Dagens nyheder - Læs bla. om Kropstema: Sådan tager du en svær snak med en medarbejder

Kropstema: Sådan tager du en svær snak med en medarbejder
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/kropstema-saadan-tager-du-en-svaer-snak-med-en-medarbejder-823 Som leder skal du kunne være der for en medarbejder, der har været igennem noget hårdt. Det er vigtigt at være empatisk, uden at forholdet bliver venskabeligt. Jobfinder
Læs mere her

Timetallet på universiteterne skal løftes

Studerende på universiteterne har stadig flere timer med deres undervisere, men der er plads til forbedring. Især de humanistiske fag ligger lavt.

På landets universitetsuddannelser har de studerende stadig flere timer med deres undervisere, men der er udsving i forbedringerne på de enkelte uddannelser. På nogle uddannelser er der hverken flere underviser- og vejledertimer eller flere fastansatte forskere.

Det viser en ny evaluering af taxameterløftet til humaniora og samfundsvidenskab 2013 fra Uddannelsesministeriet.

Siden 2009/10 har der på bacheloruddannelserne været en gennemsnitlig stigning i antal undervisnings- og vejledningstimer på 12 procent. På kandidatuddannelserne har stigningen været på 16 procent. Dog er spredningen stor, og hver tredje af de målte uddannelser har ikke haft en stigning i antal undervisnings- og vejledningstimer i perioden. Hver femte af de målte uddannelser har hverken haft en stigning i antal undervisnings- og vejledningstimer eller i graden af undervisning af fastansatte forskere.

Uddannelsesminister Morten Østergaard forventer, at universiteterne fremover får løftet timetallet på alle uddannelserne.

- Det er tilfredsstillende, at væksten i vidt omfang er sket på de uddannelser, hvor niveauet i udgangssituationen var lavt, men der er stadig for mange uddannelser med alarmerende lavt omfang af undervisningsaktiviteter. Det er min klare opfattelse, at de studerende som sjældent møder en underviser, i sidste ende klarer sig ringere på arbejdsmarkedet. Det koster simpelthen på kvaliteten, siger Morten Østergaard.

I 2009 besluttede partierne bag globaliseringsaftalen at gennemføre en forhøjelse af taxameteret til humaniora og samfundsvidenskab på 4.180 kroner i 2010, 4.775 kroner i 2011 og 5.000 kroner i 2012. Taxameterløftet er i forbindelse med finansloven for 2013 og 2014 videreført til 2016.

I august 2012 offentliggjorde Uddannelsesministeriet en evaluering af effekterne af løftet. Her viste resultaterne, at der var sket et løft i antallet af undervisnings/vejledningstimer og/eller undervisning af fastansatte forskere. Der er sket yderligere forbedringer i forhold til seneste måling fra 2009 og i forhold til udgangspunktet.

Det viser evalueringen
På 20 procent af de målte uddannelser har der hverken været en forbedring på antal undervisnings- og vejledningstimer (per studieår 60 ECTS) eller på graden af undervisning af fastansatte forskere siden indførelsen af taxameterløftet.

65 procent af de målte uddannelser har haft en forbedring i antallet af undervisnings- og vejledningstimer (per 60 ECTS). Dette er stigning på otte procentpoint i forhold til opgørelsen sidste år.

50 procent af de målte uddannelser har forbedret graden af undervisning af fastansatte forskere i forhold til 2009. Dette er en stigning på tre procentpoint i forhold til sidste opgørelse.
80 procent af de målte uddannelser har som minimum haft en positiv udvikling på antallet af undervisnings/vejledningstimer eller undervisning af fastansatte forskere.

Styrelsen for Videregående Uddannelser under Uddannelsesministeriet vil nu følge op på den seneste måling i dialog med universiteterne.

Læs mere her

tags: 2009, 2010, 2011, uddannelse, 2013, 2012, 2016, videnskab, undervisning, arbejdsmarked, kandidatuddannelse, humaniora, samfundsvidenskab, studerende, 2014, finanslov,

KL's kommunikationschef skifter job

Efter knapt to et halvt år i KL stopper kommunikationschef Line Aarsland, fordi hun har fået nyt job som vicepresident og direktør i Egmont.

Der får Line Aarsland ansvar for koncernkommunikation bl.a. Egmonts corporate brands, herunder Egmont og Nordisk Film, intern og ekstern kommunikation samt CSR.
KL's adm. direktør Kristian Wendelboe siger:

"Jeg er ked af, at Line Aarsland forlader KL. Line har spillet en central rolle i KL's nyorientering mod en mere offensiv og kommunikerende interesseorganisation. Men når det er sagt, så ønsker vi også Line et stort tillykke med hendes nye job. Det er er altid positivt, når medarbejdere kan bruge jobbet i KL som springbræt til nye udfordringer. Nu går arbejdet med at finde en afløser til rollen som kommunikationschef i KL i gang, og det er på forhånd klart, at vi vil gå efter en profil, som kan fastholde den proaktive linje, som Line Aarsland har medvirket til," siger Kristian Wendelboe.

Line Aarsland siger:

"Jeg har de sidste godt to et halvt år i KL været med til at lave strategien for et mere offensivt KL bl.a. med store, vigtige samfundsdagsordener som lærerkonflikt og kommunalvalg. Det har været fantastisk spændende og udviklende at være en del af holdet. Nu har jeg fået endnu en spændende mulighed. Egmont er en af Nordens største mediekoncerner og er samtidig en erhvervsdrivende fond, hvor dele af overskuddet går til udsatte børn og unge. Det budskab vil jeg også meget gerne medvirke til at udbrede," siger Line Aarsland.

Læs mere her

tags: direktør, Film, kommunikation, strategi, organisation, Egmont,

Dagens nyheder - Læs bla. om Danskerne har ingen tillid til jobcentret

70-årig emeritus: »Jeg føler mig som ph.d.-studerende igen«
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/70-aarig-emeritus-jeg-foeler-mig-som-phd-studerende-igen-849 Tidligere rektor for DTU Diplom Hans Schjær-Jacobsen bliver 70 år og går på pension. Men det giver kun mere tid til hans elskede forskning i usikkerhedsberegning inden for bygge- og anlægsprojekter. Jobfinder
Læs mere her

Akademikere hænger fast i kommunale job
Et fåtal af offentlige akademikere kigger mod det private, når de skifter job. Det kan blive et problem i en tid, hvor sikkerheden i en offentlig ansættelse ikke er, hvad den har været.
Læs mere her

Virksomheder henter mere arbejdskraft i udlandet
Arbejdsløse danske akademikere skal tage sig i agt, vurderer Ledernes formand. I 2014 vil rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft stige markant, lyder meldingen fra danske virksomhedsledere.
Læs mere her

Gartnerier: 3F tager udlændinges løn
Gartnerier der bruger udenlandsk arbejdskraft, betaler tusindvis af kroner i erstatning for lønsnyd. Men 3F forsøger at få pengene selv frem for at lade dem gå til udlændingene, siger gartnerierne.
Læs mere her

Da rumænerne demonstrerede mod 3F
Modstand. I sommer valgte en flok rumænske plukkere at demonstrere mod fagforeningen 3F, der havde beskyldt deres arbejdsgiver for løndumping.
Læs mere her

Bøder sikrer stabilt kontingent
Fagforeningen bruger det bodsbeløb, virksomhederne betaler til at undgå kontingentstigninger, siger formanden for den grønne gruppe, Arne Grevsen. Han afviser, at 3F forsøger at konvertere udlændingenes efterbetaling til bod.
Læs mere her

Danskerne har ingen tillid til jobcentret
Vejen til et nyt job og ud af arbejdsløshed går ikke gennem de danske jobcentre, mener en stor del af danskerne.Foto: Michael Bothager
Læs mere her

Uddeling af H. C. Ørsted Medalje

Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) tildeler den 2.12.2013 H.C. Ørsted Medaljen i bronze for fremragende formidling af naturvidenskab til Lektor Emeritus Niels Christian Hartling, Birkerød Gymnasium, og Lektor Peter Arnborg Videsen, Viborg Gymnasium.

Arrangementet starter kl 19.30 med et foredrag om Higgs-partiklen af Lektor Troels C. Petersen, Niels Bohr Institutet, og kl. 20.30 finder selve uddelingen sted på Geologisk Museum, Øster Voldgade 5-7, København K.

Om medaljemodtagerne:

Niels Hartling:

Niels Hartling har via sit virke som underviser på Birkerød Gymnasium indtil august 2013 gennem et helt arbejdsliv åbnet et stort antal elevers øjne for naturvidenskab, i særlig grad fysikken. Han har udarbejdet glimrende lærebøger, fx Spektrum I og II (skrevet sammen med Carsten Claussen og Erik Both), og i sin undervisning får han på bedste vis eksperimenter og teori koblet til mange af de naturfænomener, som eleverne selv direkte kan iagttage og undre sig over, både i hverdagen og i den omgivende natur.
Hartling var drivkraften bag at få etableret en dansk udgave af Fysikoplympiaden i 1995, og mange års indsats med danske gymnasieelevers deltagelse ved disse olympiader kulminerede i 2013 med, at Danmark var vært for den internationale Fysikoplympiade, IPhO, på DTU og Niels Bohr Instituttet.
Niels Hartling har også ført en succesrig kamp for at få elektromagnetisme genindført som et obligatorisk element i gymnasieundervisningen.

Peter Arnborg Videsen:

Peter Videsen har været gymnasielærer i fysik og matematik på Viborg Gymnasium og HF siden 2007. Han er 39 år gammel og har allerede gjort en imponerende indsats for at formidle naturvidenskab på mange forskellige fronter, både i og uden for undervisningen og på både lokalt og nationalt plan.
Videsen forstår at engagere sine elever og har arbejdet meget på at forbedre den pædagogiske tilgang til undervisning, således at han kan løfte alle sine elevers niveau – uanset deres udgangspunkt. Han har bl.a. været med til at starte et projekt, der omhandler at elever opnår et "mindset", der gør dem åbne for at lære noget nyt. Dette projekt omfatter nu 18 af skolens klasser.
Han har derudover etableret masterclasses, arrangeret årlige ture til Science Center Sorø, deltaget i projektet "Talent med Bredde" og været kontaktperson til Akademiet for talentfulde unge i Århus og Forskerspire-projektet.

Om Selskabet:

Selskabet for Naturlærens Udbredelse – i daglig tale kaldet SNU – blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824. Efter en større udlandsrejse så han et behov for også i Danmark at have et selskab hvor alle kunne komme og høre om de nyeste landvindinger inden for fysik og kemi – og disse fags potentielle betydning for næringslivet. Han gav sig derfor til at holde forelæsninger hvor alle havde adgang. Det blev bl.a. udnyttet af bryggerfamilien Jacobsen, og på den måde var SNU med til at danne grundlag for Carlsbergs forkantsposition i tiden.

Om H.C. Ørsted Medaljen i bronze til inspirerende gymnasielærere:

Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) sætter 2012-2015 fokus på den vigtige formidling i gymnasiet. Vi vil i perioden årligt uddele H.C. Ørsted Medaljen i bronze til inspirerende gymnasielærere og fremragende formidlere i den gymnasiale verden inden for Selskabets fagkreds.

En inspirerende gymnasielærer i naturvidenskab kan nemt være afgørende for, om en elev bliver interesseret og får en god indgang til at forstå den naturvidenskabelige og tekniske omverden. Det kan for mange også være en motiverende faktor i forbindelse med studievalg og vigtigt for, om man tør gå videre med en uddannelse, der kræver indsigt på det naturvidenskabelige eller tekniske felt.
Tildelingen i 2013 omfatter undtagelsesvis 2 personer. Den sker på baggrund af et meget stort antal flotte indstillinger fra gymnasierektorer og elevråd over hele Danmark, som er blevet bedømt af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg bestående af fhv. Rektor Hans Lindemann, Metropolitanskolen, Fhv. Rektor Steen Hoffmann, Sct, Knuds Gymnasium, Fagkonsulent Jette Rygaard Poulsen, Undervisningsministeriet og Hasseris Gymnasium, Direktør Søren Damgaard, IBM, og Direktør Ole Mørk Lauridsen, Teracom.
I 2012 blev medaljen uddelt til rektor Jannik Johansen, Frederiksberg Gymnasium.




Læs mere her

tags: IBM, Danmark, Carlsberg, København, Århus, uddannelse, 2013, bronze, 1995, Frederiksberg, Viborg, Niels Bohr, udland, 2012, 2007, kemi, arbejdsliv, DTU, Gymnasium, naturvidenskab, videnskab, undervisning, Undervisningsministeriet, gymnasiet, rektor, Forsker,

Dagens nyheder - Læs bla. om Højesteret blåstempler lavere løn til unge under 18 år

Højesteret blåstempler lavere løn til unge under 18 år
En række overenskomster indeholder bestemmelser om, at unge under 18 år får lavere løn end deres kolleger over 18 år. Derudover giver overenskomsterne adgang til at afskedige unge medarbejdere, når de fylder 18 år.
Læs mere her

Askov Højskole vil forberede elever til det krævende liv som studerende

Et højskoleophold hjælper studerende til at blive fastholdt på deres studie, viser ny undersøgelse. Den nye forstander på Askov Højskole, Jørgen Kløve, vil skabe en skole, som forbereder eleverne til den krævende tilværelse på en videregående uddannelse.

Det er hårdt arbejde at være studerende, og det skal man "trænes" til at blive god til. Det er en af grundtankerne hos den nye forstander for Askov Højskole, Jørgen Kløve, som siden 1. september har siddet i spidsen for en af landets ældste og traditionsrige højskoler i Askov ved Vejen.
Jørgen Kløve, der er uddannet psykolog, kommer med en baggrund som rektor for Diakonissestiftelsen på Frederiksberg, og han har taget sin viden om læring, læringsmiljøer og læringsmetoder med til Askov, hvor han vil skabe fundament for, at nutidens højskoleelever bliver fremtidens superstuderende.

"Det er vigtigt at få unge ind på uddannelserne, men vigtigere at de har kompetencerne til at holde ved og komme ud i den anden ende. For det kræver meget af den enkelte at skabe sin identitet som studerende, og det er en af de helt store udfordringer for studerende på de videregående uddannelser," siger Jørgen Kløve.
En ny undersøgelse viser, at en tur på højskole giver mindre frafald på videregående uddannelser. Undersøgelsen er lavet af Lange Analyser for Folkehøjskolernes Forening, og her har man analyseret data på 200.000 unge, der startede på en videregående uddannelse mellem 2007 og 2010. Ud af dem havde 15.500 været på højskole.

Og selv når tallene er renset for faktorer som alder, køn og social baggrund, kan man stadig se en positiv effekt på frafaldet af de unge, der har været på højskole. De har seks til syv procent mindre frafald end studerende, som ikke har gået på højskole. Blandt studerende, der kommer fra ikke-uddannelsesvante familier, bliver frafaldet reduceret med 15 procent, når de har haft et højskoleophold, viser undersøgelsen.

Læringskultur i højsæde
På Askov Højskole er elevernes læring i fokus, fortæller Jørgen Kløve.
"Læring sker hos den elev, som er parat til at tage imod og i stand til at reflektere – tænke sig om og tænke selv. Og så har vi et anerkendende menneskesyn på Askov Højskole. Alle mødes med en oprigtig interesse for og anerkendelse af, hvem de er, hvad de kan og hvordan de får mest ud af opholdet på højskolen. Vi har en kultur baseret på forpligtende fællesskaber: Vi er fælles om at lære, deler viden med hinanden og giver og får erfaringer fra hinanden. Så skaber vi tryghed og omsorg for den enkelte. Det øger selvtilliden hos den enkelte elev, som får vished for at være værdifuld – både for sig selv og andre."

Nye tilbud og samarbejder
Askov Højskole vil fra januar udbyde to nye linjer udover journalistik og film, nemlig en linje med projektledelse og iværksætteri, hvor eleverne skal arbejder med at organisere og gennemføre forskellige projekter, blandt andet i samarbejde med virksomheder og organisationer uden for højskolen.
"Askov Højskole samarbejder allerede nu med virksomheder om projekter, som blandt andet eleverne på journalistlinjen nyder godt af. Skiftet mellem at være på skolebænken og i praktik - teori og praksis - er en styrke og en hjørnesten i de lange forløb, højskolen udbyder," siger Jørgen Kløve.
Desuden opretter Askov Højskole Askov-linjen, hvor eleverne får mulighed for at prøve mange forskellige fag og fagområder ved at sammensætte sit eget skema ud fra de fag, højskolen udbyder.

"Det er en linje for dem, der har brug for afklaring i forhold til job og studie, og hvor netop fordybelsen, refleksionen, dannelsen og fællesskabet kan være med til at sikre, at de elever bliver gode studerende," siger Jørgen Kløve.

Læs mere her

tags: 2010, uddannelse, Frederiksberg, virksomhed, 2007, journalist, organisation, studerende, videregående uddannelse, rektor, iværksætteri, miljø,

Dagens nyheder - Læs bla. om Gymnasieelever tyvstarter på universitetet

Så vigtigt er førstehåndsindtrykket på dit nye job
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/saa-vigtigt-er-foerstehaandsindtrykket-paa-dit-nye-job-806 Forskning viser, at førstehåndsindtrykket på et nyt job er vigtigt for vores videre arbejdsforløb. Vigtigere end mange af os måske tror. Jobfinder
Læs mere her

Seniorer taber på ny arbejdsmarkedsydelse
Regeringens arbejdsmarkedsydelse, der skal redde udfaldstruede dagpengemodtageres forsørgelsesgrundlag, udskyder de ældres ret til et seniorjob.Foto: Modelfoto: IRIS
Læs mere her

»Vi forklarer udlændingene om den danske model«
Den ansvarlige i 3Fs byggegruppe, Palle Bisgaard, forklarer om fagforeningens arbejde for at få organiseret den udenlandske arbejdskraft, og hvorfor kun medlemmer får efterbetalt manglende lønkroner.
Læs mere her

Overborgmester: En sag for parterne
Københavns overborgmester Frank Jensen vil ikke kommentere på, at ingen ansatte hos den fyrede underleverandør på Metroen har fået gavn af den million, som deres virksomhed har indbetalt til 3F.
Læs mere her

Arbejdsgivere: Vi står med en udfordring
De udenlandske virksomheder må sætte sig bedre ind i de danske overenskomster, lyder det fra Dansk Byggeri.
Læs mere her

Udlændinges erstatning går til 3F
Fagforeningen modtager størstedelen af de penge, byggevirksomheder skal betale for at bryde overenskomsten med udenlandsk arbejdskraft.Foto: Bax Lindhardt
Læs mere her

Et portugisisk møde med den danske model
Baggrund. Hvad skete der egentlig med den nu fyrede metroleverandør, Cinterex? Få historien om et kompliceret sammenstød mellem en sydeuropæisk virksomhed og det danske arbejdsmarked.
Læs mere her

Kropstema: Leder, kend din krop!
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/kropstema-leder-kend-din-krop-817 Kroppens sprog har stor betydning for al kommunikation. Det gælder også lederskab. Kroppen kommunikerer altid, også selv om vi ikke siger noget. Som leder er det særligt vigtigt at være opmærksom på, hvilke signaler kroppen sender, hvis du vil bevare respekten og autoriteten og komme igennem med dine budskaber. Jobfinder
Læs mere her

Elever køber sig til bedre karakterer
Gymnasieelever får andre til at skrive opgaver for sig i håb om at opnå en bedre karakter.
Læs mere her

Gymnasieelever tyvstarter på universitetet
De skarpeste hjerner på landets gymnasier skal udfordres meget mere ifølge ny strategi fra regeringen, V og K.
Læs mere her

Løbende forbedring i ledelse med LeadingCapacity.dk

LeadingCapacity.dk er et dansk videncenter om ledelse, der siden år 2000 er udbygget kontinuerligt med viden fra mere end 300 forfattere.

Mere end 5000 ledere og HR medarbejdere udnytter websitets viden og værktøjer som inspiration til udvikling og optimering af ledelsesindsatser, der skal bidrage til at realisere virksomhedens strategi og handlingsplan.

LeadingCapacity.dk er et læringsmiljø med viden og funktionalitet, der er til rådighed for ledere, lederteams og ledernetværk når og hvor, der er behov.

Det er LeadingCapacitys mission, at udvikle ledere og ledelse i en kontinuerlig læringsproces på jobbet og under formaliseret uddannelse.

Det er på jobbet at ledere forbedrer sig, men det er fra uddannelse, dialog og kvalitetsikret viden at lederne får deres inspiration og modet til at gøre tingene anderledes.

Forbedringscirklen omfatter 4 faser:

* Plan: Udvikling af virksomhed og resultater sker med løsninger, der skabes i samspil med andre og med inspiration fra teori og praksis.

* Do: Eksekvering støttes af ledelsesværktøjer, der ér udviklet eller som sammensættes til det aktuelle behov.

* Check: Målinger og observationer bruges til at evaluere og optimere indsatser.

* Act: Gode resultater og løsninger kommunikeres til gentagelse, mens middelmådighed gentænkes eller arkiveres.

Læs om brugernes erfaringer på
www.leadingcapacity.dk/cases&referencer/
v/Direktør Jens Øjvind Nielsen


Læs mere her

tags: uddannelse, virksomhed, strategi, ledelsesværktøjer, forfatter, miljø, værktøj,

Dagens nyheder - Læs bla. om De første polyteknikere følte sig for fine til industrien

Årets fyring
Det kom som en overraskelse for Eivind Kolding, da han blev afskediget en tidlig mandag morgen i septemper, ifølge bestyrelsesformand Ole Andersen.
Læs mere her

De første polyteknikere følte sig for fine til industrien
Diskussionen om praktisk kontra teoretisk undervisning har alle dage præget uddannelsen inden for mekanik. Spørgsmålet om, hvor meget håndværker der bør være i en maskin-ingeniør, førte ligefrem til en regulær skandale ved uddannelsens start i 1829.
Læs mere her

Fin fremgang i ansøgningstallet til de korte videregående uddannelser

De nyetablerede erhvervsakademier har haft en ganske fin vækst i ansøgningerne til de korte videregående uddannelser (KVU). 8541 har søgt om optagelse i 2009 mod godt 7300 sidste år. Det svarer til en stigning på 17 % i forhold til 2008. Siden 2004 er ansøgningstallet til KVU steget med mere end 30 %.

Vi er rigtig godt tilfredse! Det er en flot start for de ti nye erhvervsakademier. Ansøgningstallene viser, at der er stor interesse for de uddannelser, vi har på erhvervsakademierne. Det er meget positivt, ikke mindst i lyset af at erhvervsakademierne netop er etableret for at skabe vækst og kvalitet på de korte videregående uddannelser, som i øvrigt er rigtigt gode uddannelser, der både giver glimrende beskæftigelsesmuligheder og mulighed for at spe¬cialisere sig efterfølgende , siger Søren Clemmensen, konsulent i Danske Erhvervsskoler.

Trods den fine fremgang er der stadig ledige pladser på mange af uddannelserne.

Erhvervsakademierne er en helt ny uddannelseskonstruktion, der udspringer af de danske er¬hvervs-skoler. Erhvervsakademierne etableredes den 1. januar 2009 med det formål at forbedre regeringens uddannelsesmål om, at 50 % af en ungdomsårgang skal tage en videregående uddannelse. Erhvervsakademierne udbyder primært akademiuddannelser, korte videregående, tekniske og merkantile ud¬dan¬nelser, og akademierne uddanner overvejende til det private arbejdsmarked. Flere af akade¬mierne udbyder uddannelser på bachelorniveau, og her er stigningen i ansøgningstallet også på 17 %.
Der findes ti erhvervsakademier i Danmark.

Danske Erhvervsskoler er interesseorganisation for de nye erhvervsakademier.




Læs mere her

tags: Danmark, 2009, 2008, uddannelse, regeringen, regering, Danske Erhvervsskoler, organisation, arbejdsmarked, videregående uddannelse, beskæftigelse,

Dagens nyheder - Læs bla. om Algoritme gør dig mere genkendelig på Facebook

Algoritme gør dig mere genkendelig på Facebook
Profilbilledet på de sociale medier eller på en datingprofil kan være afgørende for, om folk husker dig. Forskere fra MIT har skabt et stykke software, der klarer ærterne.
Læs mere her

Krise og kampagne får flere til at søge uddannelse

Erhvervslivets krise har sammen med en massiv hvervekampagne været med til at øge søgningen til Aalborg Universitets særlige Adgangskursus, som kan være første skridt på vejen mod en ingeniørkarriere.

Universitetet var i starten af året meget udfarende med at tilbyde oplysninger om den særlige uddannelses-mulighed. Målgruppen for kampagnen blev fastlagt ved at holde et vågent øje med de løbende beretninger om nedjusteringer og fyringsvarsler i byggeriet og andre brancher.

- Vi kontaktede konsekvent de relevante virksomheder, hvor vi fik nys om, at der var problemer og nedskæringer i kølvandet på finanskrisen. Samtidig sikrede vi os, at fagforeninger og offentlige jobcentre var meget opmærksomme på vores tilbud om at prøve at få det bedste ud af situationen ved at løfte uddannelsesniveauet, så vi ruster os til fremtiden, forklarer studieleder på AAU Adgangskursus Inge Stenner Rasmussen.

Kombination af flittigt opsøgende arbejde og krise-fremkaldt motivation hos mulige ansøgere har efter hendes vurdering ansvaret for den fremgang, som de nye ansøgertal til adgangskursus viser. Universitetet udbyder kurserne i Aalborg, Esbjerg og Frederikshavn, og indtil videre er der i alt optaget 119 adgangskursister. Det er en fremgang på over 50 procent i forhold til i fjor.

- Vi forventer endda, at fremgangen bliver endnu større, fordi der typisk kommer flere ansøgere til i den kommende periode frem til kurserne starter den 17. august, siger Inge Stenner Rasmussen.

Yderligere oplysninger:
Studieleder: Inge Stenner Rasmussen, leder af Adgangskursus ved Aalborg Universitet, mobil 3056 8617

Fakta om Adgangskursus :

• Adgangskursus er den alternative og hurtigste vej til en ingeniøruddannelse, og den er målrettet håndværkere eller ufaglærte med mindst 10. klasse og et par års relevant erhvervserfaring. På ét eller halvandet år er det muligt at få en adgangsgivende eksamen til alle landets ngeniøruddannelser, og Aalborg Universitet udbyder kurset i både Aalborg og
  Esbjerg.


• Mere information om Adgangskursus på Aalborg Universitet : http://www.ak.aau.dk/


• Nyhed fra januar om kampagnen for Adgangskursus : http://presse.aau.dk/nyheder/4001289

Læs mere her

tags: Esbjerg, finanskrisen, uddannelse, fagforening, fagforening, Aalborg, Aalborg Universitet, virksomhed, Frederikshavn, ingeniøruddannelse, AAU, motivation, jobcentre, Fakta,

LEAN som karrierevej

Flere og flere gør Lean til deres nye karrierevej og levebrød. Lean-filosofien og metoden er blevet en ny karrierevej for mange, eller et springbræt til nye karrieremuligheder. Mange af landets største konsulenthuse rekrutterer i denne tid folk, der har specialiseret sig inden for Lean til topkonsulentstillinger.

Værdi for kunden

Lean handler om at optimere de dele i organisationen som skaber værdi for kunden og fjerne alt det, som for kunden er uden værdi. Ønsker virksomheden at opnå konkurrencemæssige fordele via Lean, er kendskab til og forståelse for de bagvedliggende tanker og strukturer i ledelsesfilosofien en forudsætning.

Mest anerkendte Lean uddannelse

Lean Projektlederuddannelsen er i dag den mest anerkendte uddannelse inden for området og uddannelsen var en succes allerede inden den blev introduceret. Næsten samtlige store virksomheder sender i denne tid både deres nye ledere og erfarne ledere på uddannelsen, fordi deltagerne her lærer bådet at integrere projektledelse, Lean-projektstyring og samtidig får understøttet sin personlige rolle som leder og projektleder.

Uddannelsens formål er at give deltagerne ny viden, inspiration og forståelse for Lean principperne og metoden i relation til internt og eksternt konsulentarbejde.

Eksempler på optimeringsresultater med Lean fra danske virksomheder:

- Halvering af fejlomkostninger
- Fordoblet effektivitet i administrationen, service og produktion
- 50% forbedring af kvalitet og ydelse

Fokus på implementering

Lean stiller store krav til dig som projektleder eller projektmedarbejder. Lean-ansvarlige skal kunne planlægge, organisere og følge op på Lean-projekterne, styre økonomi, håndtere alle interessenters forventninger og ikke mindst nå målet.

Hos Aktiv Kurser / Probana går vi i dybden med Lean og giver danske virksomhedersledere svar på, hvordan Lean metoderne implementeres og bruges bedst muligt her og nu.

Læs mere Lean Projektlederuddannelsen på www.probana.com/lean.asp.
De er endvidere altid velkommen til at kontakte Aktiv Kurser / Probana på tlf. 45 76 58 58.

Læs mere her

tags: økonomi, uddannelse, virksomhed, omkostninger, Probana, organisation, projektleder, konkurrence, Ford,

Dagens nyheder - Læs bla. om Tre ud af fire HKere i det private arbejder over

Tre ud af fire HKere i det private arbejder over
En stor del af HK/Privats medlemmer arbejder over en eller flere gange om ugen, viser undersøgelse. Det virker lidt bizart, mener faglig chef i fagforbundet.
Læs mere her

Interessen for naturvidenskab er stigende

Aflys blot dommedagsprofetierne om gymnasieelevernes manglende interesse i de naturvidenskabelige fag. Siden gymnasiereformens implementering 1. august 2005 er elevtallet på det tekniske gymnasium (htx) steget med ca. 25 %. Siden 2000 er der tale om en stigning på knapt 35 %. Og alt tyder på, at den eksplosive udvikling fortsætter i de kommende år.

Vi er utroligt glade for den flotte vækst i elevtal, vi oplever på HTX i disse år. Det er en fantastisk gymnasial uddannelse for alle unge med interesse i naturvidenskab og teknologi. Samtidig viser undersøgelser, at det er en gymnasial uddannelse, som de studerende er meget glade for , siger Ulla Eriksen, konsulent i Danske Erhvervsskoler.

Kigger man alene på studieretningsfaget Matematik A viser tallene, at der blandt de elever, der afslutter htx i 2010, vil være flere end 3000 elever som lever op til adgangskravene til stort set alle videregående uddannelser inden for naturvidenskab, teknik og sundhed.

Vi har en klar forventning om, at langt størstedelen af de dimitterende htx-elever i 2010 ønsker at læse videre på en af de videregående uddannelser inden for naturvidenskab, teknik og sundhed. Så på den baggrund synes jeg godt, at vi kan aflyse dommedagsprofetierne over de unge menneskers manglende interesse i de naturvidenskabelige fag. Fremgangen på htx tyder i hvert fald om det modsatte. , siger Ulla Eriksen.

Lars Ulriksen fra Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet, som har gennemført en større undersøgelse af htx og elevernes interesse for teknik og naturvidenskab, bekræfter dette billede. Når htx-elever skal fortælle, hvilke uddannelser de overvejer at læse efter gymnasiet, er det især de tekniske uddannelser, men også naturvidenskabelige eller sundhedsuddannelser scorer højt , siger han. Måske kan htx-eleverne også give en fornemmelse af, hvad det er ved det teknologiske og naturvidenskabelige område som trækker: Htx-eleverne lægger især vægt på at de kan se, at teknik og naturvidenskab kan bruges til noget, at det har et anvendelsesperspektiv, men også at det er muligt at være kreativ og eksperimentere. Det er noget de oplever på htx, ikke mindst i forbindelse med projekterne på uddannelsen , siger Lars Ulriksen.

Htx-uddannelsen er en 3-årig erhvervsrettet gymnasial uddannelse med vægt på teknologiske og naturvidenskabelige fag. Htx giver adgang til de videregående uddannelser på linje med de andre gymnasiale uddannelser.

Kilde:

UNI-C Statistik og Analyse:
9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 2008 (15. april 2008)
9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 2009 (3. april 2009)
Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 (26. august 2008)


Læs mere her

tags: 2009, 2010, 2008, København, uddannelse, teknologi, kreativ, naturvidenskab, videnskab, Danske Erhvervsskoler, gymnasiet, studerende, videregående uddannelse, Københavns Universitet,

Dagens nyheder - Læs bla. om Kontanthjælpsmodtagere risikerer hårdere sanktioner

Løn: Yngste årgange giver de erfarne baghjul
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/loen-yngste-aargange-giver-de-erfarne-baghjul-822 På trods af krisens tårnhøje dimittendledighed har lønudviklingen favoriseret de nyuddannede civilingeniører. Det er nødvendigt for at holde på talenterne, mener ekspert. Jobfinder
Læs mere her

Danmark er en uudnyttet guldmine
En ny rekrutteringsstrategi skal sikre, at vi tiltrækker flere højtudannede udlændinge, fastslår regeringen, der dog vil love flere offentlige kroner til markedsføring. DI mener fortsat, at der er meget at gøre.Foto: Kasper Palsnov
Læs mere her

Danmark som global talentmagnet
Modsat den almindelige opfattelse er Danmark blandt de mest attraktive lande for globalt orienterede talenter, konkluderer en ny omfattende undersøgelse fra eliteskolen INSEAD. Problemet er blot, at vi ikke formår at udnytte potentialet.
Læs mere her

Danmark er en uudnyttet guldmine
En ny rekrutteringsstrategi skal sikre, at vi tiltrækker flere højtudannede udlændinge, fastslår regeringen, der dog vil love flere offentlige kroner til markedsføring. I DI mener man fortsat, at der er meget at gøre.
Læs mere her

»Udlev den amerikanske drøm – tag til Danmark«
Danmark hører højst overraskende til blandt de mest attraktive lande for værdifulde globalt orienterede talenter, fastslår ny kortlægning fra den højt respekterede franske business school INSEAD.
Læs mere her

Kontanthjælpsmodtagere risikerer hårdere sanktioner
Fra nytår får kommunerne skærpede muligheder for at straffe arbejdsmarkedsparate ledige økonomisk. Socialrådgivernes formand er bekymret.Foto: Michael Bothager
Læs mere her

Manglende praktikpladser truer elfaget

Manglende praktikpladser truer elfaget Antallet af uddannelsesaftaler inden for elfaget er i frit fald, og afgangen fra elektrikerfaget vil snart være større end tilgangen. Det kan få alvorlige konsekvenser for hele elbranchen.

Dansk El-Forbund slår nu alarm, når det gælder elfagets fremtid. Snart vil flere elektrikere forlade faget, end nye kommer til. Det skyldes, at antallet af nye uddannelsesaftaler er i frit fald. Arbejdsgiverne er i stor stil ophørt med at uddanne nye elektrikere. Årsagen er de dårlige økonomiske konjunkturer, som også har ramt elbranchen. Hvis ikke udviklingen ændres til det bedre i sidste halvdel af 2009, vil antallet af uddannelsesaftaler været faldet med 30-40 procent, når året er gået.

- Arbejdsgiverne tænker meget, meget kPressrelease textortsigtet. Det handler selvfølgelig om at skære i udgifterne, men det siger sig selv, at når man holder op med at uddanne nye elektrikere, kommer det til at ramme hele branchen hårdt i løbet af få år, siger Jørgen Juul Rasmussen, forbundsformand for Dansk El-Forbund.

- Når konjunkturerne vender, vil der opstå en meget stor mangel på elektrikere, og det kan få alvorlige negative konsekvenser for bl.a. omstillingen af Danmarks energiforsyning til vedvarende energikilder, som alle er enige om nødvendigheden af. Her spiller elektrikerne en nøglerolle. Men hvad gør man, hvis der ikke er elektrikere til at løse de opgaver, spørger Jørgen Juul Rasmussen.

Han opfordrer arbejdsgiverne til at tænke betydeligt mere langsigtet, end de gør i øjeblikket. Tilsyneladende er horisonten, som dikterer beslutninger, kun på få måneder.

- Med de nye regler for tilskud til praktikpladser har politikerne klart signaleret til arbejdsgiverne, at samfundet har brug for flere faglærte håndværkere. Alle ved, at der generelt er brug for, at flere unge tager en uddannelse, og at det er uddannelsesniveauet, som afgør vores konkurrenceevne i fremtiden. Så der hviler et meget stort ansvar hos arbejdsgiverne i den nuværende situation, siger Jørgen Juul Rasmussen.

Han advarer i øvrigt arbejdsgiverne mod at misbruge de nye regler for tilskud, som gør det muligt at opnå en støtte på op til 16.000 kr. pr. praktikplads.

- De nye tilskudsmuligheder skal skabe flere praktikpladser, men der er risiko for misbrug, hvor arbejdsgiverne malker tilskuddet flere gange til samme lærling, som vores arbejdsgivermodpart Tekniq desværre har opfordret til. Det vil vi holde skarpt øje med og reagere på, hvis vi ser eksempler på misbrug, siger Jørgen Juul Rasmussen.

Læs mere om de aktuelle tal for uddannelsespladser i Elektrikeren, nr. 05/09.

Læs mere her

tags: Danmark, 2009, politi, økonomi, uddannelse, energi, praktikplads, arbejdsgiver, lærling, energikilde, konkurrence, elektriker,

Sundhedsvæsenet skal ikke bruge dyre ressourcer på at skyde gråspurve med kanoner

Næsten 18.000 personer forventes at dø af hjertekarsygdom alene i 2009 det svarer til næsten 1/3 af alle dødsfald. Det gør hjertekarsygdom til den hyppigste dødsårsag i Danmark. Internationale studier viser, at hjertekarsygdomme er en af de ting i livet, som de fleste for alvor kan gøre noget aktivt for at undgå. Et vigtigt skridt i den retning er, at man kender sin egen krops helbredstilstand og sørger for at reagere på dens mislyde i tide. lyder det i Hjerteforeningens pressemeddelelse, der ligeledes understreger vigtigheden af at kende sine Helbredstal. Hjerteforeningen anbefaler, at det er relevant med et årligt sundhedstjek med fokus på blodtryk, blodsukker, kolesteroltal, taljemål og kondital.

Hvis danskerne skal kende deres Helbredstal og tilbydes relevante forebyggende aktiviteter stiller det krav til en uddelegering af sundhedsfaglige kompetencer, så sundhedsvæsenet ikke skal bruge dyre ressourcer på at skyde gråspurve med kanoner. Det vil med andre ord sige, at der er brug for private aktører, og vel at mærke aktører, der ikke bare stjæler medarbejdere fra den offentlige sektor fortæller udviklingsdirektør Camilla Gregersen fra Healthcarevirksomheden At Work A/S.

Behov for målrettet kompetenceudvikling af nye aktører
Det er både økonomisk og praktisk uladsiggørligt, hvis de 100-tusindvis af mennesker, der vil have godt af et helbredstjek, eller som har behov for vejledning i vægttab, rygestop eller fysisk aktivitet skulle modtage denne ydelse af f.eks. en læge, diætist eller sygeplejerske. Det giver simpelthen ikke mening at tænke i de baner. fortsætter Camilla Gregersen, der tilføjer; Det kræver ikke en 3 ½ årig uddannelse at lave et helbredstjek, ej heller at give kostvejledning til overvægtige, eller udarbejde et træningsprogram, og det er derfor sund fornuft at kompetenceudvikle mere målrettet i forhold til de behov, der er stærkt stigende, og som kræver mange hænder , hvis man for alvor vil kunne løfte den opgave der foreligger.

Kostvejledere og helbredskonsulenter er de nye rygestop instruktører
Man har gennem mange år kendt til rygestopinstruktører, der er blevet særligt uddannet til at bistå rygere med rygestop, og tiden er nu kommet til at tænke i de samme baner i forhold til måling af helbredstal, kostvejledning, vægttab m.m. Og uddannelserne findes allerede på markedet.

At Work Skolen har gennem mere end 7 år udbudt kostvejlederuddannelsen Slankekonsulent , og med mere end 900 uddannede konsulenter menes uddannelsen at være den største kostvejlederuddannelse i Danmark.

At Work Skolen tilbyder ligeledes et kursus i Helbredstjek, således at man kan tilegne sig den nødvendige teoretiske samt praktiske viden, for at kunne foretage måling af blodtryk, blodsukker, totalkolesterol, fedtprocent og kondition, hvilket netop er de helbredstal som Hjerteforeningen sætter fokus på.

Vi ser mange sundhedsfaglige personer, der udbygger deres kompetencer ved at tage uddannelsen til slankekonsulent eller kurset i helbredstjek, f.eks. lægesekretærer, farmakonomer, fysioterapeuter og sygeplejersker, men uddannelserne kræver ingen forudsætninger, og størstedelen af vores kursister er derfor personer, der ønsker at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse, enten i privat regi, eller i forbindelse med deres arbejde. fortæller Camilla Gregersen, og fortsætter; der er en stor interesse for at gøre en forskel, og bidrage positivt til sin egen og andres livskvalitet, og det er den primære motivation, vi oplever blandt vores kursister. Og det er netop den motivation og velvilje blandt helt almindelige mennesker som er nødvendig, hvis vi skal gøre os forhåbning om at trænge igennem med sundhedsfremme, ikke kun hos de velstillede, men i den brede befolkning.

Til glæde for de fleste særligt med aktiviteter på arbejdspladserne
En uddannelse til slankekonsulent koster under ti tusinde kroner i alt, og kurset i helbredstjek koster mindre, og her inkluderer prisen endda udstyr til måling af blodtryk, blodsukker og totalkolesterol. Det er således ganske billigt at erhverve sig kompetencerne til at arbejde målrettet med sundhedsfremme og kunderne står ganske simpelt i kø.

Når vi er ude på arbejdspladser for at udføre f.eks. helbredstjek, så står medarbejderne i bogstavelig forstand i kø for at komme til, og når virksomhederne tilbyder slankehold selv med brugerbetaling ja så bliver de gang på gang overrasket over, hvor markant en interesse der er for tilbuddet fortæller Camilla Gregersen. Nogen virksomheder vælger at uddanne eget personale til at varetage helbredstjek og slankehold, hvorimod andre vælger en leverandør som At Work A/S, til at tage hånd om aktiviteten, og begge muligheder er i dag en realitet.

Som sundheds-forbrugere har vi ikke tid til at gå til lægen
Jeg tror bestemt, at vi kan forvente os, at sundhedsfremme i stigende grad vil blive efterspurgt i en fleksibel og tilgængelig form. Som sundheds-forbrugere har vi ikke tid til at gå til lægen, vi ønsker ikke at betragte os selv som syge, og vil derfor søge sundhedstilbud der er tilgængelige på arbejdspladsen, i foreningslivet, i lokalmiljøet, ja man kunne sågar tænke sig, at der er gratis tjek af totalkolesterol ved køb af 3 avokado afslutter Camilla Gregersen med et smil :-)

At Work Skolen har siden 1994 uddannet indenfor det sundhedsfaglige og tilbyder i dag uddannelser til fitnessinstruktør, personlig træner, sundhedscoach, kostvejleder, slankekonsulent, massør, sportsmassør, løbecoach (løbetræner) samt kurser indenfor idrætsskader, erhvervsmassage, sundhedscoaching, børn og overvægt, aktiv ernæring (sportsernæringskonsulent), helbredstjek, wellnessmassage, mad, nydelse og nærvær, samt indre sundhed. www.atwork.dk


Læs mere her

tags: Danmark, 2009, direktør, økonomi, uddannelse, brugerbetaling, virksomhed, slank, overvægtig, sundhedsvæsen, Hjerteforening, livskvalitet, kompetenceudvikling, pressemeddelelse, motivation, sprog, offentlige sektor, miljø, sygeplejerske, fitness, massage, vægttab, sygdom, sundhedstjek, helbred, massør, ernæring, rygestop, fitnessinstruktør, blodtryk, coach, kolesteroltal,

Dagens nyheder - Læs bla. om Nu vil curlingforældre med til børnenes jobsamtaler

Det må du aldrig sige til din chef
Se, hvordan du undgår at placere dig selv yderst på vippen, når en fyringsrunde rammer din arbejdsplads
Læs mere her

Ingeniør-prisvinder fik dispensation til at udvikle lyddæmper til frømandsrifler
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/vinder-af-m-pris-fik-dispensation-fra-justitsministeriet-udvikle-lyddaemper-til Diplomingeniør Thomas Pedersen har modtaget Maskiningeniørernes Initiativfonds M-pris på 10.000 kroner for sit afgangsprojekt om en ultralet lyddæmper til Frømandskorpsets rifler. Lyddæmperen er for dyr til at sætte i produktion. Jobfinder
Læs mere her

Nu vil curlingforældre med til børnenes jobsamtaler
Forældre fejer på livet løs for at bane en vej uden forhindringer for deres børn. Virksomheder fortæller om forældre, der blandt andet vil med deres voksne børn til ansættelsessamtalen.
Læs mere her

For mange nye lærere tabes på gulvet

Op mod en tredjedel af nye lærere i hovedstaden siger op efter bare ét års ansættelse. Branchearbejds-miljørådet for Undervisning og Forskning (BAR) og arbejdsmiljørådgiverne ALECTIA har udarbejdet en række gode råd og værktøjer, der sætter fokus på problemet.

Der er i dag et stort frafald på seminarerne, og mange nyuddannede stopper med at arbejde som lærere efter kort tids ansættelse. Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning og Forskning (BAR) og Danmarks største arbejdsmiljørådgivere ALECTIA har udarbejdet temahæftet Ny lærer , der giver gode råd og konkrete værktøjer til at integrere nye lærere bedre på landets skoler.

Det er absolut nødvendigt, at vi som samfund bliver bedre til at fastholde og tiltrække nye lærere. Der er alt for mange ressourcer forbundet med, at nyuddannede skolelærere bliver tabt på gulvet. Vi bliver nødt til at give nye lærere massiv støtte, så de kommer godt i gang og bliver længere i samme job, siger organisationspsykolog og arbejdsmiljørådgiver Anette Storgaard fra ALECTIA.

Massiv hjælp og støtte skal fremme god trivsel

Overgangen fra seminariet til skolen kan være lidt af en mundfuld. Det er vigtigt, at nyuddannede lærere ikke ses som færdiguddannede, når uddannelsen på seminaret er slut. Anette Storgaard fra ALECTIA siger:

Skoleledelsen og de erfarne kolleger skal være meget opmærksomme på de mange udfordringer og faldgruber, der er for nye lærere. Der skal være fokus på de nye læreres oplevelser i mødet med lærerjobbet og på arbejdsforhold, der kan fremme en god start og bidrage til, at nye lærere trives bedre. Der er behov for indslusningsordninger, hvor den nye lærer fx kan læne sig op ad en erfaren lærer, to-lærerordninger, netværksgrupper for nye lærere og forskellige konkrete faglige input.

Det er vigtigt at tænke i hjælp og støtte, der medvirker til, at den nye lærer i fællesskab med andre får mulighed for at reflektere over rollen som lærer. Der skal være fokus på at balancere mellem nærhed og distance og mellem arbejde og fritid. Noget kan foregå for nye lærere på tværs af skoler og andet kan foregå på den enkelte skole.

Pas på ensomhedsfølelse

Den ramme, den enkelte skole tilbyder, har stor betydning for, om læreren oplever arbejdsglæde i sine første arbejdsår. Anette Storgaard fra ALECTIA siger:

Der skal dæmmes op for den ensomhedsfølelse, som nye lærere kan opleve, når de første gang skal stå alene med ansvaret for en klasse. Arbejdsmiljøforskningen har dokumenteret seks områder i form indflydelse, mening i arbejdet, forudsigelighed, støtte, anerkendelse og tilpas forventninger og krav til den enkelte, der er nødvendige for, at den enkelte lærer kan trives med arbejdsopgaverne.

Temahæftet Ny lærer bygger bl.a. på dybdegående interview med 32 nye og 17 erfarne lærere fra både kommunal- og privatskoler i hele landet samt en række eksperter med særlig viden og erfaringer på området. Find Ny lærer på www.arbejdsmiljoweb.dk/nylærer

###

Støttemuligheder for den nye lærer
Skolen og ledelsen: Fx introduktionsprogram, to-lærerordning, retningslinjer, politikker, kultur- og værdiformidling, sikkerhedsorganisationen/-gruppen (SIO) og tillidsrepræsentanten
Tutor - Fx pædagogisk, faglig og praktisk støtte og vejledning, viden
Lærerteamet - Fx i lærerteamet, sparringspartnere, viden, materiale, kollegial supervision
Andre nye i faget - Fx netværk, dele erfaringer og oplevelser
Den nye lærer selv - Fx søg hjælp, være opmærksom på egne behov, forventningsafstemning

###

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø.

Læs mere her

tags: hospital, Danmark, interview, politi, uddannelse, virksomhed, hovedstad, arbejdsmiljø, organisation, ansættelse, sprog, miljø, nyuddanned, Forskning, ALECTIA, skolelære, organisationspsykolog, arbejdsmiljørådgiver, værktøj,

Dagens nyheder - Læs bla. om FRI: Erhvervslivet skal engagere sig i uddannelsen af ingeniører

IDA sælger en tredjedel af aktierne i Mediehuset Ingeniøren
De to ingeniørpensionskasser ISP og DIP køber hver en sjettedel af aktierne i Mediehuset Ingeniøren A/S, som dermed kan fortsætte med at modtage mediestøtte.
Læs mere her

Specialisterne taber lønkapløbet til lederne
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/specialisterne-taber-loenkaploebet-til-lederne-820 Specialisterne har været udråbt som heltene, der kan trække os ud af krisens hængedynd. Alligevel bliver de overhalet indenom af cheferne, der scorer den store løngevinst. Men pas på – det kan opfattes som grådighed, advarer forsker. Jobfinder
Læs mere her

FRI: Erhvervslivet skal engagere sig i uddannelsen af ingeniører
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/fri-erhvervslivet-skal-engagere-sig-mere-i-uddannelsen-af-ingenioerer-846 Udenlandske ingeniører kommer til at løse flere opgaver i Danmark, hvis de store virksomheder ikke gør mere for at udbrede kendskabet til ingeniørens virke og får flere unge til at vælge en teknisk uddannelse, forudser Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Jobfinder
Læs mere her

Regeringens kreditpakke uden effekt på ledighed

Regeringens udspil til kreditpakke er for uambitiøst og Dansk Metals forbundsformand tvivler på, at det vil få en målbar effekt på ledigheden. Det kan i hvert fald ikke stå alene, og derfor opfordrer forbundet regeringen til at følge op med en egentlig uddannelsespakke.

Regeringen vil med en ny kreditpakke hjælpe små- og mellemstore virksomheder med at få lettere adgang til kapital. Dansk Metals forbundsformand hilser pakken velkommen, men påpeger at det er helt andre virkemidler, der skal tages i brug:

- Det er bydende nødvendigt at regeringen giver hjælp til de virksomheder, som er blevet klemt af de mere og mere påholdende banker, men regeringstoppen oversælger indholdet. Men, der er ingen tvivl om, at der skal flere og større tiltag til, hvis den eksploderende ledighed skal stoppes, forklarer Thorkild E. Jensen.

- De 500 medarbejdere på MAN Diesel i Frederikshavn, der er stillet en fyreseddel i udsigt, får ikke gavn af regeringens udspil. Og kreditpakken vil heller ikke stoppe den eksplosive stigning i ledigheden, der vil fortsætte i de kommende måneder, siger Thorkild E. Jensen.

Metal-formanden mener, at regeringen hurtigst muligt skal komme med en uddannelsespakke rettet mod de mere end 105.000 ledige:

- Vi må se i øjnene, at mange af de danskere, der bliver ledige i disse måneder, ikke får et arbejde lige med det første. Derfor burde regeringen hellere satse på at give dem uddannelse og opkvalificering, så de er bedre rustet, når krisen er overstået, mener Thorkild E. Jensen.

Læs mere her

tags: uddannelse, regeringen, virksomhed, kemi, regering, Frederikshavn, opkvalificering, Dansk Metal,

Dagens nyheder - Læs bla. om Byggeriet tager hul på svære OK-forhandlinger

Så meget tjener nyuddannede norske ingeniører
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/saa-meget-tjener-nyuddannede-norske-ingenioerer-842 Tjek, hvor mange lønkroner et dugfriskt eksamensbevis kaster af sig i Norge, og bliv klogere på, hvilke lukrative arbejdsvilkår du kunne opnå, hvis du rejste nordpå. Jobfinder
Læs mere her

Ansvarlig styrelse om crashet videnpilot: Drønærgerligt
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/ansvarlig-styrelse-om-crashet-videnpilot-droenaergerligt-847 Et defekt mailsystem og et mundtligt tilsagn medvirkede til, at Møn Print aldrig fik ansat den ledige diplomingeniør Ivan Petersson som videnpilot. Styrelsen for Forskning og Innovation kalder ordningen en af de mindst bureaukratiske og vil ikke kommentere den konkrete sag. Jobfinder
Læs mere her

Nu kan du hente din straffeattest på nettet
Næste gang en kommende arbejdsgiver beder om at se din straffeattest, kan du spare en tur på politistationen.
Læs mere her

Byggeriet tager hul på svære OK-forhandlinger
Dansk Byggeri og 3F skal de næste måneder lægge arm om blandt andet udenlandsk arbejdskraft og lønstigninger. Og der er lagt op til hård kamp.
Læs mere her

Efteruddannelse der betaler sig

Kompetence og højt kvalificerede medarbejdere ses i dag som nøglen til organisationers innovation og konkurrenceevne. Der er derfor i dag et stort fokus på medarbejdernes efteruddannelse og kompetenceudvikling.

En motivationsfaktor for medarbejderne

Kompetenceudvikling ses i dag som afgørende for den enkelte medarbejder, ikke mindst når medarbejderne søger efter nyt arbejde men også i medarbejdernes daglige virke. At medarbejderne kan udvikle kompetencer og kvalifikationer løbende sikrer ikke mindst den enkeltes medarbejders mulighed for at komme videre på arbejdsmarkedet til udviklende arbejdsopgaver og muligvis en højere løn, men det kan også være med til at sikre den daglige motivation og dermed medarbejderens præstationer på arbejdet.

MUS startskuddet

Det er ofte ved medarbejderudviklingssamtalerne at emnet omkring efteruddannelse kommer på tale. MUS samtalerne ses som et centralt værktøj til at få medarbejdernes ønsker til nye arbejdsfunktioner, kompetencer eller efteruddannelse bragt på banen og gjort til virkelighed.

Det er derfor vigtigt både som arbejdsgiver og medarbejder at forberede sig til denne samtale. Medarbejderen skal inden samtalen definere sine behov for kompetenceudvikling og efteruddannelse. Derudover vil det gavne samtalen, hvis medarbejderen har undersøgt, hvilke muligheder der er inden for disse behov og hvor meget tid der skal afsættes til at tage ekstra kurser.

Arbejdsgiveren skal inden samtalen også have undersøgt hvilke muligheder der i virksomheden er for at få bevilget tid og dækning af eventuelle kursusafgifter.

Med udgangspunkt i virksomhedens målsætninger

Det er ofte en god ide at tage udgangspunkt i virksomhedens overordnede handlingsplaner, målsætninger og eventuelle uddannelsespolitikker. Opbakningen til efteruddannelse og ledelsens indstilling til at afsætte penge og tid til medarbejderens efteruddannelse afhænger ofte af, om det vil forbedre medarbejderens indsats i forhold til de aktiviteter som er vigtige for virksomhedens konkurrenceevne.

Efteruddannelse med fokus på ledelse, psykologi og kommunikation

Probana / Aktiv Kurser udbyder kurser i samarbejde med landets førende fagfolk, eksperter og anerkendte undervisere fra videregående uddannelser og erhvervslivet. Der behandles blandt andet områder inden for forandringsledelse, konfliktløsning, kommunikation, projektledelse, værdibaseret ledelse, LEAN og meget mere.

Læs mere her

tags: politi, uddannelse, virksomhed, penge, erhvervslivet, kompetenceudvikling, efteruddannelse, Probana, medarbejderudvikling, psykologi, kommunikation, organisation, arbejdsgiver, arbejdsmarked, motivation, videregående uddannelse, konkurrence, innovation, værktøj,

Dagens nyheder - Læs bla. om Hjort: Dansk timeløn på 40 kroner er ikke social dumping

Udenlandsk arbejdskraft kan udløse konflikt
Fagbevægelsen vil have kædeansvar ind i overenskomsterne, efter det røg ud af finanslovsforhandlingerne.Foto: keld Navntoft
Læs mere her

»Kædeansvar vil dræbe branchen«
Entreprenørvirksomheden C.G. Jensen advarer sin arbejdsgiverforening Dansk Byggeri om at indgå en aftale om kædeansvar med 3F.
Læs mere her

CBS-uddannelse har åbnet verden for erhvervstalenter
GLOBE-uddannelsen på CBS samler de største talenter fra tre internationalt anerkendte erhvervsskoler. To tidligere studerende har brugt uddannelsen som springbræt til internationale erhvervskarrierer.
Læs mere her

Hård kritik af danske uddannelser - men ros til ingeniørerne
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/haard-kritik-af-danske-uddannelser-men-ros-til-ingenioererne-845 Produktivitetskommissionen vil have et opgør med taxametersystemet og bedre rådgivning af unge, så de i højere grad vælger brødfag som f.eks. ingeniørstudiet. Jobfinder
Læs mere her

Hjort: Dansk timeløn på 40 kroner er ikke social dumping
Claus Hjort Frederiksen, Venstres tidligere beskæftigelsesminister, afviser at kalde en timeløn på 40 kroner på dansk jord for social dumping.Foto: Bax Lindhardt
Læs mere her

Meget stor søgning til de nye erhvervsakademier

De nye erhvervsakademier oplever en kæmpe søgning til alle sine uddannelser. I forhold til sidste år er der tale om en stigning på 32 %. Og tallet kan sagtens nå at blive endnu højere, da der på flere af akademierne er optag helt frem til studiestart.

Det er helt overvældende! Vi havde håbet på en fremgang i ansøgertallet til vores uddannelser, men det her er helt fantastisk og en stor succes for de ti nye erhvervsakademier. Men det er altså også nogle rigtigt gode uddannelser vi tilbyder , siger Søren Clemmesen, konsulent i Danske Erhvervsskoler.

De nye bachelor-overbygningsuddannelser på akademiuddannelserne har også haft en imponerede søgning. Knapt 1200 har benyttet sig af muligheden for, at det nu første gang er muligt at fortsætte fra akademiuddannelsen til en professionsbachelor på et akademi. Det drejer sig om uddannelserne International Handel, Sportsmanagement, International Hospitality Management, Web Udvikling, Software Udvikling, Design og Business. Den glædelige konsekvens af dette er en unik mulighed for at tilrettelægge et studieforløb med af- og påstigning, samtidig med at den studerende har en direkte kontakt til erhvervslivet.

Det er helt tydeligt, at de unge mennesker tænker på at få sig en uddannelse i disse tider! Og det er godt og rigtigt. Det er vigtigt at den danske arbejdsstyrke er veluddannet, innovativ og konkurrencedygtig når krisen er overstået og konjunkturerne vender igen. Det er vores uddannelsesniveau, fleksibilitet og innovative evner, der tidligere har været de vigtigste grundpiller i det danske arbejdsmarkeds konkurrencevene og det vil det også være i fremtiden , siger Søren Clemmesen.

Erhvervsakademierne er en helt ny institutionskonstruktion, der udspringer af de danske er¬hvervs¬skoler. Erhvervsakademierne etableredes den 1. januar 2009 med det formål at forbedre regeringens uddannelsesmål om, at 50 % af en ungdomsårgang skal tage en videregående uddannelse. Erhvervsakademierne udbyder primært akademiuddannelser, korte videregående uddannelser og tekniske og merkantile ud¬dan¬nelser. Akademierne uddanner overvejende til det private arbejdsmarked.
Der findes ti erhvervsakademier i Danmark.

Danske Erhvervsskoler er interesseorganisation for de nye erhvervsakademier.


Læs mere her

tags: Danmark, 2009, uddannelse, regeringen, erhvervslivet, fleksibilitet, regering, Danske Erhvervsskoler, Management, organisation, arbejdsmarked, studerende, videregående uddannelse, konkurrence, Design,

Dagens nyheder - Læs bla. om Hør medarbejdere i Banedanmark synge Tørfisks 80er-hit til morgenmøde

Hold kæft et cirkus og en klovneforestilling.

Læs mere her

Ingeniør bliver ny rektor for Aalborg Universitet
Emner Ledelse http://karriere.jobfinder.dk/artikel/ingenioer-bliver-ny-rektor-aalborg-universitet-838 Per Michael Johansen, civilingeniør og dekan på Syddansk Universitet, er udpeget som ny rektor for Aalborg Universitet. Jobfinder
Læs mere her

Kaotisk og fejlbehæftet sagsbehandling har vaccineret firma mod Videnpiloter
http://karriere.jobfinder.dk/node/828/edit Kuk i sagsbehandlingen kostede den lille virksomhed Møn Print 150.000 kroner og et farvel til en diplomingeniør, som Videnpilot var skræddersyet til at sætte skub i udvikling af virksomheden. Jobfinder
Læs mere her

Hør medarbejdere i Banedanmark synge Tørfisks 80er-hit til morgenmøde
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/hoer-medarbejdere-i-banedanmark-synge-toerfisks-80er-hit-til-morgenmoede-821 Kulthittet om Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane var dagens morgensang, da Ingeniøren kom forbi til møde i Banedanmarks Signalprogram. Når man synger sammen, giver det et bedre sammenhold, lyder begrundelsen. Jobfinder
Læs mere her

Ugens tal: Sander efterlyser flere pladser på medicinstudierne i Sverige

Videnskabsminister Helge Sander presser på for flere pladser på medicinstudierne i Sverige. Selv om landet de seneste år har udvidet antallet af pladser, optager Danmark i forhold til indbyggertallet langt flere unge på medicinstudierne, end man gør i Sverige.

Selvom Sverige de seneste år har udvidet antallet af pladser på de svenske universiteters medicinstudier, er der behov for endnu flere pladser, fastslår videnskabsminister Helge Sander.

Derfor har jeg taget kontakt til min svenske kollega, Tobias Krantz, for at understrege denne problemstilling og udtrykt et stort ønske om flere pladser i Sverige. Tilbagemeldingen er umiddelbart positiv: Den svenske regering er i gang med at vurdere mulighederne for generelt at udvide antallet af pladser, herunder på medicinstudierne, siger videnskabsminister Helge Sander, der har aftalt med sin svenske kollega at vende tilbage til emnet.

Sverige har cirka det samme optag som Danmark. Men da Sverige har 9,3 mio. indbyggere mod Danmarks 5,5 mio., er optaget i Danmark, forholdsvis set, næsten dobbelt så stort som i Sverige.

Derfor kan det selvfølgelig ikke undre, at mange svenske studerende søger til Danmark. Selvom vi er glade for at modtage dygtige svenske studerende, så bør der rettes op på denne ubalance, siger videnskabsminister Helge Sander.

Danmark optager i 2009 cirka 26 studerende pr. 100.000 indbyggere, mens Sverige kun optager cirka 15 studerende pr. 100.000 indbyggere. Sverige har dog gennem de seneste år øget antallet af studiepladser på medicinstudierne, således at optaget i 2009 er 23 procent større end i 2006.

Læs mere her

tags: Danmark, 2009, Sverige, medicin, Helge Sander, 2006, regering, videnskab, videnskabsminister, studerende,

Dagens nyheder - Læs bla. om Virksomheder afsætter flere penge til efteruddannelse

Inidædte konkurrenter på signalprojekt skrev under på kontrakt om god opførsel
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/banedanmarks-samarbejdspartnere-skrev-under-paa-kontrakt-om-god-opfoersel-826 De tre parter i 18 milliarder kroner dyre signalprogram konkurrerer normalt, men Banedanmark har tvunget dem til at skrive under på et 23 sider langt samarbejdsdokument for adfærd og omgangstone. Jobfinder
Læs mere her

Virksomheder afsætter flere penge til efteruddannelse
Næsten hver tredje virksomhed øger budgettet for efteruddannelse til medarbejdere næste år. Det er vigtigt, hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence, mener LO.
Læs mere her

Hjælp dine medarbejdere videre med efteruddannelse

Mange store virksomheder må som følge af finanskrisen holde prikkerunder og afskedige en række medarbejdere. Disse medarbejdere kommer ud på et presset jobmarked, hvorfor flere vælger at tilbyde en uddannelse, som kan give et afgørende kompetenceløft.

Hjælp dine medarbejdere videre i job og karriere

Aktiv Kurser hjælper virksomheder og mennesker med at håndtere forandringer i jobbet, og vi hjælper også med at give dem, som er havnet i en uheldig situation en god udvej for at komme videre. En uddannelse kan således være et springbræt til at komme videre. Det er ingen hemmelighed og kan ikke overraske nogen, at personer uden kompetencegivende uddannelse har væsentligt sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet end personer med en uddannelse

Mulighed for netværk

De fleste virksomheder føler et socialt ansvar for at hjælpe de afskedigede medarbejdere videre. Her er den bedste løsning at tilbyde medarbejderne nye kompetencer, der konkret kan hjælpe dem videre til et nyt job.
Aktiv Kurser / Probana tilbyder i samarbejde med førende, anerkendte psykologer, undervisere fra Københavns Universitet og CBS, åbne kurser og uddannelsesforløb inden for blandt andet LEAN, projektledelse, psykologi, kommunikation og ledelse.
På virksomhedens online uddannelsesplatforme, der er tilknyttet de mere end 20 forskellige uddannelsesforløb inden for ledelse, HR & kommunikation, kan deltagerne netværke 24 timer i døgnet med hinanden. Der er mere end 1500 ledere & personaleansvarlige (både fra den private & offentlige sektor), der allerede nu har tilmeldt sig en uddannelse i år, og derfor er der enestående muligheder for at netværke. Og på den måde finde nye jobs og karrieremuligheder.

Bevar virksomhedens gode image

En god afvikling er desuden en betingelse for, at virksomheden kan bevare et godt image - internt såvel som eksternt - også efter, at man har været nødsaget til at afskedige. Det er vigtigt at gøre afskedigelsesprocessen til et konstruktivt og fremadrettet forløb - både for de medarbejdere, der skal opsiges, og for dem, der fortsætter i virksomheden. Alle erfaringer viser, at en afskedigelsesproces, der håndteres professionelt og ordentligt, har en positiv effekt på virksomhedens image og dermed evne til fortsat at tiltrække og fastholde såvel medarbejdere som kunder.

For nærmere information om uddannelser og muligheder se http://www.probana.com/ eller kontakt os på tlf. 45 76 58 58 eller probana@probana.com


Læs mere her

tags: København, finanskrisen, uddannelse, virksomhed, kompetenceløft, Probana, psykologi, kommunikation, jobmarked, arbejdsmarked, offentlige sektor, Københavns Universitet,

Dagens nyheder - Læs bla. om Varmer kvinderne sig i comfort-zone?

Snart kan alle bladre i ingeniørernes kulturarv
Digitaliseringen af 100.000 sider ingeniørtidsskrifter fra 1892 til 1940 er nu sat i værk.
Læs mere her

Hvornår skrev vi om ingeniøren der døde af stress?
Historisk julekalender (15): Nekrolog over en yngre og måske alt for flittig skotsk ingeniør, der blev direktør for B&W og døde meget pludselig.
Læs mere her

Manden af stål forlader Peugeot
Turnaround-eksperten Philippe Varin kommer ikke til at fuldende opgaven med at redde franske Peugeot-Citroën ud af krisen i europæisk bilindustri. Hans afløser får brug for sine ambitioner.
Læs mere her

Ledere kan ikke blæse og have mel i munden
Det kan blive vanskeligt at agere professionelt som leder, hvis man ser sine medarbejdere privat. Derfor er det bedst at holde det professionelle og private helt adskilt.Foto: Scanpix Danmark
Læs mere her

Varmer kvinderne sig i comfort-zone?
To kvindelige ansættelser til magtfulde stillinger i USA skaber opmærksomhed. Det ville det også gøre i Danmark – hvis det skete. Kvinder i toppen i business-Danmark er en sjældenhed. Kvinderne tør ikke tage springet ud fra den risikofrie comfort-zone.
Læs mere her

Positiv medlemsudvikling i HK's a-kasse

Vender udviklingen Over sommeren havde HK's A-kasse medlemsfremgang.

Over sommeren har HK's a-kasse for første gang i flere år haft en reel medlemsfremgang. I alt blev bruttostigningen på 215 nye medlemmer. Udviklingen i medlemstallet er især positiv fordi, HK ligesom andre LO A-kasser i flere år har mistet medlemmer. I løbet af årets første seks måneder har a-kassen dog samlet set sagt farvel til 4.638 medlemmer, hvilket samlet set er langt mindre end forventet. Og i juli måned vendte kurven for alvor, hvor HK's a-kasse kunne registrere flere indmeldelser end udmeldelser.

Kontorchef i HK's A-kasse, Dennis Rasmussen mener at grunden til fremgangen skyldes flere ting.

- Finanskrisen betyder selvfølgelig at mange igen vælger at melde sig ind i en a-kasse. Det gælder dem, som har været ude i nogle år, men vi ser også flere helt unge medlemmer, end vi har gjort i mange år. Ledighed er ganske enkelt blevet et emne man må forholde sig til, og langt flere vælger fornuftigt nok a-kassen til, fortæller han.

Medlemsfremgangen skyldes også andre ting:

- Vi vinder flere medlemmer fra andre a-kasser, der enten ikke kan holde prisen eller har utrolig lang sagsbehandlingstid. Som en erfaren a-kasse har vi ikke det problem. Vi har de senere år kunnet sænke prisen, fortæller Dennis Rasmussen.

- Endelig har vi i det seneste halvår gjort meget ud af vores markedsføring og kommunikation. Det har også haft en effekt.

En del tror stadig, at de kan få dagpenge fra første ledige dag, bare de har meldt sig ind i a-kassen. Reglerne er klare: Med mindre man er nyuddannet skal man have været medlem et år for at få dagpenge, og desuden skal man inden for de sidste tre år have haft mindst et års fuldtidsarbejde.

- Så til de mange der stadig vælger at se tiden an, er rådet, at de skal melde sig ind i en a-kasse med det samme. Det duer ikke at melde sig ind når man er fyret. Er man meldt ind i ordentlig tid, er man sikret dagpenge og det er altid en sikkerhed - krise eller ej, slutter Dennis Rasmussen, der glæder sig over den positive medlemsudvikling i juli.

Læs mere her

tags: markedsføring, HK, Finanskrise, LO, penge, A-kasse, kommunikation, a-kasser,

Dagens nyheder - Læs bla. om Østdanskere er mere syge end jyder

Pauser får dig til at præstere
Hvis du ikke kommer væk fra skærmen, arbejder du også mindre effektivt. Sådan får du holdt pauser.
Læs mere her

Mød ingeniøren, der udvikler strømforsyning til Merkur-mission
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/ung-ingenioer-udvikler-stroemforsyning-til-merkur-mission-767 Videoserie - De gør en forskel: Den 31-årige svagstrømsingeniør Morten Rahbek Svensson fra Terma designer den helt centrale strømforsyning til BepiColombo-missionen til Merkur. Jobfinder
Læs mere her

Østdanskere er mere syge end jyder
En undersøgelse fra tænketanken Cevea viser, at danskere i Jylland har mindre sygefravær end i det østlige Danmark.
Læs mere her

Nyt supergymnasium samler tre studieretninger

For første gang i Danmark samler et supergymnasium alle tre gymnasieretninger under et tag. CPH West kan som de første i landet tilbyde både det almene gymnasium STX, handelsgymnasiet HHX og teknisk gymnasium HTX.

Det nye gymnasium får helt nye rammer med det nyeste udstyr indenfor blandt andet fysik, bioteknologi, musik, innovation, elitesport og meget mere. Alt sammen skal det være med til at sikre eleverne et bredt udvalg af fag med den nyeste teknik til rådighed.

Eleverne er strømmet til det nye supergymnasium i Ishøj, som har første skoledag i denne uge. På fredag samles alle 1250 elever for at markere den store begivenhed. De 1250 elever vil tilsammen danne en formation, der skriver STX, HTX og HHX, som kan ses fra luften. En kran vil sørge for, at fotograferne kan få det store overblik. Det foregår kl. 12-13 på parkeringspladsen foran CPH West på Vejlebrovej 65 i Ishøj.

Der er mulighed for, at udvalgte medier kan komme med op i kranen og fotografere ovenfra. Kontakt Trine Ladekarl Nellemann hurtigst muligt, hvis redaktionen er interesseret i dette.

Læs mere her

tags: Danmark, Vejle, teknologi, STX, bioteknologi, gymnasiet, innovation,

Dagens nyheder - Læs bla. om Ny skat gør det sværere at lokke udenlandske specialister til

Vækstvirksomhed efterspørger ingeniører med håndværkererfaring
Emner Arbejdsmarked http://karriere.jobfinder.dk/artikel/vaekstvirksomhed-efterspoerger-ingenioerer-med-hands-erfaring-730 Gevind-producenten Rose Holm efterspørger medarbejdere, der er en blanding af ingeniører og faglærte. Virksomheder, uddannelser og politikere har et fælles ansvar for de rette uddannelser, mener den administrerende direktør. Jobfinder
Læs mere her

Domstol i Sri Lanka giver tilbageholdt Pihl-medarbejdere ret til at rejse hjem
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/domstol-i-sri-lanka-giver-tilbageholdt-pihl-medarbejder-ret-til-rejse-hjem-815 Tre af fire medarbejdere fra den krakkede entreprenør Pihl & Søn har af en domstol på Sri Lanka fået lov til at forlade landet, hvor de har været nægtet udrejse i en måned. Dansk advokat vil se det, før han tror det. Jobfinder
Læs mere her

Ny skat gør det sværere at lokke udenlandske specialister til
Emner Arbejdsmarked http://karriere.jobfinder.dk/artikel/ny-skat-goer-det-svaerere-lokke-udenlandske-specialister-til-816 Regeringens skærpede skat på arbejdsudleje rammer danske ingeniørvirksomheder, der er afhængige af udenlandske specialister. I sidste ende kan det koste danske arbejdspladser, lyder det fra kritikere. Jobfinder
Læs mere her

Ledelse: mere krop til hovedet giver bedre ledere

Stress og kropslig opspænding er hverdagskost for de fleste, professionelle ledere og det går ud over både arbejdsglæden og nærværet i forhold til medarbejderne. Ved at flytte fokus fra hovedet til kroppen bliver lederen bedre til at lytte og får større gennemslagskraft, samtidig med at lederansvaret bliver lettere at bære.

Alle ledere ved, at det er vigtigt at lytte til medarbejderne. Men hvis du ikke kan lytte til dig selv og din krop, er du heller ikke i stand til at lytte til andre. Så enkelt er det ifølge Kristoffer Glavind Kjær, der er socialpsykolog og har afholdt lederkurser i mange år.
90 procent af kommunikationen mellem mennesker foregår via kropssprog. Men pga. stress befinder mange ledere sig rent fysiologisk i en opspændingstilstand, hvor de slår deres kropslige signaler fra og det lukker af for kommunikationen med omverden. Ved at arbejde med at komme mere ned i kroppen bliver lederne mere nærværende både indadtil og udadtil og oplever typisk også, at ansvarsbyrden letter, fortæller Kristoffer Glavind Kjær, som har forfattet bogen Kropslig intelligens.

Giv slip i stedet for at knokle hårdere

Han vurderer, at ledernes største problem er, at de føler, de skal bære hele organisationen. De bliver fanget ind af ansvaret og overser derfor ofte sig selv.
Store ledere er mennesker, der leder med hele deres væsen og som er det, de siger. En sådan integritet kræver, at der er overensstemmelse mellem krop og hoved. Og for at nå dertil er det nødvendigt at turde give slip og ændre ved sig selv og den rolle, man tror, man har, siger Kristoffer Glavind Kjær.
Udviklingskonsulent og erhvervscoach, Anja Vintov, er enig:
Der findes faktisk andre veje end at knokle endnu hårdere og bruge hovedet mere. De hårdtprøvede ledere har brug for kontakt med deres fulde, kropslige ressourcer. Kropskontakt gør det nemmere at praktisere fx fleksibilitet og forandringsvillighed og øger lederens gennemslagskraft, fordi udtrykket bliver mere helstøbt.

Fra tanke til handling

Anja Vintov har sammen med sanger og stemmetræner, Gitte Degn Calstrup startet netværket KATAPULT, som kombinerer ledersparring med træning af kropskontakt og nonverbal kommunikation.
Når man bruger kroppen, kan man ikke undgå at løfte energien man bliver simpelthen glad af det. Desuden kan man gennem sang og bevægelse afkode, hvornår man eksempelvis stopper sig selv eller foretager overspringshandlinger. Det kropslige arbejde tydeliggør mønstrene og giver samtidig mulighed for at arbejde direkte med at forandre dem ved stille og roligt at udvide sine grænser for, hvordan man udtrykker sig, forklarer Gitte Degn Calstrup, der arbejder med kommunikation og forandringsprocesser i erhvervslivet.

Ting tager tid

At integrere kropsbevidsthed i sin udvikling er en proces, der ikke kan klares med en enkeltstående workshop. I KATAPULT-netværket mødes lederne en gang om måneden i Well-Come, Hellerup. Møderne starter med en sparringsrunde og fortsætter med kropsligt arbejde, der tager udgangspunkt i deltagernes aktuelle udfordringer. Imellem møderne kan lederne udveksle erfaringer og sparre med hinanden via et lukket onlineforum.
Skåret ind til benet handler god ledelse om lederens evne til at skabe relationer til dem, der skal ledes. Og vi er nødt til at være kropsligt til stede, hvis vi vil spille med fuldt register i vores kommunikation, fastslår Anja Vintov.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Gitte Degn Calstrup
Mobil: 26 80 30 97

Anja Vintov
Mobil: 20 63 74 90

Læs mere her

tags: erhvervslivet, fleksibilitet, stress, energi, kommunikation, organisation, sprog, coach,

Dagens nyheder - Læs bla. om Det havde været lidt pinligt, hvis jeg havde fået 4 eller 2.

It-direktør: Yngre medarbejdere er dygtigere end ældre
Emner Arbejdsmarked http://karriere.jobfinder.dk/artikel/it-direktoer-yngre-medarbejdere-er-dygtigere-end-aeldre-791 It-virksomheden Netcompany foretrækker at ansatte yngre medarbejdere fremfor ældre. »De ældre er ofte forkælede og har svært ved at flytte deres faggrænser,« siger den administrerende direktør. Jobfinder
Læs mere her

Offshore-eventyr betyder ny udannelse i Esbjerg
Emner Arbejdsmarked http://karriere.jobfinder.dk/artikel/ny-uddannelse-skal-sikre-flere-tekniske-hoveder-til-vestdanmark-811 En ny maskinmesteruddannelse i Esbjerg skal sikre flere teknisk kvalificerede medarbejdere til offshore-industrien, der desperat mangler arbejdskraft. Jobfinder
Læs mere her

Hvornår bragte vi indbydelsen til selskabelig Sammenkomst for Foreningens Medlemmer med Damer?
Historisk julekalender (11): En gammel meddelelse fra Ingeniørforeningen illustrerer en helt anden tidsalder og livsstil.
Læs mere her

Det havde været lidt pinligt, hvis jeg havde fået 4 eller 2.

Læs mere her

Studerende fra 24 lande lærer om vindmøller i Århus

Ingeniørstuderende fra hele verden deltager i de kommende dage i en østjysk sommerskole om vindenergi, der netop er skudt i gang med et besøg i en 80 meter høj vindmølle. Bag sommerskolen står blandt andet Ingeniørhøjskolen i Århus.

Hele 24 nationaliteter er repræsenteret blandt de 45 deltagere, der får indsigt i de ingeniørfaglige udfordringer ved at designe vindmøller gennem undervisning, virksomhedsbesøg og projektarbejde. Sommerskolen er arrangeret af Ingeniørhøjskolen i Århus i samarbejde med Aarhus Universitet, Vestas og Siemens Wind Power.

En af styrkerne ved at have de mange nationaliteter tilstede er, at de studerende lærer at samarbejde i tværfaglige teams på tværs af nationalitet og kulturelle skel, hvor netop Danmark er langt fremme i en global sammenhæng, siger ingeniørdocent Martin Heide Jørgensen fra Ingeniørhøjskolen i Århus.

Stor interesse for at være med

Mere end 100 studerende har ansøgt om at være med på sommerskolen, der varer frem til den 21. august og har base på Fuglsø-Centret på Mols. Martin Heide Jørgensen har flere forklaringer på den store interesse for at være med.

Årsagen til den store søgning er formentlig, at Midtjylland med globale virksomheder som Vestas og Siemens Wind Power er kendt verden over for vindenergi. Samtidig har vi på Ingeniørhøjskolen gjort meget for at synliggøre vores kompetencer inden for vindmølleteknologi internationalt, hvilket formentlig også spiller ind, siger Martin Heide Jørgensen.

Vigtigt at lære om vindenergi

Den aktive inddragelse af vindmølleindustrien i undervisningen er ifølge Martin Heide Jørgensen noget, der har stor gevinst for både studerende og virksomheder.

I en tid, hvor alle taler om, at vi skal begrænse CO2-udslippet, er det meget relevant, at vi i samarbejde med erhvervslivet forsøger at sikre studerende fra hele verden et indblik i produktionen og udnyttelsen af netop vindenergi med afsæt i de stor erfaringer, vi har i Danmark, siger Martin Heide Jørgensen.
 
Analysere teknologiske løsninger

Klimaaspektet understreges af, at deltagerne blandt andet skal undersøge, hvordan teknologi kan forbedre det globale miljø, ligesom de skal trænes i at analysere de teknologiske løsninger i forhold til at mindske udledningen af CO2.
 
De 45 studerende er udvalgt af et bedømmelsesudvalg med repræsentanter fra Ingeniørhøjskolen og virksomhedspartnerne, Vestas Wind System A/S og Siemens Power System A/S. Det er gratis for de studerende at deltage i sommerskolen.
 
FAKTA

Den internationale sommerskole om vindenergi finder sted fra 9-21. august 2009.
Undervisningen finder bl.a. sted i Århus og på Fuglsø-centret på Mols.
Sommerskolen er arrangeret af Ingeniørhøjskolen i samarbejde med Aarhus Universitet, Vestas og Siemens Wind Power.
De 45 deltagende ingeniørstuderende kommer fra 24 lande fra hele verden.
Det er gratis for de studerende at deltage i sommerskolen.

BILLEDTEKST

Udenlandske ingeniørstuderende besøger en østjysk vindmølle ved Randers.

FLERE OPLYSNINGER

Ingeniørdocent, ph.d., Martin Heide Jørgensen, Ingeniørhøjskolen i Århus: 8730 2522 (dir.) / 2340 7802 (mobil).

Læs mere her

tags: Danmark, Siemens, 2009, Aarhus Universitet, Århus, Vestas, CO2-udslip, Randers, Midtjylland, virksomhed, erhvervslivet, teknologi, energi, sommerskole, vindmøller, Ingeniørhøjskolen, Ingeniørstuderende, Fuglsø-Centret, Mols, undervisning, studerende, miljø, Siemens Wind Power,

Dagens nyheder - Læs bla. om Tre grunde til, at du ikke skal sms’e under møder

Rådgiver skræddersyr efteruddannelse med ECTS-point
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/efteruddannelse-med-ects-point-vejer-tungere-paa-dit-cv-808 Niras har tilrettelagt en uddannelse i salg på akademisk niveau med både opgaveskrivning og eksterne censorer. Topchefen var med på første hold for selv at blive klogere. Jobfinder
Læs mere her

Så meget arbejder Carlsberg- formanden
Carlsbergs formand, professor Flemming Besenbacher, er væsentlig lavere honoreret end f.eks. Mærsk-formanden Michael Pram Rasmussen.
Læs mere her

Danske Bank-formanden slider mest for pengene
Bestyrelsesformandens arbejdsbyrde varierer meget – men det gør honoreringen også. Michael Pram Rasmussen topper med over tre mio. kr. hos Mærsk, mens Carlsbergs formand, Flemming Besenbacher, nøjes med en million.Foto: Thomas Lekfeldt
Læs mere her

Arbejdsbyrden er mangedoblet efter finanskrisen
Folk, der ikke har siddet i bestyrelsen i en finansiel virksomhed, forstår ikke, hvilket pres der er på, siger bestyrelsesformanden i Danske Bank, Ole Andersen.
Læs mere her

Så meget arbejder Mærsk-formanden
Det er langtfra noget slapperjob at være bestyrelsesformand i A.P. Møller - Mærsk.
Læs mere her

Tre grunde til, at du ikke skal sms'e under møder
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/tre-grunde-til-du-ikke-skal-smse-under-moeder-804 Det kommer sikkert ikke bag på dig, at emails, sms'er, tweets og andre kommunikationsformer fra din smartphone eller tablet er problematiske ved møder. Amerikansk blogger forklarer hvorfor. Jobfinder
Læs mere her