søndag den 31. juli 2011

De faglige uddannelser styrkes i Holstebro

Social & SundhedsSkolen Herning tilbyder uddannelsen til social- og sundhedshjælper i Holstebro

Nu bliver det lettere for unge i det nordvestjyske område at tage en uddannelse som social- og sundhedshjælper. I samarbejde med Social & SundhedsSkolen, Herning har Holstebro, Struer og Lemvig kommuner indgået en aftale om, at den teoretiske del af uddannelsen også kan tages i Holstebro med virkning fra september i år.

Dermed udbygges samarbejdet mellem Social & SundhedsSkolen og de tre kommuner.
I august sidste år startede de første elever på grundforløbet inden for sundhed, omsorg og pædagogik i Uddannelsescenter Holstebro, der er ramme om en lang række erhvervsuddannelser. Uddannelsescenter Holstebro (en sammenlægning af Holstebro Handelsskole og Holstebro Tekniske Skole) skal nu også danne ydre rammer om den teoretiske del af uddannelsen til social- og sundhedshjælper.

Samarbejde om
kvalitet i uddannelsen

Det er Social & SundhedsSkolen, Herning, der udbyder uddannelsen, og det er undervisere herfra, der skal levere undervisningen i Holstebro. For at sikre en praksis tilknytning til teorien indrettes der i samarbejde med Holstebro Kommune en øve-lejlighed for de kommende social- og sundhedshjælpere i Plejeboligerne Birkehøj i Holstebro.

- Det er vigtigt for os at skabe en uddannelse på højt fagligt niveau, bl.a. ved at implementere praktiske øvelser i et realistisk miljø og skabe et godt læringsmiljø med engagerede undervisere. Vi er meget tilfredse med det samarbejde, vi har i dag med Uddannelsescenter Holstebro (UCH) om grundforløbet. Der er et godt studiemiljø i UCH, som også elever på uddannelsen til social- og sundhedshjælper kommer til at nyde godt af, siger uddannelseschef på Social & SundhedsSkolen, Herning, Peter Nothlev.

I dag skal elever på uddannelsen til social- og sundhedshjælper køre til Herning for at tage den teoretiske del. Med placeringen i Holstebro forkortes transporttiden væsentligt for elever fra de tre nordvestjyske kommuner.

- Vi ved af erfaring, at afstand betyder meget for, om de unge søger sundhedsuddannelser eller ikke, siger Peter Nothlev.

Styrker rekruttering

Formanden for Social- og Sundhedsudvalget i Holstebro Kommune, Anne Lise Holst Jensen, glæder sig over aftalen om også at placere uddannelsen til social- og sundhedshjælper i Holstebro.

- Dermed styrker vi grundlaget for at rekruttere medarbejdere til social- og sundhedsområdet i de tre kommuner. Fremtiden kræver udannelse og høj faglighed, og vi får i de kommende år stort behov for uddannet arbejdskraft på social- og sundhedsområdet. Og den nye aftale er med til at styrke Holstebro som uddannelsesby, siger Anne Lise Holst Jensen.

Fakta om uddannelsen til
social- og sundhedshjælper

* Social- og sundhedshjælpere arbejder i ældreplejen. Arbejdet består bl.a. i praktisk bistand og omsorg til handicappede, syge eller ældre, der har behov for hjælp til at klare hverdagen i eget hjem eller på institution.

* Det tager normalt 14 måneder at blive social- og sundhedshjælper. Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.

* Adgangskrav til uddannelsen som social- og sundhedshjælper:
- Bestået grundforløb, eller
- mindst ét års anden skolegang efter 9 års skolegang og/eller mindst ét års erhvervs-erfaring efter 9 års skolegang.
- Tilsvarende kvalifikationer, der eventuelt er erhvervet i udlandet.

* Med en uddannelse som social- og sundhedshjælper kan man videreuddanne sig til social- og sundhedsassistent.

* Som social- og sundhedsassistent kan man søge ind på en mellemlang, videregående uddannelse på social- og sundhedsområdet, f.eks. til sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut eller pædagog.

Flere oplysninger:

Formand for Social- og Sundhedsudvalget, Anne Lise Holst Jensen, tlf. 9741 1787, mobil 2446 2426.

Direktør Britta Raaballe, Social & SundhedsSkolen, Herning, tlf. 9627 2929.

Udviklingskonsulent Kirsten Skovgaard, Holstebro Kommune, tlf. 9611 7308.

Uddannelsesansvarlig Struer Kommune, Bodil Mogensen, tlf. 9684 8357.

Udannelseskoordinator Lemvig Kommune, Else Sørensen, tlf. 9663 1915.

Læs mere her

tags: uddannelse, Holstebro, Struer, udland, Herning, Lemvig, faglighed, ergoterapeut, uddannelseschef, videregående uddannelse, arbejdskraft, sygeplejerske, miljø, erhvervsuddannelser, undervisning,

Dagens nyheder - Læs bla. om Ledere har droppet Tarzan-syndromet

Ledere har droppet Tarzan-syndromet
KARRIEREPANELET: Ny undersøgelse viser, at der er sket en halvering i antallet af stressede ledere. Det skyldes blandt andet, at parolen om, at »ledere kan og skal klare alt« er på retur.
Læs mere her

lørdag den 30. juli 2011

Rekordmange er optaget på en videregående uddannelse

Rekordmange er optaget på en videregående uddannelse

Den store stigning i ansøgertallet til de videregående uddannelser afspejles i optagelsestallene. Rekordmange er optaget på en videregående uddannelse i år.

I dag modtager 30.812 personer brev om, at de er optaget på en videregående uddannelse under Undervisningsministeriet. Det er 2.529 flere end sidste år svarende til en stigning på 9 procent.

Stigningen i optaget er især sket inden for det samfundsfaglige område, hvor man blandt andet finder uddannelserne til socialrådgiver, administrationsøkonom og professionsbachelor i offentlig administration. Her er 28 procent flere studerende kommet ind i år i forhold til sidste år. Også på det økonomisk-merkantile, det tekniske og det pædagogiske område er optaget steget markant.

Flere kan således i fremtiden kalde sig handelsøkonom, serviceøkonom, energiteknolog, bygningskonstruktør eller pædagog.

Andelen af mænd blandt de optagne på Undervisningsministeriets uddannelser stiger en smule. Fra at udgøre 33 procent i 2006 udgør de i dag 39 procent. Andelen af mænd er i den periode især steget på de pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser, som traditionelt har været populære blandt kvinder.

Til trods for, at der er en tendens til, at de unge gerne vil læse i storbyerne er fordelingen af optagne over hele landet fastholdt. Det er positivt og helt i tråd med regeringens politik om at sikre regional uddannelsesdækning i hele landet.

Den store søgning har desværre resulteret i, at mange ikke har fået deres ønsker opfyldt. Dem, der er blevet afvist, opfordres til at se på beslægtede uddannelser eller til at søge ind andre steder i landet, hvor der måtte være ledige pladser.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen er tilfreds med tallene.

?Det er positivt, at vi fastholder tendensen, at flere og flere optages hvert år. Det er en forudsætning for bevarelsen af vores velfærdssamfund, at vores unge får en uddannelse. Jeg noterer mig derfor også, at optagelsen på de tekniske og økonomisk-merkantile uddannelser er steget. Det betyder, at de private arbejdsgivere i de kommende år kan se frem til eksempelvis flere diplomingeniører, energiteknologer og handelsøkonomer. Det er positivt, da det i de kommende år i høj grad er det private erhvervsliv, der skal trække os helt ud af krisen,? siger Troels Lund Poulsen.

Læs mere
Oversigt over ledige pladser (opdateres løbende) : http://bit.ly/qN8zmR
Samlede optagelsestal til de videregående uddannelser 2011 : http://bit.ly/n7GaAd

Yderligere oplysninger
Peter Arnfeldt, Særlig rådgiver, Tlf. 4055 8005
Peder Michael Sørensen, Kontorchef, Tlf. 3392 5043/ 2371 4540

Læs mere her

tags: 2011, økonomi, politi, uddannelse, regeringen, storby, 2006, regering, energi, studerende, videregående uddannelse, arbejdsgiver, Undervisningsministeriet,

fredag den 29. juli 2011

Ny direktør til DTU Cen

Danmarks Tekniske Universitet har per 1. juli 2011 ansat Andrew Burrows som direktør for DTU Cen, Center for Elektronnanoskopi.

Briten Andrew Burrows, 49 år, er uddannet kemiingeniør fra universitetet i Liverpool, England, hvor han i 1995 også færdiggjorde sin ph.d.-uddannelse inden for elektronmikroskopi.

Efter i alt 11 års ansættelser på henholdsvis universitetet i Liverpool og Lehigh University i USA kom Andrew Burrows til Danmark. Her blev han i 2007 ansat på DTU Cen som teknisk chef, mens centret endnu var under opførelse på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. I 2010 blev han udpeget til vicedirektør på DTU Cen, og i foråret 2011 blev han konstitueret direktør.

Som direktør for DTU Cen har Andrew Burrows ansvaret for driften af centret, der indeholder syv af verdens mest kraftige og avancerede elektronmikroskoper. Mikroskoperne anvendes af både forskere fra DTU og forskere fra andre verdensdele i projekter lige fra Omega-3 berigelse af fødevarer over udvikling af nanomaterialer til projekter inden for vedvarende energi.

DTU Cen varetager også undervisning i brug af elektronmikroskoperne på både bachelor- og kandidatuddannelserne, ligesom en række ph.d.-studerende uddannes herfra.

Læs mere om DTU Cen : http://bit.ly/o0JEJa

Læs mere her

tags: USA, England, direktør, Danmark, 2010, 2011, Lyngby, Liverpool, 1995, uddannelse, 2007, kemi, DTU, energi, studerende, Danmarks Tekniske Universitet, undervisning, ansættelse, kandidatuddannelse,

Dagens nyheder - Læs bla. om Mere ansvar kræver mere løn

Mere ansvar kræver mere løn
Skal danskerne tage et større ansvar på jobbet, skal det udløse en lønforhøjelse med, mener flertallet af danskerne. Det er langt flere, end i mange andre lande.
Læs mere her

Mange veje til fastholdelse i erhvervsuddannelserne

Erhvervsskolerne gør en stor indsats for, at der er plads og udfordringer til alle elever i erhvervsuddannelserne. Det viser erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse.

En koordineret indsats for at hjælpe elever, der har brug for ekstra støtte og vejledning under uddannelsen. Elevtopmøder med fokus på undervisningsmiljø. Fraværskoordinator og håndtering af eksamensangst.

Det er blot tre eksempler på indsatser, som tre erhvervsskoler har sat i gang for at fastholde elever på uddannelserne. På alle tre skoler er frafaldet blevet mindre.

Konkrete mål og mange indsatser

Hvert år udarbejder erhvervsskolerne handlingsplaner, hvor de sætter konkrete mål for, hvordan de vil nedbringe frafaldet, så flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse.

Erhvervsskolernes indsats omfatter blandt andet udvikling af undervisningen, opkvalificering af lærerne, vejledning samt styrkelse af personlige og sociale kompetencer for at fastholde de unge i uddannelserne, indtil svendebrevet er i hus.

Handlingsplanerne blev indført med virkning fra den 1. januar 2008. I perioden 2010-2012 er der afsat 50 millioner kroner til arbejdet med særlige indsatser på skolerne og til evaluering af effekten af handlingsplanerne.

Handlingsplanerne for 2011

Erhvervsskolerne lægger handlingsplanerne på deres hjemmesider og afrapporterer en gang om året til Undervisningsministeriet. Generelt viser handlingsplanerne, at skolerne prioriterer følgende redskaber eller initiativer som særligt effektive til at nedbringe frafaldet:

Redskaber - Antal af skoler

Indsats for flere praktikpladser - 45 procent
Undervisningsudvikling - 39 procent
Vejledning - 33 procent
Mentorordning/kontaktlærer - 31 procent
Personlige og social indsatser - 31 procent
Opkvalificering af lærer - 23 procent
Analyse af frafaldsmønstre - 13 procent
Psykologisk rådgivning - 13 procent
Indsatser rettet mod etniske - 12 procent
Overgang fra grundforløb til hovedforløb - 12 procent

Læs mere her

tags: 2010, 2011, 2008, Vejle, uddannelse, 2012, miljø, opkvalificering, erhvervsuddannelser, praktikplads, undervisning, Undervisningsministeriet,

torsdag den 28. juli 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om »Netværket giver adgang til vigtige beslutningstagere«

Danskerne har rekord i at holde ferie
Med i gennemsnit seks ugers betalt ferie om året ligger danskerne i top blandt europæerne hvad angår frihed til ferie.
Læs mere her

Gebyrer skræmmer højtuddannede udlændinge væk
Regeringens politik om at tiltrække flere udlændinge, der ønsker at arbejde i Danmark, har lidt et knæk.
Læs mere her

Danskere har EU-rekord i feriedage
Danmark og Tyskland er de EU-lande, hvor befolkningen holder mest ferie. Rumænerne holder mindst ferie.
Læs mere her

Viden-erhverv guld værd for Danmark
De videntunge virksomheder er en endnu bedre forretning for Danmark, end mange havde regnet med.
Læs mere her

Du får ikke altid drømmejobbet første gang
Ledigheden blandt dimittender – lige fra humanister til ingeniører er fortsat foruroligende høj. Efter en lang akademisk uddannelse sker det ofte, at kandidaterne sender den ene ansøgning efter den anden uden succes. Derfor er gode råd dyre...
Læs mere her

Mænd taber kontanthjælp oftere end kvinder
Arbejdsløshed er sværere at håndtere for mænd, som straffes oftere og hårdere af jobcentrene end kvinder.
Læs mere her

Ægte stress eller bare brok?
UGENS DILEMMA: Er det blot en skidt vane, når en medarbejder omtaler sit eget arbejde som værende stressende, eller er det reelt tegn på, at han ikke magter sine opgaver og derfor bør flyttes til en anden stilling?
Læs mere her

Højtuddannede i meningsløs aktivering
Selv om de selv er uddannet i regler og papirer, giver arbejdsløshedssystemet ingen mening for dem.
Læs mere her

Hold kontakten til tidligere ansatte
Guldgrube. Virksomheder kan tjene masser af penge på at holde fast i tidligere medarbejdere i netværk. De fungerer nemlig som ambassadører blandt potentielle kunder, og så er de billige at genansætte i opgangstider.
Læs mere her

»Netværket giver adgang til vigtige beslutningstagere«
Relationer. PwC dyrker som en af de få virksomheder herhjemme alumni-netværk for tidligere ansatte, bl.a. fordi mange af revisionsfirmaets tidligere ansatte bliver nøglepersoner hos kunderne.
Læs mere her

Fra kontorelev til kommunaldirektør

Mandag den 1. august kan Anders Hvid Jensen fejre 40 års jubilæum i Ishøj Kommune. Han begyndte som kontorelev i 1971. I dag er han kommunaldirektør

I 2009 fik Ishøj Kommune ny kommunaldirektør, da Ole Olsen sagde farvel efter 41 år i kommunen. Hans efterfølger, Anders Hvid Jensen, kan mandag den 1. august fejre et næsten lige så stort jubilæum som medarbejder i Ishøj Kommune 40 år:

?Jeg kan ikke sige mig selv, uden også at sige Ishøj, der altid har været en unik kommune med sit eget særkende. Byrådet giver gode rammer for, at vi som medarbejdere kan afprøve nyt, samtidig med at vi sikrer den daglige drift. Det giver en spændende og udviklende arbejdsplads, og det er en væsentlig årsag til, at jeg har været i Ishøj i så mange år. Jeg har kendt byen fra bar mark til det, den er i dag. Men jeg må også indrømme, at det næsten ikke er til at forstå, at jeg har været her så lang tid,? siger 57-årige Anders Hvid Jensen, der er født i Brøndbyvester og opvokset i Ishøj Landsby.

På mandag den 1. august holder kommunen en reception i Byhaven fra klokken 12 i et stort telt, hvor medarbejdere og borgere vil stå klar til at fejre 40-års-jubilaren. Og i spidsen for dem Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp:

?Jeg er rigtig glad for at være vært ved Anders? jubilæum. Vi har kendt hinanden i rigtig mange år, og jeg sætter stor pris på vores samarbejde. Han er pålidelig, ordholden, lydhør, hjælpsom og dygtig. Som borgmester er det vigtigt at have en god rådgiver ved sin side, og sådan en har man i Anders,? siger Ishøjs borgmester.

En kvik elev
Kommunaldirektør Anders Hvid Jensen har taget noget af et spring op ad den kommunale karrierestige, siden han havde sit første møde med Ishøj Kommune. Det var i 1970, hvor han kom ind som erhvervspraktikant fra folkeskolen. I 1971 søgte han og fik en elevplads på det, der dengang var det nye kommunekontor på Kirkebjerggård i Ishøj Landsby nu ligger rådhuset i centrum af Ishøj.

Anders Hvid Jensen fik hurtigt ry for at være en kvik elev. Han fik sine første opgaver på borgmesterkontoret, hvor han blandt andet åbnede post og sørgede for dagsordener til økonomiudvalg og byråd. Siden har han prøvet mange forskellige opgaver, men har altid, som nu, været tæt på borgmestergangen. I 1982 fik han sin første lederstilling, som daglig leder af ejendomsafdelingen. Senere blev han stedfortræder for den daværende kommunaldirektør Ole Olsen, og i 2009 tiltrådte han selv stillingen som kommunaldirektør.

Yderligere oplysninger:
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp, tlf. 43 57 71 00 / mobil 51 20 35 11
Kommunaldirektør Anders Hvid Jensen, tlf. 43 57 72 00 / mobil 29 45 08 12

Læs mere her

tags: Brøndby, direktør, 2009, økonomi, borgmester, recept, folkeskole,

onsdag den 27. juli 2011

Ny cheflæge på Sygehus Thy-Mors

Den 56 årige Hans Ole Holdgaard bliver ny vicedirektør og cheflæge på Sygehus Thy-Mors fra efteråret 2011. Dermed er sygehusledelsen helt på plads. Den nye cheflæge er en meget erfaren overlæge fra Anæstesiologisk Afdeling på Aalborg Sygehus.
Erfaren læge

Hans Ole Holdgaard har været overlæge i Aalborg siden 1997 og har ikke mindst ydet en fremragende indsats indenfor uddannelse og videreuddannelse af læger. Han har siden 2003 virket som postgraduat klinisk lektor ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet. Desuden har han siden 2008 været koordinator for færdighedstræning for lægers videreuddannelse indenfor anæstesiologien i videreuddannelsesregion Nord.

Hans Ole Holdgaard er gift med oversygeplejerske Dorte Elise Møller Holdgaard, og har 2 børn på henholdsvis 23 og 25 år. De læser begge medicin.

Den rette profil

- For ansættelsesudvalget har det været vigtigt at finde den rette profil med en stærk lægefaglig viden, og indsigt i kvalitet og det gode patientforløb. Der er ingen tvivl om, at Hans Ole Holdgaard er den helt rette profil, fortæller sygehusdirektør Michael Storm Klausen

Bidrage til samarbejde

For sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen har det været vigtigt at finde en skarp lægefaglig profil, som kan medvirke til at videreudvikle det regionale samarbejde mellem Region Nordjyllands Sygehuse.

- Der er ingen tvivl om, at Hans Ole Holdgaard kan bidrage positivt til den fortsatte udvikling af sundhedsområdet, og hans store erfaring med uddannelse er helt sikkert et vigtigt bidrag, siger Jens Winther Jensen.

Ledelsen skal være i front

Den nye cheflæge ser frem til et godt og givende samarbejde på Sygehus Thy-Mors

- For mig er det vigtigt, at sygehusledelsen står i front for det gode og givende samarbejde, hvor man bringer hinandens viden og erfaring i spil. Jeg glæder mig meget til at tiltræde som cheflæge på Sygehus Thy-Mors. Samtidig glæder jeg mig til at være med til at implementere den nye fælles akutmodtagelse, hvor jeg mener, at mit speciale som anæstesiolog vil være en god indfaldsvinkel til det akutte arbejde, siger Hans Ole Holdgaard.

Hans Ole Holdgaard overtager cheflægerollen fra tidligere cheflæge Richard Farlie, som i februar tiltrådte en stilling som ledende overlæge i Region Midtjylland.

Læs mere her

tags: Aarhus Universitet, direktør, 2003, 2011, 2008, uddannelse, medicin, Aalborg Sygehus, Nordjylland, Midtjylland, Region Midtjylland, Aalborg, sygehus, overlæge, Region Midtjylland., sygeplejerske, videnskab, ansættelse,

tirsdag den 26. juli 2011

Nye tal for arbejdsstyrken af sundhedsuddannede

Arbejdsstyrken af læger, sygeplejersker og en lang række andre faggrupper er steget. Det viser Sundhedsstyrelsens nye tal for arbejdsstyrken af sundhedsuddannede

I perioden 2000 til 2009 er arbejdsstyrken af læger steget med cirka 4.000 personer svarende til en stigning på cirka 23 procent. Arbejdsstyrken af sygeplejersker er i samme periode steget med cirka 5.400 svarende til en stigning på cirka 10 procent.

Opgørelserne over arbejdsstyrken af sundhedsuddannede fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside, og omfatter i alt 31 forskellige faggrupper, som er fordelt på alder, køn, uddannelseslandegrupper, brancher, sektorer og arbejdsregioner.

Læs mere her

tags: 2009, uddannelse, Sundhedsstyrelsen, sygeplejerske,

mandag den 25. juli 2011

Ti år i træk med rekordsøgning til DTU

Aldrig har så mange søgt om optagelse på DTU som i år. Dermed er det tiende år i træk, at antallet af unge, som vil læse til ingeniør på DTU, sætter rekord.

Da ansøgningsfristen til de videregående uddannelser udløb den 5. juli klokken 12, havde DTU modtaget 1.591 førsteprioritetsansøgninger til civil- og diplomingeniøruddannelserne ud af i alt 4.193 ansøgninger.

Sidste år var antallet af førsteprioritetsansøgninger 1.402, så interessen for at komme ind på et af DTU?s ingeniørstudier er steget med 13 procent.

?Det er glædeligt, at så mange gerne vil læse til ingeniør og have en uddannelse på DTU. Og det er udtryk for, at interessen for de tekniske og naturvidenskabelige fag fortsat stiger blandt de unge. Det tegner godt for Danmarks og fremtiden,? siger dekan Martin Vigild.

?Særligt glæder vi os over, at de unge er strømmet til en helt ny uddannelse som civilingeniør i bygningsdesign,? siger dekan Martin Vigild. ?Hermed tilbyder vi 60 nye studiepladser på en uddannelse, som DTU har udviklet i tæt dialog med virksomheder i byggebranchen for at imødekomme byggeriets behov for bygningsingeniører, der virkelig forstår at kommunikere med f.eks. arkitekter og designere. Alle pladser på den nye uddannelse er besat.?

Det er tiende år i træk, at DTU oplever en stigning i antallet af ansøgere til universitetets uddannelser. I 2002 lå ansøgertallet på i alt 1.624.

Mange af DTU?s uddannelser kommer til at afvise førsteprioritetsansøgere. Alle ansøgere får svar den 30. juli, om de har det gennemsnit, der skal til for at kunne møde op til studiestart på DTU den 29. august.

Ansøgertal til ingeniøruddannelserne på DTU 2002-2011:

Ansøgninger i alt

2002 : 1.624
2003 : 1.873
2004 : 2.069
2005 : 2.295
2006 : 2.352
2007 : 2.497
2008 : 2.671
2009 : 2.946
2010 : 3.422
2011 : 4.193

Med DTU som 1. prioritet

2002 : 1.055
2003 : 1.123
2004 : 1.005
2005 : 1.109
2006 : 1.148
2007 : 1.215
2008 : 1.231
2009 : 1.343
2010 : 1.402
2011 : 1.591

Læs mere her

tags: 2002, 2003, Danmark, 2009, 2010, 2011, 2008, uddannelse, virksomhed, 2007, 2006, DTU, videregående uddannelse, naturvidenskab, videnskab, ingeniøruddannelse,

søndag den 24. juli 2011

Kommunen udklækker ledere

Sønderborg Kommune begynder nu at se frugterne af flere års satsning på at give ledere en egentlig lederuddannelse nemlig at flere og flere beslutter sig for at uddanne sig til at blive ledere, dels at flere går på universiteterne for at gennemføre masteruddannelsen i ledelse.

- Det offentlige Danmark står og mangle ledere, når vi blot kigger få år frem. Og den mangelsituation vil Sønderborg Kommune forsøge at undgå. Vi gør flere ting. Vi uddanner vores nuværende ledere i at blive bedre ledere i et tre måneders forløb med teori og øvelser. Vi udklækker nye ledere, hvor talenter over nogle måneder finder ud af, om de vil lære at blive gode ledere. Vi sender ledere på diplom-uddannelsen i ledelse, og vi sender erfarne folk af sted på en masteruddannelse i ledelse, oplyser vicekommunaldirektør Jørgen Eriksen.

Det første hold af ledertalenter sluttede deres introduktion før sommerferien, og et nyt begynder til august. Den første leder har i fredags afsluttet den nye master-uddannelse i offentlig ledelse (FMOL). Det er Michael Holst, direktør for kommunens interne stab, som i fredags forsvarede sin master-afhandling.

Den nye masteruddannelse i offentlig ledelse er tilrettelagt af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og konsulenthusene Ankerhus A/S og Udviklingskonsulenterne ApS.

Masteruddannelsen er gennemført på minimumstiden på to år for at få ?overstået? den ekstra belastning, det har betydet for både familie- og arbejdsliv. Lidt mindre intensivt kan masteruddannelse strække sig over seks år.

- Det har været meget krævende, men nu har jeg til gengæld også fået genopfrisket den metodiske og akademiske arbejdsproces og lært, hvordan teoretiske perspektiver kan forbedre den daglige arbejdsdrift, siger Michael Holst.

Han er tidligere linjeofficer og kaptajn i livgarden og med en udsendelse til Kosovo på hold 1, mangler han bestemt ikke ledelseserfaring:

- Ledelse vidste jeg en masse om, efter mine mange år som officer i hæren. Men jeg havde nogle helt konkrete områder, hvor jeg manglede kompetencerne og redskaberne til at fungere som leder i den offentlige sektor, mener direktøren.

Derfor valgte han at skrive et anvendelsesorienteret projekt om ?Kompetent Ledelse? og følge undervisningen om bl.a. økonomiske teorier.

- Jeg har kunnet tilpasse modulerne til mine specifikke behov. Netop fordi jeg selv har valgt modulerne, har de direkte relevans for mit videre arbejde i Sønderborg Kommune, oplyser Michael Holst.

Helle Schulz i Ældreservice i kommunen bliver den næste leder fra Sønderborg Kommune ved eksamensbordet, når hun til august afslutter sin master i Public Management fra Odense Universitet.


Fakta:
Ca. 300 ledere med personaleansvar har gennemgået lederuddannelse på 12 dage i et samarbejde mellem Attractor og Sønderborg Kommune.
Ca. 65 ledere er i gang med eller har gennemført en Diplom-udddannelse i ledelse,
Syv ledere er i gang med en masteruddannelse i ledelse.
15 leder talenter har afsluttet et forløb, hvor de nu skal konkludere, om de vil være personaleledere. Næste hold på 21 måske kommende ledere begynder afklaringsforløbet til august.

--

Billeder kan rekvireres.

--
Yderligere oplysninger hos Jørgen Eriksen tlf. 8872 5004.

Læs mere her

tags: Aarhus Universitet, direktør, Danmark, økonomi, Odense, uddannelse, OL, Sønderborg, arbejdsliv, Syddansk Universitet, sommerferie, offentlige sektor, Kosovo, Management, undervisning,

lørdag den 23. juli 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Tjek dine værdier

Færre ledere går ned med stress-flaget
Omkring halvdelen af lederne på danske virksomheder er stressede i forhold til, hvordan billedet så ud for knap ti år siden, viser ny undersøgelse.
Læs mere her

Han fyrede en gravid
Firma afskedigede for at overleve, men gik konkurs på grund af den efterfølgende erstatningssag. Selv om revisor vidnede om en uholdbar økonomisk situation, tabte firmaet i retten, fordi den fyrede medarbejder var gravid. Dermed er det nemlig virksomheden, der skal bevise, at graviditeten ikke har indflydelse på fyringen, og det er i praksis ofte en umulig opgave for små virksomheder, mener eksperter.
Læs mere her

Kan du tackle varmen på storrumskontor?
Ugens Dilemma. Du har fået en ny medarbejder midt i sommervarmen. I sidder på storrumskontor og de øvrige ansatte er vant til at have vinduerne åbne. Deres nye kollega er imidlertid en frossenpind og smækker demonstrativt vinduerne i til stor irritation for de øvrige ansatte. Hvad gør du?
Læs mere her

Strandede offentlige byggerier har kostet 7.000 job
Der kunne have været 7.000 flere i arbejde i fortrinsvis bygge- og anlægsfagene, hvis planerne om at øge de offentlige investeringer i skolebyggeri, kloakrenoveringer og så videre var blevet ført ud i livet i 2009 og 2010.
Læs mere her

Lyt til dine egne værdier
Dilemma. Hvis man som leder ikke kan forlige sig med medarbejdernes værdier og holdninger til kvaliteten af deres arbejde, skal man ikke sidde sin indre moralske stemmer overhørig.
Læs mere her

Nydanskere skal på direktørskole
Alt for mange med anden etnisk baggrund kuldsejler med deres nystartede virksomhed efter kort tid.
Læs mere her

Løntilskud gør ledige mere arbejdsløse
Stik imod hensigten gør et offentligt løntilskudsjob det sværere for den arbejdsløse at få et rigtigt job.
Læs mere her

Roskilde-direktør til Bikubenfonden
Rutineret bankmand tilbage i en - forhåbentlig sikrere - direktørstol.
Læs mere her

Hver tredje klar til privat efterløn
Hvis efterlønnen skæres ned til tre år, vil hver tredje, der er med i ordningen, søge nye private græsgange.
Læs mere her

Tjek dine værdier
Status. Sommerferien kan være en kærkommen anledning til at gøre status over karrieren, og i den forbindelse er det vigtigt at få afklaret sine personlige værdier.
Læs mere her

Læger svigter arbejdsskader

Dansk Metal kræver bedre regler og en strammere kurs over for læger, som ikke overholder deres pligt til at anmelde arbejdsskader efter udsættelse for kviksølv.

På et åbent samråd med beskæftigelsesminister, Inger Støjberg (V), i sidste uge, kom det frem, at lægerne aldrig har anmeldt alvorlige kviksølvskader hos tidligere medarbejdere på Grindstedværket og andre kviksølvfabrikker. Og det selvom medarbejderne blev udsat for kviksølv langt over grænseværdierne.

Stram op!
Derfor vil Dansk Metal have, at beskæftigelsesministeren strammer op på lægernes pligter.

?Vi frygter, at lægernes manglende interesse for det arbejdsmedicinske område også har ramt de tidligere kviksølvarbejdere, som stadig døjer med helbredsproblemer fra dengang. Derfor skal vi have strammet op over for lægerne, så de vågner op,? siger Jan Toft Rasmussen, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Metal.

Umuligt at tjekke læger
Læger har allerede nu pligt til at anmelde arbejdsskader, bare de har en mistanke om, at sygdommen stammer fra arbejde. De kan få en bøde, hvis de ikke følger reglerne. Men i praksis er det, ifølge Jan Toft Rasmussen, stort set umuligt at eftertjekke lægernes metode.

?Vi vil have lavet reglerne om, så det fremgår af den enkelte patients journal, hvordan lægen har undersøgt, om sygdommen kan skyldes arbejde. Her skal lægerne i det mindste have pligt til at tjekke Arbejdsskadestyrelsens liste over erhvervssygdomme,? udtaler Peter Poulsen faglig sekretær i Dansk Metal.

Mere uddannelse i arbejdsmedicin
Dansk Metal foreslår, at de arbejdsmedicinske klinikker skal varetage noget af lægernes efteruddannelse.

?Vi skal have rådet bod på lægernes manglende viden og interesse i det arbejdsmedicinske område og på, at mange læger tror, at de kan klare sig med bare at skrive en recept. De har også et ansvar for, at deres patienter får erstatning, så de kan fastholde en tålelig tilværelse,? siger Jan Toft Rasmussen.

Læs mere her

tags: uddannelse, medicin, recept, Læge, beskæftigelse, miljø, arbejdsmiljø, efteruddannelse, beskæftigelsesminister, Dansk Metal

fredag den 22. juli 2011

Antallet af ledere med stress halveret

Antallet af ledere på danske virksomheder, der føler sig stressede, er faldet markant siden 2002. Det viser en ny undersøgelse fra Lederne.

I 2002-udgaven af undersøgelsen Det danske Ledelsesbarometer svarede 15 procent af de adspurgte private og offentlige ledere, at de følte sig stressede.
2011-udgaven af Det danske Ledelsesbarometer, der udkommer til efteråret, viser, at tallet nu er faldet til otte procent, hvilket næsten er en halvering.

Arbejdsmiljøchef hos Lederne Lars Andersen glæder sig meget over, at det er lykkedes at knække stress-kurven.

- Det bemærkelsesværdige fald i andelen af ledere, der føler sig stressede, skyldes blandt andet, at ?Tarzan-syndromet? de senere år har været på tilbagetog. Ledere er holdt op med at tro, at de har ubegrænset ydeevne og kan klare alt. Og de har fået forståelse for, at de har ret og pligt til både at sige til og sige fra, siger Lars Andersen.

Arbejdsmiljøchefen mener, at lederne er blevet mere bevidste om, hvor vigtigt det er at kombinere et travlt lederjob med en sund levevis i forhold til kost og motion. Og så er der på mange virksomheder skruet op for dialogen mellem chefer og ledere, således at begyndende stress kan blive taget i opløbet.

- Det er blevet legitimt at tale om stress, og definitionen på stress er blevet mere klar for både ledere og virksomheder. Der er nu en stor bevidsthed om, at det at have travlt og det at være stresset ikke er det samme, siger Lars Andersen.

Ifølge Det danske Ledelsesbarometer 2011 er der også sket en halvering siden 2002 i antallet af ledere, der finder lederjobbet fysisk hårdt og psykisk belastende.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 3.040 ledere, 45 procent offentligt ansatte og 55 procent fra den private sektor.

Læs mere her

tags: 2002, 2011, virksomhed, stress, lederjob, miljø,

torsdag den 21. juli 2011

Stadig kun få nye lærepladser til elektrikere

Regeringens lokkemad med tilskud på 70.000 kroner pr. praktikplads har ikke haft nævneværdig virkning på el-området

Trods lokkemad med tilskud på 70.000 kroner for en praktikplads ser det ud til, at der i år bliver indgået lige så få nye uddannelsesaftaler på el-området som i de to seneste år. Disse to år var kendetegnet ved, at antallet af nye aftaler styrtdykkede i forhold til tidligere.

Tallet fremgår af statistikken hos El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat (EVU). Her viser en sammentælling af de aftaler, der er indgået nu, hvor halvdelen af 2011 er gået, at antallet ligger på cirka det halve af antallet for henholdsvis 2010 og 2009. Lige nu er der indgået 568 aftaler, og hvis tendensen holder resten af året, ender tallet altså på cirka 1100-1200 aftaler. I 2010 blev der indgået 1200 aftaler, og i 2009 blev der indgået 1019.

Tallene skal ses i lyset af, at der blev indgået 1994 aftaler i 2006, 2054 aftaler i 2007 og 1620 i 2008. EVU har for nylig omlagt statistikkerne for opgørelse af uddannelsesaftaler. Derfor er det her i 2011 ikke muligt at sammenligne måned for måned med foregående år. Men den samlede pulje, der findes på nuværende tidspunkt, taler alligevel sit eget tydelige sprog.

For at øge antallet af praktikpladser indførte regeringen i december sidste år en ordning, der giver virksomhederne 70.000 kroner for hver ny uddannelsesaftale, de indgår med en elev. Men den ser altså ikke ud til at have givet bonus på el-området.

? Det ser desværre sort ud, og tallene viser, at regeringens politik med at lokke arbejdsgiverne med en kontant belønning ikke virker. Eller måske er det i virkeligheden endnu mere uhyggeligt: Hvis politikken rent faktisk virker. Hvordan havde situationen så set ud, hvis der ikke havde været en økonomisk gulerod? spørger næstformand i Dansk El-Forbund Jan Jensen.

Han fortsætter:

? Alle prognoser fortæller, at vi kommer til at mangle faglærte elektrikere om få år. Med denne udvikling kommer vi til at skulle importere denne arbejdskraft. Samtidig står der lige nu tusinder af unge, der brændende ønsker sig en praktikplads og en fremtid som faglært. Derfor støtter vi kraftigt, at det offentlige stiller krav om oprettelse af et bestemt antal lærepladser, når der udbydes større opgaver som for eksempel metrobyggeriet.

? Her må vi sige, at det er trist, når vores arbejdsgivermodpart i Tekniq så klart gør opmærksom på, at de ikke føler sig forpligtet af en partnerskabsaftale, som Dansk Byggeri har indgået om netop metrobyggeriet, og som indebærer, at fem til syv procent af de timelønnede skal være lærlinge. Tekniq har ikke en juridisk forpligtelse til at følge aftalen, men jeg mener, de i høj grad har en samfundsmæssig forpligtelse.

Se statistikken over uddannelsesaftaler her:
http://www.evu.dk/index.php?SiteID=1&PageID=43

Læs
om Tekniqs frasigelse af forpligtelser i partnerskabsaftalen her:
http://www.def.dk/Nyheder/DEF-stotter-laerlingeklausuler.aspx

For yderligere kommentar kontakt næstformand Jan Jensen på 33 29 70 04 eller 40 45 41 23.

Læs mere her

tags: 2009, 2010, 2011, 2008, økonomi, politi, uddannelse, december, regeringen, virksomhed, 2007, 2006, regering, arbejdskraft, elektriker, sprog, praktikplads, arbejdsgiver, lærling,

onsdag den 20. juli 2011

Rift om pladserne

En stigning på 14 procent i 1. prioritetsansøgninger til årets bacheloruddannelser

13.560 ansøgninger er blevet sendt af sted med et ønske om optagelse på en af CBS? bacheloruddannelser. 4.919 af ansøgningerne er 1. prioritetsansøgninger, og det er en stigning på 14 % i forhold til sidste år. Alene til HA(it.) er der kommet 40 procent flere ansøgninger, og uddannelserne HA(jur.) og HA (mat.)har oplevet en stigning på cirka 30 procent.

- De høje ansøgertal betyder, at vi desværre må skuffe mange ansøgere, da det kun er muligt for os at tilbyde studiepladser til knap halvdelen, siger prodekan for uddannelse Sven Bislev og fortsætter:
- Uddannelserne er bl.a. efterspurgte pga. muligheden for at beskæftige sig erhvervsrettet med en lang række forskellige fag samt pga. de gode beskæftigelsesmuligheder efterfølgende.
Hertil kommer de større ungdomsårgange samt initiativer i relation til at gå hurtigere i gang med en uddannelse efter endt gymnasial uddannelse.
65 ekstra studiepladser

Der er oprettet 65 ekstra studiepladser i forhold til sidste år for at imødekomme en del af det forventede høje ansøgertal. Bl.a. er der i år ekstra studiepladser på BSc in International Business og BA i Interkulturel Markedskommunikation, som har oplevet store stigninger i ansøgertallet.
- Det er desværre ikke er muligt at øge udbuddet af pladser yderligere. Hvis vi skal optage flere, er det nødvendigt, at vi får mulighed for at ansætte flere professorer og lektorer, så vi fortsat kan sikre, at uddannelserne er forskningsbaserede, siger Sven Bislev.
CBS sender svar til alle ansøgere via almindelig post fredag den 29. juli. Ansøgere kan altså forvente at få svar lørdag den 30. juli, og CBS Admissions Office har ekstraordinært åbent denne dag for at svare på spørgsmål fra ansøgerne.

Læs mere her

tags: uddannelse, beskæftigelse, kommunikation,

tirsdag den 19. juli 2011

Praktikpladsmanglen er steget voldsomt

Det er stærkt bekymrende, at så mange unge mangler praktikplads. Vi risikerer at tabe en hel generation på gulvet, siger LO-sekretær Ejner K. Holst, og opfordrer regeringen til at sætte gang i hjulene.

Fra april til maj 2011 er antallet af unge, der står uden en praktikplads, steget fra 8.663 til 9.344 viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Ikke siden 2005 har så mange unge stået uden en praktikplads og det forhindrer dem i at gøre deres uddannelse færdig. Bekymrende, lyder meldingen fra LO.

? Jeg er utrolig bekymret for de 9.344 unge, som står uden en praktikplads. De har ikke mulighed for at gøre deres uddannelse færdig, og som situationen ser ud på arbejdsmarkedet lige nu, kan de heller ikke gå ud og få et ufaglært arbejde. Med en stigende praktikpladsmangel og stigende ungdomsarbejdsløshed risikerer vi at tabe en hel generation på gulvet, siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

På bare et år er antallet af unge uden en praktikplads steget med 11 pct. LO opfordrer regeringen til at sætte massivt ind i kampen for at skabe nye praktikpladser. Derudover skal virksomheder og kommuner tage et større ansvar.

? Jeg opfordrer stærkt regeringen til at få sat gang i hjulene. Der er brug for at fremrykke offentlige investeringer og løbende sikre, at den offentlige sektor knytter krav om praktikpladser til de investeringer, man sætter i gang. Manglen på praktikpladser er en sort plet i vores uddannelsessystem, og vi er nødt til at handle nu, fortsætter Ejner K. Holst.

? Det er helt skævt, at 9.344 unge står og mangler en praktikplads for at gøre deres uddannelse færdig, når vi samtidig ved, at virksomhederne kommer til at mangle op mod 100.000 faguddannede medarbejdere i løbet af de næste 5-10 år. Vi har tidligere foreslået oprettelse af praktikpladscentre, som kan være et kvalitetstilbud til de mange unge, der ikke kan få en ordinær praktikplads. Tiden er inde til at handle. Løsningerne er mange, men viljen ser desværre ud til at mangle, slutter Ejner K. Holst.

For yderligere information kontakt
kommunikationskonsulent Stine Luise Hansen på tlf: 2335 8370

Læs mere her

tags: arbejdsløshed, 2011, uddannelse, vold, LO, regeringen, ungdomsarbejdsløshed, virksomhed, arbejdsløs, regering, offentlige sektor, praktikplads, LO-sekretær, kommunikation, arbejdsmarked, Undervisningsministeriet,

mandag den 18. juli 2011

Flere uddannelsespladser på vægtstoprådgiveruddannelsen

Der bliver nu oprettet yderligere 95 uddannelsespladser på vægtstoprådgiveruddannelsen. Sundhedsstyrelsen inviterer kommuner og regioner til at søge om pladser på vægtstoprådgiveruddannelsen.

Som led i satspuljeaftalerne på sundhedsområdet er der afsat midler til en målrettet indsats over for vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Der er udmøntet midler i tre omgange.

Sundhedsstyrelsens opfordrer kommuner og regioner, der ikke oprindeligt fik midler fra satspuljen, til at benytte den nye udmøntning til at tage vægtstoprådgiverkonceptet til sig og etablere lokale vægtstoprådgivningsordninger for svært overvægtige.

Gennem vægtstoprådgiveruddannelsen, der er etableret med inspiration fra rygestoprådgiveruddannelsen, opnår kursisten bl.a. indsigt i og viden om metoden små skridt, en grundlæggende forståelse af overvægt og udfordringer ved vægtstop og vægttab. Desuden opnås viden om opbygning af et gruppeforløb for svært overvægtige. Målet for vægtstoprådgivningen er varigt vægttab eller vægtvedligeholdelse.

I uddannelsen er der særlig vægt på rådgivning af svært overvægtige personer inden for følgende befolkningsgrupper: personer uden for arbejdsmarkedet, svært overvægtige gravide og nybagte mødre, særligt udsatte erhvervsgrupper, samt personer af anden etnisk oprindelse end dansk.

Læs mere her

tags: uddannelse, Sundhedsstyrelsen, overvægtig, arbejdsmarked,

søndag den 17. juli 2011

Erhvervsrettede og praksisorienterede videregående uddannelser er mest populære

Igen i år er antallet af ansøgninger til de videregående uddannelser steget, og ansøgerne er yngre end tidligere. De erhvervs- og professionsrettede uddannelser er mest populære.

Flere unge vil have en videregående uddannelse, og de begynder tidligere på uddannelsen. De erhvervsrettede og praksisorienterede uddannelser er de mest populære blandt ansøgerne.

Det viser ansøgerstatistikkerne fra Den Koordinerede Tilmelding 2011. Ved fristen den 5. juli havde 75.161 søgt optagelse på en videregående uddannelse. Det er ny rekord og en stigning på knap 10 procent siden 2010.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen er tilfreds med den store søgning.

?Det glæder mig, at de unge i høj grad vælger erhvervsrettede og praksisorienterede uddannelser. De er typisk præget af lavere frafald og hurtigere gennemførsel, og der er gode karrieremuligheder i uddannelserne. De studerende får kompetencer, som kan anvendes direkte på arbejdsmarkedet. Det har dansk økonomi hårdt brug for. Det er også positivt, at så mange søger ind på uddannelser, der er rettet mod det private arbejdsmarked. Og så har de unge for alvor har taget budskabet til sig om at komme hurtigt i gang med en uddannelse. Jo hurtigere, de kommer i gang, jo hurtigere kan de komme ud og bidrage til samfundet og forsørge sig selv,? siger Troels Lund Poulsen.

Over halvdelen søger ind på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Disse uddannelser hører under Undervisningsministeriets område, og uddannelsesinstitutionerne opnår i forhold til 2010 en fremgang på knap 13 procent.

De unge fortsætter tidligere års tendens til at gå hurtigere i gang med en videregående uddannelse efter deres studentereksamen. Andelen af unge, som er under 21, når de søger ind, er steget fra 23 procent i 2006 til knap 30 procent i år.

Pædagoguddannelsen er stadig landets mest populære, videregående uddannelse efterfulgt af sygeplejerskeuddannelsen og læreruddannelsen, men uddannelser, der retter sig mod det private arbejdsmarked, kan også notere en markant fremgang. Det gælder for eksempel uddannelserne til diplomingeniør, energiteknolog og finansøkonom.

Også nye uddannelser opnår stigende interesse fra ansøgerne. Det gælder blandt andre professionsbacheloruddannelsen i finans, der siden 2008 har mere end fordoblet ansøgertallet og professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration, der siden 2008 har firedoblet ansøgertallet.

Læs mere her

tags: 2010, 2011, 2008, økonomi, uddannelse, 2006, energi, studerende, uddannelsesinstitution, videregående uddannelse, sygeplejerske, arbejdsmarked, Undervisningsministeriet,

lørdag den 16. juli 2011

Unge søger fornuftigt i år

Søgningstallene til universiteterne tegner igen i år et positivt billede. I alt har 34.741 personer søgt ind på en universitetsuddannelse. Det er syv procent flere end i 2010, som er det hidtidige rekordår. Dermed er søgningen til universiteterne steget med knap en tredjedel siden 2006.

? Unge søger mere fornuftigt i år, end de har gjort tidligere. Flere søger i år ind på de naturvidenskabelige uddannelser, og flere søger ind på uddannelser væk fra landets to største byer. Begge er felter, hvor der traditionelt er ledige pladser hvert år. Det giver mig en forhåbning om, at vi kan optage flere unge i år på uddannelser, hvor der er brug for dem i fremtiden, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

Den endelige opgørelse over søgningen til landets otte universiteter i 2011 viser, at Aalborg Universitet og Syddansk Universitet sammen med IT-Universitetet oplever den største vækst i antallet af ansøgninger. Stigningen er på henholdsvis 28 procent, 18 procent og 35 procent. Landets to største universiteter oplever derimod ikke samme markante fremgang Københavns Universitet har en lille stigning på 2 procent. Og Aarhus Universitet har uændret søgning, 0 procent.

Selv om der i 2010 måtte afvises mange unge, så var der også ledige studiepladser. Sidste år var det i høj grad de naturvidenskabelige studiepladser, og studiepladser på Aalborg og Syddansk Universitet, der stod tomme. Netop på de naturvidenskabelige uddannelser er populariteten i år i kraftig vækst. Helt præcist er antallet af ansøgninger steget med 24 procent.

? De naturvidenskabelige uddannelser er i høj grad med til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Vi har i mange år haft et efterslæb, hvor det har været svært at tiltrække de unge. Det er derfor rigtigt positivt, at tendensen nu er, at flere unge søger de naturvidenskabelige uddannelser, siger Charlotte Sahl-Madsen.

? Regeringen har en målsætning om, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse. Jeg håber, at den brede søgning vil resultere i et rekordhøjt optag det ved vi den 30. juli. Sidste år indgik jeg en aftale med universiteterne om et øget optag i 2011 med 365 studerende. Jeg håber, at den proces, vi satte i gang sidste år, kan være med til at holde antallet af afviste nede. Danmark har brug for en højtuddannet arbejdsstyrke ikke mindst på det naturvidenskabelige område.

De 34.741 ansøgere vil få svar på, om de er blevet optaget lørdag den 30. juli 2011.

Læs mere her

tags: Aarhus Universitet, København, Danmark, 2010, 2011, uddannelse, Aalborg, Aalborg Universitet, 2006, Syddansk Universitet, studerende, videregående uddannelse, naturvidenskab, videnskab, videnskabsminister,

fredag den 15. juli 2011

Konferen Positiv Psykologi på Radisson Blu - Både i København & i Århus

Positiv psykologi er det hotteste inden for psykologien og anvendes flittigt af psykologer, undervisere, ledere og konsulenter i det private og det offentlige.

Tilslutningen til Positiv Psykologi Konferencen på Radisson BLU i Aarhus og København er enorm - og vi har stadig få ledige pladser tilbage til begge konferencer.

HR-konsulenter, ledere og marketingansatte fra landets største private og offentlige virksomheder har allerede tilmeldt sig, og det vil glæde os, hvis I også har lyst til det, at deltage.

Konferencen udbydes i samråd med Camilla Raymond og Morten Ejlskov, som begge er psykologer, erfarne konsulenter og tilknyttet Københavns Universitet og Handelshøjskolen i København. Læs mere om kursusdagen på nedenstående links:

Aarhus: www.probana.com/invitation.psykologiaarhus.htm
København: www.probana.com/invitation.psykologi.htm

Pga. den store interesse for konferencen kan vi tilbyde en rabat på 5.500 kr., således deltagerprisen bliver på blot 2.500 kr. ekskl. moms. Tilmelder I jer tre fra samme virksomhed bliver prisen i alt: kr. 6.000,- ekskl. moms.

Tilmelding skal ske direkte på www.probana.com/invitation.psykologi.htm eller hos amalie.jensen(at)probana.com

Læs mere her

tags: København, Handelshøjskolen, Århus, virksomhed, moms, HR-konsulent, psykologi,

torsdag den 14. juli 2011

Studenterhuset planlægger stor studiestart på Københavns Universitet

Københavns Universitet (KU) har netop modtaget det største antal ansøgere nogensinde. 16.816 ansøgere har søgt ind på KU. De nye studerende får svar på deres uddannelsessøgning i slutningen af juli.

Studenterhuset ved Københavns Universitet er de studerendes kulturhus af og for studerende. Studenterhuset glæder sig til at byde de nye studerende velkomne til det nye liv som studerende i København.

Direktør for Studenterhuset Hassel Löfstedt udtaler:
?I Studenterhuset ser vi meget frem til at byde de mange nye studerende velkomne og give dem en rigtig god start på deres studieliv. Vi er i fuld gang med at planlægge efterårets aktiviteter, som kommer til at byde på en lang række af fredagsbare, koncerter, faglige arrangementer og meget mere i vores hyggelige café. Vi har netop gennemgået en omfattende renovering, så det er et nyt og flot hus, der møder de studerende.?

I august og september afholder Studenterhuset blandt andet store arrangementer for de nye studerende og deres tutorer.
D. 15. august står Studenterhuset for RUS-arrangementet i samarbejde med Studenterrådet ved Københavns Universitet for alle nye studerende. Her vil de nye studerende for første gang møde deres nye studiekammerater og tutorer.

D. 2. september afholder Studenterhuset, Studenterrådet og Københavns Universitet i fællesskab den traditionsrige Immatrikulation for de nye studerende. De studerende vil først trykke rektor i hånden i KU?s flotte festsal, feste i Lindegården og herefter blive fordelt på fem gårde i Indre By til en minifestival for alle studerende.

Hassel Löfstedt udtaler yderligere:
?RUS-arrangementet og Immatrikulationen vil være med til at skabe de bedste rammer for studiestarten på Københavns Universitet. Med årets Immatrikulation har vi nytænkt det flotte, traditionelle arrangement og foldet det ud til en festival, der blander gamle traditioner med hygge, Københavns bedste dj?s og glade studerende.?

For yderligere kontakt vedrørende Studenterhusets aktiviteter kontakt direktør Hassel Löfstedt.
Hvis man ønsker at følge en studerende, tutorer eller ønsker at dække arrangementerne i studiestarten kontakt da også Hassel Löfstedt.
Alternativt Lise Dalmeijer: 50747615 og info@studenterhuset.com.


Læs mere her

tags: København, direktør, uddannelse, koncert, studerende, rektor,

onsdag den 13. juli 2011

Håndværket motiverer de unge til at uddanne sig

Flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse, hvis de ved, hvad de vil arbejde med, hvis de skoletrætte møder en undervisning, der har et praktisk indhold, og hvis de bogligt stærke får flere udfordringer. Det viser en ny undersøgelse fra AKF, Anvendt KommunalForskning.

Hvis man vil have flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse end de 52 %, der gennemfører i dag, skal man sætte ind på flere fronter. Mere praktisk undervisning til de skoletrætte, flere udfordringer til de bogligt stærke og fokus på erhvervsvejledning frem for uddannelsesvejledning, er nogle af de vigtigste redskaber. Det viser en ny undersøgelse, AKF har lavet for Undervisningsministeriet, der har set på hvilke værdier, interesser og holdninger, de unge på erhvervsuddannelserne har.

Fokus på jobbet
En af nøglerne til at få flere unge til at færdiggøre en uddannelse er, at de bliver afklarede med hensyn til ønsker og forudsætninger for et job. Den afklaring ville kunne fremmes allerede i folkeskolen gennem vejledning om job- og karrieremuligheder i stedet for uddannelsesvejledning.

? For mange af de unge, der søger ind på erhvervsuddannelserne, er uddannelsen ikke et mål i sig selv, men en vej til at få et arbejde. Det motiverer og fastholder dem, når de ved, hvad de vil arbejde med bagefter. Det er tydeligt, at interessen for håndværket er en motiverende drivkraft. Mangel på praktikpladser virker derfor også demotiverende på de unge, siger forskningsleder i AKF, Torben Pilegaard Jensen, der står bag undersøgelsen.

Praktisk indhold er vigtigt
Undersøgelsen viser, at op mod hver tredje af dem, der gennemfører en erhvervsuddannelse, havde ringe boglige færdigheder, da de forlod folkeskolen, og at mange var skoletrætte. Erhvervsskolerne har altså succes med at motivere og fastholde netop denne gruppe gennem den praktiske tilgang til læring.

? Erhvervsskolerne er blevet langt bedre til at give undervisningen et praktisk indhold, og det betyder, at de skoletrætte får positive oplevelser og lyst til at dygtiggøre sig, siger Torben Pilegaard Jensen.

Fasthold de dygtigste
En anden gruppe, der søger ind på erhvervsuddannelserne, har boglige færdigheder på niveau med dem, der søger en gymnasial uddannelse. De falder fra, hvis der ikke er udfordringer nok og vil formodentlig kunne motiveres af bedre muligheder for videre uddannelse efter erhvervsuddannelsen.

? Der er behov for differentieret undervisning, niveaudeling og gode muligheder for videre uddannelse for også at udfordre de bogligt stærke elever. På den måde vil erhvervsuddannelserne formodentlig også opnå større prestige og tiltrække flere af de elever, der i dag vælger gymnasiet, siger Torben Pilegaard Jensen.

Kontakt
Forskningsleder i AKF Torben Pilegaard Jensen, tlf.: 43 33 34 70, mobil: 61 27 96 44
Forskningsassistent i AKF Britt Larsen, 43 33 34 36

Læs mere
Torben Pilegaard Jensen og Britt Østergaard Larsen (2011): Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. Værdier, interesser og holdninger : http://bit.ly/qLZ6Gh

###

Læs også
Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet (Rapport, 09.07.2011) : http://bit.ly/qLZ6Gh

Læs mere her

tags: 2011, uddannelse, folkeskole, gymnasiet, Forskning, erhvervsuddannelser, praktikplads, undervisning, arbejdsmarked, Undervisningsministeriet,

tirsdag den 12. juli 2011

Sikkerhedsstyrelsens direktør skal være ny universitetsdirektør på SDU

Den. 1. september fratræder Jacob Schmidt stillingen som direktør i Sikkerhedsstyrelsen efter tre år på posten. Han er nemlig udnævnt til ny universitetsdirektør for Syddansk Universitet. Jacob Schmidt skifter dermed kontor fra styrelsens historiske bygninger i Nørregade i Esbjerg til kontor på SDU i Odense blot få kilometer fra sit og familiens hjem.

Jacob Schmidt har sat markante spor i Sikkerhedsstyrelsen i form af ny strategi og ny organisation. Det har sikret en lang række flotte resultater både nationalt og internationalt på det sikkerhedstekniske område.

Sikkerhedsstyrelsen har siden opstarten i 2004 fået en lang række nye opgaver. Sikkerhedsstyrelsen, der er en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet, arbejder i dag med teknisk sikkerhed inden for el, gas, vvs, kloak, fyrværkeri og generel produktsikkerhed som legetøj, lamper med mere. Nye områder for styrelsen er metrologi, ædelmetalkontrol og eleftersyn, der fra februar bliver obligatorisk ved hushandler, hvis man vil have en ejerskifteforsikring. Det betyder også, at styrelsen er vokset fra 75 medarbejdere i 2004 til cirka 120 i dag. Det er derfor en veltrimmet styrelse, som Jacob Schmidt forlader.

- 'Da jeg for tre år siden kom til styrelsen fra en stilling som underdirektør i DSB var jeg usikker på, hvad det ville betyde at indtræde i en statslig styrelse. Virkeligheden har vist, at den kompetence, der er i Sikkerhedsstyrelsen har langt overgået mine forventninger. Sammen med det har den professionalisme, jeg har oplevet i Økonomi- og Erhvervsministeriet været meget lærerigt. Mine fordomme blev gjort til skamme, samtidig med, at jeg fik opfyldt mit ønske om at komme tilbage til det syddanske', siger Jacob Schmidt.

40-årige Jacob Schmidt er født og opvokset i Esbjerg, og vil fortsat være at finde i det sydlige Jylland, da Syddansk Universitet har campus både i Esbjerg, Kolding og Sønderborg. Netop det regionale fokus ligger ham meget på sinde.

---

ERHVERVSERFARING

Sikkerhedsstyrelsen Direktør (2008 - 2011)

DSB Underdirektør (2003 - 2008)

Afdelingschef TDC (1999 2003)

UDDANNELSE

HD(Organisation), Syddansk Universitet Odense (2002 ?2005)

Servicebranchens Chefakademi, Handelshøjskolen i København (2001 ?2002)

Civilingeniør, Danmarks Tekniske Universitet (1998 1999)

International Maskiningeniør, Esbjerg Teknikum (1991 1995)

Læs mere her

tags: København, direktør, Esbjerg, 2002, 2003, Danmark, 2011, 2008, Handelshøjskolen, Odense, 2001, 1995, TDC, DSB, Jylland, 1991, Kolding, 1998, Sønderborg, Syddansk Universitet, campus, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet., strategi, organisation,

mandag den 11. juli 2011

Regeringen styrker fokus på digitale løsninger til uddannelsessektoren

For at indfri de ambitiøse målsætninger om it i uddannelserne har regeringen besluttet at refokusere UNI?C?s opgaveportefølje.

Regeringen har besluttet, at UNI?C fremover skal koncentrere sig om at opnå følgende tre målsætninger:

Øget anvendelse af it i undervisningen
Sammenhængende ministeriel styring og opgaveløsning, herunder etablering af et samlet datavarehus for uddannelserne
Understøttelse af effektiv institutionsdrift.
Refokuseringen sker på baggrund af en budgetanalyse af UNI?C.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen fastslår, at UNI?C udbyder en række produkter, som er helt centrale for uddannelsessektoren i forhold til undervisning og administration, og han glæder sig over beslutningen.

?Analysen har vist, at UNI?C besidder en særlig kompetence og viden om it og undervisning. Den har også vist, at der er behov for en mere fokuseret indsats, hvis vi skal indfri de målsætninger, som regeringen har for it-anvendelsen på skolerne. Det betyder, at UNI?C fremover vil indtage en stærkere rolle som strategisk aktør, der lægger sporene for fremtidens anvendelse af it i uddannelsessektoren til både pædagogisk og administrativ brug. Rammerne for at indfri regeringens ambitioner er således blevet styrket,? siger Troels Lund Poulsen.

Budgetanalysen af UNI?C blev gennemført af Deloitte Business Consulting i perioden 2010-2011 på initiativ af Undervisningsministeriet og Finansministeriet. Budgetanalysens resultater og anbefalinger kan læses i de to rapporter nedenfor.

Yderligere oplysninger
Anders Rokkjær, Fuldmægtig, Tlf. 3392 7340, anrok1(at)uvm.dk
Peter Arnfeldt, Særlig rådgiver, Tlf. 4055 8005, pearn1(at)uvm.dk

Læs mere her

tags: 2010, 2011, uddannelse, regeringen, regering, strategi, undervisning, Undervisningsministeriet,

100 mio. kr. til unge ledige

KL hilser det velkommen, at et bredt flertal i Folketinget i går indgik en politisk aftale om en styrket indsats over for unge ledige. KL lægger især vægt på, at der med aftalen bliver bedre mulighed for uddannelse, jobrotation og fokus på flere praktikpladser.

?Det er godt, at Folketinget lever op til sit ansvar. For det er et stort samfundsproblem, at så mange unge ikke kan finde arbejde. Denne aftale løser ikke ungdomsarbejdsløsheden, men den skærper fokus på de unge?, siger Erik Nielsen, formand for KL?s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

Aftalen indeholder 12 initiativer til i alt 100 mio. kr. og er indgået mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne.

KL lægger især vægt på initiativerne omkring målrettet uddannelse af unge, jobrotation og en intensiveret kampagne for flere praktikpladser.

?Det er selvfølgelig usikkert, om endnu en kampagne kan løse det store problem med manglen på praktikpladser i de private virksomheder. Men det er da værd at prøve?, siger Erik Nielsen.

Et tidligere forslag fra regeringen om, at unge ledige skulle til endnu flere obligatoriske samtaler med jobcenteret er ikke med i aftalen.

?KL er glad for, at man har droppet det forslag. De unge har brug for jobsamtaler med en virksomhed, de har ikke brug for flere standardiserede samtaler med jobcenteret?, siger Erik Nielsen.

Denne politiske aftale er en udvidelse af de to tidligere ungepakker, som KL sammen med kommunerne allerede er godt i gang med at føre ud i livet.

Læs mere her

tags: Venstre, Dansk Folkeparti, arbejdsløshed, Socialdemokrater, politi, uddannelse, regeringen, ungdomsarbejdsløshed, Folketinget, virksomhed, arbejdsløs, regering, praktikplads, jobsamtale,

lørdag den 9. juli 2011

Ny uddannelse styrker dansk ernæringsrådgivning

Til efteråret starter et uddannelsesforløb, der henvender sig til folk, der vil styrke deres kompetencer inden for kost- og ernæringsrådgivningen. Det kan være kostvejledere, personlige trænere, ekspedienter i materialistforretninger og apoteker samt medarbejdere i medicinal- og fødevareindustrien. Kurset udbydes af kursusvirksomheden Probana med undervisere fra LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Underviserne på uddannelsen er forskere fra Institut for Human Ernæring på LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet. Det faglige fokus vil bl.a. ligge på tre kerneområder: Næringsmangler i Danmark, behov hos særlige risikogrupper og forebyggelse og behandling af overvægt og type 2 diabetes:
"Den voksende erkendelse i befolkningen af næringsstoffers og fødevarers betydning for vores sundhed og trivsel stiller stigende krav til de fagfolk, der rådgiver og beskæftiger sig med ernæring og sundhed. Potentialet for at sygdomsforebygge og behandle med kost og kosttilskud bliver ikke udnyttet optimalt i dag, og vi håber derfor, at uddannelsesforløbet vil bidrage til, borgerne lettere kan få adgang til viden på området", siger professor, dr. med Arne Astrup fra LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet

Direktør for Probana, Peter Jensen, siger: "Uddannelsen vil klæde deltagerne på til at kunne yde kompetent rådgivning omkring kost- og ernæring. Samtidig vil kurserne blive relateret direkte til deltagernes egne, daglige arbejdsopgaver gennem cases og praktiske eksempler". Efter uddannelsesforløbet får alle deltagere eksklusiv adgang til et online dialogforum, hvor man kan sparre og idéudveksle med de forskere, eksperter og fagfolk, der har bidrager under kursusforløbet.

Yderligere oplysninger om kurset kan fås ved at rette henvendelse til Probana på tlf. 45 76 58 58 eller e-mail probana@probana.com.


Læs mere her

tags: København, Danmark, uddannelse, medicin, virksomhed, diabetes, kursusvirksomhed, videnskab, Probana, kursusforløb,

fredag den 8. juli 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Sådan holder NNIT fast på de erfarne: Hårde tekniknørder får bløde kurser

Sådan holder NNIT fast på de erfarne: Hårde tekniknørder får bløde kurser
Version2 på sommertour: Forhandlingsteknik, personlig udvikling og andre bløde kurser bliver nu et fast tilbud til de dygtigste og mest erfarne teknikere hos NNIT.
Læs mere her

25,5 mio. kr. til forskning på de kunstneriske uddannelser

Kulturminister Per Stig Møller fordeler 25,5 mio. kr. i perioden 2011-2014 til forskning på de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner.

Midlerne skal styrke forskningen, der hvor kreativitet og innovation er kernekompetencer og øge forskningssamarbejdet.

Kulturminister Per Stig Møller siger:

?Vi skal i Danmark leve af viden og innovation. Her har forskningen og den kunstneriske udvikling på de kunstneriske uddannelser meget at byde på. Jeg er sikker på, at 25,5 mio. kr. vil styrke området markant som en nødvendig investering i fremtidens vækst og konkurrencekraft.

Jeg forventer, at midlerne vil være med til at styrke den kunstneriske forsknings placering og bidrag til vidensudviklingen i Danmark.

De fusionerende uddannelsesinstitutioner arbejder i øjeblikket intenst med at styrke de faglige samarbejder på alle niveauer. Det er vigtigt at fremme udforskningen af de fælles faglige berøringsflader mellem konservering, arkitektur og design med et løft af forskningen.?

Tværfaglige forskningssamarbejder

Der udmøntes i perioden 2011-2014 6 mio. kr. til tværfaglige forskningssamarbejder på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Til at fremme forskningssamarbejdet mellem fagligt beslægtede institutioner gives i perioden 8 mio. kr. til fælles forskningsprojekter ved de 4 musikkonservatorier og 4 mio. kr. til fælles forskningsprojekter ved Arkitektskolen Aarhus og Designskolen Kolding.

Til styrkelse af eksisterende forskning ved Det Informationsvidenskabelige Akademi og Kunstakademiets Billedkunstskole gives 2 mio. kr. til hver institution.

Derudover reserveres 3,5 mio. kr. til ph.d. stipendier, der udmøntes via en kommende fælles ph.d.-skole for Kulturministeriets uddannelser.

Fordeling af midlerne

Midlerne fordeles i 2011-2014 på baggrund af Globaliseringsaftalen og aftalen om udmøntning af UMTS-midlerne, hvor der er afsat i alt 17,5 mio. kr. til udmøntning i 2011 og yderligere 8 mio. kr. i 2012.

Yderligere oplysninger :

Afdelingschef Steen Kyed
Kulturministeriet, tlf.: 33 92 98 21

Presse- og kommunikationsmedarbejder Karen Dyssel
Kulturministeriet, tlf.: 33 92 08 20

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, Kulturministeriet, Per Stig Møller, uddannelse, kunst, Kolding, 2012, kreativ, uddannelsesinstitution, konkurrence, innovation, 2014, Ford, videnskab, kommunikation,

torsdag den 7. juli 2011

Arbejdsløse får nu bedre aktivering

Flere arbejdsløse får virksomhedsrettet aktivering. I maj var godt halvdelen af alle aktiveringstilbud virksomhedsrettede. Et halvt år tidligere var det kun godt fire ud af ti. Dermed får godt 8.700 flere arbejdsløse et virksomhedsrettet aktiveringstilbud end i november. Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som har belyst aktiveringsindsatsen efter at refusionerne blev lagt om i efteråret 2010.

Samtidig viser ny forskning, at virksomhedsrettet aktivering har gode effekter og er den rigtige vej til at få ledige i job.

Aktiveringstjekket, som beskæftigelsesminister Inger Støjberg satte i værk for præ-cist et år siden, har fået luget ud i den nytteløse aktivering og sendt flere arbejdsløse ud på landets virksomheder i job med løntilskud eller virksom-hedspraktik. Det er sket ved at omlægge refusionerne, så kommunerne i dag får en høj refusion, når de giver arbejdsløse tilbud ude på virksomhederne.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg glæder sig over, at arbejdsløse i dag får bed-re aktivering:

- Vi ser lige nu, at langt flere arbejdsløse får tilbud på virksomhederne. Jeg er rigtig glad for, at kommunerne meget hurtigt har fået omlagt aktiveringsindsatsen. For et tilbud på en virksomhed er for langt de fleste den bedste måde at komme tilbage i job.

- To helt nye undersøgelser bekræfter, at virksomhedsrettet aktivering har gode effekter, og får arbejdsløse hurtigere i job. Det viser, at det var rigtigt, at vi i efteråret omlagde refusionerne, så det ikke længere kan betale sig for kommunerne at sende arbejdsløse på billige massekurser.

- Selvom det går den rigtige vej med at give arbejdsløse meningsfuld aktivering, så er der stadig et potentiale i nogle kommuner for at få indsatsen endnu mere virk-somhedsrettet, siger Inger Støjberg.

Professor Michael Svarer og Michael Rosholm har netop færdiggjort et stort review som bekræfter, at privat løntilskud hjælper folk i job og ud af arbejdsløshed. Samtidig viser rapporten, at der også ser ud til at være positive virkninger af virksomhedspraktik.

Anvendt KommunalForskning (AKF) har offentliggjort en undersøgelse, som viser, at et job med løntilskud virker effektivt, når indvandrere fra ikke-vestlige lande skal ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere her

tags: arbejdsløshed, 2010, indvandrere, virksomhed, arbejdsløs, løntilskud, Forskning, beskæftigelse, arbejdsmarked, beskæftigelsesminister,

onsdag den 6. juli 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Ansøgninger er strømmet ind til ingeniøruddannelserne

Ansøgninger er strømmet ind til ingeniøruddannelserne
Universiteter og ingeniørhøjskoler har fået markant flere ansøgninger end sidste år fra unge, der gerne vil læse til ingeniør. Det er skønt - men ingeniørmanglen er ikke aflyst, siger IDA.
Læs mere her

Indførelse af ordninger til sikring af pilotelevers indbetaling for undervisning

Trafikstyrelsen vil fra juli 2011 indføre en række frivillige ordninger, så elevernes forudbetaling for deres undervisning bedre kan sikres. Det sker på baggrund af de uheldige tilfælde, hvor danske flyveskoler er lukket, og hvor pilotelever som konsekvens har mistet deres forudbetaling for undervisning.

Ordning 1:

Den såkaldte ?good practice? ordning består af følgende:

Betaling og undervisning skal så vidt muligt udveksles samtidigt,
eleverne skal præsentere en bankgaranti for hele uddannelsens pris, og
flyveskolen skal præsentere en ubetinget bankgaranti på f.eks. 150.ooo kr. pr. elev, dog minimum 1.000.000 kr. pr. flyveskole.

Ordning 2:

Flyveskolerne underskriver en ?tro og love erklæring?, hvor det fremgår, at flyveskolen ikke modtager forudbetaling for undervisningen.

Begge ordninger vil blive offentliggjort på Trafikstyrelsens hjemmeside med angivelse af hvilke skoler, der opfylder hvilke af ovenstående ordninger.

Transportminister Hans Christian Schmidt udtaler i denne sammenhæng:

-Jeg er meget glad for, at Trafikstyrelsen nu indfører ordninger, der sikrer, at piloteleverne ikke kommer økonomisk i klemme, hvis flyveskolen må lukke. Det kan have betydelige økonomiske konsekvenser for den enkelte elev, og for nogle betyde, at de helt må opgive at gennemføre deres uddannelse.

-Når ordningerne er etableret, kan eleverne gå ind på Trafikstyrelsens hjemmeside og undersøge, om flyveskolerne er med i de frivillige ordninger, og det giver alt andet lige eleverne bedre beskyttelse og bedre information, når de skal vælge et uddannelsessted.

Læs mere her

tags: 2011, økonomi, uddannelse, undervisning,

tirsdag den 5. juli 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Unge i kø til ingeniørhøjskolen

Unge i kø til ingeniørhøjskolen
Ingeniørhøjskolen i Århus har fået så mange ansøgninger om optagelse, at der ikke er plads til alle de nye studerende.
Læs mere her

Mere end 12.000 unge har allerede bestilt et HyperCard

Lige nu har ca. 12.500 alene hos DSB bestilt det nye HyperCard, der er målrettet unge på en ungdomsuddannelse, og som for kun 300 kroner om måneden giver fri kollektiv transport i eget takstområde og halv pris på rejser i resten af landet. Dermed overgår det langt salget af det gamle Ungdomskort.

HyperCard'et træder i kraft 1. august og giver for 300 kroner om måneden alle indskrevet på en ungdomsuddannelse fri kollektiv transport i eget takstområde (ca. på størrelse med de gamle amter) samt transport til og fra skole uanset placering. Kortet giver desuden mulighed for at bruge den kollektive transport i resten af landet til halv pris, for eksempel metroen og S-toget, hvis man besøger København.

- Vi ser nu de første positive tegn på, at de unge flittigt tager deres nye muligheder i brug. Det glæder mig både på deres egne og den kollektive trafiks vegne, for jeg tror på, at en hel generation af vores unge nu får erfaring fra den kollektive trafik på egen krop. Det gælder både til og fra skole, men også til fritidsaktiviteter og weekendrejser i hele landet. Det kan blive et vigtigt bidrag til, at flere vil fortsætte de gode vaner også når ungdomsuddannelsen en dag slutter. Det bliver således et effektivt middel til både at reducere trængsel og formindske forurening - og så glæder det mig, at det sker gennem et frivilligt tilvalg frem for straf til andre transportformer, siger Hans Christian Schmidt.

Fakta:

HyperCard kan købes af alle unge, der er indskrevet på en ungdomsuddannelse (gymnasium, VUC, SOSU-skole mv.).

HyperCard er iværksat som en forsøgsordning for en 2-årig periode fra 1. august 2011 til 31. juli 2013.

HyperCard kan bestilles på www.hypercard.dk

HyperCard giver adgang til al kollektiv transport i hjemtakstområdet, adgang til de relevante zoner i nabotakstområdet, hvis skole og bolig ligger i forskellige takstområder samt rabat på kollektiv trafik i resten af landet, svarende til de samme vilkår, der gælder med DSB's WildCard.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Søren Lauridsen på 30 63 77 23

Læs mere her

tags: København, 2011, 2013, uddannelse, DSB, metroen, S-tog, weekendrejse,

mandag den 4. juli 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Rambøll: Vi skal nå 2000 ansatte i Indien

Rambøll: Vi skal nå 2000 ansatte i Indien
Rambøll vil de kommende år udvide og opruste aktiviteterne i Indien. Dels for at understøtte europæiske aktiviteter og dels for at gafle en del af de massive investeringer i infrastruktur i landet.
Læs mere her

Eliteidrætsudøvere skal fastholdes i idræt og uddannelse

Mere information, dialog og koordinering skal fastholde unge eliteidrætsudøvere i idrætten og i uddannelserne. Det er konklusionen i en rapport fra arbejdsgruppen om eliteidræt i ungdomsuddannelserne.

Viden og vilje er de væsentligste udfordringer, når udøvere af eliteidræt skal tage en ungdomsuddannelse og samtidig fastholde deres fokus på idrætten.

Udfordringerne kan blandt andet løses gennem mere information og dialog samt koordinering mellem forbund, skoler, virksomheder, forældre og elever.

Det er konklusionen i en rapport udarbejdet af arbejdsgruppen om eliteidrætsudøvere i uddannelsessystemet.

Kulturminister Per Stig Møller er tilfreds med arbejdet.

?Det danske eliteidrætsarbejde er baseret på en etisk, social og samfundsmæssig forsvarlig tilgang. Derfor er det helt centralt, at eliteidrætsudøverne får mulighed for at skabe en karriere, der går på to ben et idrætsben og et arbejdsben. Rapportens styrke er, at den anviser konkrete løsninger, som bidrager til, at eliteidrætsudøvernes idrætskarriere kan gå hånd i hånd med deres civile karriere allerede i ungdomsuddannelserne,? siger Per Stig Møller.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen bakker op. Han fremhæver, at skoler, forbund og kommuner har en række muligheder for frivilligt at støtte op om eliteidrætsudøverne. Det arbejde kan fremmes.

?Rapportens anbefalinger ligger godt i tråd med regeringens arbejde for at udvikle talenter på alle planer. Alle børn og unge i det danske uddannelsessystem skal opmuntres, stimuleres og udfordres til at nå så langt som muligt på alle faglige niveauer og inden for alle fag. Vi skal medvirke til, at både eliteidrætsudøvere og andre talenter får en meningsfuld hverdag, hvor de kan udvikle og udfolde sig fagligt, samtidig med at de dyrker deres særlige interesseområde. Der skal også være plads til dem, der vil gøre en ekstra indsats uden for klasseværelset,? siger Troels Lund Poulsen.

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at den gennem drøftelser af problemstillinger og løsningsforslag inden for de eksisterende rammer har identificeret en række muligheder, som tidligere har været efterspurgt af forskellige aktører.

Arbejdsgruppen blev nedsat af undervisningsministeren og kulturministeren i 2010 og skulle undersøge mulige barrierer i den eksisterende ordning for eliteidrætsudøvere i ungdomsuddannelserne og komme med forslag til, hvordan barriererne kan overkommes inden for den eksisterende lovgivning og økonomiske ramme.

Gruppen har beskrevet 22 initiativer, som Team Danmark, Undervisningsministeriet, Danske Erhvervsskoler Lederne, Rektorforeningen, Erhvervsskolenetværk, kommunerne, den enkelte skole, og den enkelte elev hver især skal bidrage til.

Yderligere oplysninger
Torben Christoffersen, Kontorchef, Tlf. 3392 5444, tochr1(at)udst.dk
Birgit Gotenborg, Kontorchef, Tlf. 3392 6373, bigot1(at)udst.dk
Ingeborg Ellern Nielsen, Pressesekretær, Tlf. 3392 5057 / 2565 9299, ien(at)uvm.dk

Kulturministeriet
Kommunikationschef Michael Jannerup, Kulturministeriet, tlf. 24 69 64 21
Afdelingsleder Steen Kyed, Kulturministeriet, tlf. 33 92 98 21

Læs mere her

tags: Danmark, 2010, Kulturministeriet, økonomi, Per Stig Møller, uddannelse, lovgivning, regeringen, virksomhed, regering, klasseværelse, undervisningsminister, Danske Erhvervsskoler, undervisning, Undervisningsministeriet,

søndag den 3. juli 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Fredag stoppede Jesper hos Nokia - lørdag tapede han eget firmaskilt op

Sådan! leder du på 40 timer
Balance mellem familie- og arbejdsliv står højt på mange lederes ønskeliste. Her får du forfatter Trine Koldings bedste råd til, hvordan du som leder får din arbejdstid ned på 40 timer om ugen.
Læs mere her

Hasterkulturen gør lederen ineffektiv
Der er behov for et opgør med myten om, at man ikke kan være leder på normal tid. Lange arbejdstider kunne jo skyldes, at lederen ikke er tilstrækkelig effektiv, påpeger forfatter Trine Kolding i ny bog.
Læs mere her

Den administrerende direktør smutter 16.30
Knaphed på tid øger kreativiteten, mener den administrerende direktør i Rosendahl Design, Henrik Rosendahl, der bevidst holder sin arbejdstid på 40 timer ugentligt. Også selv om han indimellem må forlade et møde midt i en heftig diskussion.
Læs mere her

Fredag stoppede Jesper hos Nokia - lørdag tapede han eget firmaskilt op
Ingeniør Jesper Andersen fortæller om 54 hektiske timer på Startup Weekend Copenhagen, der sidste weekend forvandlede ham fra fyret sourcing manager i Nokia til iværksætter med en ny virksomhedsidé.
Læs mere her

Præcisering af ansøgningskriterier for Modelkommuneprojekt unge, alkohol og stoffer

Sundhedsstyrelsen har d. 31. maj 2011 opslået satspuljen, Modelkommuneprojekt unge, alkohol og stoffer, med ansøgningsfrist den 15. september kl. 12.00. Et kriterium for at ansøge om puljemidler er, at der i den pågældende kommune er placeret minimum 6 institutioner eller uddannelsescentre, som udbyder ungdomsuddannelseskurser. 26 kommuner er på baggrund af en opgørelse af ungdomsuddannelsessteder fra Undervisningsministeriet blevet inviteret til at søge puljemidlerne.

Sundhedsstyrelsen er efterfølgende blevet opmærksom på, at opgørelsen af ungdomsuddannelsessteder ikke inkluderer private uddannelsesinstitutioner. Desuden at der eventuelt kan være behov for en vurdering af det enkelte uddannelsessted, idet uddannelsesinstitutioner kan have afdelinger i flere kommuner.

Sundhedsstyrelsen skal derfor oplyse, at alle kommuner, såvel indbudte som ikke indbudte, med minimum 6 institutioner eller uddannelsescentre, som udbyder ungdomsuddannelseskurser, kan sende en ansøgning. Ønsker kommunen at sende en ansøgning og er kommunen ikke særskilt indbudt blandt de 26 kommuner, skal der forud sendes en indledende ansøgning til Sundhedsstyrelsen, hvori kommunens institutioner og uddannelsescentre, som udbyder ungdomsuddannelseskurser, ridses op.

Den indledende ansøgning sendes til Anne Rygaard Hjorthøj, arb@sst.dk, telefon 72 22 77 47.

Læs mere her

tags: 2011, uddannelse, Sundhedsstyrelsen, uddannelsesinstitution, Undervisningsministeriet,