Jørgensen, Jan Elhøj og netop Sara Bro.

Grand Prix-vært tre gange
Det var for eksempel i Torsdag i 2 eren , han blev kendt som den amerikanske tv-vært Adam Duvall. Adam Duvå Hall har også været vært på P3 Guld og for Dansk Melodi Grand Prix tre gange nemlig i 2006, 2007 og 2008, ligesom mange også husker hans samarbejde med Mads Vangsø om programmet Monkey Business på P3.

DR og P3 arbejder nu på, hvad der skal ske med formiddagen på P3, når Adam Duvå Hall stopper.

Læs mere her

tags: 2002, 2003, 2008, 2007, 2006, DR Byen, Melodi Grand Prix, sprog,

lørdag den 21. maj 2011

Kemistuderende får støtte til Mars-forskning

Kemiteoretiske undersøgelser af komplekser i Mars' atmosfære kan vise, om planeten huser liv. Studerende fra Københavns Universitet får 100.000 kroner til at forberede ny målemetode.

Ingen ved om der findes liv på Mars. Fundet af gassen metan antyder, at der gør. Men det er umådeligt svært at måle, om planetens metan bliver produceret af levende organismer. Nu får en studerende på Kemisk Institut et af Danmarks største studenterstipendier til at forberede udviklingen af en ny målemetode.

Den 1. juli modtager den specialestuderende computerkemiker Kristian Barüel Ørnsø Oticon Fondens stipendium på 100.000 kroner til at forberede sig på et ph.d.-studie, der skal afsløre den røde planets inderste hemmeligheder. Han skal bare lige færdiggøre sit kandidatstudie på Kemisk Institut først.

Undersøgelse af klimavenlige biobrændsler
I løbet af sit speciale skal Kristian Barüel Ørnsø undersøge et kemiteoretisk værktøj, der hedder Density Functional Theory (DFT) Og selv om han håber at bruge det samme værktøj til at undersøge Mars atmosfære når han når frem til sit ph.d.-projekt, så kan metoden også bruges lidt tættere på jorden.

- DFT er et af de mest effektive teoretiske værktøjer til at beregne kemiske forbindelser i atmosfæren. Derfor kan man måske også bruge det, når man skal forudsige, hvordan man bedst producerer klimavenlige og mindre forurenende biobrændsler, forklarer Ørnsø. Og det er præcist det, han skal undersøge og udvikle i sit specialearbejde.

Brug for nye beregningsmetoder
Hvis Kristian Barüel Ørnsø får sin ph.d.-ansøgning igennem, har han planer om at stille sine evner til rådighed for EXOMARS ekspeditionen, der i 2016 blandt andet skal måle Mars atmosfære med infrarød stråling.

Forholdet mellem methan og andre gasser som ethan, formaldehyd og metanol kan antyde, om metanen på Mars er bakterieprutter eller bliver skabt i andre kemiske processer. Men 99 procent af atmosfæren på Mars består af CO2, kvælstof og argon. At skille måleresultater for methan ud fra ilt, vanddamp, neon, krypton, xenon og ozon er svært nok. Og at bruge målingerne til at sige noget om methanen skyldes liv eller ej er næsten umuligt med dagens metoder. Derfor er der brug for beregningsmetoder, der kan sortere i oplysningerne fra måleresultaterne. Og der er DFT kombineret med mere avancerede metoder, et godt bud.

For en teoretisk kemiker som Ørnsø kommer alle anvendelsesmulighederne lidt i anden række. Han vil egentlig gerne bare udvikle en metode, der kan forudsige, hvordan forskellige stoffer bliver nedbrudt i atmosfæren. Men den teoretiske indsigt kan altså bruges både på Mars, på jorden og inden i fremtidens forbrændingsmotorer.

Oticonstipendiet uddeles 1. juli.

Læs mere her

tags: København, Danmark, computer, jorden, 2016, kemi, bakterie, studerende, kvælstof, atmosfære,

fredag den 20. maj 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Politikere har mindre magt, end vi tror

IDA-formand Frida Frost: »Globalisering skal integreres i alt«
Frida Frost er efter et år som formand klar med visionen for fremtidens IDA. Nu skal den omsættes til strategi, handleplaner og konkrete forslag, som kan virkeliggøre visionen om en globaliseret forening, hvor medlemmerne bliver spurgt mere til råds.
Læs mere her

Politikere har mindre magt, end vi tror
Cheferne og fagforeningerne bestemmer mere, end vi regner med. Hver tredje tror fejlagtigt, at det er politikerne, der sikrer os løn under sygdom.
Læs mere her

Kristian Wendelboe bliver ny adm. direktør i KL

KL s bestyrelse har i dag besluttet at ansætte Kristian Wendelboe som adm. direktør i KL.

Det er bestyrelsens klare opfattelse, at Kristian Wendelboe har den rigtige kombination af kompetencer og erfaring til at stå i spidsen for videreudviklingen af KL som en markant og stærk varetager af kommunernes fælles interesser.

Kristian Wendelboe kommer fra et job som departementschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Yderligere oplysninger hos KL s formand Jan Trøjborg via pressekonsulent Trine Søndergaard, tlf. 3370-3333.

Læs mere her

tags: direktør,

torsdag den 19. maj 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Kemi- og fødevarebranchen mest populære blandt ingeniører

Kemi- og fødevarebranchen mest populære blandt ingeniører
Ingeniørens imageundersøgelse, Profil 2011, viser, at både nuværende og kommende ingeniører kårer kemi- og fødevarebranchen til den mest attraktive, mens forskningssektoren ligger på andenpladsen. Men herefter hører enigheden mellem de to grupper op.
Læs mere her

Ny udviklingsdirektør

Her åbner www.booman.dk (400)Arbejdet med at få sat det kommende Udvikling Fyn på skinner betyder nu, at Mads Graves Larsen, vækstchef i Udvikling Odense, bliver konstitueret og sat i spidsen i stedet for den hidtidige direktør, Janus Krarup.

- Mads Graves Larsen har trukket en stor del af læsset i arbejdet med at etablere Udvikling Fyn, og han har et indgående kendskab til alle væsentlige interessenter samt til visionerne og ambitionerne. Samtidig er han en netværksopbygger ud over det sædvanlige. Han har derfor de kompetencer, der skal til for at sikre, at samarbejdet i Udvikling Fyn kommer godt fra start, siger Jørgen Clausen.

Ser frem til samarbejde
Også bestyrelsesformand i Udvikling Fyn C.C. Nielsen ser frem til samarbejdet med Mads Graves Larsen.

- Det er afgørende med en stærk mand i spidsen for arbejdet i den kommende tid. Jeg kender Mads Graves Larsen som en person, der har de fynske dagsordener helt inde under huden. Det giver sig udslag i et enormt fagligt og personligt engagement i at skabe vækst og udvikling på Fyn, og det er præcis det, der er brug for nu, siger C.C. Nielsen.

Det fynske samarbejde i Udvikling Fyn er den altoverskyggende opgave for udviklingsdirektøren i den kommende periode. Arbejdet går ind i den afgørende fase, hvor fundamentet for det ambitiøse samarbejde for alvor skal på plads. Byrådene i de fynske kommuner skal i løbet af juni tage endelig stilling til samarbejdet i Udvikling Fyn.

Janus Krarup træder af
Janus Krarup har været udviklingsdirektør i Odense Kommune og øverste chef i Udvikling Odense - siden 1. august 2010.

Aftalen om fratrædelse er indgået med Janus Krarup efter en periode med drøftelser om hans fremtidige virke i regi af Udvikling Fyn. Janus Krarup og Odense Kommune er enige om, at Janus Krarup ikke er kandidat til stillingen som direktør for Udvikling Fyn, og derfor har parterne i enighed valgt, at indgå en aftale om fratrædelse før processen for etablering af Udvikling Fyn for alvor går i gang.

Udmeldingen om aftalen kommer på nuværende tidspunkt, for at medarbejdere og samarbejdspartnere er bekendt med situationen før etableringen af en ny organisation tager fart.

Mads Graves Larsen konstitueres som udviklingsdirektør per dags dato. Det vil i fjerde kvartal 2011 blive afgjort, hvorvidt Mads Graves Larsen overgår som direktør i Udvikling Fyn, eller om denne stilling skal slås op.

Læs mere her

tags: direktør, 2010, 2011, Odense, bestyrelsesformand, organisation,

onsdag den 18. maj 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Hører grillmad hjemme på jobbet?

S er med på fradrag for håndværk i hjemmet
S støtter blå plan om fradrag for praktisk hjælp og istandsættelse af boligen. Løkke afviser rød deltagelse.
Læs mere her

Chefen skal ringe hurtigere til sygemeldte
Regeringen vil have de kommunalt ansatte til at være mindre syge og vil have fat i de syge i en fart.
Læs mere her

Analytiker: Nokia modarbejder omplacering af danske Nokia-udviklere
Danmarks chance for at bevare telekompetencerne og dermed teleindustri herhjemme risikerer at forsvinde, fordi Nokia af konkurrencehensyn holder igen med at finde potentielle købere, mener fremtrædende brancheanalytiker.
Læs mere her

»Kriser er et spændende sted at være«
Viking på opkøb. I begyndelsen af 1990erne var han en del af ledelsen i den økonomisk trængte Føroya Banki, men i dag er det Janus Petersen, der som chef for BankNordik står klar til at overtage godbidderne fra en kriseramt dansk finanssektor.
Læs mere her

Hører grillmad hjemme på jobbet?
UGENS DILEMMA: Som HR-ansvarlig ærgrer du dig over, at både du selv og flere ansatte ofte lader frokosten bestå i usund mad fra grillen. Hvad gør du for at aflive de usunde spisevaner?
Læs mere her

Probana i en god sags tjeneste - Integration af Nydanskere

Bad Request

En god tilknytning til arbejdsmarkedet er en af de vigtigste forudsætninger for, at integration af flygtninge og indvandrere fungerer.

Ledere og personaleansvarlige har mere end nogensinde før brug for læring om i mangfoldighedsledelse. Probanas integrationskonsulentuddannelse, IKU®, der er udarbejdet med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, belyser de centrale aspekter forbundet med mangfoldighedsledelse i såvel offentligt som privat regi.

Integrationskonsulentuddannelsen er udviklet i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen og er omkostningsfri for de deltagere, der allerede deltager på Probanas uddannelsesforløb.

Undervisningsmaterialet er udviklet i tæt samarbejde med Foreningen til integration af nydanskere (Foreningen Nydansker). Uddannelsen er baseret på e-learning og kombineres med en afsluttende eksamen.

Uddannelsen tager udgangspunkt i såvel den aktuelle som den grundlæggende læring om mangfoldighedsledelse, Human Resource Management (HRM) og erhvervspsykologi og belyser over tre moduler, hvorledes arbejdsopgaver inden for feltet løses optimalt.

Uddannelsens tre moduler indeholder:

Modul 1: Integration og mangfoldighed

Herunder:
- integration og mangfoldighed
- hvem skal integreres
- mangfoldighedsledelse
- strategi og vision
- Diversity Management på dansk
- den etisk ansvarlige virksomhed
- ledelsens rolle
- fordomme og tolerance
- arbejdsmiljø
- læring og innovation.

Ca. 100 siders læsning med e-learning-case og online-opgaver

Modul 2: Integrationskonsulentens værktøjskasse

Herunder:
- kortlægning og benchmarking
- kommunikation
- samtale som kommunikationsredskab
- storytelling
- rekruttering og fastholdelse
- personlige kontakter ved integration
- kompetenceudvikling
- konfliktforebyggelse på arbejdspladsen
- konflikthåndtering.

Ca. 100 siders læsning med e-learning-case og online-opgaver

Modul 3: Personalejura og -ansvar

Herunder:
- lov om forbud mod forskelsbehandling
- undtagelsesmuligheder
- rekruttering
- arbejdsvilkår og -miljø
- personalepolitikker
- integrationsloven
- særlige ordninger til integration af etniske minoriteter
- seneste politiske tiltag.

Ca. 100 siders læsning med e-learning-case og online-opgaver

Eksamen

Herunder gennemgang af hver kursists testresultater ved hvert modul. Eksamens datoen finder du på lektionsplanen.

Uddannelsens mål er at bistå personaleansvarlige og ledere med ny viden og inspiration til at udfolde virksomhedens strategiske forretningspotentiale samt at tilbyde værktøjer til brug ved mangfoldighedsledelse.

Undervisningen sætter fokus på det forretningsmæssige rationale, der udspringer af mangfoldighedsledelse. Uddannelsen vil præsentere en række centrale begreber, aspekter og fakta i relation til integrationsspørgsmålet på det danske arbejdsmarked. I et strategisk perspektiv vil der blive sat fokus på de økonomiske aspekter og de menneskelige ressourcer ved integrationsarbejdet i danske virksomheder - til gavn for både medarbejderen og virksomheden. Dette vil blive kombineret med konkrete værktøjer samt de juridiske rammebetingelser forbundet med integration.

Probana har i tæt samarbejde med Foreningen Nydansker udviklet et undervisningsmateriale, som gøres let tilgængeligt via en kombination af faglig viden og cases fra udvalgte virksomheder. Desuden giver uddannelsen mulighed for at etablere netværk med personaleansvarlige, ledere og konsulenter på tværs af en lang række førende private og
offentlige virksomheder.

Hvem bør deltage

IKU® er en uddannelse for erfarne personaleansvarlige,
ledere og konsulenter, der arbejder med moderne organisationsudvikling, ledelse og integration - i såvel private
som offentlige virksomheder.

Undervisningsform

Ved tilmelding til uddannelsen modtager deltagerne et password og et brugernavn, der giver direkte adgang til undervisningssiderne, bibliotekerne og linksiderne, der er tilkoblet undervisningen. Samtidig får deltagerne adgang til et online-dialogforum med eksperter og fagfolk, der bidrager undervejs i kursusforløbet med indlæg, cases og praktiske eksempler. Via dialogforummet har deltageren også mulighed for at komme i kontakt med de øvrige kursister. Undervisningen er konkret og jobrelateret, og kurset er tilrettelagt således, at deltageren kan trække direkte på indlæringen i forbindelse med daglige arbejdsopgaver. Læs mere her.

Forberedelse:

Før kursets start udfylder deltageren et omfattende
spørgeskema, som viser deltagerens læringsprofil.
Profilen vil blive holdt op imod deltagerens resultater
ved den afsluttende eksamen.

Krav til udstyr:

For at kunne deltage på integrationskonsulentuddannelsen skal
De have adgang til en pc med internetopkobling og en e-mail-adresse.

Kontakt Aktiv Kurser
For personlig rådgivning kontakt venligst Aktiv Kurser på telefon 4576 58 58 eller send en e-mail.

Læs mere her

tags: internet, økonomi, politi, uddannelse, indvandrere, virksomhed, biblioteker, Human Resource Management, konflikthåndtering, innovation, undervisningsmateriale, miljø, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling, Personalejura, Probana, Management, psykologi, kommunikation, strategi, organisation, kursusforløb, undervisning, arbejdsmarked,

Jobcentre aktiverer ledige på virksomheder

De ledige kan forvente, at løntilskudsjob og virksomhedspraktik kommer til at stå højt på listen over aktiveringstilbud fra jobcenteret. Især vil flere ledige blive tilbudt virksomhedspraktik. Det vurderer jobcentercheferne i en ny rundspørge, KL har gennemført.

Sidste år blev der gennemført 102.500 korte virksomhedspraktikker. Det tal forventer et flertal af jobcentercheferne vil stige med over 25 pct., så vi komme op i nærheden af 125.000 praktikker i år. Sidste år steg antallet af virksomhedspraktikker med hele 73 pct.
Når vi som jobcenter skal kontakte en virksomhed, så er virksomhedspraktik et billigt, enkelt og fleksibelt redskab på typisk nogle få uger. Det er trappetrinnet til et løntilskudsjob eller et ordinært job. Vi bruger for eksempel virksomhedspraktik til ufaglærte ledige, der har brug for at snuse til andre brancher, og til kontanthjælpsmodtagere, der skal vænne sig til at være på en arbejdsplads , fortæller Anne Haarløv, jobcenterchef i jobcenter Roskilde.

Jobcentercheferne forventer også, at flere ledige kommer i løntilskudsjob. De forventede stigninger i 2011 kommer oven i 2010, hvor der var i alt 44.000 løntilskudsjob, og antallet af fx private løntilskudsjob blev mere end fordoblet, mens der blev 20 pct. flere offentlige løntilskudsjob.
Stigningen i den virksomhedsrettede aktivering kommer ikke af sig selv. Stort set alle jobcenterchefer nemlig 89 pct. bruger flere ressourcer til at opsøge virksomheder, og jobcentrene bruger mange forskellige metoder.

Vi har gang i mange metoder. I Roskilde har vi et velfungerende netværk med 300 lokale virksomheder omkring det rummelige arbejdsmarked. Vi har samarbejde med nabokommunernes jobcentre om at få langtidsledige ufaglærte ud i virksomhedspraktik. Senest har vi i fællesskab og sammen med de lokale a-kasser besluttet at få gang i nogle rotationsprojekter, hvor ledige kommer ind som vikarer på en virksomhed, mens de ansatte er på kursus , forklarer Anne Haarløv.

Yderligere oplysninger hos pressekonsulent Vivian Jordansen på 2687 3263.

Læs mere her

tags: 2010, 2011, Roskilde, virksomhed, løntilskud, vikar, jobcentre, a-kasser, langtidsledige, arbejdsmarked,

tirsdag den 17. maj 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Store kontorer giver flere sygedage

Jobsamtale på Skype – sådan gør du
Få seks gode tips til at tackle en jobsamtale over Skype. Se samtidig, hvad du i hvert fald ikke skal gøre.
Læs mere her

Vi har fået færre penge og dyrere varer
Priserne stiger mere end lønnen - både for statslige, kommunale og private ansatte. Det viser nye tal.
Læs mere her

Profil 2011: Voksne ingeniører vælger Novo Nordisk, mens studerende hepper på Siemens vindmøller
Novo Nordisk har for 11. år i træk det bedste image blandt de 111 største danske ingeniørarbejdspladser, viser Ingeniørens profilundersøgelse 2011. Men de studerende vil hellere arbejde for Siemens Wind Power.
Læs mere her

Sådan skaber du et godt image
Onsdag d. 18.maj offentliggøres Berlingske Nyhedsmagasin den årlige imageanalyse, hvor danske erhvervsledere kårer de bedste og værste virksomheder ud fra deres images. Få her forklaringen på, hvad et image egentlig er, og på hvordan du skaber et godt image. Berlingske TV
Læs mere her

Store kontorer giver flere sygedage
Arbejdspladser med storrumskontorer er mere plaget af sygdom end der, hvor medarbejderne sidder for sig selv.
Læs mere her

Godt undervisningsmiljø belønnet med 25.000 kroner

Et godt undervisningsmiljø er med til at skabe trivsel og motivation for at lære. Fire skoler og uddannelsessteder har modtaget Undervisningsmiljøprisen 2011.

Kulturændring på Harløse Skole, elevinddragelse på Esbjerg Gymnasium og HF, struktureret elevrådsarbejde på Haderslev Skole og systematiske tiltag for at mindske frafald på Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg.

Fire uddannelsessteder er blevet belønnet for at have gjort en helt særlig indsats for at skabe et godt undervisningsmiljø. De er alle tildelt Undervisningsmiljøprisen på 25.000 kroner.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen overrakte prisen på Dansk Center for Undervisningsmiljø. Han understreger, at undervisningsmiljøet er medvirkende til, at elever, studerende og personale trives og har lyst til møde op på deres uddannelsessted og gøre deres bedste.

"Undervisningsmiljøprisen 2011 gives til en skole eller et studiested, der har gjort en særlig indsats for eleverne eller de studerendes fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. At et godt undervisningsmiljø kan være mere end gode fysiske rammer, er de blandt andet bevidste om på Esbjerg Gymnasium og HF, hvor eleverne oplever, at de bliver hørt og har reel indflydelse på deres hverdag. I en undersøgelse om trivsel på landets gymnasier ligger de i top. Alle fire vindere har gjort en særlig indsats for at forbedre undervisningsmiljøet. Jeg er glad for, at vi med Undervisningsmiljøprisen kan værdsætte deres indsats, og håber, at de gode tiltag vil tjene til inspiration for andre," siger Troels Lund Poulsen.

Det var sjette gang, prisen blev uddelt til institutioner inden for hvert af områderne:

- Folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler
- Gymnasiale uddannelser
- Øvrige ungdomsuddannelser
- Voksen- og videregående uddannelsesinstitutioner.

Vinderne er:

Harløse Skole er en specialskole med et helhedstilbud for normaltbegavede elever med diagnoser inden for autismespektret.
Skolen oplevede for to-tre år siden, at de manglede nogle redskaber til at agere på en pædagogisk og respektfuld måde, når eleverne havde en udadreagerende adfærd.

Skolen har nu et undervisningsmiljø, som både elever, medarbejdere og forældre er glade for, og som er dynamisk og udviklingsorienteret.
Harløse Skole har haft modet til at sætte et kritisk blik på deres undervisningsmiljø. De så efter, hvad der var godt, og hvad der var mindre godt, og handlede på den viden. I dag har de skabt en reel kulturændring på skolen og dermed også forbedret undervisningsmiljøet.

På Esbjerg Gymnasium og HF har elevrådet sammen med ledelse, lærere og bestyrelse besluttet og igangsat realiseringen af en vision for undervisnings- og skolemiljøet på gymnasiet. Visionen handler blandt andet om, at skolens fysiske rammer ikke kun er beton og neutral arkitektur, men at de fysiske rammer og faciliteter i høj grad er med til at påvirke elevernes trivsel, motivation og muligheder for at lære.
Esbjerg Gymnasium og HF vinder Undervisningsmiljøprisen 2011 for deres bemærkelsesværdige elevinddragelse. Det gør en forskel for elevernes trivsel, hvis de oplever en reel indflydelse på deres hverdag. Det viser en landsdækkende undersøgelse af elevernes trivsel på gymnasierne, hvor Esbjerg Gymnasium og HF i december 2010 kom ud med det bedste resultat blandt de 79 deltagende gymnasier.

Haderslev Handelsskole har i Anne-Sofie Flintrup en aktiv og engageret elevrådsformand, der ser elevrådsarbejdet som en væsentlig faktor i bestræbelserne på at skabe et godt undervisningsmiljø.

Anne-Sofie Flintrup blev valgt som elevrådsformand i marts 2010 og har siden da været primus motor for en organisationsændring i elevrådsarbejdet, der har til formål at strukturere arbejdsmetoderne samt at engagere og udvikle elevrådsmedlemmerne.
Der er derfor indført fire overudvalg, der varetager hver sine dele af elevrådsarbejdet. De fire udvalg er: Undervisningsudvalget, Kommunikationsudvalget, Kulturudvalget og Elevudvalget.

Haderslev Handelsskole har således formået at skabe en vedvarende ændring i undervisningsmiljøet til glæde for alle elever på skolen.

Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg har gennem forskellige systematiske tiltag arbejdet for at mindske frafald. Blandt andet arbejder skolen med problembaseret læring, der bidrager til fastholdelse af det virkelighedsnære, tilføjer systematik i forhold til problemløsning og fremmer læring i socialt fællesskab.

Endvidere arbejder uddannelsen med e-portfolien, der blandt andet er med til at skabe overblik over læringsmål og indhold i uddannelsen, så de studerendes involvering og ejerskab i forhold til læring øges. Desuden har skolen en kontaktlærerfunktion, der skal øge mulighederne for at fastholde de studerendes interesse og muligheder for at gennemføre studiet.

Kontakt

Undervisningsministeriet, pressesekretær Ingeborg Nielsen, tlf. 2565 9299
Dansk Center for Undervisningsmiljø, kommunikationskonsulent Trine Kjær, tlf. 7226 5404

Læs mere her

tags: Esbjerg, 2010, 2011, uddannelse, december, Sønderborg, Gymnasium, skolemiljø, gymnasiet, studerende, motivation, uddannelsesinstitution, videregående uddannelse, miljø, kommunikation, organisation, arbejdsmetode, undervisning, Undervisningsministeriet,

mandag den 16. maj 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Mangel på ingeniørtalenter hæmmer danske virksomheder i Kina

IDA arbejder globalt i 2020
Lørdag nikkede IDAs repræsentantskab ja til IDA Vision 2020. En af hovedtankerne er at IDA skal følge sine medlemmer ud på det globale arbejdsmarked.
Læs mere her

Statsansatte stiger fortsat mest i løn
Ansatte indenfor statslig transport har fået den største lønstigning. Undervisere trækker det korteste strå.
Læs mere her

Mangel på ingeniørtalenter hæmmer danske virksomheder i Kina
Danske virksomheder får sværere og sværere ved at finde kinesiske ingeniører, fordi der er rift om dem, og fordi lønnen er kommet på dansk niveau, når alt medregnes. Nu går de efter de studerende.
Læs mere her

Skoletaskerne bliver nu lettere for børnene på Hune Friskole

Fra nu af skal børnene på Hune Friskole ikke længere slæbe af sted med tunge bøger. Skolen skifter gradvist bøgerne ud med en IPad 2. Alle elever, både nye som gamle, får udleveret den tynde touch‐skærm når de møder til skolestart den 10. august.

Når Hune Friskole modtager elever efter sommerferien vil eleverne til gengæld modtage en IPad 2. Det er en investering den nordjyske friskole har gjort for at fremtidssikre både børn og skolen. Den nye teknologi skal blive en integreret del af undervisningen og på sigt afløse bøgerne. Flere forlag er endda begyndt at fokusere mere på at lave digitale udgaver af undervisningsmaterialer.

Beslutningen om at satse stort på it blev taget for at imødekomme det it‐krav, der bliver stillet i dag og ikke mindst de krav, der vil blive stillet i fremtiden. Vi er nabo til skov og strand og bruger naturen meget, men vi er også klar over vigtigheden af at indlemme brugen af it og på den måde fremtidsikre skolen og vores elever , siger skoleleder Gitte Troelsgaard.
IPad en er den nyeste teknologi på markedet og computeren bruges allerede på flere skoler i udlandet.

Computeren skal bruges som en motivation for eleverne og i høj grad give en bedre indlæring. Den kan anvendes både til at skrive noter, søge oplysninger, læse på, lave opgaver og løse prøver. Desuden mener Gitte Troelsgaard også at it‐undervisningen vil give børnene en lang række pædagogiske fordele, både for de svage og stærke elever.

Skolen It‐ansvarlige Jens Christian Ladekarl mener ikke de unge vil få problemer med den nye iPad. Eleverne er nemlig vant til at bruge nye teknologier, og finder det helt naturligt at benytte de digitale medier, siger han. Det var dog heller ikke svært for friskolen at træffe valget om at investere i denne touch‐skærm.

At valget faldt på iPad var åbenlys. Den er kompakt, hurtig, brugervenlig og har lang batteritid, alt sammen noget der er afgørende for at effektivisere undervisningen. I udlandet har man allerede med succes integreret iPad i undervisningen. Det vejer selvfølgelig også tungt at Apple er meget målrettet mod undervisningssektoren, hvilket giver en masse kreative muligheder, som er fuldt integreret i iPad en. Computeren fylder heller ikke meget mere end to stykker rugbrød og kan tages med over alt , udtaler lærer og it‐ansvarlig Jens Christian Ladekarl.

Hune Friskole pionerer i Danmark.
Hune Friskole vil have samtlige klassetrin med på vognen. iPads ene skal ikke være forbeholdt de store elever; brugen af iPads skal starte allerede i indskolingen , siger skoleleder Gitte Trolesgaard, men tilføjer dog, at børnene i denne aldersgruppe ikke får sin egen iPad med hjem, men kommer til at benytte et klassesæt. Elever fra 3. klasse til og med 9. klasse får deres egen iPad, som de disponerer over 24 timer i døgnet i hele skoleforløbet.
Og hvem ved, tanken om at børnehaven også kommer til at anvende iPad, er så absolut også en mulighed i nærmeste fremtid. Uanset, så gør vi med købet en stor investering, men vi er overbeviste om, at det er det helt rigtige at gøre , siger Gitte Troelsgaard.

Lidt om Hune Friskole & Børnehave
Hune Friskole blev etableret 1996, da Hune skole lukkede. Det er en lille skole med et loft på 16 elever i hver klasse. Den har egen børnehave og SFO. Efter eget udsagn har Hune Friskole højt til himlen og skov og strand i baghaven og tilbyder en tryg og mobbefri skole. Skolen har et ungt lærerteam, som garanterer høj faglighed med ligevægtet fokus på det kropslige, det kreative og det boglige - hvor især de to sidstnævnte vil komme til at integrere it.

For at tiltrække nye elever til skolen, tilbyder skolen, udover en iPad, desuden 3 måneders gratis prøvetid, så man selv kan komme og prøve, hvor fantastisk det er at gå på Hune Friskole! Ring til Hune Friskole på 98 24 92 55 eller gå ind på www.hunefriskole.dk, hvis I vil videre mere. afslutter skoleleder Gitte Troelsgaard.

Læs mere her

tags: SF, Danmark, computer, udland, teknologi, kreativ, børnehave, faglighed, motivation, sommerferie, undervisningsmateriale, undervisning,

søndag den 15. maj 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om 100-dages plan sikrer succes i nyt job

Topchefen skal blive hjemme
10 procent længere arbejdsdage fra topchefens side forøger det økonomiske resultat med 21 procent.
Læs mere her

Speciale: Offentligt-privat samarbejde er konflikterne værd
Interessekonflikter og forskellige værdier kan belaste samarbejdet mellem erhvervsfolk og universitetsforskere. Men hvis man formår at tøjle konflikterne, kan spændingsfeltet gøre et offentlig-privat partnerskab ekstraordinært dynamisk, viser nyt speciale fra Statskundskab ved Københavns Universitet.
Læs mere her

Fremtidens efteruddannelse foregår uden for klasseværelset
Fremtidens efteruddannelse er fleksibel, individuelt tilpasset og gerne virtuel. Klasseundervising er noget, der hører fortiden til.
Læs mere her

Sex-mareridt slukker IMF-chefens drømme
Drømmen om at blive præsident i Frankrig ligger sammen med resten af karrieren ii ruiner for Dominique Strauss-Kahn efter sexanklager fra en stuepige i New York.
Læs mere her

100-dages plan sikrer succes i nyt job
Flere ting kan sikre, at nye medarbejdere bliver en succes – en af dem er en god, effektiv og målrettet introduktion.
Læs mere her

Human Resource Management hjæper landets største virksomheder videre...

I en ny rapport fra Probana - Landets førende udbyder af efteruddannelser for ledere online - beskrives, hvorledes mange af landets største virksomheder har valgt at uddanne og dygtiggøre ikke kun deres personaleafdelinger, personalechefer og personalekonsulent, men også deres linieledere og direktion.

Mange store - Både private & offentlige - virksomheder har forlængst indset at der er mange penge i skabe motivation i blandt deres medarbejdere, og da prikkerunder, fyringsrunder, nedskæringer, mv. har ramt bredt i mange virksomheder, har mange af især de fremsynede virksomheder satset på uddannelser for deres ledere og HR folk i hvorledes man tackler denne slags markante forandring, både på menneskeligt plan, men også inden for de organisatoriske krævende forandringsforhold.

Eksempelvis følger næsten 500 ledere den nye Mini MBA, se www.minimba.dk , som har en god portion undervisning i psykologi, kommunikation og HR inden over, men også uddannelser i coaching, stresshåndtering, psykologi og især kommunikaiton har tiltrukket en bred vifte af ledere og HR ansvarlige.

Probana fortæller, at de - Modsat eksempelvis Center for Ledelse - Har oplevet en meget stor tilgang til især de længvarende efteruddannelser, altså dem, som strækker sig fra 3 til 10 måneder og kan tages sideløbende med jobbet og de daglige arbejdsopgaver.

En talsmand fra Probana siger:"Der er sket en udvikling inden for lederuddannelser, hvor man tydelig ser en tendens til at virksomhederne er mere fokuseret på de resultater, som de får ud af efteruddannelse af deres medarbejdere. De kræver resultater og value for money, og return of investments. Mange af de kursusvirksomheder som laver etdags og tredages kurser taber på distancen. Ingen ledere - Med respekt for sig selv - Tror længere på denne form for uddannelser eller kurser, da man dels umuligt kan nå at lære de forskellige krævende discipliner, dels ikke får den korrekte øvelse ind på livet og i tempi, der svarer til deltagernes behov. Hos Probana kombineres alle uddannelser med e-learning, hvor deltagerne stille og roligt - Sideløbende med deres job - Kan sætte sig ind i tingene, også møde op som deltagere på de åbne kursusdage i København og Århus og møde underviserne og få svar på spørgsmål og gå i dybden om de ting, som er vigtige. Læring der virker!"

Læs mere her www.probana.com

Læs mere her

tags: København, Århus, uddannelse, fyringsrunder, virksomhed, penge, stress, Human Resource Management, kursusvirksomhed, motivation, efteruddannelse, Probana, Management, psykologi, kommunikation, undervisning,

Slaget ved Dybbøl

Alle 66 elever fra Dybbøl skolens 6. klasser har sammen med 2 undervisere fra Sønderborg Musikskole (Thomas Ousager og Marianne Müller Nielsen) været i gang med et fælles forsøgsprojekt.

Hvorfor:
Dybbøl Skolen kom pludselig til at mangle en musiklærer, kontaktede derfor musikskolen og i fællesskab udsprang ideen om at undervise et enkelt modul i faget på en ny og anderledes måde
Musikskolen havde salen og underviserne, og skolen stod med en flok nysgerrige elever, der var klar til at checke op på, om det nu også var nice .

Det hel handler om musik i bredeste forstand; primært puls og grooves. Der klappes, synges og spilles på murerspande! Alle 3 klasser på én gang!!
En helt ny måde at arbejde med musik på for eleverne og så sandelig også for underviserne! Det er mange unge at holde styr på! (det er 5 fodboldhold)

Miniprojektet afsluttes i morgen fredag d. 13. maj med en sidste øvning fra kl. 12.00 14.30 og så en koncert/live performance kl. 15.30 for forældre og skoleinspektør.

Kig forbi Musikskolen på Skovvej 16 i Sønderborg det er ren billedguf!

Jan Østergaard, musikskoleleder

Yderligere info hos musikskolens souschef Krestina Buus Jeppesen 2790 8160

Læs mere her

tags: fodbold, koncert, Sønderborg, forsøgsprojekt,

lørdag den 14. maj 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Analyse: Seks bud på DTUs nye rektor

Analyse: Seks bud på DTUs nye rektor
Her er Ingeniørens bud på en række eksterne og interne personer, der kunne tænkes at bestride jobbet som rektor for DTU, der netop er slået op.
Læs mere her

Ny direktør for Byggeri på Teknologisk Institut

Mette Glavind er pr. 1. maj 2011 tiltrådt som Teknologisk Instituts nye direktør for Byggeridivisionen, hvor hun afløser den tidligere direktør Bjørn Lykke Jensen. Hun har været ansat på Teknologisk Institut siden 1992 og har været centerchef for Beton siden 2002.

Mette Glavind er et kendt navn i byggebranchen en branche som hun ihærdigt opsøger og kommer i dialog med, når nye forsknings- og udviklingsprojekter skal hives i land og planlægges eller større kommercielle projekter skal sættes i gang. Fremover skal Mette Glavind som direktør stå i spidsen for den overordnede ledelse af de syv centre inden for byggeridivisionen: Beton, Indeklima og bygningsundersøgelser, Murværk og byggekomponenter, Nyindustrialisering, Svømmebadsteknologi, Tekstil samt Træ og miljø.

- Byggeridivisionen er den enhed i GTS-nettet af Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, som har fokus på byggeribranchen. Vi ser et stort behov for også i fremtiden at udvikle dette fokus og fortsat kunne tilbyde både rådgivning, udvikling og prøvning målrettet denne branche. Derfor har vi valgt Mette Glavind, der tidligere har bevist, at hun har et godt indgreb med virksomhederne, fortæller adm. direktør Søren Stjernqvist.

I marts i år blev Mette Glavinds evner til at bygge bro mellem universiteter og virksomheder hædret, idet hun fik Beton Prisen 2011, der uddeles af Dansk Betonforening et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen i Danmark. Mette Glavind ser frem til at tage fat på den nye opgave med at lede byggeridivisionen, der i langt højere grad end tidligere bedriver forskning og udvikling i tæt samarbejde med universiteter også i udlandet.

- Jeg er glad for at have fået udfordringen med at udstikke kursen for hele byggeridivisionen det er et spændende område, da der er meget både i Danmark og på den internationale scene, som vi skal tage del i. Vi har eksempelvis en styrke i kraft af vores mange eksperter i byggematerialer, og deres viden er der brug for både i og uden for Danmark, Så der er masser at tage fat på specielt i en tid, hvor mange danske små og mellemstore virksomheder har mange udfordringer på et globalt marked med internationale konkurrenter, og hvor der er store samfundsdagsordener som energi, bæredygtighed og infrastrukturbyggerier slår Mette Glavind fast.

Mette Glavind er 47 år og uddannet civilingeniør i byggeri på DTU i 1989 suppleret med en ph.d. grad fra samme sted. Hun har en lederuddannelse fra Harvard Business School (General Management Program).

Den nyudnævnte direktør for byggeridivisionen på Teknologisk Institut, Mette Glavind, er kendt for sin evne til at sikre samarbejdet mellem universiteterne, Teknologisk Institut og byggebranchen. I marts 2011 modtog Mette Glavind Betonprisen for sin ihærdighed til at skabe resultater, som gavner byggebranchen.

Læs mere her

tags: direktør, 2002, Danmark, 2011, uddannelse, udland, virksomhed, teknologi, DTU, energi, Teknologisk Institut, Indeklima, miljø, Management,

fredag den 13. maj 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Danfoss fyrer 40 for uetisk adfærd

Stor kamp om de studerende
Der er oprettet 295 nye uddannelser siden 2008. Mange af uddannelserne er ens, selv om skolerne er forskellige
Læs mere her

Nu skal der flere kvinder i bestyrelserne
Komiteen for God Selskabsledelse overvejer nye anbefalinger, som skal fremme karriereudviklingen for kvindelige talenter i virksomhederne.
Læs mere her

Jobindex føler sig ført bag lyset i CSC-konflikt
Jobannoncer på Jobindex fortæller ikke, at ansøgerne skal udføre driftsopgaver hos det konfliktramte it-selskab CSC. Det er ikke i orden, lyder det Jobindex-direktør.
Læs mere her

Nye forhandlinger mellem CSC og Prosa brudt sammen
Forligsinstitutionen førte ikke til gennembrud i aftes.
Læs mere her

Danfoss fyrer 40 for uetisk adfærd
40 medarbejdere mistede sidste år jobbet i Danfoss-koncernen på grund af uetisk adfærd.
Læs mere her