10.000 skoleelever indtager Tivoli

10.000 skoleelever fra hele landet er klar til Faglige Dage i Tivoli, der starter mandag den 9. maj. Her skal de lave forsøg i forlystelserne i en helt anden skala end den, de kender fra klasseværelset. Tilmeldingerne fra skolerne tikker fortsat ind til de Faglige Dage og sidste års succes er allerede tangeret. Afsættet for dagene er natur/teknik med udgangspunkt i sanserne. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, bakker op omkring initiativet og åbner officielt de Faglige Dage, der finder sted fra den 9. - 19. maj.

"Lærerne har ansvaret for elevernes undervisning. Det hverken kan eller vil vi løbe fra, men det er dejligt, når Tivoli og andre gennem inspiration og motivation er med til at understøtte vores vigtige arbejde," siger Anders Bondo Christensen, der er formand i Danmarks Lærerforening.

Hvordan føles tyngdekraften i Rutschebanen, når du har bind for øjnene og propper i ørene, eller hvad betyder lugtesansen for hukommelsen Det er nogle af de ting, skoleeleverne skal gøre rede for til Faglige Dage i Tivoli. Der skal også løses opgaver i forbindelse med Pantomimeteatret og registreres eventyr ombord i forlystelsen Den flyvende Kuffert. Med forsøg og interaktive opgaver får skoleeleverne en skoledag med høj faglighed og nye oplevelser med naturvidenskab. Ved hjælp af sanser, målinger og beregninger får eleverne mulighed for at skærpe appetitten for de naturvidenskabelige fag. Alle opgaverne lever op til skolens fælles mål og er udarbejdet af faglærere suppleret med nyeste viden fra DONG Energy.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen hilser initiativet velkommen med ordene:
Danmark har brug for flere, der interesserer sig for fysik, kemi og andre naturvidenskabelige fag. Det er vigtigt, at vi har unge, som vil uddanne sig til for eksempel ingeniører, bioteknikere og læger. Gode oplevelser med naturvidenskab kan motivere eleverne til at lære mere. De Faglige Dage i Tivoli er et initiativ, der på en sjov måde kan være med til skærpe elevernes interesse for naturvidenskab, siger undervisningsminister Troels Lund Poulsen.

TIP: Skulle du have lyst til at lave en historie om skoleelever i dit område, så kontakt mig. Jeg formidler gerne kontakten til en skole, der kunne være interessant for dig.

Fagligt samarbejde
Alle opgaverne er blevet til i tæt samarbejde med Metropol, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), DONG Energy samt kvalificerede faglærere inden for fysik og natur/teknik, der har den daglige erfaring med eleverne. Opgaverne lever op til Fælles Mål for folkeskolerne samt gymnasiernes læreplaner.

Særlig pris til skoler og gymnasier
I kraft af Tivolis samarbejde med DONG Energy er prisen 50 kr. pr. elev inkl. entré og Turpas. For 4. til og med 6. klassetrin foregår Faglige Dage alle hverdage fra d. 9. maj til 19. maj.

Efter sommerferien vender Faglige Dage tilbage, og denne gang gælder det 7. - 10. klasse samt gymnasieelever. Det er fra d. 5. september til d. 22. september. Dog er gymnasieelevernes sidste dag først d. 23. september.

Program for åbningsdagen den 9. maj 2011
Kl. 10:40 Tivoli-Garden spiller ved Tivolis Hovedindgang
Kl. 10:45 Velkomst ved økonomidirektør Claus Dyhr, Tivoli
Kl. 10:50 Tale ved Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Kl. 10:55 Tale ved Allan Schefte, salgsdirektør DONG Energy
Kl. 11:30 Anders Bondo Christensen skal en tur i Rutschebanen med bind for øjnene

Læs mere her

tags: Bond, direktør, Danmark, 2011, økonomi, Tivoli, kemi, DTU, klasseværelse, faglighed, folkeskole, DONG, undervisningsminister, motivation, sommerferie, naturvidenskab, videnskab, Danmarks Tekniske Universitet, undervisning,

Dagens nyheder - Læs bla. om Gode kolleger er godt for helbredet

Fakta eller fup om stress?
Måske hører du til dem, der har oplevet stress på din egen krop. Måske kender du nogen, som har. Uanset hvilke personlige erfaringer, du måtte have med stress, kan du teste din viden om emnet her.
Læs mere her

Det vil vi have på jobbet
Søde kollegaer er vitigere end høj løn, når vi søger nyt job
Læs mere her

Norsk arbejdsmoral er blevet dårligere
Hver anden nordmand mener, at arbejdsmoralen er blevet dårligere de seneste ti år
Læs mere her

Sådan bliver du mere effektiv
5 tip til hvordan du får mere fra hånden - uden at blive stresset
Læs mere her

Test dig selv: Når du dit karrieremål?
Hvor god er du til at finde på dine jobmål? Tag testen herunder og se, om du har potentiale til at nå, hvor du vil.
Læs mere her

Hollywood håner karrierekvinder
Kys karrieren farvel, hvis du vil være mor. Så entydigt er budskabet, når Hollywood fremstiller karrierekvinder.
Læs mere her

6 gode råd til CV'et
Et godt CV er første skridt på vejen til ønskejobbet. Så sørg for at minimere de typiske CV-fejl
Læs mere her

Unge ramt på lønningsposen
Krisen har ramt unge mellem 20 og 29 år på lønningsposen, viser nyeste lønstatistikker fra HK
Læs mere her

Så ryd dog op: Vi bruger år på oprydning
Så ryd dog op: I løbet af et helt arbejdsliv, bruger vi 585 dage på at rydde op på vores skriveborde.
Læs mere her

Gode kolleger er godt for helbredet
Ansatte med et godt forhold til kollegaer og chefer har et bedre helbred, viser ny forskning
Læs mere her

Nye skolenavne - fornyelse og tradition

Resultatet blev: Arresø, Frederiksværk og Hundested Skoler. Alle tre betegnelser er bundet op på store , ligeværdige og velkendte navne (også i kommunens omverden) og har en grundlæggende positiv signalværdi. Hundested og Frederiksværk er kommunens to største bysamfund og dermed de største områder for elevoptag. Arresø er kendt som Danmarks største sø (målt på areal), hvor en stor andel af søbredden ligger i Halsnæs Kommune. De tre forslag til skolenavne benyttes ikke andre steder i landet.

Halsnæs Byråd har vedtaget den ny struktur på skoleområdet. En ny struktur der betyder, at de eksisterende otte folkeskoler nedlægges og tre nye skoler med tre nye ledere oprettes pr. august 2011, men med undervisning på de hidtidige otte matrikler.

Oprettelsen af de tre nye skoler betyder, at der skulle findes tre nye navne.

Der har været stor interesse omkring arbejdet med den ny skolestruktur. Processen frem mod beslutning om de nye skoler har haft stor bevågenhed i kommunen blandt elever, forældre og medarbejdere på skoleområdet.

En næsten tilsvarende interesse er set i forbindelse med navngivningen af de tre nye skoler, hvor det har været oplagt at få input til skolenavne fra de direkte berørte parter, nemlig elever, deres forældre og skolernes medarbejdere.

Der er lagt mange forslag på bordet, hvor en arbejdsgruppe med blandt andre de tre nye skoleledere har drøftet de indkomne forslag. Arbejdsgruppen har vurderet navneforslagene under hensyntagen til kommunens retningslinjer og kriterier for navngivning af kommunale virksomheder samtidig med, at de nye navne skal signalere et afgørende hensyn til og respekt for både de store fællesskaber (de tre nye skoler) og de små fællesskaber (de eksisterende otte matrikler). Der er fuld enighed om navnene, som i sidste instans er godkendt af direktionen den 14. april 2011 og forelagt Udvalget for Familie og Børn den 27. april 2011.

Valget af de nye navne er herefter faldet på:

Distrikt Nord
Skolenavn : Hundested Skole
Skolenavn med matrikelnavn : Hundested Skole, Lerbjerg
Skolenavn med matrikelnavn : Hundested Skole, Storebjerg

Distrikt Midt
Skolenavn : Frederiksværk Skole
Skolenavn med matrikelnavn : Frederiksværk Skole, Enghave
Skolenavn med matrikelnavn : Frederiksværk Skole, Melby
Skolenavn med matrikelnavn : Frederiksværk Skole, Vinderød

Distrikt Syd
Skolenavn : Arresø Skole
Skolenavn med matrikelnavn : Arresø Skole, Kregme
Skolenavn med matrikelnavn : Arresø Skole, Magleblik
Skolenavn med matrikelnavn : Arresø Skole, Ølsted

Hvorfor nye navne
Hensigten med nye navne til de nye skoler er blandt andet at signalere og forankre det nye hos elever, forældre og medarbejdere.

Det kan sammenlignes med sammenlægningen af de to forhenværende Frederiksværk og Hundested Kommuner i 2007. De to kommuner blev nedlagt og en ny Halsnæs Kommune opstod.

Her var det også vigtigt at skabe forståelse for, at de to tidligere kommuner lukkede og en helt ny kommune skulle skabes. På samme måde lukker nu otte kommunale skoler, og tre nye skoler oprettes dog fortsat fordelt og med undervisning på otte matrikler.

Det skal tilføjes, at hensigten med de nye skolenavne også er at gøre det muligt at tilrettelægge og gennemføre byrådets beslutning administrativt og teknisk set. Det kræver i praksis et skolenavn for den enkelte skole (en-tydig identifikation) at oprette og samkøre de forskellige skolers it-, økono-mistyrings-, undervisningssystemer, hjemmesider m.m.

Fakta
Af kommunens retningslinjer for stillingsbetegnelser og andre organisatori-ske betegnelser fremgår følgende overordnede kriterier:

- Enkelthed
- Præcision (entydig identifikation, fx geografisk stedfæstelse)
- Meningsfuldhed
- Stringens på tværs af områder
- Stringens inden for et område, men på tværs af de kommunale virksomheder

Elever, forældre og medarbejdere har i alt indsendt 57 navneforslag fordelt med otte forslag til skolenavnet i nord, 21 til skolenavnet i midt og 28 til skolenavnet i syd.

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, virksomhed, 2007, folkeskole, Frederiksværk, undervisning,

Dagens nyheder - Læs bla. om Arbejd i det fri og bliv glad

Råd til de fyrede Nokia-folk: »Græd de tårer der skal grædes og kom så i gang«
Morten Christensen har prøvet det, som Nokia-ingeniører nu gennemgår. Han røg ud sammen med 259 kolleger, da Motorola lukkede for to et halvt år siden. Det var benhårdt, men også sundt - mener han i dag.
Læs mere her

Vikar-boss malkede vikarer for millionbeløb
Firmaet Danstaff, der blandt andet skaffer vikarer til Netto, har snydt mindst 70 ansatte for et millionbeløb i pension og feriepenge.
Læs mere her

Arbejd i det fri og bliv glad
Udspiller dagens dont sig under åben himmel i et par timer eller mere hver dag, højnes humøret markant, viser ny undersøgelse.
Læs mere her

Flere unge uddanner sig

Stadig flere unge danskere får en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Kun i Norge og Holland er andelen højere, viser ny rapport fra OECD.

I dag har OECD offentliggjort rapporten "Education at a Glance", der sammenligner uddannelsesniveau i OECD-landene.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) har følgende kommentarer:

Danmark er rigtigt flot placeret på uddannelsesområdet internationalt, og udviklingen går den rigtige vej. Andelen af unge, som får en mellemlang- eller videregående uddannelse, er steget, så det nu er over en tredjedel af de 25 til 34-årige. Kun i Holland og Norge er det en højere andel.

Det ændrer dog ikke ved, at vi i Danmark skal blive ved med at sikre, at flere får en uddannelse og at gøre vores uddannelser bedre. Uddannelserne skal i stigende grad tilpasses samfundets behov. Jeg har i efteråret fokus på en række områder, hvor jeg mener, vi skal sætte ind. Det er for eksempel højere undervisningskvalitet, mere iværksætteri og større internationalt fokus. I øjeblikket er jeg i gang med en rundtur på landets otte universiteter for at drøfte mine ideer og hente inspiration til at få bedre uddannelser og forskning i Danmark.

Et punkt, hvor danske studerende stadig er et stykke under OECD-gennemsnittet, er alderen ved uddannelsesstart. Danmark har også stadig nogle af de ældste kandidater. De seneste år er det gået den rigtige vej, men rapporten tydeliggør, at det er et område, som vi fortsat skal have fokus på.

- http://www.ubst.dk/nyheder/ny-oecd-rapport-viser-et-hojt-uddannelsesniveau-og-hoj-fuldforelsesprocent-i-danmark" target="_blank">Nyhed hos Universitets- og Bygningsstyrelsen
- http://www.ubst.dk/uddannelse-og-forskning/uddannelsesstatistik/Danske%20universiteter%20i%20internationalt%20perspektiv/Education%20at%20a%20Glance%202010.pdf" target="_blank">Rapporten "Education at a Glance 2010" hos Universitets- og Bygningsstyrelsen (PDF)

Læs mere her

tags: Holland, Danmark, 2010, Norge, uddannelse, 2020, 2020, studerende, videregående uddannelse, PDF, iværksætteri, undervisning,

Dagens nyheder - Læs bla. om Må ’barn-syg’ skyldes et 22-årigt barn?

IDA-formand om Nokia-lukning: Virksomheder skal have bedre rammevilkår
Det er sørgeligt, at Nokia lukker i Danmark, og det bør få politikerne til at tænke over, om private virksomheder har de rigtige rammer herhjemme, siger IDA-formand, Frida Frost.
Læs mere her

IDA-formand efter Nokia-lukning: Virksomheder skal have bedre rammevilkår
Det er sørgeligt, at Nokia lukker i Danmark, og det bør få politikerne til at tænke over, om private virksomheder har de rigtige rammer herhjemme, siger IDA-formand, Frida Frost.
Læs mere her

Nokia-ingeniør: »Jeg kunne godt blive fristet til at flytte til Tyskland«
Lukningen af Nokias udviklingsafdeling var ikke uventet for Nokia-ingeniører, som er triste, men også afklarede.
Læs mere her

ITEK-direktør: »Bare rolig ? Nokia-folk vil hurtigt komme i job«
Nokia-fyrede har ingen grund til at frygte for fremtiden. Manglen på it-ingeniører er så stor, at de hurtigt vil blive opslugt af andre virksomheder. »Den enes død er jo den andens brød,« siger Tom Togsverd, branchedirektør i DI ITEK
Læs mere her

ITEK-formand: »Bare rolig ? Nokia-folk vil hurtigt komme i job«
Nokia-fyrede har ingen grund til at frygte for fremtiden. Manglen på it-ingeniører er så stor, at de hurtigt vil blive opslugt af andre virksomheder. »Den enes død er jo den andens brød,« siger Tom Togsverd, branchedirektør i DI ITEK
Læs mere her

Fyret Nokia-ingeniør: »Jeg kunne godt blive fristet til at flytte til Tyskland«
Lukningen af Nokias udviklingsafdeling var ikke uventet for Nokia-ingeniører, som er triste, men også afklarede
Læs mere her

ITEK-formand: »Bare rolig ? Nokia-fyrede vil hurtigt komme i job«
Nokia-fyrede har ingen grund til at frygte for fremtiden. Manglen på it-ingeniører er så stor, at de hurtigt vil blive opslugt af andre virksomheder. »Den enes død er jo den andens brød,« siger Tom Togsverd, branchedirektør i DI ITEK
Læs mere her

Leder: Danmarkshistoriens største ingeniørfyring
Nokia lukker sin danske udviklingsafdeling, lød budskabet til samtlige danske medarbejdere her til formiddag. I runde tal er der ca. 1200 ansatte i afdelingen, hvoraf ca. 1000 er udviklere og teknike…
Læs mere her

Danmarkshistoriens største ingeniørfyring
Nokia lukker sin danske udviklingsafdeling, lød budskabet til samtlige danske medarbejdere her til formiddag. I runde tal er der ca. 1200 ansatte i afdelingen, hvoraf ca. 1000 er udviklere og teknike…
Læs mere her

Må 'barn-syg' skyldes et 22-årigt barn?
UGENS DILEMMA: I forvejen havde han en del sygedage, din medarbejder. Nu bruger sin 22-årige hjemmeboende søn som undskyldning for at tage en barns første sygedag. Hvad gør du?
Læs mere her

Talentarbejdet skal ske i fællesskabet

Statsforvaltningen har netop afgjort, at Esbjerg Kommunes oprettelse af eliteidrætsklasser på Vestervangsskolen er i modstrid med folkeskoleloven. Undervisningsministeren tager afgørelsen til efterretning.

"Jeg har stor sympati for, at kræfter i skoleverdenen går op i, hvordan vi også kan opmuntre og styrke de stærke elever med særlige forudsætninger. Men det skal naturligvis ske inden for lovens rammer. Regeringen vil gerne give kommunerne større frihed til at organisere deres skolevæsen. Men vi har ikke planer om at ændre på princippet om den udelte folkeskole," siger undervisningsminister Tina Nedergaard (V).

For at styrke indsatsen for de stærke elever nedsatte Tina Nedergaard for nyligt en talentarbejdsgruppe med blandt andre Ulrik Wilbek som medlem. Gruppen forventes at kunne overrække ministeren en række ideer inden årets udgang. Tina Nedergaard har store forventninger til gruppens arbejde.

Det er vigtigt at styrke talenterne inden for fællesskabets rammer. Jeg er overbevist om, at det vil være til gavn for alle eleverne i klassen, hvis vi motiverer og udfordrer de dygtigste elever. Talent, motivation og engagement smitter, så når jeg derfor vil støtte talenterne i fællesskabet frem for at oprette særlige skoler, er det fordi, det vil løfte hele klassen både fagligt og socialt, siger Tina Nedergaard.

Læs mere
Om talentarbejdsgruppen

Yderligere oplysninger
Mads Jensen, Pressechef, Tlf. 3392 6329 / 2097 9938
Ole Hvilsom Larsen, Kontorchef, Tlf. 3392 5369

Læs mere her

tags: Esbjerg, 2010, Ulrik Wilbek, folkeskole, undervisningsminister, motivation, strategi, undervisning,

Dagens nyheder - Læs bla. om Medlemmer strømmer til akademikerforbund

Mr. Sugar så ikke toget komme
Skandalen om DSBFirst har givet den ellers så pletfri erhvervsmand Mogens Granborg alvorlige hug.
Læs mere her

Konstitueret DSB-direktør har fået nyt job
Klaus Pedersen begynder 1. oktober i en anden stilling.
Læs mere her

Medlemmer strømmer til akademikerforbund
Alt imens de store LO-forbund bløder, oplever de akademiske fagforeninger massiv medlemsfremgang. De er ikke i samme grad ramt af den hårde priskonkurrence fra de gule fagforeninger, siger forsker.
Læs mere her

Studerende forbereder opsending af første danske rumraket

Jakob Hansen har ikke en helt almindelig praktikplads. Sammen med et lille hold af ildsjæle er han i fuld gang med at bygge en rumraket, der efter planen skal affyres allerede i juni måned. Hvis missionen lykkes, bliver det den første danske raket i rummet.

De fleste drenge drømmer på et eller andet tidspunkt om at bygge deres egen rumraket. Jakob Hansen er studerende på Ingeniørhøjskolen i Århus, og han har gjort drømmen til virkelighed. Som en fast del af et lille entusiastisk rakethold ved non-profit rumorganisationen Copenhagen Suborbitals færdes han nu dagligt i et værksted i en hangar på Refshaleøen ved København. Her er arbejder han på højtryk med at færdiggøre den hybridraket, der efter planerne skal sende et 300 kilo tungt rumskib ud i rummet i juni måned 2011.

Store ambitioner
Vi har travlt. Min læringskurve er stejl. Vi er et lille hold, men med meget store ambitioner. Jeg får lov til at bruge hele paletten af min ingeniørviden og en god portion fantasi, siger Jakob Hansen.

Copenhagen Suborbitals hold består til daglig af kun tre mand, men i weekenden får de assistance af cirka ti frivillige raketentusiaster.

Jakob Hansen er tidligere uddannet klejnsmed, og især den praktiske erfaring med svejsning kommer ham til gode i arbejdet med at bygge raketten.

Jeg skal både designe, beregne og svejse. Det kræver viden om teknologi, en god portion kreativitet, men også håndelag. Det er sjældent, at man i dag som ingeniør får lov til at følge hele processen fra teori og tegnebord til funktionsdygtig løsning, siger han.

I øjeblikket er han i gang med at konstruere en varmeveksler, der er selve hjertet i rakettens motor. Den drives af oxygen og polyuretan, som er et særligt gummilignende materiale. Til sommer vil det vise sig, om hans arbejde bærer frugt, når testaffyringen skal finde sted i Østersøen ud for Bornholms kyst.

Første dansker i rummet inden ti år
Raketten hedder Heat 1X og er ti meter lang. Den består af en motor med to brændstoftanke, et brændkammer, en faldskærm og et rumskib. Den er forløberen for Danmarks første bemandede rumraket, som forventes klar i løbet af maksimalt ti år. Det fortæller Peter Madsen, der er en af initiativtagerne bag den første danske rumfartsorganisation Copenhagen Suborbitals.

Vi tager et skridt af gangen. Første milepæl er en vellykket testaffyring i juni. Om nogle år bør vi være klar til at sende en mand ud i rummet. Og på sigt tror jeg ikke, det er urealistisk for os at sende ting i kredsløb, siger han.

Før Copenhagen Suborbitals er klar til at sende en mand i rummet, skal de kvalitetssikre og afprøve motortyper og udstyr ved en række testaffyringer.

I september 2010 forsøgte Copenhagen Suborbitals for første gang at opsende raketten Heat.
En lille fejl ved en ventil fik missionen til at mislykkes.

FOTOTEKST: Jakob Hansen knokler for at blive færdig til at sende den første danske raket Heat 1X ud i verdensrummet i juni måned.

KONTAKT :
Jakob Hansen, maskiningeniørstuderende, Ingeniørhøjskolen i Aarhus: 2737 8482
Peter Madsen, initiativtager bag Copenhagen Suborbitals:

http://www.copenhagensuborbitals.com/press.php

Læs mere her

tags: København, Danmark, 2010, 2011, Århus, Bornholm, teknologi, kreativ, studerende, Østersøen, Ingeniørhøjskolen, praktikplads, organisation, brændstof,

Videnskabsministeren vil udstationere videnattaché i Brasilien

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen udstationerer nu en videnattaché i São Paulo, der skal bistå danske forskere og virksomheder med netværk og adgang til de bedste forsknings- og innovationsmiljøer i Brasilien.

Der er ufatteligt store muligheder i Brasilien både for dansk forskning og erhvervsliv, og de bliver kun større i fremtiden. Der er et fantastisk potentiale i Brasilien. Jeg har selv netop været i der, og det har overbevist mig om, at det er vigtigt meget hurtigt at etablere en fysisk platform for et styrket samarbejde. Det er baggrunden for, at jeg hurtigst muligt sender en videnattaché til São Paulo, der skal bistå danske forskere og virksomheder med at udnytte de store muligheder, udtaler Charlotte Sahl-Madsen.

Den 17. februar 2011 mødtes Charlotte Sahl-Madsen med sine kolleger undervisningsminister Fernando Haddad og videnskabsminister Aloizio Mercadante, hvor de underskrev en samarbejdsaftale, der har til formål at styrke dansk-brasiliansk forsknings- og uddannelsessamarbejde.

Under besøget underskrev Aarhus Universitets rektor Lauritz B. Holm-Nielsen desuden en aftale om udveksling af studerende med et af Brasiliens mest prestigefyldte universiteter: University of São Paulo. Det Strategiske Forskningsråd indgik samme dag en aftale med delstaten São Paulos forskningsfinansierende organ FAPESP om et fælles opslag inden for fødevareforskning, der forventes offentliggjort i juni 2011.

Dansk-brasiliansk samarbejde omkring fødevareforskning vurderes at have store potentialer, da det er et område, hvor begge lande har store kompetencer og kommercielle styrker. På længere sigt er det planen at styrke samarbejdet inden for andre områder, f.eks. energi og miljø, hvor Danmark bl.a. kan drage nytte af den viden, som brasilianske forskere har i kraft af Brasiliens position som verdens førende udvikler af bioetanol.

Videntattacheen udstationeres på generalkonsulatet i São Paulo i det sydøstlige Brasilien, der er et kraftcenter for forskning og erhvervsliv.

Yderligere oplysninger:
Kontorchef Kim Brinckmann i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, tlf: 72 31 82 40.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen kan kontaktes gennem kommunikationschef Anders Frandsen, tlf: 72 31 80 08

Læs mere om emnet: Brasilien hos Videnskabsministeriet : http://bit.ly/gqbjvD
Se stillingsopslaget på jobportalen : http://bit.ly/gkB4Xi

Læs mere her

tags: Videnskabsministeriet, Aarhus Universitet, Danmark, 2011, portal, uddannelse, São Paulo, Brasilien, virksomhed, energi, undervisningsminister, studerende, rektor, Forskning, innovation, miljø, videnskab, kommunikation, jobportal, undervisning, videnskabsminister,

Videnskabsministeren vil udstationere videnattaché i Brasilien

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen udstationerer nu en videnattaché i São Paulo, der skal bistå danske forskere og virksomheder med netværk og adgang til de bedste forsknings- og innovationsmiljøer i Brasilien.

Der er ufatteligt store muligheder i Brasilien både for dansk forskning og erhvervsliv, og de bliver kun større i fremtiden. Der er et fantastisk potentiale i Brasilien. Jeg har selv netop været i der, og det har overbevist mig om, at det er vigtigt meget hurtigt at etablere en fysisk platform for et styrket samarbejde. Det er baggrunden for, at jeg hurtigst muligt sender en videnattaché til São Paulo, der skal bistå danske forskere og virksomheder med at udnytte de store muligheder, udtaler Charlotte Sahl-Madsen.

Den 17. februar 2011 mødtes Charlotte Sahl-Madsen med sine kolleger undervisningsminister Fernando Haddad og videnskabsminister Aloizio Mercadante, hvor de underskrev en samarbejdsaftale, der har til formål at styrke dansk-brasiliansk forsknings- og uddannelsessamarbejde.

Under besøget underskrev Aarhus Universitets rektor Lauritz B. Holm-Nielsen desuden en aftale om udveksling af studerende med et af Brasiliens mest prestigefyldte universiteter: University of São Paulo. Det Strategiske Forskningsråd indgik samme dag en aftale med delstaten São Paulos forskningsfinansierende organ FAPESP om et fælles opslag inden for fødevareforskning, der forventes offentliggjort i juni 2011.

Dansk-brasiliansk samarbejde omkring fødevareforskning vurderes at have store potentialer, da det er et område, hvor begge lande har store kompetencer og kommercielle styrker. På længere sigt er det planen at styrke samarbejdet inden for andre områder, f.eks. energi og miljø, hvor Danmark bl.a. kan drage nytte af den viden, som brasilianske forskere har i kraft af Brasiliens position som verdens førende udvikler af bioetanol.

Videntattacheen udstationeres på generalkonsulatet i São Paulo i det sydøstlige Brasilien, der er et kraftcenter for forskning og erhvervsliv.

Yderligere oplysninger:
Kontorchef Kim Brinckmann i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, tlf: 72 31 82 40.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen kan kontaktes gennem kommunikationschef Anders Frandsen, tlf: 72 31 80 08

Læs mere om emnet: Brasilien hos Videnskabsministeriet : http://bit.ly/gqbjvD
Se stillingsopslaget på jobportalen : http://bit.ly/gkB4Xi

Læs mere her

tags: Videnskabsministeriet, Aarhus Universitet, Danmark, 2011, portal, uddannelse, São Paulo, Brasilien, virksomhed, energi, undervisningsminister, studerende, rektor, Forskning, innovation, miljø, videnskab, kommunikation, jobportal, undervisning, videnskabsminister,

Dagens nyheder - Læs bla. om Bosse har fået sit liv tilbage

Morgensure chefer mister markedsandele
Er chefen vrissen om morgenen, arbejder de ansatte mindre - hele dagen.
Læs mere her

Høj ledighed giver blodpropper
Høj ledighed og snak om fyringer generelt er med til at øge risikoen for at folk får en blodprop. Og det gælder både ansatte og chefer.
Læs mere her

Bosse har fået sit liv tilbage
Efter hun valgte at stoppe som topchef i Tryg, er Stine Bosse gået fra en 80 til en 40 timers arbejdsuge, og hun ligner en kat, der lige har slikket fløde.
Læs mere her

Centraliserede læreplaner dårlig ide

Regeringens udspil om en standardisering af pædagogikken i landets daginstitutioner er en dårlig ide, mener FOA.

Socialministeren og undervisningsministeren har i fællesskab lagt et forslag frem om indførelse af nye landsdækkende mål for det pædagogiske arbejde i landets daginstitutioner. Forslaget vækker ikke ligefrem begejstring hos Jakob Sølvhøj, der er formand for pædagogisk sektor i FOA.

"Jeg frygter, at forslaget vil føre til endnu mere papirarbejde og mere overflødig dokumentation og kontrol. Og det er ikke ligefrem det, der er brug for i en periode, hvor massive besparelser gør det stadig vanskeligere at få hverdagen til at hænge sammen på institutionerne", siger han og fortsætter:

Samtidig vil personalet formentlig se det som en tilsidesættelse af deres faglige dømmekraft at få udstukket så detaljerede krav til det pædagogiske arbejde ovenfra.

Jakob Sølvhøj peger på, at mange forskere mener, at børnene lærer mere af de frivillige indbyrdes forløb, de bliver tvunget væk fra, end af de mere formelle pligtforløb, hvor den voksne er agerende lærer, mens børnene er reagerende elever.

Man får jo nærmest det indtryk, at regeringen anser børns frie leg som en barriere for en hurtig og mere effektiv skolestart. Børns sociale kompetencer udvikles i høj grad i den indbyrdes leg børn imellem, og er mindst ligeså vigtige kompetencer som de faglige, siger Jakob Sølvhøj.

Flere kommentarer:
Forbundsformand Dennis Kristensen, telefon: 40 18 42 81

Læs mere her

tags: regeringen, regering, undervisningsminister, undervisning,

Dagens nyheder - Læs bla. om Virksomheder er mest glade for nydanskere

Nedslidning koster flere end 100.000 danskere jobbet
Rigtigt mange danskere kunne blive på arbejdsmarkedet i stedet for at blive slidt ned, hvis vi indrettede arbejdsmarkedet anderledes.
Læs mere her

Flertal må bruge Facebook på jobbet
De fleste danske lønmodtagere kan frit bruge sociale medier i arbejdstiden, viser undersøgelse.
Læs mere her

Flertallet må bruge Facebook på jobbet
De fleste danske lønmodtagere kan frit bruge sociale medier i arbejdstiden, viser undersøgelse.
Læs mere her

Aalborg Universitet åbner afdeling i USA
For at være tæt på den nyeste viden inden for trådløs kommunikation, udvider Aalborg Universitet i USA.
Læs mere her

Virksomheder er mest glade for nydanskere
Kun hver tredje private arbejdsplads beskæftiger nydanskere - til gengæld er de mere populære end deres leverpostejsfarvede kolleger.
Læs mere her

Flere vil have en videregående uddannelse

404 - Not Found

Igen i år er der en stor stigning i antallet af ansøgninger til videregående uddannelser. Især velfærdsuddannelserne er populære, og stadig flere ser muligheder i en videregående uddannelse. Det viser opgørelsen af årets kvote 2-ansøgninger.

Flere vil have en videregående uddannelse. Især er uddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske populære, men også uddannelser inden for it, kommunikation og økonomi får stor opmærksomhed. Dermed fortsætter de seneste års positive udvikling.

Det viser opgørelsen af kvote 2-ansøgningerne for 2011.

22 procent flere har søgt ind på Undervisningsministeriets videregående uddannelser gennem kvote 2 i forhold til 2010. 20 procent flere har søgt ind på en professionsbacheloruddannelse, mens 30 procent flere har søgt ind på en erhvervsakademiuddannelse.

En voksende andel af disse ansøgere er mænd. De udgør nu 37 procent af samtlige ansøgere. Det er en stigning på ni procentpoint over de seneste fem år.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen er glad for udviklingen.

Et højt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken er en afgørende forudsætning for Danmarks fremtidige vækst og velstand. Det er derfor meget opløftende at se, at flere søger ind på de videregående uddannelser. Det gælder uddannelser rettet mod de centrale velfærdsprofessioner, men også mod det private arbejdsmarked inden for blandt andet økonomi og it. Ligeså glædeligt konstaterer jeg, at vi får bedre fat i drengene , siger Troels Lund Poulsen.

Samlet har i alt 15 procent flere søgt ind på alle videregående uddannelser end sidste år. Med få undtagelser har alle uddannelserne fået betydeligt flere ansøgninger gennem kvote 2 end i 2010.

Fristen for at søge ind via kvote 2 var den 15. marts.

Fristen for kvote 1-ansøgninger til de videregående uddannelser er 5. juli.

Læs mere her

tags: Danmark, 2010, 2011, økonomi, uddannelse, videregående uddannelse, sygeplejerske, kommunikation, arbejdsmarked, Undervisningsministeriet,

LO tager kraftigt afstand fra svindel med offentlige midler til AMU-uddannelser

TV-udsendelsen Operation X gik mandag aften bag om anvendelsen af midler til arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU-kurser). Udsendelsen satte fokus på en række brodne kar inden for branchen. Den slags fup og fidus, som udsendelsen dokumenterede, skal på alle måder forhindres, mener LO.

For LO er svindel med offentlige midler der er afsat til komme medarbejdere og virksomheder til gode for at sikre deres kompetenceudvikling noget, der skal slås hårdt ned på. Den slags svindel kaster desværre en skygge ind over et ellers meget velfungerende efteruddannelsessystem for voksne.

De få snydere skal have hammeren, men det skal ikke gå ud over alle de dygtige uddannelsesinstitutioner, der hver dag gør deres bedste for at kvalificere medarbejdere og virksomheder til at leve op til fremtidens krav, siger Ejner K. Holst.

Den løbende opkvalificering af medarbejderne er netop afgørende for udvikling af fleksibiliteten og nutidige kvalifikationer. Det er en forudsætning for vækst og udvikling.

Pressens omtale af snyd med AMU-midlerne kræver øjeblikkelig handling. LO kan tilslutte sig undervisningsministerens bebudede iværksættelse af en undersøgelse af disse sager. På baggrund af en kulegravning må man efterfølgende vurdere, hvilke ændringer der skal foretages, samt om der er behov for en uvildig undersøgelse af området. Men jeg anbefaler gerne, at man med det samme helt fjerner muligheden for, at uddannelsesinstitutionerne kan udlicitere AMU-kurser til private udbydere, udtaler Ejner K. Holst.

Fakta:
I 2010 deltog i alt ca. 600. 000 personer i et AMU-kursus.
Sammenlagt blev der brugt lidt over 2 mia. kr. på AMU-kurser og godtgørelse i 2010.
AMU-uddannelserne kunne i efteråret 2010 holde 50-års jubilæum.

Læs mere her

tags: 2010, uddannelse, LO, virksomhed, fleksibilitet, undervisningsminister, uddannelsesinstitution, opkvalificering, kompetenceudvikling, efteruddannelse, undervisning, arbejdsmarked,

Dagens nyheder - Læs bla. om Konfrontér den bagtalende lederkollega

Konfrontér den bagtalende lederkollega
Taler en lederkollega skidt om en kommende medarbejder til de øvrige ansatte, skal han standses. Både af hensyn til den nyansatte og til kollegerne.
Læs mere her

Tilfredshed med øget interesse for professionshøjskolernes uddannelser

Flere vil studere på professionshøjskolerne.

Årets kvote 2-ansøgninger viser stigning i antallet af ansøgere til uddannelserne på professionshøjskolerne.

Stigningen repræsenterer en fremgang inden for alle de store uddannelsesområder, professionshøjskolerne udbyder.

For yderligere kommentarer, kontakt Professionshøjskolernes Rektorkollegiums formand
Laust Joen Jacobsen, 41 89 70 07.

Se 2011 tallene for Kvote 2 her (PDF):
http://www.uc-dk.dk/da/images/stories/pdf/kvote2/kvote_2_2011_2.pdf

Læs mere her

tags: 2011, uddannelse, PDF,

Dagens nyheder - Læs bla. om Chefen skal helst være en mand

Vi har ikke tid til at holde pauser
Stress og jag - hver tredje dansker får ikke holdt små pauser i løbet af arbejdsdagen.
Læs mere her

Må du vise ben og tæer på jobbet?
Hver tredje virksomhed har regler for de ansattes beklædning - og det gælder især sommertøjet.
Læs mere her

Siemens skal bruge 600 nye ingeniører i Sverige
Et boom inden for energieffektivisering af bygninger og industri øger behovet for nye ingeniører i Sverige. I alt skal 600 ingeniørstillinger besættes inden 2013 og nogle stillinger bliver slået op i Malmø.
Læs mere her

Dovner de ansatte når chefen er væk?
UGENS DILEMMA: Dine medarbejdere har før taget den lidt for meget med ro, mens du var på ferie. Hvad gør du for at holde dampen oppe iblandt dem, nu da du holder et par ugers påskeferie?
Læs mere her

Ledelsesregler ensretter chefer på tværs af køn
Et klart formuleret værdisæt fortæller ledere i ISS, hvordan de skal agere som ledere. Det er med til at skabe ligestilling blandt mandlige og kvindelige chefer, mener kundechef Rikke Linde.
Læs mere her

Chefen skal helst være en mand
Hver femte foretrækker, at en mand beklæder posten som deres nærmeste chef. Myter om moderlighed og omsorg spænder ben for kvinder med lederambitioner.
Læs mere her

Åben debat om fremtidens skole

Her åbner www.booman.dk (400)På www.holstebro.dk kan borgerne nu debattere den fremtidige skolestruktur i Holstebro Kommune

Resultaterne og konklusionerne i en skolestrukturanalyse, der er gennemført i Holstebro Kommune fra januar til marts i år, er offentliggjort på kommunens hjemmeside www.holstebro.dk Her er der nu også oprettet en debatportal, hvor borgerne i kommunen har mulighed for at ytre sig, kommentere og debattere den fremtidige skolestruktur i Holstebro Kommune.

- Der er naturligvis meget stor interesse for, hvordan den fremtidige skolestruktur skal indrettes i kommunen. Jeg håber, at rigtig mange vil benytte denne mulighed for at give deres mening til kende, inden vi i byrådet skal tage stilling til fremtidens skole, siger formanden for Udvalget for Børn og Unge, Morten Flæng.

Skolestrukturanalysen er udarbejdet af Rambøll Management Consulting i en tæt dialog med Holstebro Kommune og i en proces, hvori forældre, skolefolk og andre interessenter i kommunens skolevæsen har haft mulighed for at komme med deres input. Formålet med analysen er at give en status for skoleområdet i kommunen og udpege forskellige perspektiver for en udvikling, der kan give folkeskoleområdet et løft.

Flere oplysninger:
Formand for Udvalget for Børn og Unge, Morten Flæng, tlf. 2424 9697.
Skolechef Arvid Lisbjerg, Børn og Unge, tlf. 9611 5120.

Læs mere her

tags: portal, Holstebro, folkeskole, Rambøll, Management,

Dagens nyheder - Læs bla. om Erik Skov tiltales for groft dokumentfalsk

Fyret DSB-direktør får i alt 10 millioner
Ud over bonus og fratrædelsesordning får tidligere DSB-direktør løn i et år efter fyringen.
Læs mere her

Ansatte flokkes om konflikt-kurser
Flere vrede kunder fører til flere kurser i konflikthåndtering.
Læs mere her

Mærsk Mc-Kinney supplerer aktie-beholdningen
Skibsrederen har opkøbt yderligere aktier i familievirksomheden.
Læs mere her

Erik Skov tiltales for groft dokumentfalsk
Nordsjællands Politi tiltaler Henriette Kjærs samlever Erik Skov Pedersen for groft dokumentflask samt bedrageri af særlig grov beskaffenhed for samlet 5,4 mio. kr.
Læs mere her

Kraftig vækst i ansøgere til uddannelser til erhvervslivet

Bad Request

KEA - Københavns Erhvervsakademi har igen i år modtaget et stigende antal ansøgninger i forbindelse med forårets ansøgningsfrist til kvote 2 til de videregående uddannelser - på lige linje med de øvrige erhvervsakademier og professionshøjskoler. Samlet set er der tale om en stigning på 28 % i antal ansøgninger til KEAs uddannelser, der ligger inden for spændet mellem teknologi, design, it og business. KEA uddanner til det private erhvervsliv, og de flotte ansøgertal er således med til at styrke fremtidens vækst- og innovationsmuligheder for det danske erhvervsliv.

Erhvervsakademierne har fået deres egen naturlige platform i det danske uddannelsesbillede, og det reagerer ansøgerne på. Jeg tror, at de har forstået, at en videregående uddannelse fra et erhvervsakademi er direkte rettet mod det private arbejdsmarked med kompetencer, der er umiddelbart anvendelige og efterspurgte , udtaler rektor Ingo Østerskov. På KEA har vi været meget opmærksomme på, at uddannelserne skal udformes, så de studerende igennem hele studietiden er i et tæt samspil med det arbejdsmarked, de bagefter skal ud og prøve kræfter med. Det tror vi giver det bedste resultat for både de unge og for de virksomheder, de skal ansættes i.

Især uddannelser inden for medie- og it-området som multimediedesignere, computerscience og e-konceptudvikling har oplevet en pæn stigning i antallet af ansøgninger, men også designområdet er godt med. Og generelt er mange af de nyere uddannelser tydeligvis ved at finde deres fodfæste. Behovet for at kombinere kompetencer inden for design, produktion og it med en forretningsmæssig forståelse har vist sin værdi med pæne ansøgningstal.

Også regeringens vækstforum har peget på, at ikke al arbejdskraft nødvendigvis skal uddannes på universiteterne det kan jeg se, at de unge også har forstået , slutter Ingo Østerskov.

Læs mere her

tags: København, uddannelse, regeringen, computer, virksomhed, teknologi, regering, erhvervslivet, Københavns Erhvervsakademi, studerende, videregående uddannelse, rektor, arbejdskraft, innovation, arbejdsmarked,

Dagens nyheder - Læs bla. om Byggerådgivere tror på en snarlig optur

Knap seks millioner til fyret DSB-chef
Bonus for 2010 og en kontant sum for fyringen forgylder Søren Eriksen.
Læs mere her

Dansk rådgiver og fluefiskeri kåret som Europas bedste
Passionen for natur og miljø er drivkraften både på arbejdet og i fritiden for Peter Bønløkke Adamsen, som den europæiske brancheforening for rådgivere netop har kåret som Årets unge rådgiver i Europa.
Læs mere her

Unge vil stadig være sygeplejerske og lærer
Antallet af kvote 2-ansøgere er historisk højt. Sundheds- og pædagogiske uddannelser er i høj kurs.
Læs mere her

Byggerådgivere tror på en snarlig optur
FRIs medlemmer tror på at krisen snart vil vende. 40 procent af virksomhederne med rådgivende ingeniører forventer at ansætte indenfor de næste seks måneder.
Læs mere her

Håndværk kræver både hoved og hænder

Nyt forslag om at oprette et talentspor på erhvervsuddannelserne bliver modtaget med kyshånd af Dansk Byggeri, der kæmper for at tiltrække og fastholde de dygtige elever

Undervisningsministeriets talentrapport er netop blevet offentliggjort og har et markant fokus på erhvervsuddannelserne - uddannelser der netop har oplevet et større fald i søgningen. Men rapporten kommer med en løsning: at opdele erhvervsuddannelserne i et hovedspor og et talentspor.

- Det er et glimrende forslag. Hvis vi skal følge med globaliseringen, den øgede konkurrence og den teknologiske udvikling, er det enormt vigtigt, at vi får understreget, at man skal kunne bruge både hovedet og hænderne for at udføre godt håndværk, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri.

Der vil være 20.000 færre med en byggefaglig erhvervsuddannelse i 2020, så Dansk Byggeri arbejder målrettet med at få flere elever - og ikke mindst flere af de dygtige elever - til at vælge at blive tømrer, murer eller struktør.

- Byggebranchen har brug for de dygtige unge på vores uddannelser. Det er dem, der i bogstaveligste forstand bygger vores samfund og hjem. Det er soleklart, at vi må gøre noget for at tiltrække, fastholde og motivere de dygtige elever. Et talentspor er et virkeligt godt bud herpå, siger Louise Pihl.

Især byggebranchens praktikpladser har været mærket af den finansielle krise. Men det skal ikke være den største barriere for flere fremtidige håndværkere, fastslår Louise Pihl:

- Vi skal gentænke skolepraktikken og bruge de små eller specialiserede virksomheder anderledes. Manglende praktikpladser må ikke være det, der afholder de unge fra at søge ind på vores erhvervsuddannelse.

Kontakt
Afdelingschef Louise Pihl, telefon 25 66 63 12
Kommunikationskonsulent Anja Binderup, telefon 25 66 63 07

Læs mere her

tags: uddannelse, 2020, 2020, virksomhed, teknologi, konkurrence, erhvervsuddannelser, praktikplads, skolepraktik, Undervisningsministeriet,

Dagens nyheder - Læs bla. om Magtkampe kan undgås

Ekspert: Tro ikke på hvad brugerne siger
Brugerdreven innovation forudsætter evnen til at forstå brugernes behov - også de behov, de ikke selv ved, de har.
Læs mere her

Rambøll Care gør brugerne til øverstbefalende
Brugerne har taget så meget ejerskab over Rambøll Cares digitale sundhedssystem, at chefrådgiver Allan Fonager Kristensen har måttet vænne sig til, at de præsenterer hans system som deres.
Læs mere her

Magtkampe kan undgås
Magtkampe i en ledergruppe kan være ekstremt skadelige. Men magtkampe kan undgås, hvis virksomhederne i rekrutteringsfasen og sammensætningen af ledergruppen kigger ledernes personlighed og sociale kompetencer efter i sømmene.
Læs mere her

Ros til talentarbejdsgruppe

TEKNIQ Installatørernes Organisation hilser konklusionerne fra Undervisningsministeriets Talentarbejdsgruppe, som offentliggøres i dag, velkommen.

Vi er helt enige med arbejdsgruppen i, at der er et meget stort behov for at sikre at alle talenter udvikler sig. Det gælder både i folkeskolen, på ung-domsuddannelserne og på de videregående uddannelser. Fremtidig vækst i Danmark er blandt andet afhængig af, at vi har lysende talenter inden for alle brancher og på alle niveauer, siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ.

Hun mener, der især er behov for talentudvikling på erhvervsuddannelserne.

Erhvervsuddannelserne skal fremover i endnu højere grad indrettes så de tilgodeser behovene på det private arbejdsmarked. For eksempel har erhvervsuddannelserne altid skullet rumme alle unge, herunder de fagligt svageste. Det har betydet, at uddannelserne både fagligt og omdømmemæssigt har vendt den tunge ende nedad. Og det har modvirket mulighederne for at tiltrække og nurse de lysende talenter, siger Tina Voldby og fortsætter:

For at styrke niveauet på erhvervsuddannelserne, og dermed også talen-ternes mulighed for at udfolde sig, foreslår vi at der gøres op med at alle har ret til optagelse på en erhvervsuddannelse og indfører reelle krav til optagelse på de enkelte uddannelser. Og så må man holde fast i at kommunerne har ansvaret for at stille et troværdigt alternativ uddannelsestilbud til rådighed for de svageste unge.

TEKNIQ har sammen med Dansk El-forbund udviklet en EUX-elektriker, som både giver elektrikerlærlinge et svendebrev og studiekompetence så der er direkte adgang til på de videregående tekniske uddannelser. Eux-elektrikeren vil ifølge TEKNIQ helt sikkert bidrage til at hæve det samlede faglige niveau i hele uddannelsen.

For de unge der tager en almindelig erhvervsuddannelse er den naturlige vej gennem uddannelsessystem en 2 årig erhvervsakademiuddannelse. Disse dygtige unge bremses ofte i deres videre uddannelsesmulighed fordi universiteter m.v. ikke anerkender de kompetencer der opnås i erhvervs-uddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne

Derfor foreslår vi at øge merit- og overgangsmulighederne mellem er-hvervsakademiuddannelserne og de videregående uddannelser. Ved at an-erkende de kompetencer der opnås gennem de mere fagligt orienterede uddannelser vil vi bedre kunne tiltrække og udfordre de dygtige i erhvervs-uddannelserne, siger Tina Voldby, som samtidig understreger, at flere er-hvervsuddannelser i dag er på så højt et fagligt og teknisk niveau, at man-ge unge ikke har fået den nødvendige faglige ballast fra folkeskolen.

Derfor er vi helt enige med Undervisningsministeriets Talentarbejdsgruppe i, at hele talentarbejdet begynder i folkeskolen, siger Tina Voldby.

Yderligere oplysninger fås hos underdirektør Tina Voldby, tlf. 7742 4238.

Læs mere her

tags: direktør, Danmark, uddannelse, EU, folkeskole, videregående uddannelse, elektriker, erhvervsuddannelser, arbejdsmarked, Undervisningsministeriet, lærling,

Dagens nyheder - Læs bla. om Dansk rådgiver med sans for miljø og fluefiskeri er bedst i Europa

Talent er ikke nok - man skal knokle som rådgiver
De dygtigste rådgivere knokler, er holdspillere og har lederevner, påpeger FRI?s administrerende direktør.
Læs mere her

Dansk rådgiver med sans for miljø og fluefiskeri er bedst i Europa
Passionen for natur og miljø er drivkraften både på arbejdet og i fritiden for Peter Bønløkke Adamsen, som den europæiske brancheforening for rådgivere netop har kåret som Årets unge rådgiver i Europa.
Læs mere her

Ny tværkommunal lederuddannelse

I Middelfart Kommune har man siden kommunalreformen i 2007 udbudt kommunens egen lederuddannelse på diplomniveau til alle lederne i samarbejde med IBC i Fredericia. Men for at sikre fleksibilitet i forløbet og større ledernetværk, så indgår Middelfart Kommune nu et samarbejde om en fælles lederuddannelse med Kolding og Vejle Kommuner.

Vi har et stærkt samarbejde i Trekantområdet og samtidigt en tradition for at gøre tingene på vores egen måde her i Middelfart Kommune. Vi har på vores egen lederuddannelse lagt vægt på at kunne inddrage emner, der er specifikke for Middelfart Kommune, f.eks. vores værdier og ledelsesgrundlag. Det vil vi fortsat gøre, men for at sikre netværk og deltagerantal på nye hold og fleksibiliteten for den enkelte leder til selv at planlægge uddannelsen, så indgår vi et samarbejde om en fælles lederuddannelse med Kolding og Vejle Kommuner , udtaler borgmester Steen Dahlstrøm.

Stordriftsfordele, fleksibilitet og netværk
Samarbejdet med Kolding og Vejle Kommune er med til at sikre en række stordriftsfordele for alle tre kommuner. Bl.a. kan der hurtigere oprettes flere hold, så dem, der allerede er i gang, kan komme videre, og nye ledere hurtigere kan komme i gang med uddannelsen.

Vejle og Kolding Kommuner har samarbejdet om en fælles lederuddannelse siden 2010 og nu udvides uddannelsen til også at optage ledere fra Middelfart Kommune.

Det er vores erfaring, at lederne i Middelfart Kommune vægter netværket på uddannelsen højt, derfor har vi kun positive forventninger til at udvide lederuddannelsen til også at trække på erfaringer og viden fra andre kommuner , udtaler Middelfart Kommunes stabschef, Martin Albertsen.

Om lederuddannelsen
Lederuddannelsen er på diplomniveau og består af ni moduler og et speciale modul, der alle afsluttes med eksamen. I alt er uddannelsen sat til et årsværk svarende til 60 ECTS point. Lederne tager uddannelsen som deltidsuddannelse, dvs. at de går på uddannelsen i 3 år samtidig med, at de passer deres lederjob

Hvert modul afvikles over ca. 10 uger inkl. eksamen. Det er en ændring i forhold til vores nuværende uddannelse, hvor hvert modul gennemføres som fuldtidsuddannelse over ca. 4 uger. Ændringen er en klar fordel for lederne, så bliver forløbet mindre presset, når man samtidigt skal passe sit job , udtaler Martin Albertsen.

Rent praktisk foregår undervisningen på den nye lederuddannelse skiftevis i Vejle og Kolding Kommunes undervisningslokaler, hvor det tidligere er foregået i IBCs lokaler i Fredericia.

Yderligere oplysninger:
Borgmester Steen Dahlstrøm. Tlf.: 8888 5009/4015 1858
Stabschef Martin Albertsen. Tlf.: 8888 5015/2343 9015

Læs mere her

tags: 2010, Vejle, borgmester, uddannelse, Kolding, 2007, Middelfart, fleksibilitet, lederjob, Fredericia, undervisning,

Dagens nyheder - Læs bla. om Virksomheden Foss frem for alt

Håndværker - nu med studenterhue
Flere håndværkere skal fremover have gymnasiefag. Fra sommer tilbydes det på erhvervsskoler over hele landet
Læs mere her

Statsansatte stemmer ja til overenskomst
Endeligt punktum for overenskomstforhandlinger i det offentlige er sat med de statsansattes ja til forliget.
Læs mere her

Virksomheden Foss frem for alt
Familien. Det lå ikke i kortene, at Peter Foss skulle sætte sig i stolen som topchef i familievirksomheden Foss A/S. 21 år er det blevet til. Privat slår erhvervsmanden stort set altid vennerne i skak.
Læs mere her

Største antal ansøgere til gymnasiet og HF nogensinde

12.654 unge har søgt ind på en gymnasial uddannelse eller HF i hovedstadsregionen. Det er det største antal nogensinde, og stigningen er størst for gymnasiet.
I 2011 har 10.232 unge søgt om at komme i gymnasiet, og det er en stigning på 5 % i forhold til 2010. Den samlede stigning i antal ansøgere til gymnasiet er siden 2008 på 13 %.

Gymnasiet fortsat meget populært
- Gymnasiet er stadig ganske populært hos de unge i hovedstadsregionen. Vi glæder os over, at så mange unge påbegynder en gymnasial uddannelse. Det er vigtigt, at de unge kommer i gang, da vi har en målsætning om, at 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, siger Marianne Stendell (S), formand for Region Hovedstadens uddannelses- og forskningsudvalg.

Søgningen til HF er mere moderat, men skal ses i lyset af en samlet vækst på 26 % siden 2008. I 2011 søger 2422 unge optagelse på et HF-kursus, og det er en stigning på knap 2 % i forhold til 2010.

Frygt for øget frafald
Men den positive udvikling i søgetallet giver imidlertid også anledning til bekymring.

Fra 2011 skal alle unge have en uddannelsesparatheds-vurdering, og det er Ungdommens Uddannelsesvejledning, der foretager denne vurdering. Hvert år ønsker en del unge, der ikke er vurderet egnet til gymnasiet, at gå til optagelsesprøve i håbet om at komme ind.

Færre til optagelsesprøve
I 2010 år blev 852 elever indstillet til optagelsesprøve på gymnasiet, dvs. 8,7 % af ansøgerne. I 2011 er tallet faldet til 639 elever, dvs. 6,2 % af ansøgerne.

- I 2011 er der sket et drastisk fald i antallet af unge, der er indstillet til optagelsesprøve i gymnasiet, og den udvikling er vi bekymrede for. Noget tyder på, at flere unge har fået lov til at slippe igennem nåleøjet, selvom de ikke på nuværende tidspunkt er kvalificeret til at gennemføre en gymnasieuddannelse, siger Marianne Stendell.

Kan give større frafald
Når færre unge skal til optagelsesprøve, så kan det betyde øget frafald i gymnasiet, hvis en del unge ikke kan klare de faglige krav. Derfor er det er vigtigt, at de unge havner på den rette hylde fra starten og uheldigt, hvis for mange unge sendes i gymnasiet uden de nødvendige forudsætninger.

- Løsningen er ikke at skubbe alle ind på gymnasiet, fordi mor og far vil have det. Det er vigtigt, at vi også anerkender og arbejder for, at de unge er klædt på til at komme i gymnasiet. Og her kan der være behov for, at de unge lige tager et smut forbi 10. klasse. Hvis de blev konfronteret med deres valg, fandt de måske også ud af, at de måske hellere skulle have taget en erhvervsuddannelse. Derfor er det vigtigt, at de unge bliver præsenteret for alle de muligheder, der er, siger Marianne Stendell.

Yderligere information:
Marianne Stendell, fmd. for Region Hovedstadens uddannelses- og forskningsudvalg telefon 23 41 01 57
Anne Holm Sjøberg, udviklingschef, Region Hovedstaden mobil 23 23 89 89
Pressevagten mobil 70 20 95 88

Læs mere her

tags: 2010, 2011, 2008, uddannelse, hovedstad, Region Hovedstaden, gymnasiet,

Dagens nyheder - Læs bla. om Fagforening lukker for nye medlemmer fra DSBFirst

Ældre er ledige fordi efterlønnen venter
DI kan ikke genkende LOs tal om, at ældre hænger fast i langtidsledighed.
Læs mere her

Ældre hænger fast i langtidsledighed
Folk sidst i 50erne har sværere ved at komme tilbage i arbejde efter ledighed end deres yngre kolleger.
Læs mere her

Ph.d.?er: Uden uvildig Penkow-undersøgelse svækkes vores karrierechancer
Presset fra 494 forskere, der krævede en uvildig undersøgelse af Milena Penkowa-sagen på Københavns Universitet, var ikke nok. Nu opfordrer to ph.d.-studerende fra Farmaceutisk Faktultet ved KU alle ph.d.?er til at støtte forskernes krav.
Læs mere her

DI: Meget uheldigt at afskaffe green card
DF vil afskaffe green card-ordningen, men Dansk Industri går til modangreb. Det vil skade Danmark, mener DI.
Læs mere her

Krisen har forværret arbejdsmiljøet
En tredjedel af HK/Privats medlemmer har oplevet et dårligere psykisk arbejdsmiljø under og efter krisen.
Læs mere her

Rød økonom i blåt jakkesæt
LD-direktør Carsten Koch er havnet i et slagsmål om magten i Parkens bestyrelse. I dag er han vant til de kampe, der følger med en post i toppen af erhvervslivet, men sådan har det ikke altid været.
Læs mere her

Fagforening lukker for nye medlemmer fra DSBFirst
Den truende konkurs i DSBFirst har fået Dansk Jernbaneforbund til at lukke for nye medlemmer fra selskabet. Forbundet prioriterer nu ?at sikre de medlemmer, der hele tiden har ydet til fællesskabet.?
Læs mere her

Ny ordning fokuserer støtten til småfag

Fremover er det kun fag, der udelukkende udbydes ét sted i landet, der kan modtage ekstra støtte. Det er resultatet af ny småfagsordning. Det betyder en fordobling af støtten til de enkelte fag, men samtidig en reduktion i antallet af fag på listen.

De humanistiske fag er vigtige nøgler til vores forståelse af andre samfund og kulturer, såvel som vores eget samfund. Derfor er det vigtigt at hjælpe de mest lukningstruede fag, der bidrager med kulturelle og sproglige værdier til hele samfundet, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

Småfagsordningen revideres fra næste år, hvor støtten til småfagene koncentreres. Samtidig stiger det samlede støttebeløb fra 16,3 i 2011 til 17,5 mio. kroner i 2012. Den fokuserede indsats betyder, at antallet af fag med støtte reduceres fra nuværende 34 til 14. Samtidig bliver støtten til de enkelte fag mere end fordoblet, således at hvert af de 14 fag fremover får 1,25 mio. kroner.

Princippet om, at småfag kun må udbydes et sted, er dog fraveget i forbindelse med klassisk filologi græsk og latin i kombination på Aarhus Universitet. Det fag vil fortsat indgå i ordningen uanset at græsk og latin også findes på Københavns Universitet. Undtagelsen er en erkendelse af vigtigheden af disse fag både som selvstændige fag, der udvikler forståelsen af vores kulturelle rødder og "leverer" lærere til gymnasiet, og som støttefag for andre fag, eksempelvis teologi.

Eftersom ændringerne i småfagsordningen skal indarbejdes i forslaget til finanslov for 2012, er modellen afhængig af vedtagelsen af det samlede finanslovsforslag.

Følgende fag vil indgå i den nye småfagsordning:

Københavns Universitet:
- Eskimologi
- Finsk
- Hebraisk
- Koreansk
- Nærorientalsk
- Old- og middelalderindisk
- Persisk
- Sydøstasiatisk
- Tibetansk

Aarhus Universitet
- Brasiliansk-portugisisk
- Klassisk filologi
- Moderne indisk
- Bosnisk/Serbisk/Kroatisk

Syddansk Universitet
- Oldtidskundskab

Yderligere information:
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen kan kontaktes via pressesekretær Charlotte Holst på 2211 0200.

Læs mere her

tags: Aarhus Universitet, København, 2011, selvstændig, 2012, Syddansk Universitet, gymnasiet, sprog, Korea, videnskab, videnskabsminister,

Dagens nyheder - Læs bla. om Døm ikke økonomichefen på privatøkonomien

Offentlige ansatte siger ja til forlig
Det er blevet til et ja til overenskomsterne for 2011 og 2012 for offentlige ansatte i kommuner og regioner.Anders Bondo Christensen.
Læs mere her

Gymnasieelever vælger taktisk for at skrue karaktergennemsnittet op
Danske gymnasieelever vælger de naturvidenskabelige højniveaufag fra i jagten på et karaktergennemsnit, der giver adgang til drømmestudiet.
Læs mere her

Svedig samtale
Motion og sund livsstil giver fortrin, mener cheferne
Læs mere her

Integration
Særlige oplæringsstillinger bliver glemt af kommunerne
Læs mere her

Kvinder museskader
46 procent af kvinderne oplever gener ved pc-arbejde
Læs mere her

Ledelse er dødalvorligt
En god leder skal have en plan, og en god ansat skal høre efter. Det er Bubber og B.S. enige om. Gæt selv, hvem der er chefen
Læs mere her

Det værste er lyden Nitec
3. sal hos politiets it-efter-forskningscenter NITEC er ikke for sarte sjæle. Her arbejder børnepornogruppen med film og billeder af seksuelle overgreb mod børn på nettet. Et psykisk opslidende job, men som også gør en kæmpe forskel.
Læs mere her

Kulturmand med forretningssans
Tivoli forsøger med en række nye tiltag at øge besøgstallet efter flere år med fald. Bag roret står den mangeårige adm. direktør Lars Liebst, der tidligere har vendt en negativ udvikling.
Læs mere her

»To år som graduate har givet mig fem års erfaring«
En accelereret karriere og udsigten til en fastansættelse i ønskejobbet fik Louise Vendelbo Mogensen til at søge ind i Vestas som graduate. Forløbet har langt overgået hendes forventninger.
Læs mere her

Døm ikke økonomichefen på privatøkonomien
Så længe virksomhedens økonomi stadig ser ud til at blive forsvarligt styret, bør tilliden til virksomhedens økonomichef ikke lide et knæk.
Læs mere her

Ny vej til mastergrad for it- og mobilfolket

Et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Ingeniørhøjskolen i København skaber nu et samlet ingeniørforløb for ansatte i it- og mobilbranchen, som vil videreuddanne sig til master ved siden af det daglige job.

Uddannelsen Master in Information and Communication
Technologies (mICT) henvender sig til personer i it- og mobilbranchen, som gerne vil videreuddanne sig, samtidig med at de holder fast i deres arbejde. Det tværfaglige studieforløb er tilrettelagt, så det giver branchens folk den nyeste og mest relevante viden, og blandt fokusområderne er derfor udvikling af brugervenlige applikationer, forretningsmodeller, sikkerhed, nye platforme, internet- og broadcast-teknologier samt mediekonvergens. Noget af det, der gør deltids-uddannelsen særligt interessant for branchens folk, er, at Aalborg Universitet København og Ingeniørhøjskolen i København (IHK) nu i fællesskab tilbyder et samlet forløb.

På Ingeniørhøjskolen i Københavns Center for Videreuddannelse kan man med en kortere uddannelse som for eksempel datamatiker få en bachelor- eller diplomgrad, mens man på AAU Cph i Ballerup kan blive master eller kandidat i ét samlet og industriorienteret forløb.

- Mange er interesserede i at komme videre, når de har fået deres bachelor- eller diplomuddannelse. Derfor tror vi på, at der er grundlag for master-uddannelsen, fordi vi har kunnet sikre et samlet forløb ved at koble uddannelserne på IHK s Center for Videreuddannelse og AAU sammen. Det vil sige, at hvis du har en kort uddannelse som for eksempel datamatiker, kan du alligevel blive master og derefter civilingeniør via aftenforløb, forklarer lektor Reza Tadayoni fra Aalborg Universitet København.

Ingeniørhøjskolen i København har også store forventninger til det nye studietilbud, idet mange af de ca. 600 studerende på Ingeniørhøjskolens Center for Videreuddannelse, har spurgt til mulighederne for endnu mere videreuddannelse.

På Center for Videreuddannelse er vi rigtig glade for, at vi nu kan tilbyde vores studerende en masteroverbygning i de nyeste informations- og kommunikationsteknologier. Masteroverbygningen er attraktiv for de studerende, og med en mastergrad bliver de mere attraktive på arbejdsmarkedet. Det er god synergi, forklarer uddannelsesleder Mette Elting fra Ingeniørhøjskolens Center for Videreuddannelse.
- Et vigtigt mål er, at virksomhederne får chancen for gennem et deltidsforløb at få dygtiggjort medarbejdere, som måske ellers ville have været nødt til at sige op for at kunne videreuddanne sig. Og de studerende kan på aftenniveau tilegne sig den nyeste viden og få nye jobfunktioner, siger professor Knud Erik Skouby, Aalborg Universitet.

Master-uddannelsen mICT tager to år på deltid, og de studerende skal arbejde med problembaserede projekter, der tager udgangspunkt i deres egen virksomhed. En kandidatgrad kan herefter erhverves gennem et individuelt sammensat forløb, og hvis ambitionerne er til stede hos den studerende, er der intet i vejen for, at man med det nye tilbud fra Aalborg Universitet og Ingeniørhøjskolen Københavns Center for Videreuddannelse vil kunne deltidsuddannelse sig hele vejen fra datamatiker til ph.d.-grad.

Yderligere oplysninger:
- Lektor Reza Tadayoni, CMI (Center for Communication, Media and Information Technologies), Aalborg Universitet København, tlf. 99 40 25 10, mobil 29 26 54 96, reza@cmi.aau.dk
- Professor Knud Erik Skouby, CMI (Center for Communication, Media and Information Technologies), Aalborg Universitet København, tlf. 99 40 71 97, mobil 20 41 35 83, skouby@cmi.aau.dk
- Lektor Henrik Tange, Ingeniørhøjskolen i Københavns Center for Videreuddannelse, tlf. 44 80 51 22, mobil 20 78 32 78, heta@ihk.dk
- Generel pressekontakt, AAU: Tor Bagger, tlf. 99 40 96 44, tb@adm.aau.dk
- Læs mere om Master in Information and Communication Technologies (mICT): http://www.mict.dk/

Læs mere her

tags: København, internet, HK, uddannelse, Bagger, Aalborg, Aalborg Universitet, virksomhed, teknologi, Ballerup, studerende, Ingeniørhøjskolen, kommunikation, arbejdsmarked, AAU,

Dagens nyheder - Læs bla. om Påsketrafikken er reddet

IDA-formand til Lars Løkke: Hvor er vækstudspillet?
2020-plan: Regeringen har fremlagt et hav af reformforslag - nu skal der handling og vækst til. Derfor skal regereingen udskrive valg, hvis ikke den opnår enighed om Reformpakke 2020, mener IDA-formand Frida Frost
Læs mere her

Sønderjysk elektronikindustri klager klager til SDU over mangel på ingeniører
Elektronikbranchen.dk: Industrigruppen i Sønderborg klager nu direkte til Syddansk Universitet over manglende højere tekniske uddannelser i området. Virksomhederne mangler mellem 200 og 400 ingeniører.
Læs mere her

Danskerne dropper efterlønnen af sig selv
Flere end hidtil antaget dropper ud af efterlønsordningen, der om 20-30 år kun vil være halvt så stor som nu.
Læs mere her

Stine Bosse får stor international bestyrelsespost
Den tidligere Tryg-direktør er indstillet til bestyrelsespost i norske Aker ASA, der bliver fremhæver som et præmieeksempel på en virksomhed, der vælger kvinder til bestyrelsen.
Læs mere her

Mr. Sugar kom i klemme i sporskiftet
Dirigenten. DSBs bestyrelsesformand, Mogens Granborg, er blevet omdrejningspunkt i den eskalerende DSB First-skandale, som har givet den ellers så pletfri erhvervsmand alvorlige hug.
Læs mere her

MBA-chef smækker med døren
MBA-chef Robert D. Austin forlader CBS i kølvandet på balladen om MBA-uddannelserne og sender en markant afskedssalut til tidligere rektor, Johan Roos.
Læs mere her

Påsketrafikken er reddet
Færgerederier og skibsofficerer har indgået en lønaftale. Dermed ser det ud til, at det helt store trafikale kaos er afblæst.
Læs mere her

360-graders eftersyn vil styrke erhvervsuddannelserne

Håndværksrådet hilser undervisningsministerens planer om et 360-graders eftersyn af erhvervsuddannelserne velkommen.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsens planer om en 360-graders evaluering af erhvervsskolerne falder i god jord hos Håndværksrådet, som i sommer bad daværende undervisningsminister Tina Nedergaard gennemføre netop et 360-graders eftersyn af erhvervsuddannelserne.

Håndværksrådet siger derfor Ja tak og peger samtidig på, at der ér erhvervsskoler, som ligger inde med løsninger på mange af de udfordringer, som i dag er beskrevet i Politiken, hvor man også kan læse om ministerens planer.

Håndværksrådet repræsenterer 20.000 små og mellemstore virksomheder, der har uddannelsesansvaret for rigtigt mange lærlinge. Både de tekniske skoler og SMV erne oplever problemer med det faglige niveau, som eleverne kommer med fra folkeskolen.

Ja, der er problemer på erhvervsskolerne, men der er også løsninger. Evalueringen er et vigtigt skridt for at sikre os kendskab til både det, der virker, og det, der ikke virker på erhvervsskolerne , siger erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet Heike Hoffmann.

Håndværksrådet peger samtidig på, at mange erhvervsskoler arbejder meget målrettet på at tilrettelægge uddannelsestilbud, der kan favne både de unge, der har brug for ekstra støtte, og de unge, der har brug for ekstra udfordringer.

Dyrk de ambitiøse lærlinge
Sammen med bl.a. erhvervsskolen Mercantec i Viborg og brancheorganisationen DS Håndværk & Industri har Håndværksrådet udviklet særlige forløb til ambitiøse lærlinge inden for smede- og industriområdet. Projektet viser, at det sagtens kan lade sig gøre at tilbyde undervisning og uddannelse på meget, meget højt niveau på de tekniske skoler.

Det kræver naturligvis, at det er en indsats, som bliver prioriteret af skolens ledelse. Der skal være både vilje og økonomi bag de uddannelser, der tilbydes, ligesom mestre og skoler skal stå sammen om at ville den bedste uddannelse. Men så kan det altså også lade sig gøre , siger Heike Hoffmann.

Den slags eksempler bør udbredes til hele landet, mener Håndværksrådet, og det kan evalueringen være med til at sikre.

Læs mere her

tags: økonomi, politi, uddannelse, Politiken, Viborg, virksomhed, folkeskole, undervisningsminister, erhvervsuddannelser, organisation, undervisning, lærling,

Dagens nyheder - Læs bla. om Arbejdsløse skal samle skrald

Kvindeforkæmper forlader DI
Hun har kæmpet for flere kvinder i ledelser og bestyrelser. Nu forlader hun selv en toppost i dansk erhvervsliv. Direktør Bolette Christensen bliver ikke en del af den nye DI-struktur, der præsenteres i morgen (opdateres).
Læs mere her

Arbejdsløse skal samle skrald
Flere Venstreborgmestre synes, at det er en god idé at sende arbejdsløse ud og samle skrald. FOA er uenig.
Læs mere her

DR ansætter underdirektør for HR

Henriette Frandsen-Melau får ansvaret for udvikling og personale, når hun 1. maj tiltræder som underdirektør i DR HR.

Henriette er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og har 15 års erfaring inden for HR med både udvikling, personaleadministration og som HR-manager. De sidste ti år har hun arbejdet for Carlsberg, hvor hun i dag er chef for deres HR-udvikling.

"I direktionen har vi netop vedtaget en HR-plan, som skal understøtte DRs nye strategier, og der venter store og spændende udfordringer. Jeg er derfor glad for, at vi med Henriette Frandsen-Melau får en underdirektør med brede kompetencer inden for HR-området," siger generaldirektør Maria Rørbye Rønn.

Henriette Frandsen-Melau glæder sig til at starte i DR:
"Stillingen som chef for både udvikling og personaleadministration tiltaler mig meget. Især at DR med sine strategier arbejder for at styrke det tværorganisatoriske, hvor jeg mener, at DR HR har en væsentlig rolle i at få det til at lykkes. Og så synes jeg, at DR er en fantastisk spændende organisation, som jeg glæder mig til at lære bedre at kende," siger Henriette Frandsen-Melau.

Sammenlægning af to afdelinger
Stillingen som underdirektør i DR HR er ny. Den blev oprettet med sammenlægningen af de to afdelinger HR Udvikling og HR Personale, hvor stillingen som personalechef blev nedlagt til fordel for den mere tværgående chefstilling som underdirektør for begge områder.

Henriette Frandsen-Melau vil referere til den konstituerede HR-direktør Caroline Reiler.

Læs mere her

tags: Carlsberg, København, direktør, strategi, organisation,

Spekulation i lavpris-aktivering

Regeringens nye ungepakke vil forlænge perioden, hvor unge mennesker kan sendes i virksomhedspraktik. Metal vender sig kraftig mod forslaget, som forbundet stempler som "spekulation i lavpris-aktivering".

13 ugers arbejde - men ingen løn. Det vil være realiteterne for unge under 30, hvis regeringen kommer igennem med sin nye ungepakke. Et af forslagene i pakken går nemlig ud på at forlænge perioden med virksomhedspraktik fra i dag fire uger til 13 uger.

- Der er ingen tvivl om, at det her forslag vil gavne arbejdsgiverne. De får jo gratis arbejdskraft - betalt af skatteborgerne. Men de ledige får ingen glæde af det. Der er ingen undersøgelser, ingen dokumentation, der kan bevise, at virksomhedspraktik virker for forsikrede ledige, siger Allan Lyngsø Madsen.

Han peger på en undersøgelse, som Dansk Metal har gennemført blandt de af forbundets medlemmer, der har været i virksomhedspraktik:

- Alle - såvel unge som gamle - oplever, at virksomhedspraktikken bliver misbrugt af arbejdsgiverne til at få gratis arbejdskraft. Og chancen for at få job i virksomheden efterfølgende er minimale, siger Allan Lyngsø Madsen.

Blot 10 pct. af de Metal-medlemmer, der var i virksomhedspraktik sidste år, fik efterfølgende job i virksomheden.

- Vores medlemmer føler sig misbrugt og til grin, når de bliver sendt ud til et job, som egentlig burde være et helt ordinært arbejde, men hvor arbejdsgiveren får staten til at betale lønnen, siger Allan Lyngsø Madsen.

- Vi har talrige eksempler på, hvordan virksomhederne udnytter ordningen i dag, og derfor giver det slet ikke mening bare at udvide den, siger Allan Lyngsø Madsen.

Han mener, at regeringen spekulerer i lavpris-aktivering:

- Virksomhedspraktik er jo superbilligt, fordi staten ikke har andre udgifter end dagpengene. Samtidig er virksomhederne jo glade for at få statsbetalt arbejdskraft, men de ledige får intet ud af det, forklarer Allan Lyngsø Madsen.

Han peger på, at andre værktøjer vil være langt mere brugbare:

- Opkvalificering er langt mere effektivt. Det skaffer faktisk folk i job, når de eksempelvis tager et AMU-kursus, som giver de kvalifikationer, vi ved, virksomhederne efterspørger, siger Allan Lyngsø Madsen.

Læs mere her

tags: regeringen, virksomhed, regering, penge, arbejdskraft, arbejdsgiver, Dansk Metal

Dagens nyheder - Læs bla. om »Som leder skal man turde tabe bukserne en gang imellem«

Ingeniør i et brændpunkt: Da Haldor Topsøe forlod Bahrain
Haldor Topsøes ingeniører måtte forlade deres hjem i Bahrain fra den ene dag til den anden, da demonstrationer for demokrati eskalerede til borgerkrigslignende tilstande.
Læs mere her

Eksjægere hjælper ingeniørvirksomheder i fareområder
Guardian er et dansk sikkerhedsfirma, som mange danske rådgivende ingeniørfirmaer gør brug af, når de skal ind på nye markeder.
Læs mere her

Ledelsen skal have fokus på mål og metoder
Det er super, når medarbejdere får ansvar og løser problemer. Men det er altså chefen, der er skipper og skal være på broen.
Læs mere her

Thomas kom ind på arbejdsmarkedet via et ingeniørjob i Norge
Langtidsledighed kan være skæbnesvangert for ingeniørdimittender, fordi kvalifikationerne bliver forældede. Da Thomas Quiel ikke kunne finde job i Danmark, pustede han liv i karrieren ved at tage job i Norge.
Læs mere her

»Som leder skal man turde tabe bukserne en gang imellem«
Teaterchef Peter Langdal er en efterspurgt foredragsholder i erhvervslivet. Sammen med en række danske topledere giver han gode råd om karriere i en ny bog. Langdals eget bedste råd er, at man skal brænde for sagen og ikke være bange for at begå fejl.
Læs mere her

DSB søger ny administrerende direktør

DSBs bestyrelse har på et møde i går drøftet profilen på DSB´s kommende topchef og besluttet at indlede søgningen efter en ny direktør.

Det er afgørende for bestyrelsen at finde en person, der med erfaring udefra kan se på DSB med helt friske øjne. DSB har brug for en direktør, der kan lede DSB med fokus på rettidighed, service og effektiv drift samt sikre, at DSB fastholder sin rolle som transportmæssig sammenhængskraft i Danmark , hedder det i en udtalelse fra bestyrelsen.

Den nye administrerende direktør skal i samarbejde med bestyrelsen og den øvrige ledelsesgruppe arbejde på den fortsatte udvikling af DSB og være god til at kommunikere med samtlige interessenter.
Bestyrelsen har indgået aftale med rekrutteringsfirmaet Egon Zehnder International, der skal stå for ansættelsen af den nye direktør. Interesserede kan finde stillingsbeskrivelsen på DSBs hjemmeside, hvor der også er yderligere informationer om DSBs virksomhed.

Bestyrelsen håber på en hurtig afklaring i søgningen efter en ny direktør.

Læs stillingsbeskrivelsen her:
http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressebaggrund/administrerende-direktor-til-dsb/

Læs mere her

tags: direktør, Danmark, DSB, virksomhed, rektor, ansættelse,

Dagens nyheder - Læs bla. om Unge mænd kommer i klemme

Gamle piloter får millioner i godtgørelse
Fyrede piloter får millionerstatning. Den gik ikke, at flyselskabet fyrede gamle piloter i nedskæringsrunde.
Læs mere her

Nyuddannede er for umodne
De unge er mindre modne og arbejdsmarkedsparate end tidligere, når de er færdige med uddannelsen
Læs mere her

Unge mænd kommer i klemme
Uddannelsessystemet stiller stadig højere krav til de unge, men drengene har svært ved at engagere sig
Læs mere her

HP Netværk får ny direktør

Hewlett-Packard Danmark har ansat Morten Gransøe (45) som ny direktør for HP Netværk. Morten Gransøe har 23 års erfaring fra it-branchen og har missionen klar: HP Netværk skal ud og ruske op i markedet.

Udnævnelsen af Morten Gransøe sker i en tid, hvor HP opruster på flere fronter igennem målrettede opkøb af virksomheder som netværksvirksomheden 3Com, storagevirksomheden 3Par og mobilenhedvirksomheden Palm. I HP Danmark er netværk et vigtigt vækstområde, som man forventer sig meget af i de kommende år, eftersom HP kan levere komplette væg-til-væg netværksløsninger til både små, mellemstore og de helt store virksomheder.

"Netværk er virksomheders nerve uden et velfungerende netværk er moderne virksomheder lammede. Hvor der før har været tæt på monopoltilstande på netværksløsninger til datacentre, er der i dag reelle valgmuligheder og i det marked skal HP Netværk være i toppen og det er jeg ikke i tvivl om, at Morten er den rette til at opnå," siger Keld Jersild Olsen, der er administrerende direktør i HP Danmark.

Ny HP direktør: Vi skal slå på tromme
Ifølge HP Netværks nye direktør, Morten Gransøe, står HP i en særdeles attraktiv position på det danske netværksmarked.

"Efter købet af 3Com har virksomheder nu et reelt valg mellem netværksløsninger i high-end kategorien. Det er min opgave at gå ud og slå på den store tromme. Virksomhederne skal lære, at HP tilbyder en komplet netværksportefølje, der kan tilfredsstille selv de mest komplekse netværksbehov," udtaler Morten Gransøe.

Morten Gransøe kommer med 23 års erfaring fra it-verdenen og hans solide baggrund inden for både salg og ledelse vil blive afgørende fremover. Målet for HP Netværk er at fortsætte med at tage markedsandele, hvilket skal ske sideløbende med flere ansættelser og et udvidet samarbejde med HP-partnere.

"Fremadrettet skal afdelingen vokse, samtidigt skal vi udvide samarbejdet med vores partnere og udnytte HP s store kontaktflade med danske virksomheder. Vi har en klar ambition om at gå ud og ruske op i markedet," siger Morten Gransøe.

HP s netværk vokser
HP Danmarks nye netværksdirektør overtager en forretning i vækst. Ifølge IDC s seneste opgørelse, voksede antallet af solgte switchporte fra HP Netværk med mere end 50 % i forhold til samme periode året før. Når det gælder de centrale netværksløsninger i datacentre (de såkaldte routers) er HP også godt på vej efter købet af 3COM og tager markedsandele. Ser man på switchmarkedet er HP en af de helt tunge spillere, som ifølge IDC, har en markedsandel på omkring 35 %. IDC har samtidig påvist, at HP netværksløsninger giver kunderne en Total Cost of Ownership, der er mere end 50 % lavere end deres nuværende installationer, hvilket understøtter HP Netværks aggressive vækststrategi.

Om Morten Gransøe
Morten Gramsøe blev uddannet fra Danmarks Ingeniør Akademi i 1988, hvorefter han startede det, der skulle blive en 15-årig karriere hos IBM. Her arbejdede han primært med salg, og fik opbygget en solid indsigt i it-branchen. I 2003 rykkede han til StorageTek & Sun hvor han var Salgsdirektør indtil 2007. Efter et år som CEO for den danske it-virksomhed PremiTech, arbejdede han som selvstændig konsulent for nystartede og etablerede virksomheder. Morten Gransøe er bosat i Holte, er gift og har to døtre.

Læs mere her

tags: direktør, 2003, IBM, Danmark, bilen, 1988, selvstændig, virksomhed, 2007, HP, strategi, ansættelse,