tirsdag den 30. april 2013

Ny hjemmeside hjælper studerende med at finde valgfag

Nu får studerende på CBS, ITU, DTU og Malmö Universitet hjælp til at finde interessante og relevante valgfag. Coursefinder går i luften d. 1. Maj i beta-version med de fire universiteter, og fire mere er på vej.

Fra den 1. Maj kl. 10.00 vil der for studerende på foreløbigt fire universiteter være hjælp at hente når de skal finde valgfag. Coursefinder gør op med besværlige kursuskataloger og gør det muligt at søge på fag i stedet og blandt valgfag på alle universiteterne på én gang. Det sker via en søgemaskine, der ikke blot søger på fagets titel, men søger alt information om fagene igennem, og derefter viser den studerende de mest relevante fag.

Beta-version
Coursefinder åbner op i beta-version med alle valgfag fra CBS, ITU, DTU og Malmö Universitet. På sigt vil også KU, RUC, Aalborg Universitet København samt Lund universitet komme med. Coursefinder vil ligeledes blive udbygget med forskellige features hen over den nærmeste fremtid.

Af studerende - til studerende
Coursefinder er lavet af to studerende fra hhv. ITU og CBS. De stod selv og skulle finde valgfag og blev frustrerede over kursuskatalogernes ringe muligheder for at søge på fagenes indhold. Derudover savnede de en mulighed for at høre andre studerenes mening om de forskellige valgfag. De besluttede sig derfor at lave en hjemmeside der kunne samle alle disse informationer på tværs af alle universiteterne i København og Skåne. Coursefinder skal ses som et supplement til kursuskatalogerne, der gør det muligt at søge på indholdet af valgfag samt at benytte sig af sociale features kommentere, dele, like fag osv. siger Peter Rytter, medstifter og front-end udvikler.
På sigt ønsker de to stiftere af Coursefinder at indgå formelle partneraftaler med universiteterne. Coursefinder crawler pt. universiteternes kursuskataloger, men på sigt håber vi på en tættere integration af disse data siger Jacob Kindberg, medstifter og udvikler.

Kontakt Peter Rytter for mere info (28 59 38 52 eller peterrytter@gmail.com og følg med på coursefinder.dk


Læs mere her

tags: København, Skåne, Aalborg, Aalborg Universitet, DTU, studerende, søgemaskine,

Dagens nyheder - Læs bla. om Halvdelen af virksomhederne har sagt nej til lønstigning

Dette ønsker ingeniørerne sig af IDA-valget
Afstemninger her på sitet om IDAs holdning afslører, at læserne gerne ser forandringer i foreningen.
Læs mere her

IDAs valgignoranter: Børnehaveagtigt med 17 lister
Det virker både umodent og afskrækkende, at IDAs medlemmer skal vælge mellem 17 forskellige, politiske lister, mener to af deltagerne i Ingeniørens panel af valgignoranter. Men derfor kan de godt stemme alligevel.
Læs mere her

Træge københavnere trækker IDA-stemmeprocenten ned
Nordjyder er de flittigste til at stemme ved IDA-valget.
Læs mere her

Slut med fyringer hos rådgivere
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/slut-med-fyringer-hos-raadgivere-149 Optimisme i rådgiverbranchen smitter af på ingeniørernes jobsikkerhed. Kun én procent af branchens virksomheder forventer at reducere antallet af medarbejdere i det næste halve år. Jobfinder
Læs mere her

Se de syv tricks der reddede en jammerlig ansøgning
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/syv-tricks-der-redder-en-jammerlig-ansoegning-142 Karrierekonsulenten Jeanette Svendsen fra IEF-Fonden gennemgår med kritisk pen, hvad der var galt med en ingeniøransøgning. Jobfinder
Læs mere her

IDA-lister dybt uenige om Ingeniørens fremtid
Luk papiravisen, tag millionerne fra IDAs egen kasse eller opret en fond. Det er nogle af budene fra IDAs politiske partier til at kompensere for, at Ingeniøren mister sin mediestøtte.
Læs mere her

IDAs-lister dybt uenige om Ingeniørens fremtid
Luk papiravisen, tag millionerne fra IDAs egen kasse eller opret en fond. Det er nogle af budene fra IDAs politiske partier til at kompensere for, at Ingeniøren mister sin mediestøtte.
Læs mere her

Halvdelen af virksomhederne har sagt nej til lønstigning
En stor del af Dansk Industris medlemmer har givet et rundt 0 i lønforhøjelse ved mindst et tilfælde i løbet af de seneste fire år.
Læs mere her

mandag den 29. april 2013

Efterskolerne tvunget til nytænkning

Kun halvdelen af alle landets 263 efterskoler har udsolgt til dette skoleår, mens resten mangler helt op imod 45 elever. En af årsagerne er den forhøjet egenbetaling.

STØVRING: Det er en helt ny generation af ressourcestærke unge, som vælger at tage på efterskole end tidligere. Unge der ønsker at bruge et efterskoleophold til, at udfordre sig selv og være passioneret inden for sine interesseområder på linjefagene kan tiltrække de unge som f.eks. musik, sang, design, adventure ekstremsport m.v.

»Vi startede allerede for et år siden med, at kigge vores egen profil efter i sømmene. I takt med vi pludselig kunne mærke, at de var nogle andre ting både forældre og de unge efterspurgte. Tidligere har vi altid haft stor søgning, men dette skoleår vi er i gang med må vi indrømme, at vi ligesom halvdelen af vores kollegaer ikke kunne få alle pladserne fyldt ud. Det gør da ondt, at se ens efterskole har tomme sengepladser. Men omvendt har det styrket os i medarbejdergruppen, at vi nu skal kæmpe«, siger forstanderen Jens Borup på Lynghøj Efterskole

STOR ELEVMANGEL PÅ EFTERSKOLERNE
»Både os selv og vores efterskolekollager har fået meget mere fokus på, at skærpe vores profil og synliggøre værdien af netop det efterskoleophold vi kan tilbyde. Lynghøj Efterskole blev stiftet af FDF og er mere end 30år. Det er først nu, at skolen rigtigt har fået kommunikeret FDF s værdier ud til omverdenen, som danner grundlag for vores måde at drive skole på. Baggrunden og én af skolens fornemmeste værdier og målsætninger er, at udvikle og give den unge lederevner og redskaber til at kunne lede sig selv og andre. Derfor tilbyder vi udover et almindeligt efterskoleophold også eleverne mulighed for, at deltage på lederkurser og uddannelser som efterskolen betaler hvis eleverne er interesserede. Lars Kolind fhv. direktør ved Oticon og forfatter til bogen Kolind Kuren sagde engang i et interview, at den bedste lederuddannelse han har fået var sin tid som spejder«, griner forstander Jens Borup der har lanceret et nyt kampagnesite, TalentJagt.dk, som igennem en specialproduceret YouTube.com film præsentere skolens nye profil.

TalentJagt.dk kampagnen er udover kampagnesitet også tiltænkt som viral-kampagne, facebook.com, biografreklamer, annoncer i både landsdækkende og regionale medier i forbindelse med skolens ekstra åbne hus arrangement den sidste søndag i januar 2010. Her kommende og interesserede få smagsprøver på det skolen tilbyder. Lynghøj Efterskole præsenterede til dette skoleår en internationaludvekslingslinje som her til foråret drager til Skotland, men kunne i princippet være hvor som helst i verdenen oplyses det på skolens website.

KUN HALVDELEN AF EFTERSKOLER KUNNE MELDE ALT UDSOLGT
Nogle af landets i alt 263 efterskoler må se langt efter eleverne og har haft svært ved, at få de sidste sengepladser udsolgt til skoleåret der startede i august. Det var godt halvdelen som kunne melde alt udsolgt hos efterskoleforeningen, som driver portalen efterskole.dk. De resterende efterskoler manglede ved skolestart lige fra nogle få stykker til helt op i mod 40-45 elever.

Den tid hvor alle efterskolerne havde fyldt op når vi nåede jul er for længst forbi. Efterskoleforeningens eget bud på den lidt kedelig udvikling er den forhøjet egenbetaling, som skyldes statens tilskud har været fastlåst de senere år og ikke har fuldt den generelle prisudvikling. Det betyder således en familie med en gennemsnits husstandsindkomst inklusiv egenbetaling, transport, lommepenge, optagelsesgebyr og i nogle tilfælde også studieturen skal regne med en egenbetaling på mellem dkr. 50.000 65.000 efter skat for et enkelt efterskoleophold.

»Det er klart, at prisen således vil få en hvis betydning. Hvis snakken kommer til, at falde på et efterskoleophold, siger kommunikationsrådgiver Mikkel Kjerri med speciale inden for de frie skoler.

Samtidig skal vi også huske på den forældregruppe, som måske ansat i byggebranchen eller er fabriksmedarbejder. De har gennemsnit en uge eller 14 dage opsigelsesfrist. Så derfor vælger denne målgruppe i stedet, at sørge for de ikke sætter sig i unødvendiggæld«, siger en forstående Mikkel Kjerri der igennem sit job som reklame- og kommunikationsrådgiver har udarbejdet en større undersøgelse omkring målgruppen og segmenterne der sender deres børn og unge på efterskole.

PRESSEFOTO: http://m4mnews.dk/wp-content/uploads/2009/12/talentjagt_pressefoto.jpg

Læs mere her

tags: 2009, 2010, biograf, direktør, interview, uddannelse, portal, OL, Borup, penge, husstand, kommunikation, forfatter, LG, efterskole,

Dagens nyheder - Læs bla. om Den globale krise skærper kravene til projektlederen

Den globale krise skærper kravene til projektlederen
Både store og små virksomheder er på grund af den globale krise nødt til at kigge ud over landets grænser efter den bedste ekspertise og det laveste omkostningsniveau. Det stiller større krav til projektlederen, forklarer Finn Djurslev, Program Director i NNE Pharmaplan.
Læs mere her

søndag den 28. april 2013

Ægte dansk jul for udenlandske studerende i Aalborg

For udenlandske studerende, som tager deres uddannelse på Aalborg Universitet, kan det i juledagene føles som om, der er ekstra langt hjem og andre er slet ikke vant til at fejre jul. For at styrke det sociale sammenhold og give de internationale studerende en helt særlig oplevelse arrangerer Studentersamfundet i Aalborg en traditionel dansk juleaften for de mange udlændinge.

Mens det meste af Danmark går på juleferie og gør klar til at mødes med familien til julens mange arrangementer, er en gruppe danske og udenlandske studerende på Aalborg Universitet i færd med at gøre klar til en meget dansk juleaften med mange internationale gæster. På Aalborg Universitet kommer ca. 12 procent af de studerende fra udlandet, og det er langt fra alle af de ca. 1500 internationale studerende, der tager hjem i juleferien. Studentersamfundet på AAU arrangerer derfor for andet år i træk juleaftensfest på Studenterhuset for at give de mange udlændinge en oplevelse med andre i samme situation og samtidig give dem en smagsprøve på et særligt stykke dansk kultur.

Derfor er der både and, flæskesteg, risalamande og mandelgave på programmet, og Studentersamfundets netværk er endda så stærkt, at de på forhånd kan love, at selveste Julemanden dukker op på den flerkulturelle hyggeaften. De studerende skal dog ikke spekulere på at tage gaver med til hinanden, for julegaveudpakningen er udskiftet med den populære pakkespiltradition fra de danske julefrokoster.

Tilbuddet om en dansk juleaften blev meget godt modtaget sidste år, og de udenlandske studerende, der havde tilmeldt sig, havde en vældigt hyggelig aften sammen. Derfor var der ingen tvivl om, at vi skulle gentage succesen, og vi har allerede gjort Studenterhuset klar med julepynt og et flot juletræ til, når gæsterne kommer sidst på eftermiddagen juleaftensdag, fortæller Jakob Lemming fra Studentersamfundet.

Han står bag arrangementet sammen med blandt andre en kinesisk og en srilankansk studerende, som skal være med til at viderebringe de danske traditioner.

Det er fedt at Studentersamfundet, på en anderledes måde, kan være med til at vise de internationale studerende hvad Danmark indeholder af traditioner, og det får vi i den grad vist ved at afholde vores vel nok største tradition sammen med dem.

Da kredsen af internationale studerende på Aalborg Universitet spænder vidt både med hensyn til nationalitet og religion, har Studentersamfundet valgt at vise selve juleaftenstraditionen fra de danske hjem, og ikke så meget de religiøse elementer. På den måde kan studerende med en ikke-kristen overbevisning også vurdere, om de vil deltage, og denne tilgang blev godt modtaget allerede ved det første juleaftensarrangement sidste år. Jakob Lemming har ikke kendskab til, at man gør noget lignende på andre danske universiteter.

Juleaftensarrangementet i Studenterhuset i Aalborg støttes økonomisk af De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, og Studentersamfundet har igennem sit Internationale Udvalg samarbejdet med flere internationale fora om arrangementet.

Læs mere her

tags: Danmark, juleaften, økonomi, uddannelse, udland, Aalborg, julegave, Aalborg Universitet, videnskab, AAU, studerende, flæskesteg,

Dagens nyheder - Læs bla. om Metaforer hjælper GEO med arbejdsmiljøet

Den hvide dame, kærligheden og luksushotellet
Efter danmarkshistoriens største hotelrenovering åbner det nye Hotel dAngleterre 1. maj med status af Nordeuropas fornemste hotel. Bestyrelsesformand Else Marie Remmen kalder investeringen i det 258 år gamle hotel for »en gave til København«.
Læs mere her

Ugens Profil: Bjarne Corydon
Finansminister
Læs mere her

Metaforer hjælper GEO med arbejdsmiljøet
Emner Arbejdsmiljø http://karriere.jobfinder.dk/artikel/metaforer-hjaelper-geo-med-arbejdsmiljoeet-140 I det rådgivende ingeniørfirma GEO har de hentet drømme og ambitioner frem i lyset ved hjælp af metaforer og tegninger. Og det virker. Jobfinder
Læs mere her

lørdag den 27. april 2013

Milliardinvesteringer på universiteterne gøres klar lige efter nytår

Seks milliarder kroner er på vej til universiteternes laboratorier. En arbejdsgruppe går efter nytår i gang med at kigge på, hvordan pengene skal fordeles.

Rammerne skal være i orden, hvis vi vil have forskning og undervisning i topklasse. Jeg glæder mig derfor over, at universiteterne nu får mulighed for at modernisere laboratorierne, siger videnskabsminister Helge Sander.

Universiteterne har netop sendt investeringsplanerne ind til Videnskabsministeriet. Her kommer hvert universitet med deres bud på, hvad pengene skal gå til. Investeringsplanerne skal sammen med den såkaldte UNIlab-undersøgelse fra 2009 danne grundlaget for prioriteringen af milliardinvesteringen. Undersøgelsen er en tilstandsvurdering af universiteternes laboratorielokaler.

Efter planen skal universiteternes bestyrelsesformænd og videnskabsminister Helge Sander inden udgangen af januar underskrive kontrakterne for milliardinvesteringen.

Det er i alles interesse, at renoveringsprojekterne kommer i gang hurtigst muligt, så forskere og studerende kan få glæde af moderniseringerne. Papirarbejdet skal gerne overstås i første halvdel af det nye år, så håndværkerne kan komme i gang på de enkelte fakulteter, siger Helge Sander.

Moderniseringerne kommer til at strække sig over 6-7 år, så det er vigtigt, at vi får udarbejdet en realistisk investeringsplan straks efter nytår.

Læs mere her

tags: 2009, Videnskabsministeriet, nytår, Helge Sander, penge, videnskab, undervisning, videnskabsminister, studerende,

Dagens nyheder - Læs bla. om Spørg om karriere: Hvordan skriver jeg en spot on uopfordret ansøgning?

Ny liste: IDA tør ikke blande sig i samfundsdebatten
Foreningens højst prioriterede opgave er at sætte en politisk dagsorden, men IDA mangler mod til at melde klart ud, mener den nye liste Ledelse&Projekter
Læs mere her

Spørg om karriere: Hvordan skriver jeg en spot on uopfordret ansøgning?
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/hvordan-skriver-jeg-en-uopfordret-ansoegning-141 Find først ud af, om virksomheden har opslået et job. Sender du en uopfordret ansøgning, skal den være personlig, specifik og motiveret, råder Marie Arildsen fra Jobfinders karrierepanel. Jobfinder
Læs mere her

fredag den 26. april 2013

Ny professionel spiller på banen

ScanPeople er et ungt og dynamisk dansk ejet selskab i Scanavo Gruppen.

I et marked præget af mange aktører indenfor vikarassistance, Outplacement og rekruttering ønsker vi, at skille os ud ved, at tilbyde et produkt, som i tæt dialog med vores kunder, er tilpasset den enkeltes behov.

Godt og effektivt samspil

Hos ScanPeople arbejder vi med hver vores speciale og arbejder målrettet med, at opnå et indgående kendskab til den virksomhed, vi arbejder for. Vores konsulenters solide erfaring har gjort os til eksperter i, at finde vikarer og faste medarbejdere, som passer til vores kunders behov samt til, at hjælpe opsagte medarbejdere videre ud på arbejdsmarkedet.

Vores succes som servicevirksomhed afhænger af et godt og effektivt samspil mellem os, vores kunder og vores kandidater. Vi besidder et vidtrækkende netværk og suppleret med en god solid teoretisk og praktisk baggrund, sikrer vi den bedste service og kvalitet til alle, vi er i berøring med.

Outplacement
Opsigelse af medarbejdere er i disse dage mange. Afvikling af medarbejdere er ofte en vanskelig og ubehagelig proces for alle parter. I tilfælde hvor din virksomhed af den ene eller anden grund står over for, at skulle opsige samarbejdet med en eller flere medarbejdere, er det som arbejdsgiver vigtigt, at udvise socialt ansvar. Med Scan Outplacement er det vores mål, at skabe tryghed og hjælpe din virksomheds opsagte medarbejdere videre i deres karriere på god og ordentlig vis.

Vikar
ScanPeople tilbyder fleksible vikar løsninger som sikrer dig den fornødne tilpasning. Vi leverer kvalitet og fleksibilitet via en hurtig og effektiv bemandingsløsning.

Rekruttering
Vi garanterer et effektivt, kvalitetsbevidst og etisk korrekt rekrutteringsforløb. Vores kandidater og din virksomhed vil altid blive behandlet professionelt og med respekt. Med en åben, troværdig og ærlig dialog sikrer vi det perfekte match mellem kandidat og din virksomhed.

Lad os sammen sammensætte det optimale vikar, Outplacement eller rekrutteringsforløb! udtaler Adm. Direktør Brian Jørgensen.

Læs mere her

tags: virksomhed, fleksibilitet, arbejdsgiver, arbejdsmarked, vikar,

Dagens nyheder - Læs bla. om Skal IDAs repræsentantskab på skrump?

Gymnasielever slukker mobilen
Gymnasieelever mener, at mobiltelefonen forstyrrer undervisningen. Det viser en ny undersøgelse.
Læs mere her

Nødråb fra IDA: Stem - og styrk demokratiet
Fire dage før IDAs repræsentantskabsvalg slutter, appellerer valgudvalget nu til, at alle medlemmer bruger deres ret. Det giver legitimitet til de valgte.
Læs mere her

Rådgiver vil ansætte 70 ingeniører i Midt- og Vestjylland
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/raadgiver-vil-ansaette-70-ingenioerer-i-midt-og-vestjylland-137 Rådgivervirksomheden Balslev med hovedsæde i Glostrup tror på vækst i Midt- og Vestjylland. Men for få del i den, skal der ansættes lokale medarbejdere. Jobfinder
Læs mere her

Skal IDAs repræsentantskab på skrump?
Syv af de 17 politiske lister i IDA mener, at 65 valgte medlemmer af repræsentantskabet er for mange. Andre holder dog fast i, at det forhindrer en magtelite.
Læs mere her

torsdag den 25. april 2013

Ny rapport viser at VVU har positiv effekt på job og karriere

En stor andel af deltagerne på de videregående voksenuddannelser (VVU) vurderer, at deres efteruddannelsesforløb på erhvervsakademierne har betydet, at de har fået nyt job, er avanceret og har fået nye ansvarsområder og mere i løn. Det viser, at VVU - også kaldet akademiuddannelser - har en positiv effekt på job og karriere. Det siger en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut Videregående Voksenuddannelse (VVU) - Brug af VVU i forhold til job og videre uddannelse . Rapporten er den første undersøgelse, der med sine resultater viser, at efteruddannelse er en investering, der betaler sig.

Undersøgelsen er udtryk for at livslang læring er vigtig for at fastholde sine kompetencer og styrke sin markedsværdi på arbejdsmarkedet , siger Jørgen Ravnsbæk, studiechef på Københavns Erhvervsakademi ledelse/efteruddannelse.

Rapporten fra EVA viser, at 80 % af dem der har gået på en VVU, oplever at uddannelsen har givet dem bedre kompetencer til at klare deres job. Hver femte deltager får et nyt job eller stilling, og hver tredje har fået nye ansvarsområder. Dette helt eller delvist som følge af deres efteruddannelse. Rapporten er den første undersøgelse, der med sine resultater viser, at efteruddannelse er en investering, der betaler sig. Akademiuddannelserne er netop målrettet erhvervslivets behov for efteruddannelse , siger studiechef Jørgen Ravnsbæk, KEA - Københavns Erhvervsakademi.

Behov for nye udbud på ikke-merkantile områder
Rapporten fra EVA viser også, at der kun et meget begrænset udbud af profilforløb uden for det merkantile område, og disse modsvarer ikke den branchemæssige og faglige bredde på arbejdsmarkedet. På det tekniske og andre ikke-merkantile områder findes den erhvervsrettede efter- og videreuddannelse typisk som KVU, som er fuldtidsuddannelser, som ikke er tilrettelagt for voksne med job og familie.

KEA, går efter at styrke efteruddannelse inden for fagområder som ikke har tradition for efteruddannelse på akademiniveau. Vi uddanner rigtig mange inden for byggeri og produktion på ungdomsuddannelserne og indgår i et samarbejde med bl.a. Konstruktørforeningen og Dansk Byggeri for at styrke disse branchers mulighed for at kunne få en relevant videreuddannelse , oplyser studiechef Jørgen Ravnsbæk.

Videreuddan den faglige arbejdskraft
Hele velfærdsområdet er i gang med en teknologisk revolution, hvor der er brug for at frigøre hænder fra tunge opgaver til omsorgsarbejde. Vi vil gerne efteruddanne disse hænder til at håndtere den teknologiske revolution , fortæller studiechef Jørgen Ravnsbæk.

Netop muligheden for at videreuddanne den faglige arbejdskraft er også motivet bag en ny akademiuddannelse i krydsfeltet mellem sundhed og velfærdsteknologi, som lige nu er på tegnebrættet på KEA. KEA arbejder i øjeblikket på at afdække behovet for en ny akademiuddannelse (VVU), der opkvalificerer sundhedspersonale til at håndtere og implementere velfærdsteknologi indenfor pleje- og sundhedsområdet.

Indenfor de tekniske områder ansætter virksomhederne typisk en ingeniør eller en anden type akademiker, når talen falder på teknologi, men højst sandsynligt vil det være mere frugtbart at efteruddanne den faglærte arbejdskraft med nye fagområder , tilføjer Jørgen Ravnsbæk.
Nu ser vi en lavkonjunktur, der gør medarbejderne overflødige. I denne periode vælger de mest fremsynede virksomheder at efteruddanne deres medarbejdere. Derfor mærker vi på KEA, også en stigende efterspørgsel på efteruddannelse, slutter Jørgen Ravnsbæk.

For mere information kontakt
Jørgen Ravnsbæk, studiechef på KEA Ledelse/efteruddannelse, jra@kea.dk tlf.22 16 29 61/46 460 501
Tekst af Camilla Wittenkamp, kommunikationsmedarbejder KEA, Københavns Erhvervsakademi, ledelse/efteruddannelse. cawi@kea.dk

Fakta
KEA, Københavns Erhvervsakademi, er Københavns nye erhvervsakademi med 28 erhvervsrettede uddannelser og efteruddannelser. Derudover er der en række andre undervisningsaktiviteter og projekter. Alle aktiviteterne er fordelt i fire enheder, der har et fagligt fællesskab. Enhederne er Medie/it, Design/business, Byggeri/produktion og Ledelse/efteruddannelse. Der går ca. 3000 studerende på KEA og der er 300 ansatte.

Læs mere her

tags: Danmark, København, uddannelse, virksomhed, erhvervslivet, teknologi, Københavns Erhvervsakademi, efteruddannelse, kommunikation, undervisning, arbejdsmarked, studerende, arbejdskraft, Fakta, Design, frugt,

Dagens nyheder - Læs bla. om Ny liste: IDA skal give medlemmerne værksteder, hvor de kan nørde sammen

Bjergged og tangodanser
PFAs nye direktør for det kommende udbetalingsselskab er en mand med fart over feltet. De mange aktiviteter er med til at skabe ro i sindet.
Læs mere her

Tvivl om lønniveauet
Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening arbejder kun ganske få udlændinge til under mindstelønnen. Men hvad med de ansatte i virksomheder uden overenskomst, spørger fagforeningen 3F.
Læs mere her

Norsk regering inviterer danske ingeniører med til jobfest
Emner Jernbane Veje http://karriere.jobfinder.dk/artikel/norsk-regering-har-job-parat-til-danske-vej-og-baneingenioerer-146 Den norske regering vil investere 50 milliarder kroner om året på bedre veje, tunneller og jernbane frem til 2023. Det kommer også danske ingeniører til gavn. Jobfinder
Læs mere her

Video: Ingeniør i Tivolis gyldne tårn
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/video-ingenioer-i-det-gyldne-taarn-129 Skæv ingeniørkarriere: At arbejde i Tivoli som ingeniør lå ikke til højrebenet for Jesper Norrmann. Eller venstrebenet for den sags skyld. Men hvem er bedre til at bygge nye forlystelser og renovere de gamle end en ingeniør? Jobfinder
Læs mere her

Ny liste: IDA skal give medlemmerne værksteder, hvor de kan nørde sammen
Ingeniører skal have FabLabs, hvor de kan mødes med ligesindede for at udvikle ideer og reparere cyklen, mener Opfinderlisten. Ideen er sympatisk, men uladsiggørlig, mener andre lister.
Læs mere her

onsdag den 24. april 2013

Ungdomsuddannelserne skal arbejde endnu tættere sammen lokalt

Fremtidens institutionsstruktur er afgørende for at løse samfundets uddannelsespolitiske målsætninger. Derfor skal erhvervsskoler, gymnasier, social- og sundhedsskoler og voksenuddannelsescentre arbejde endnu tættere sammen lokalt for at skabe bedre sammenhæng mellem uddannelserne og sikre alle unge adgang til en ungdomsuddannelse.

Bestyrelsesforeningerne for ungdomsuddannelserne har slået et slag for at nedbryde barriererne og kan i dag præsentere en rapport, der sigter mod at løse de uddannelsespolitiske målsætninger gennem endnu tættere samarbejde.

Formand for VUC Bestyrelsesforeningen, Per Skovgaard Andersen, forklarer: De største udfordringer for fremtidens institutionsstruktur er at skabe bedre sammenhæng mellem ungdomsuddannelserne og sikre, at alle unge har adgang til en ungdomsuddannelse. Det er nødvendigt for at opfylde målet om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015. Derfor skal der nedbrydes barrierer, og det løses kun gennem tættere samarbejde lokalt.

Bestyrelsesforeningerne fremhæver, at det er de lokale bestyrelser og ledelser, som bedst er i stand til at løse de særlige udfordringer, der er i deres områder. Formand for Danske Erhvervsskoler Bestyrelserne, Søren Slotsaa, siger: Bestyrelsesforeningerne anbefaler ikke en bestemt samarbejdsmodel. Udfordringerne har forskellig karakter rundt om i landet. Derfor er det helt naturligt, at formen på samarbejdet besluttes decentralt. Det er de lokale bestyrelser og ledelser, der har fingeren på pulsen i deres eget område. .

Formand for bestyrelsesforeningen for social- og sundhedsskoler (B-SOSU), Hans Viggo Støving, bakker op og udtaler: Bestyrelsesforeningerne foreslår ikke en bestemt model, men anbefaler, at fremtidens institutionsstruktur understøtter selvejet, mangfoldigheden og at de unge fortsat skal have mange valgmuligheder mellem uddannelser med klare faglige profiler.

Formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Benny Dylander, konkluderer og siger: Bestyrelsesforeningerne har med rapporten sat fokus på de udfordringer, som uddannelsesinstitutionerne skal løfte i fremtiden for at opfylde regeringens målsætninger om, at 50 % af en ungdomsårgang skal tage en videregående uddannelse, og 95 % af ungdomsårgangen skal tage en ungdomsuddannelse i 2015. Det er ambitiøse mål som bestyrelsesforeningerne bakker fuldt op om. Vi er på vej, men for at komme det sidste stykke, skal der skabes bedre sammenhæng mellem ungdomsuddannelserne gennem tættere samarbejde. Fremtidens institutionsstruktur er således afgørende for at opfylde de uddannelsespolitiske målsætninger.

Rapporten er overrakt til Undervisningsminister Bertel Haarder og kan læses på www.uvm.dk., eller på www.danskeerhvervsskoler.dk.

De fire bestyrelsesforeninger repræsenterer bestyrelserne på de selvejende ungdomsuddannelsesinstitutioner.

For yderligere oplysninger kan formændene for de fire bestyrelsesforeninger kontaktes:

Formand for VUC Bestyrelsesforeningen, Per Skovgaard Andersen, tlf. 40250218
Formand for Danske Erhvervsskoler Bestyrelserne, Søren Slotsaa, tlf. 40272111
Formand for Gymnasiernes bestyrelsesforening, Benny Dylander, tlf. 39611991
Formand for B-SOSU, Hans Viggo Støving, tlf. 26722001

Læs mere her

tags: politi, uddannelse, 2001, 1991, regeringen, regering, Bertel Haarder, Danske Erhvervsskoler, uddannelsesinstitution, videregående uddannelse,

Dagens nyheder - Læs bla. om Dagpengestop gør ledige mindre kræsne

Fra kongelig mønt til bestyrelseskonge
Forhenværende nationalbankdirektør Torben Nielsen er trådt ind i et hav af bestyrelser, siden han i 2011 stoppede i Nationalbanken. Sidste nye bestyrelsespost er i pensionsselskabet Sampension.Foto: Martin Mydtskov Rønne
Læs mere her

MBA på DTU bragte teknisk chef op i helikopterperspektivet
Emner Efteruddannelse http://karriere.jobfinder.dk/artikel/mmt-bragte-teknisk-chef-op-i-helikopterperspektivet-135 En masteruddannelse på DTU fik Allan Nygård Bertelsen til at indse, at hans firma var blevet en konsulentvirksomhed uden at ville det. Han fik den tilbage på produktsporet og er i dag chef for 25 medarbejdere i Tyskland. Jobfinder
Læs mere her

MBA øger selvtilliden og det personlige brand
Emner Efteruddannelse http://karriere.jobfinder.dk/artikel/mba-oeger-selvtilliden-og-det-personlige-brand-134 En MBA giver øget selvtillid, et styrket personligt brand og mere i løn, viser ny rundspørge. De færreste får derimod ansvar for flere medarbejdere eller nye fagområder. Jobfinder
Læs mere her

Politikere raser over virksomheders østimport
Mentalitet. Landets politikere tror ikke på virksomhederne, når de fortæller, at de ansætter østeuropæere i stedet for danskere, fordi de er mere arbejdsivrige. De mener, at virksomhederne svigter deres ansvar.
Læs mere her

Dagpengestop gør ledige mindre kræsne
Et klart flertal blandt jobcenterchefer, som Berlingske har været i kontakt med, vurderer, at de ledige er parat til at rejse længere og tage job uden for deres branche. Ændringen skyldes formentlig frygt for at miste dagpenge, efter at perioden er halveret til to år.
Læs mere her

tirsdag den 23. april 2013

Kom til Forskningens Døgn på CBS 2. og 3. maj

ALLE er inviterede 2. og 3. maj, når Forskningens Døgn inviterer på tre arrangementer om, når forskere samarbejder med medicinalindustrien, efteruddannelsernes forankring i forskning og forskernes rolle som ekspertkilder i medierne. Det er også muligt at bestille sin helt egen forsker med foredrag om Catalonien, taxi-økonomi eller den irriterende arbejdsplads

Siden 2005 har Forskningens Døgn vokset sig stort og stærkt og varer nu i flere dage og foregår over hele Danmark. Uddannelsesministeriet inviterer sammen med for eksempel universiteter, museer og hospitaler til arrangementer, der giver et vindue til det arbejde, som hver dag foretages i de store institutioner.

CBS byder på Forskningens Døgn
Flemming Poulfelt er professor og prodekan for forskningsformidling på CBS samt ansvarlig for Forskningens Døgn på CBS. Han forklarer, at det overordnede formål med Forskningens Døgn er at vække interesse for forskning hos den danske befolkning og skabe forståelse for den betydning, som forskning har for vores samfund.
- De tre aktiviteter, som CBS har på dagsordenen, opfylder målsætningen med Forskningens Døgn 1) Den nye MPA-uddannelse og dens forskningsforankring, 2) Hvad får medicinalindustrien og universiteterne ud af hinanden og 3) Hvilke problematikker er der i anvendelsen af ekspertkilder i dansk journalistik og herunder 10-års jubilæum for universitetslovens formidlingsben. Alle tre arrangementer er spot on sigtet med Forskningens Døgn, siger han.

Når forskerne bliver til mediernes ekspertkilder
Torsdag 2.maj 17:00-19:00 på CBS Kilevej 14 i lokale 54 stueplan
I medierne kaldes de eksperter. De forsker i x, men bliver af journalisterne spurgt til y og i forhold til den eksisterende universitetslov har de en formidlingsforpligtigelse. Ekspertkilderollen i dansk journalistik er til debat, når Anja Bo fra DR, Bent Winther fra Berlingske og forskere, der har kigget på ekspertkilderollens problematikker, holder oplæg. Eftermiddagen indledes med et minikursus af en af CBS i medierne mest benyttede eksperter, Jesper Rangvid. Han vil fortælle, hvordan journalister arbejder frugtbart med ekspertkilderne.

Hvor langt er der fra forskning til efteruddannelse af offentlige ledere (MPA)
Torsdag 2.maj 16:30-17:30 på CBS i Dalgas Have 15 i auditorium SC.033
Den forskningsbaserede efteruddannelse Master of Public Administration (MPA) går denne dag i luften med et nyt design. MPA-uddannelsen klæder de danske offentlige ledere på til at skabe mere værdi. Eftermiddagens talere vil forklare, hvad det vil sige, at uddannelsen giver indsigt i: responsive organisatoriske indretninger, nye reguleringsformer, økonomisk styring og udfordringerne med den. CBS vision er at være ledende inden for uddannelse af offentlige ledere.

Nye samarbejder mellem universiteter og medicinalvirksomheder
Fredag 3.maj 08:30-10:00 på CBS Solbjerg Plads 3 i lokale 13 på anden sal
Den danske medicinalindustri og universiteterne samarbejder på nye måder. Professorer fra det Juridiske Institut ved CBS vil sammenligne de danske tendenser inden for farma-industriens universitetssamarbejder i forhold til statsstøtte og konkurrenceevne med tendenserne i EU og USA. Farma-industriens syn på fordele og ulemper vil også blive både fremlagt og debatteret.

For flere oplysninger kontakt dekan for forskningsformidling Flemming Poulfelt, fp.lpf@cbs.dk eller journalist Ea Ørum ea.ea@cbs.dk

Bestil en CBS-forsker til hele Danmark
Til Forskningens Døgn kan man også bestille en forsker fra CBS" kvit og frit. Tre forskere har meldt sig på banen med foredrag inden for deres felt:
Lektor Carsten Humlebæk fra Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier kan bookes til at komme ud og fortælle om Spanien og Catalonien - hvad er problemet http://forsk.dk/bestil-en-forsker/spanien-og-catalonien-hvad-er-problemet.

Professor Michael Møller fra Institut for Finansiering er ude med foredraget Taxiøkonomi , der tager udgangspunkt i hans nye bog af samme navn. http://forsk.dk/bestil-en-forsker/taxioekonomi
Lektor Peter Holdt Christensen fra Department of Strategic Management and Globalization holder foredrag om Den irriterende arbejdsplads http://forsk.dk/bestil-en-forsker/den-irriterende-arbejdsplads.

Der kan bestilles foredrag via linkene inden d. 24. april. Det er gratis, man skal blot betale for forskerens transport og sørge for et publikum på min. 15 personer. Spørgsmål om Bestil en Forsker-ordningen skal rettes til sekretariatet for Forskningens Døgn bestilenforsker@bestilenforsker.dk.

Læs mere her

tags: USA, hospital, Danmark, økonomi, uddannelse, EU, Spanien, medicin, virksomhed, journalist, efteruddannelse, Management, konkurrence, Forskning, Forsker, frugt,

Dagens nyheder - Læs bla. om Staten henter hundredvis af udlændinge til lavtlønsjob

Jobcenterchefer: Dagpengestop gør ledige mindre kræsne
Et klart flertal blandt jobcenterchefer, som Berlingske har været i kontakt med, vurderer, at de ledige er parat til at rejse længere og tage job uden for deres branche. Ændringen skyldes formentlig frygt for at miste dagpenge, efter at perioden er halveret til to år.
Læs mere her

Han løber efter den sidste 25 øre
Formanden for Coops bestyrelse, Lasse Bolander, begyndte på direktionsgangen, før han fyldte 30, og sagde farvel igen, inden han rundede de 40. Nu gælder det bestyrelsesarbejdet og Coops fremtid, der måske kan reddes af et nyt bankkoncept.
Læs mere her

Udlændinge fører på mobilitet
Selv om flere danske ledige er klar til at køre langt efter job som følge af halveringen af dagpengeperioden, rejser polakker gerne endnu længere. Udlændingenes større mobilitet er årsagen til, at andelen af udenlandske ansatte hos Danish Crown stiger - til trods for slagteriets ihærdige indsats for at skaffe danske ferieafløsere.
Læs mere her

Ingeniører siger ja til overenskomst trods magert resultat
Emner IDA http://karriere.jobfinder.dk/artikel/ingenioerer-siger-ja-til-overenskomst-trods-magert-resultat-139 To ud af tre ingeniører accepterer resultatet af OK-13. De kender præmisserne, påpeger IDAs hovedforhandler. Jobfinder
Læs mere her

Stram ballerne når du søger uopfordret
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/en-uopfordret-ansoegning-kraever-stoerre-forarbejde-117 Du skal selv finde noget at relatere til, når du skriver en uopfordret ansøgning. Jobfinder
Læs mere her

Ekstra kontingentbidrag for at sikre arbejdsløse splitter IDA-lister
Skal alle IDA-medlemmer fremover betale for, at arbejdsløse medlemmer kan få et tilskud til dagpengene? Det strides de politiske lister om
Læs mere her

Metal tror på flere arbejdspladser
Nye regler for skrottede biler, boligjobordning og lavere energiafgifter vil skabe arbejdspladser, mener formanden for Dansk Metal, der roser den nye vækstplan.
Læs mere her

Industrien ansætter oftest folk i tilskudsjob
Blandt private virksomheder er industrivirksomheder de største tilhængere af medarbejdere i tilskudsjob, viser ny analyse. Arbejdsmarkedsforsker ser det som et udtryk for, at virksomhederne føler ansvar.
Læs mere her

»Vi ansætter den bedste«
Aroma Tomater ved Borup på Midtsjælland får ofte ansøgninger fra danskere, men beholder de udenlandske ansatte, blandt andet fordi deres sygefravær er lavere end danskernes. En del rekruttering foregår via udlændingenes netværk i der
Læs mere her

Staten henter hundredvis af udlændinge til lavtlønsjob
Staten hjælper virksomheder med at importere sæsonarbejdere til job, som ledige danskere ikke vil have.
Læs mere her

mandag den 22. april 2013

Metal: Nej til ringere niveau i erhvervsuddannelserne

Der vil ganske enkelt ikke være job til disse unge mennesker, hvis de ikke er bedre uddannet. Ansvaret er ikke erhvervsskolernes, ej heller de faglige udvalg, men alene politikernes.

"Det er udtryk for total mangel på viden, når bl.a. lederen af Viborg Ungdomsskoleklub, Jakob Rex hævder, at mange erhvervsskoleuddannelser, herunder uddannelsen som automekaniker, har alt for høje niveauer i f.eks. naturfag og engelsk. Og det er ligeså forkert, når undervisningsminister, Bertel Haarder giver ham ret".

Det fastslår Per Påskesen, forbundssekretær i Dansk Metal, efter at de to omtalte sagen onsdag i TV 2/Nyhederne.

Per Påskesen minder om, at erhvervsuddannelserne uddanner til bestemte typer job og ikke til almen dannelse, som gymnasierne praktiserer. Nogle elever kommer fra folkeskolen og har et niveau i de almene fag, som er alt for ringe til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse.

"Folkeskolen har simpelthen ikke har kunnet løfte denne opgave. Derfor er det helt hen i vejret at påstå, at det skulle være en løsning, hvis erhvervsskolerne sænker niveauet", påpeger Per Påskesen.

Der vil ganske enkelt ikke være job til disse unge mennesker, hvis de ikke er bedre uddannet. Ansvaret er ikke erhvervsskolernes, ej heller de faglige udvalg, men alene politikernes.

De faglige udvalg har til opgave at udvikle de erhvervsuddannelser, som arbejdsmarkedet efterspørger. Deres opgave er ikke at uddanne til uddannelser, som ingen efterspørger. Almene fag som engelsk, matematik og fysik findes på skemaet i erhvervsskolerne, fordi det er grundlæggende færdigheder, som bl.a. industriens arbejdspladser efterspørger.

Mekanikeren bliver hele tiden mødt med nye krav som f.eks. at kunne reparerer de nye elbiler, og har mekanikerlærlingen ikke et grundlæggende niveau i naturfag, kan det have katastrofale følger at arbejde med fremtidens biler.

For at kunne give kunden den bedste betjening skal mekanikeren vurdere reparationsmuligheder og vejlede om den mest økonomiske reparation ud fra ønsker til driftsøkonomi, færdselssikkerhed, køretøjets udseende, brugsværdi og miljøkrav, så også i disse situationer er en grundlæggende viden i bl.a. naturfag nødvendig.

Per Påskesen, forbundssekretær for uddannelsessekretariatet i Dansk Metal og formand for det faglige udvalg inden for industrien. Tlf. 21 27 59 09.

Læs mere her

tags: elbil, politi, økonomi, uddannelse, elbiler, Viborg, TV 2, Bertel Haarder, folkeskole, undervisningsminister, erhvervsuddannelser, undervisning, arbejdsmarked, lærling, Dansk Metal, miljø,

Dagens nyheder - Læs bla. om Østeuropæere strømmer til Danmark

Tusindvis af østeuropæere laver det, vi ikke gider
Trods arbejdsløshed ansætter danske virksomheder tusindvis af folk fra nye EU-lande, viser en ny opgørelse. Helt uacceptabelt, at almindelige job ikke kan besættes af danske medarbejdere, mener DA.Foto: Asger Ladefoged
Læs mere her

Fagforbund vil styrke strejkefonde
Lærerlockouten og udsigten til nye konflikter får nu flere fagforbund til at revurdere deres konfliktberedskab.Foto: CLAUS FISKER
Læs mere her

Østeuropæere strømmer til Danmark
Trods arbejdsløshed ansætter danske virksomheder tusindvis af folk fra nye EU-lande, viser en ny opgørelse. Helt uacceptabelt, at almindelige job ikke kan besættes af danske medarbejdere, mener DA.Foto: Asger Ladefoged
Læs mere her

søndag den 21. april 2013

Bygningssnedker Jan Engel går på pension

Efter et langt liv med metal, træ og rigtig mange rare mennesker takker Jan Engel snart af hos Niels Moestrup i Tune for at gå på pension. Mere sejlads og flere rejser venter forude

Bag det rolige og ungdommelige ydre gemmer der sig et menneske med mange talenter. De fleste mennesker i Greve og omegn kender Jan Engel som inkarneret ekspert i træ og byggesager, men oprindeligt er han faktisk uddannet gørtler, der er et snart glemt håndværk inden for metalbearbejdning med et ofte kunstnerisk præg. I 1960erne var Jan Engel således med til at udvikle Louis Poulsens kobber-koglependel, som Poul Henningsen i 1958 tegnede til Langelinie-pavillonen i København.


Fra metalkunst til træhåndværk

Men han var ikke for ingenting søn af en træmand, og inden længe trak familieforetagendet hjemme i Greve.

- Min far købte i 1971 et værksted i Håndværkerbyen, da dette nye erhvervsområde for alvor begyndte at skyde op, og her kom jeg i lære som bygningssnedker. Vi foretog gennem årene et glidende generations¬skifte, så jeg i 1990 havde overtaget William Engel & Søn A/S 100%, og min far trådte ud for at gå på pension, fortæller Jan Engel, der fylder 64 år til august og selv har planlagt sin tilbagetrækning i god tid.


Let omstilling fra selvstændig til ansat

Efter godt 10 år med fod under egen høvlbænk spurgte han i det lokale erhvervsnetværk, om der mon var nogen, der var interesserede i at overtage virksomheden med kundeportefølje og alle aktiver.

Det var der, for på samme tid var en anden lokal tømrer- og snedkermester, udkik efter et firma, han kunne overtage og lade indgå i sin voksende virksomhed i Tune. Det var ingen andre end den dengang 30-årige Niels Moestrup.

- Det har været helt fantastisk. Vi har gennem snart 14 år kørt som et makkerpar, der vitterlig ikke har skændtes en eneste gang. Jeg har fået lov til at arbejde på min egen måde med sagerne, og Niels har aldrig stillet spørgsmål ved mit arbejde. Det har gjort omstillingen fra selvstændig til ansat meget, meget let, fortæller Jan Engel.


Kunderne har hængt ved i 40 år

De mere end 40 år i byggebranchen er gået stærkt og har været præget af mange forandringer. Men mellem de mange spændende opgaver og oplevelser er der én ting, som Jan Engel er særligt glad for:

- Det er helt fantastisk, at langt de fleste af de gamle kunder er fulgt med. Der har kun været naturlig afgang, om man så må sige. Jeg har selv været fast tømrer/snedker på Greve Gymnasium siden starten i 1971 og Kommunernes Landsforening har for eksempel været kunde siden 1972, fortæller Jan Engel med stolt tilfredshed i stemmen.


Nu skal der sejles og rejses

Udover mere tid med hinanden og familien skal der også sejles, når pensionstilværelsen snart begynder for både Jan Engel og hans hustru Marianne, der går på efterløn senere på året. Sammen har de to børn, Søren på 38 og Gitte på 41, og i alt er der nu seks børnebørn i alderen 2 til 20 år.

Den store fritidsinteresse er båden, der ligger i Hundige Havn, hvor Jan Engel er medlem af bestyrelsen, og den aktive sejlsportsmand er også formand for Greve Sejlklub. Herudover har parret planer om en USA tur for at besøge nogle af de fem studerende, de gennem organisationen DIS har haft boende gennem årene.

Der er afskedsreception hos Moestrup på Industrihegnet 8A i Tune torsdag den 25. april kl. 13-17, hvor forretningsforbindelser, kunder og venner af huset er meget velkomne.



Læs mere her

tags: USA, afskedsreception, København, kunst, selvstændig, virksomhed, Håndværker, recept, Greve, Gymnasium, Kommunernes Landsforening, Hundige, organisation, studerende,

lørdag den 20. april 2013

Revisoren, der brænder for de små: Christian Lysehøj fylder 40 år

Arbejdsdagens længde betyder ingenting. Det er friheden, der trækker for revisor Christian Lysehøj, den utraditionelle iværksætter og tidligere taxichauffør, der privat lever i et bofællesskab på Midtsjælland. Den 25. april fylder han 40 år

Christian Lysehøj startede sin økonomiske rådgiverkarriere hos en lokal revisor i Holbæk og var i forbindelse med private flytninger over de næste år hos to andre revisorfirmaer, indtil han kom til statsautoriseret revisor Buus Jensen på Østerbro. Det var fagligt set et rigtigt drømmejob, men frihedstrangen voksede sig større og større dag for dag, og efter fire år sagde Christian Lysehøj op og begyndte for sig selv. Det var i august 2004.

Fire kvadratmeter og den første medarbejder

Starten var mildt sagt beskeden og en ægte iværksætterhistorie værdig. For et lille værelse på 4 m2 i det daværende hjem på Lybækgade på Amager dannede rammen om den nystartede revisorvirksomhed.

- Min kone syntes ærligt talt, det var lidt anstrengende med mig i huset døgnet rundt, så efter et par måneder flyttede jeg firmaet til Vodroffsvej på Frederiksberg, hvor jeg indgik forretningsmæssigt bofællesskab med to IT-konsulenter og en IT-programmør, fortæller Christian Lysehøj om opstarten.

Der var travlt i iværksættermiljøet fra første dag, og den 1. februar 2005 blev den første medarbejder ansat. Vedkommende har holdt fast siden og er først for nylig rejst fra virksomheden i forbindelse med en privat flytning tilbage til Aalborg, hvor hun kom fra.

I juli samme år overtog Lysehøj og hans bofæller et lejemål ved siden af deres eget. Ud af bofællesskabet voksede udlejningsportalen www.kontoribyen.dk, som han startede sammen med en af bofællerne, Lars Ole Ottesen. Portalen voksede sig til en stærk udlejningsvirksomhed, som blev solgt i 2012.


Vækst på 25% år efter år

I mellemtiden var revisorforretningen gennem de otte år vokset til 12 medarbejdere, og pr. 1. september 2012 blev de en del af Visma-familien og flyttede fra Frederiksberg til Herlev sammen med de øvrige Visma-selskaber.

Hvad er det så, at Lysehøj kan, der har fået virksomheden til ikke alene at overleve globale finanskriser og andre konjunktursvingninger, der har taget livet af mange iværksættervirksomheder, men også at vækste næsten 25% år over år

- Alle kan det faglige med bogføring og revision. Vi er stærke på relationer, forklarer Christian Lysehøj og uddyber:

- Vores opsving blev forstærket, da vi i 2011 begyndte at udbyde kurser i forskellige økonomiprogrammer som e-conomics og Billys Billing samt de programmer, som Visma-koncernen markedsfører såsom SummaSummarum og Mamut.


Vækst uden forretningsplan

- Vi har aldrig lavet en forretningsplan, medarbejderhåndbøger eller andre opslagsværker. Vi har fulgt vores mavefornemmelse, mens vi har haft fart på med at bistå vores kunder og sørge for, at der er værdi for dem i de opgaver, vi udfører, afslører den energiske iværksætter, der dog fortæller, at han i 2006 sparrede med Peter Juel Andersen, der med en fortid bl.a. som direktør i Volvo Bus, Skandinavisk Motor Co. og Citroën var startet som selvstændig konsulent og blev kunde hos Lysehøj.

- Sammen med Peter fandt vi ud af, hvad det er, vi er rigtig gode til. Og det er kort og godt, at vi brænder for de små. Det vil typisk sige ejerledervirksomheder og selskaber uden revisionspligt. Alt andet rører vi ikke ved, forklarer Christian Lysehøj og kommer dermed til, hvorfor han i 2012 solgte sin virksomhed til Visma:

- Det er fantastisk at være en del af et fællesskab med så mange kompetencer, for nu kan vi henvise kunder, der vokser ud af vores fokusområde videre i samme hus eller bistå kolleger fra de større afdelinger med kundeopgaver, som passer optimalt til vores måde at arbejde på og til kundernes behov, fastslår Christian Lysehøj.


Oplevelsen af frihed er afgørende

- Arbejdstiden er ikke væsentlig for mig. Det er oplevelsen af frihed, der afgørende. Det lærte jeg, da jeg sin tid kørte taxi for at tjene til studierne, fortæller Christian Lysehøj, mens han lader tankerne gå tilbage til studietiden i Slagelse, hvor han på HA-studiet som 23-årig mødte Lone, som han har været kæreste med siden, og som han blev gift med i 2003. Sammen har de datteren Sofie på ni år. HA-titlen er siden blevet suppleret med en HD i regnskab.

Privat bor Christian Lysehøj sammen med Lone og Sofie i et andelsbofællesskab med 60 andre beboere ved det tidligere Jystrup Savværk på Midtsjælland mellem Roskilde og Ringsted.

I fritiden holder han sig i form blandt andet ved lange løbeture i naturen omkring hjemmet i Jystrup samt ved maratonløb i ind- og udland.


Årsagen til succesen

På spørgsmålet om, hvad der er årsagen til hans forretningsmæssige succes, undviger den ellers hurtigttalende økonomiske rådgiver og svarer beskedent:

- Jeg har været heldig med at være omgivet af gode mennesker. Arbejdsmæssigt med medarbejdere og samarbejdspartnere, der hjælper en med at udleve sine drømme og visioner. Og privat med en dejlig familie og naboer, der er tolerante over for en utålmodig sjæl som mig, siger Christian Lysehøj med et smil.


Reception markerer dagen

40 års fødselsdagen markeres med en reception for forretningsforbindelser og venner af huset torsdag d. 25. april kl. 15.00-18.00 på privatadressen i bofællesskabet Jystrup Savværk, Skjoldenæsvej 36, 4174 Jystrup.


Fakta om Visma

Visma er Nordens førende leverandør inden for outsourcing af HR-, løn-, økonomifunktionen samt inkasso og forretningskritiske it-løsninger. Virksomhedens kunder er såvel små enkeltmandsvirksomheder som mellemstore og helt store virksomheder inden for både den private og offentlige sektor.
Vismas løsninger effektiviserer arbejdsprocesserne, og gør virksomhederne mere konkurrencedygtige. I Danmark har Visma flere end 400 medarbejdere fordelt på kontorer i Hellerup, Herlev, Kolding og Odense. På nordisk plan beskæftiger Visma flere end 5.000 ansatte og havde i 2012 en omsætning på ca 5,7 mia. NOK.


Billedtekster:
Christian Lysehøj fylder den 25. april 2013 40 år

Christian Lysehøj er ivrig løber og har deltaget i flere maratonløb i ind- og udland. Her er han ved målstregen under Amsterdam maraton i 2011

Christian Lysehøj er ivrig løber og har deltaget i flere maratonløb i ind- og udland. Her er han i god stil over Dronning Louises Bro ved København maraton i 2012

Ved salget af revisorfirmaet Christian Lysehøj til Visma i Danmark oktober 2012. Adm. direktør June Mejlgaard Jensen, Christian Lysehøj og økonomidirektør Jesper Balsby

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, København, direktør, 2003, Volvo, økonomi, regnskab, 2013, Odense, portal, Frederiksberg, Holbæk, Kolding, Amager, selvstændig, Herlev, udland, Aalborg, Roskilde, 2012, omsætning, virksomhed, Slagelse, Ringsted, 2006, recept, Østerbro, energi, Citroën, Motor, iværksættervirksomhed, sprog, offentlige sektor, konkurrence, programmør, lejemål, miljø, Fakta,

Dagens nyheder - Læs bla. om Kinesiske ejere har bragt vækst til Volvo

Ungdomsoprør i IDA: Kontingent til studiemedlemmer er klokkeklart løftebrud
Studiemedlem, der kandiderer til IDAs repræsentantskab, beskylder de nuværende politikere for at kompensere kontingentbetaling med en særdeles vandig omgang indflydelse. Det var et politisk kompromis, lyder svaret.
Læs mere her

Kinesiske ejere har bragt vækst til Volvo
Medarbejdernes bekymringer er gjort til skamme efter kinesiske Geelys overtagelse af Volvo. Formanden for Volvos ingeniører glæder sig over, at udviklingsaktiviteterne i Sverige vokser.
Læs mere her

Kinesiske ejere har bragt vækst til Volvo
Emner Ledelse http://karriere.jobfinder.dk/artikel/kinesiske-ejere-har-bragt-vaekst-til-volvo-138 Medarbejdernes bekymringer er gjort til skamme efter kinesiske Geelys overtagelse af Volvo. Formanden for Volvos ingeniører glæder sig over, at udviklingsaktiviteterne i Sverige vokser. Jobfinder
Læs mere her

fredag den 19. april 2013

Kommunikation i det personlige lederskab - ny bog af Poula Helth

Kommunikation er ikke en teknik, lederen kan tage ned fra hylden og anvende, når han har lyst. Kommunikation er det eneste lederen har at gøre godt med i dagens ledelse. Ledelse handler nemlig ikke alene om at beklæde en rolle og varetage en funktion, men i stigende grad om at bruge sin egen personlighed i alle facetter af ledelse. Og her er kommunikationen central både den dagligdags og den strategiske.

I sin nye bog At tale med omtanke giver Poula Helth ledere redskaber til at lytte og forstå, mens de taler. Med masser af gode eksempler på situationer, konkrete værktøjer og ikke mindst en praksisrettet anvendelse af teorier om kommunikation giver Poula Helth læseren mulighed for at zoome ind på sin egen kommunikation.

Det er bogens mål gøre læseren i stand til at forstå og anvende kommunikation i forhold til udfordringerne i hans eget lederskab. Det gælder, hvad enten han skal træffe beslutninger og formidle dem, sætte en ny strategisk retning, løse kriser og konflikter, forhandle fremtidige løsninger, udvikle organisationens kompetencer eller blot ønsker at forbedre den daglige kontakt med medarbejderne.

Kommunikation er således ikke en teknik, lederen kan tage ned fra hylden og anvende, når han har lyst. Kommunikation er der hele tiden, og findes allerede overalt i organisationen, og skaber på godt og ondt mening og forståelse for lederens budskaber, adfærd og holdninger i organisationen. Vellykket kommunikation forudsætter derfor at lederen forstår, at lederskab handler om at skabe legitimitet og tillid. Den tid er passé, hvor ledere kan beordre sig til, at opgaven skal løses, fordi han kan henvise til, at han har ret til at bestemme.

Bogen er relevant for ledere, der arbejder målrettet med deres kommunikation, fx i forbindelse med en lederuddannelse. Den henvender sig dog ikke kun til formelle ledere, men til alle de mange medarbejdere med ledelsesansvar, der skal kunne påtage sig lederskab og derfor skabe tillid gennem deres daglige kommunikation.

At tale med omtanke
- Kommunikation i det personlige lederskab

Af Poula Helth
200 sider 299 kr.
ISBN: 978-87-593-1585-9

Udkommer 16. april 2013

Læs mere på attalemedomtanke.samfundslitteratur.dk

Læs mere her

tags: uddannelse, 2013, kommunikation, strategi, organisation, værktøj,

Hvorfor er der ikke mere prestige i at være en del af et startup end en del af det etablerede erhvervsliv

De dygtigste danske studerende vælger generelt en karriere i det etablerede erhvervsliv frem for en i et startup. Men for at skabe en solid iværksætterkultur med succesfulde startups, har vi brug for at de dygtigste studerende både skaber og arbejder i de nye danske virksomheder.

Kulturen og prestigen i erhvervslivet trækker de fleste studerende til de store, veletablerede virksomheder, og hermed forsvinder talentmassen væk fra iværksættermiljøet.

Når kandidatafhandlingen er afleveret, og der skal søges job, er det McKinsey, Novo og andre store nationale og multinationale virksomheder, der får ansøgningerne fra landets dygtigste studerende. Når der er lagt 5-7 års universitetsuddannelse i at få en titel, så skal det værdsættes og helst af de største og mest succesfuld virksomheder.
For sammen med det nye arbejde og titlen følger der også præstige og anerkendelse.

Nogle studerende har set hvad deres forældre gjorde, og andre ser de dygtigste blive headhuntet. Så længe de skarpeste studerende vælger jobs i de gamle og store virksomheder, lige så længe vil det være de jobs hvori prestigen ligger. At prestigen ligger i at være en del af det etablerede erhvervsliv, har desværre en negativ effekt på talentmassen indenfor iværksætteri i Danmark, der har brug for de dygtigste hjerner for at skabe fremtidens globale virksomheder.

Startups tiltrækker Sveriges skarpeste hoveder
På den anden side af sundet, i Sverige, ser man en stigende tendens til, at der er mere prestige i at få et job i en virksomhed som Spotify end i McKinsey. Her siger det virkelig noget positivt om dine evner, at få muligheden for at være en del af et startup.
Af de studerende der kommer ud fra universiteter og handelshøjskoler, er der altså flere, der har lysten til at være med til at skabe noget. De vil gerne være med til at tage de store beslutninger fra starten. Man kan tale om en kultur, hvor prestigen ligger i at have evnerne til at skabe en virksomhed, og have en høj risikovillighed.
"I Sverige vil ofte de dygtigste graduates hellere arbejde i Spotify end McKinsey. I Danmark ser det ud til at være omvendt. De dygtigste studerende ender ofte i de etablerede virksomheder - desverre sjeldent hos startups," fortæller Martin S. Hauge, General Partner, Creandum

Kulturændring
At vi i Danmark ligger mere prestige i at have et job i det etablerede erhvervsliv, er en del af vores kultur. En kultur, hvori prestige er lig din arbejdsgivers anerkendelse i erhvervslivet og din titel. Vi har en stærk arbejdskultur i Danmark, men det er desværre også denne stærke og indgroede kultur, der er med til at dræbe det potentiale vi i Danmark har for at udvikle fremtidens entreprenører. De store virksomheder sluger den store talentmasse, der ikke når at få øjnene op for mulighederne i at blive iværksætter.
Hvis vi skal have de dygtigste studerende til at stræbe efter at blive en del af et startup, så skal der ske en ændring i hvilke job vi tillægger prestige. Den generelle indstilling til den enkeltes succes, ligger nu i et firma og dets succes, og bør måske ledes hen på, at det er succesen med et firma, der giver den anerkendelse mange søger i erhvervslivet.

Iværksættertinget
Hvorfor er en startup karriere ikke mere attraktiv end en stilling hos McKinsey Og hvordan skaber vi bedre entreprenant undervisning Det er disse to spørgsmål studenterorganisationen Gate to Create vil diskutere på det opkommende Iværksættertinget. Arrangementet afholdes fredag den 19. April på Incuba Science Park i Århus.
Iværksættertinget åbnes af Morten Østergaard, Minister for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse. Herefter er lagt op til diskussion mellem studerende, underviserer og erhvervsfolk om, hvordan vi kan præge kulturen i erhvervslivet, så flere studerende vælger en karriere i et startup.

Læs mere og tilmeld dig til at deltage i diskussionen på www.gatetocreate.dk/tinget

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, Århus, uddannelse, virksomhed, erhvervslivet, organisation, undervisning, arbejdsgiver, studerende, iværksætteri, miljø, Forskning,

Dagens nyheder - Læs bla. om Mads Behrndt

Burgerboss skal tiltrække business
Manden, der skal tiltrække internationale investeringer og arbejdskraft til Danmark, bliver McDonalds topchef i Danmark.
Læs mere her

Gangnam-style rammer IDA-valgkampen
En tidligere DJ fra Fyn, som stiller op til IDAs repræsentantskab, har skrevet sin egen valg-tekst til et raphit og lagt det ud på Youtube sammen med en video af sig selv.
Læs mere her

Seks tip til mere overskud i arbejdslivet
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/saadan-faar-du-mere-overskud-i-arbejdslivet-136 Travlhed hænger uløseligt sammen med vores arbejds­liv. Her er de bedste tip fra en IDA-konference om, hvad du kan gøre ved det. Jobfinder
Læs mere her

Mads Behrndt
En mester i relationsarbejde
Læs mere her

torsdag den 18. april 2013

Skal intraprenørskab redde dansk vækst

Entreprenørskab er i stigende grad en del af uddannelserne på CBS. Entreprenørskab anvendt i eksisterende virksomheder kaldes intraprenørskab og det kan bidrage til fremtidens vækst, hvis det bruges rigtigt, siger rektor Per Holten-Andersen og kommer med fire gode råd.

16/04/2013
Udviklingen af den danske økonomi er drevet af innovation. De seneste tal fra Global Entrepreneurship Monitor kan derfor få en bekymret mine frem. Det, der kaldes opportunity perception , altså tilbøjeligheden til at se muligheder for innovation og entreprenørskab, er faldende i Danmark til et niveau under de lande, vi normalt sammenligner os med. Til gengæld ligger vi højt, når der måles på improvement-driven entrepreneurship . Det er initiativer, der er drevet af ønsker om at forny og forbedre det eksisterende, altså version 1.1 eller 2.0 af produkter og serviceydelser. Danmark er også, sammen med de andre skandinaviske lande, godt placeret på entrepreneurial employee activity . Det er her, vi finder en af de store styrker i dansk (og skandinavisk) virksomhedskultur: intraprenørskab - medarbejdere som tager initiativer, udvikler nyt og driver virksomheden fremad.

Red de hjemløse innovationer
I en økonomi præget af fremstillingsindustri spiller virksomhedernes størrelse en vigtig rolle. Store virksomheder dominerer en branche og udnytter stordriftsfordele, og megen erhvervspolitik udformes i dialog med de største virksomheder. Siden de tidlige firsere er det blevet tydeligt, at små og mellemstore virksomheder spiller en større og større rolle i Danmark. Det er blandt dem, man finder højvækstvirksomheder og nye arbejdspladser. Derfor har økonomien brug for flere opstartsvirksomheder og mere vækst hos de mellemstore virksomheder. Innovation er her nøglen, som får det til at ske.

Opfindelser er vigtige men de er ikke nok i sig selv. En god idé skal udvikles og en organisation skal skabes med mennesker, ressourcer, finansiering og legitimitet. Forskellen mellem en opfindelse og en innovation er entreprenørskab (eller intraprenørskab). En innovation er en opfindelse med et marked, betalende kunder og mulighed for et overskud.

Innovation får ikke bare eksisterende virksomheder til at vokse. En innovationskultur drevet af intraprenørskab er også det vækstlag, der får nye virksomheder til at opstå. Innovative virksomheder kaster ideer af sig, som ikke passer ind i virksomhedens strategi. I Danmark er vi relativt stærke til intraprenørskab. Men det er også vigtigt for vores fremtid og vækst, at de hjemløse innovationer omsættes i nye virksomheder.

Gode råd til en intraprenørskabs-nation
Hvordan kan Danmark få flere startups ud af innovationer i virksomheder Hvordan kan Danmark udvikle sig til en intraprenørskabs-nation i verdensklasse Min anbefaling er følgende: 1) Reducér ikke den stærke støtte til innovative aktiviteter i virksomheder. 2) Fremelsk en kultur hvor det er ok at fejle. 3) Brug flere penge på forskning og udvikling i mellemstore virksomheder. 4) Rekruttér flere højtuddannede til små og mellemstore virksomheder.

Regeringen har meget af det rigtige på dagsordenen. CBS uddanner både bachelorer og kandidater i og til entreprenørskab og indsatsen på CBS øges for hvert semester, blandt andet med et nyt professorat i entreprenørskab og en ny strategisk Business-in-Society platform for området, som koordinerer samarbejde om entreprenørskab med erhvervslivet på tværs af CBS-institutter. På flere og flere uddannelser er entreprenørskab en del af studiet, og flere studerende får støtte gennem CBS Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) i deres forsøg på at starte egen virksomhed.

Disse aktiviteter giver studerende blik for at starte en ny virksomhed op. De fleste bliver aldrig entreprenører, men tager et job i en eksisterende virksomhed, hvorfra de kompetent, og med fundament i deres viden om innovation og entreprenørskab, går målrettet efter at udvikle nye forretningsmuligheder. Det er intraprenørskab, og det har potentiale til at sikre betydelig dansk vækst.

Teksten er også publiceret på altinget.dk
For flere oplysninger kontakt professor Daniel Hjorth dhj.lpf@cbs.dk eller presseansvarlig Mikael Koldby mk.ea@cbs.dk.

Læs mere her

tags: Danmark, politi, økonomi, uddannelse, 2013, virksomhed, penge, erhvervslivet, skandinavisk, strategi, organisation, studerende, rektor, innovation,

Dagens nyheder - Læs bla. om Video: Ingeniør på egne instrumenter

Hedegaard kan kæmpe sig tilbage
Nederlaget i slaget om CO2-kvoterne er det største, som Danmarks EU-Kommissær hidtil har indkasseret i Bruxelles. Hvis opgaven var stor før, er den ikke blevet mindre nu.
Læs mere her

IDA-valg: Hvem slår nordjydernes stemmeprocent?
Valget om, hvem der skal administrere dine kontingentkroner er i gang. Fra i dag og frem til sidste afstemningsdag den 29. april kan du følge med i, om IDA når sit mål om en stemmeprocent på 33.
Læs mere her

Mikkel Friis Rossa
Skaber sin egen forretning
Læs mere her

Peter Hamilton Bernth
Erfaringer fra Mellemøsten
Læs mere her

Kadri Kinkar
Salgsminded analytiker
Læs mere her

Kenneth Ullerup
Talknuser med ambitioner
Læs mere her

Anders Lonka
Drengedrømmen, der blev til virkelighed
Læs mere her

Martin Hagger Kirk
Elsker variation
Læs mere her

Vi er stadig et fagforeningsdanmark
Trods en lille nedgang i de danske lønmodtagerorganisationers medlemstal, er der stadig interesse for at være en del af de danske fagforeninger.Foto: Torben Christensen
Læs mere her

Video: Ingeniør på egne instrumenter
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/video-ingenioer-paa-egne-instrumenter-128 Skæv ingeniørkarriere: At være både musiker og ingeniør lyder måske ikke som en typisk kombination. Men Thorbjørn Nyander Poulsen bruger sin ingeniørviden til at udtænke og bygge nye instrumenter. Jobfinder
Læs mere her

onsdag den 17. april 2013

Erhvervslivet skal levere flere praktikpladser

Det er ved at være sidste udkald, hvis virksomhederne i hovedstadsregionen skal sikre sig tilstrækkelig faglært arbejdskraft til bl.a. at løfte de store anlægsopgaver i fremtiden. 15. april begynder en regional kampagne, der skal få virksomhederne ud af starthullerne.
Kun ca. 12 % af virksomhederne i hovedstadsregionen har en eller flere elever i praktik, og kun ca. 30 % af virksomhederne er godkendt til at fungere som praktiksted. Frustrationen blandt elever på regionens erhvervsskoler er stor, og adgangen til tilstrækkelig faglært arbejdskraft i fremtiden er truet.

Ta en elev i uge 16

Derfor søsætter Region Hovedstaden kampagnen Ta en elev , der skal få virksomhedernes øjne op for mulighederne ved at have elever.

I uge 16 tager repræsentanter fra Den regionale praktikpladsenhed ud på i alt 150 virksomheder til en dialog om fordele ved en praktikplads og mulighederne for hjælp til det administrative arbejde. Foruden det store indryk på virksomhederne består kampagnen af annoncer i aviser, S-toge og på nettet.

- I 2020 vil man alene i Region Hovedstaden mangle ca. 25.000 faglærte bl.a. fordi mange unge dropper ud af erhvervsuddannelserne, når de ikke kan få en praktikplads. Derfor sætter vi nu målret-tet ind overfor de store og mellemstore virksomheder i regionen, som egner sig til at tage elever, siger Marianne Stendell, der er formand for Region Hovedstadens Udvalg for Fremtidens Uddan-nelse og Forskning.

Samlede kræfter giver pote

Siden august 2012 har Region Hovedstadens praktikpladsenhed i samarbejde med regionens syv erhvervsskoler skaffet 321 ekstra praktikpladser og fået godkendt 129 nye virksomheder som prak-tiksteder.

- Elever har ikke kun værdi som fremtidig arbejdskraft, men også som kilde til innovation og vækst. Samtidig får virksomhederne mindre papirarbejde, mere fleksibilitet og skræddersyede elevforløb, så både elever og virksomheder er rustet til fremtiden, siger projektleder for den Regionale praktik-pladsenhed, Birgitte Degnegaard.

Målet er i alt 2.500 ekstra praktikpladser og 1.000 nye godkendte praktikvirksomheder inden mid-ten af 2015.

En elev er ikke kun en udgift

Piet Simonsen blev færdigudlært fra HG i efteråret 2012. Som elev i Stadium i Lyngby var han med til at øge forretningens omsætning, mens han fik opbygget en skarp evne til at rådgive kunder og sælge virksomhedens produkter.

- Et praktikophold betyder, at man kan få afprøvet de ting, man lærer på skolen, i virkeligheden. Kunderne står dér og stiller spørgsmål, og der bliver stillet krav til én om at tage ansvar og løse op-gaver. Samtidig har man altid nogen at spørge til råds, når man er elev, og det giver en rigtig god fornemmelse af, hvad man kan bidrage med til forretningen i sidste ende, siger Piet Simonsen, der i dag er ansat i Stadium som butiksassistent.

Fakta

I januar 2013 var der 2.222 praktikpladssøgende elever i hovedstadsregionen. 1.826 elever i uddannelse med skolepraktik og 396 elever i uddannelse uden skolepraktik. Den Regionale Praktikpladsenhed arbejder tæt sammen med regionens aktører indenfor det praktikpladsopsøgende arbejde - erhvervsskoler, jobcentre og Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Regionsrådet i Region Hovedstaden har i alt afsat 12 mio. kr. til Den Regionale Praktikpladsenhed.
Foreløbigt har Den Regionale Praktikpladsenhed indgået 321 ekstra praktikaftaler og 129 ekstra godkendelser af virksomheder som læresteder.
Målet er inden midten af 2015 at etablere 2.500 ekstra praktikpladser i hovedstadsregionen samt få godkendt 1.000 nye uddannelsespladser i virksomhederne.
Yderligere oplysninger

Projektleder Birgitte Degnegaard, mobil 21 34 33 71
Formand for Region Hovedstadens Udvalg for Fremtidens Uddannelse og Forskning Marianne Stendell (S) 23 41 01 57
Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Læs mere her

tags: Lyngby, Regionsråd, uddannelse, 2013, 2020, 2020, 2012, omsætning, virksomhed, S-tog, hovedstad, fleksibilitet, Region Hovedstaden, erhvervsuddannelser, praktikplads, skolepraktik, projektleder, arbejdskraft, jobcentre, innovation, Forskning, Fakta, kaffe,

Dagens nyheder - Læs bla. om Projektlederjob krævede kørekort til den udvidede lommeregner

Dobbelt symbolik i kirkesalg
Colliers har fået opgaven med at finde købere til de første to kirker, der bliver sat til salg i en åben proces. For direktør Peter Lassen bliver det også en anledning til at bevise, at den store mæglerkæde med hovedsæde i Aarhus også i hovedstaden kan matche de stærkeste konkurrenter.
Læs mere her

Med Wilbek til fest for de fyrede
Giv din adfærd et grundigt eftersyn og benyt selvudvikling som et redskab til at komme ud af arbejdsløsheden. Ulrik Wilbek gav sine bedste coachingråd på »Fest for fyrede«.
Læs mere her

Eks-formandens valgannonce var brud på etisk aftale
Den valgannonce, som Ingeniørlisten lod Lars Bytoft stå i spidsen for i fredags, overholdt ikke en aftale mellem IDAs politiske lister, siger flere kritikere.
Læs mere her

Projektlederjob krævede kørekort til den udvidede lommeregner
Emner Efteruddannelse http://karriere.jobfinder.dk/artikel/projektlederjob-kraevede-koerekort-til-den-udvidede-lommeregner-133 En tur på skolebænken banede vej for et projektlederjob for bygningskonstruktør Esben Bro. Det var hårdt, men nu forstår han, hvad ingeniørerne taler om. Jobfinder
Læs mere her

tirsdag den 16. april 2013

Europæisk undersøgelse: Studerende på AAU er tilfredse optimister

De studerende på Aalborg Universitet afslører en overvældende tilfredshed med deres studieforhold, viser en ny undersøgelse på it- og ingeniørområderne. I både national og europæisk sammenligning er forventningerne til fremtiden også store.

Både på landsplan og på de enkelte universiteter laves der jævnligt målinger af de studerendes tilfredshed og forventninger, men der er ikke mange undersøgelser, der er lige så omfattende som European Student Barometer. Den store årlige undersøgelse gennemføres af Trendence Institute i Berlin og samler i år svar fra flere end 195.000 studerende på 755 institutioner i 22 lande og giver dermed et samlet overblik over den europæiske ungdoms syn på uddannelsesforhold og karriereforventninger. Inden for it- og ingeniøruddannelserne har knap 75.000 studerende deltaget. Halvdelen af de 1169 danske deltagere på dette område læser på Aalborg Universitet og det er de meget tilfredse med, viser årets statistik.

Tilbagemeldingen fra de it- og ingeniørstuderende på Aalborg Universitet er, at de helt overordnet er tilfredse med forholdene på universitetet. På en skala fra 1 til 7 scorer AAU karakteren 5,1 som er et pænt stykke over det europæiske gennemsnit på 4,8. Tallet er sammensat af 16 underkategorier som kursusudbud, faciliteter, beliggenhed, samarbejde med erhvervslivet og undervisningens kvalitet, og i samtlige 16 kategorier er de studerendes tilfredshed større end de forventninger, de stiller til et uddannelsessted.

- Vi kan se, at den service og de muligheder, vi tilbyder de studerende på nogle områder endda overstiger deres forventninger med mere end 100 procent. Det både kan og skal vi som medarbejdere og ledere være stolte af, men det vigtigste i denne sammenhæng er de studerende. Det er vigtigt, at de har gode rammer omkring deres uddannelse, og det er vigtigt, at de får det rette afsæt til tilværelsen efter studiet, siger dekan Frede Blaabjerg, der står i spidsen for blandt andet it- og ingeniørområderne.

- Det giver sig også udslag i den store optimisme, som vores studerende viser i forhold til jobsøgning og karriere, og tallene stammer endda fra en periode, hvor snakken om finanskrise eskalerede voldsomt. Jeg er helt overbevist om, at det tætte samarbejde, vores studerende har med erhvervslivet og den praktiske relevans, projektarbejdet giver, er medvirkende til, at vores studerende ser så lyst på fremtiden, mener Frede Blaabjerg.

De it- og ingeniørstuderende på AAU har ifølge European Student Barometer stor tiltro til, at studiet forsyner dem med evnerne til at klare sig godt på arbejdsmarkedet. Hele 80,4 procent fra AAU og 80,1 procent fra Danmark generelt mener, at de gennem deres studium er godt rustet til arbejdsmarkedet, hvilket står i klar kontrast til det europæiske gennemsnit på blot 54,7 procent. Generelt kan AAU bryste sig af at have forholdsvis ubekymrede studerende med en stærk tiltro til deres kommende karriere og karrieremuligheder, og de har også Europas højeste forventninger til lønnen på første arbejdsplads. I forhold til sidste års undersøgelse er der en svag stigning i, hvor længe de studerende forventer at gå ledige før deres første job, hvilket formentlig skyldes finanskrisen, men selv her er de studerende på AAU meget optimistiske. Forventningen er at være i arbejde efter blot 2,9 måneder, mens det danske gennemsnit er 3,1 måned og på europæisk plan 4,2 måneder.

Fakta om European Student Barometer 2009:

Flere end 195.000 studerende fra over 755 institutioner i 22 lande har deltaget i undersøgelsen, som er foretaget fra 15. september 2008 til 31. januar 2009 af Trendence Institute i Berlin. 74.558 af de adspurgte er it- og ingeniørstuderende. Heraf er 1169 fra Danmark, inkl. de 563 fra Aalborg Universitet. Barometeret er opdelt i fire kategorier: Evaluering af uddannelse og universitet, Karriere, Arbejdsgivers tiltrækningskraft og De studerende.

Gennemsnitsalderen for de adspurgte AAU studerende er 23 år, på nationalt niveau 23,4 og i Europa 22,9 år. De AAU-studerende forventer at bruge 5,2 år på deres uddannelse. Den gennemsnitlige europæiske forventning er 5,8 år.

De studerendes væsentligste årsager til at vælge AAU: Uddannelsens indhold og struktur (72,7 %), kvaliteten af undervisningen (63,3 %) og universitetets omdømme hos arbejdsgivere (51,8 %).

Der er generelt stor tilfredshed med AAU s tilbud. Mest tilfredshed er der med tilgængelighed i forbindelse med indkvartering (86,1 %), ry blandt arbejdsgivere (82,3 %), billig beliggenhed (81,1 %) og praktisk indhold i uddannelsen (80,1 %).

Læs mere her

tags: Danmark, euro, 2009, 2008, Europa, finanskrisen, uddannelse, Aalborg, Aalborg Universitet, erhvervslivet, Europe, undervisning, arbejdsgiver, arbejdsmarked, ingeniøruddannelse, AAU, studerende, Fakta,

Dagens nyheder - Læs bla. om Eks-formand i kras annonce: IDA bør kunne gøre det meget bedre

Svensk kvinde skal redde Vestas
Vestas. Svenske Marika Fredriksson har 15 års erfaring som CFO. Nu skal hun løse udfordringerne i Vestas.
Læs mere her

Eks-formanden slår fast: Nej, jeg kandiderer ikke til formandsposten
Trods travlhed på rygtebørsen afviser eks-formanden Lars Bytoft, at han stiller op som modkandidat til den nuværende IDA-formand.
Læs mere her

MBA-studiet kræver benhård prioritering
Emner Efteruddannelse http://karriere.jobfinder.dk/artikel/mba-studiet-kraever-benhaard-prioritering-132 Det tidskrævende studium har haft personlige omkostninger for Mia Bacher Olsen. Men trods afsavn tvivler hun ikke på, at gevinsten er større end indsatsen. Jobfinder
Læs mere her

Eks-formand i kras annonce: IDA bør kunne gøre det meget bedre
Lars Bytoft, tidligere formand for IDA, og hans parti, Ingeniørlisten, kritiserer IDA for at gå den gale vej. Mærkværdigt, når hans egen liste selv har været med til at lægge kursen, lyder det fra andre lister.
Læs mere her

mandag den 15. april 2013

Kommunikation anno 2010

Den interne kommunikation fra ledelsen til og med medarbejdere bliver et afgørende parameter i 2010 for at sikre en høj effektivitet og motivation. Herigennem har man mulighed for at guide, støtte, involvere og motivere medarbejderne.

Det er vigtigt at virksomhederne prioreterer at udvikle disse kompetencer på ledelsesniveau, så lederne bliver opmærksomme på deres egen rolle og indflydelse samt hvilke øvrige - og måske ubevidste - faktorer der spiller ind såsom uudtalte forventninger og indbyrdes relationer.

Aktiv Kurser / Probana er førende udbyder af kurser indenfor ledelse og kommunikation. Særligt er vores blended learning-koncept stærkt eftertragtet blandt ledere og medarbejdere på alle niveauer. Det giver en stor fleksibilitet og sikrer samtidig ekspertise på kursusdage samt automatisk adgang til et stort netværk af Danmarks største virksomheder.

De kan læse mere om vores Effektiv Kommunikationsuddannelse ved at klikke på linket nedenfor.

Såfremt De er nysgerrig eller har konkrete spørgsmål, er De altid velkommen til at kontakte os på tlf. 45 76 58 58.

Læs mere her

tags: Danmark, 2010, uddannelse, virksomhed, fleksibilitet, Probana, kommunikation, motivation,

Dagens nyheder - Læs bla. om Dyre chefaftaler i staten er fordoblet på fem år

Krydderikøkken vil styrke forretningen
Cateringvirksomheden Send Flere Krydderier ansætter indvandrerkvinder i køkkenet. Men de mangler forretningsredskaber og kunne godt bruge sparring og rådgivning på området.Foto: Liselotte Sabroe
Læs mere her

Socialøkonomiske virksomheder skal have hjælp til vækst
Det Socialøkonomiske Vækstprogram skal hjælpe sociale virksomheder til at skabe økonomisk stabilitet, så de bliver i stand til at hjælpe endnu flere udsatte.Foto: Asger Ladefoged
Læs mere her

Enhedslisten kræver stop for topchefers lønfest
Partiet vil have finansminister Bjarne Corydon til at »stoppe lønfesten på chefgangene«.Foto: Linda Kastrup
Læs mere her

Syge børn stresser forældre
Det stresser mange forældre, når børnenes sygdom tvinger dem til at blive hjemme fra jobbet.Foto: ERNST VAN NORDE
Læs mere her

Dyre chefaftaler i staten er fordoblet på fem år
Det er »helt grotesk«, at antallet af chefer på gunstige og dyre kontrakter i staten er fordoblet på fem år, mener ekspert.Foto: Martin Sylvest Andersen
Læs mere her

søndag den 14. april 2013

Centralt kritikpunkt fra universitetsevaluering vil allerede nu blive imødekommet

Kort før jul anbefalede et uafhængigt evalueringspanel færre uddannelsesregler på universiteterne. I dag offentliggør videnskabsministeren endnu en frihedspakke til universiteterne.

Jeg er glad for, at vi allerede nu mens evalueringsrapporten fortsat er i høring kan tage fat på evalueringspanelets anbefalinger om regelforenkling på uddannelsesområdet. Langt størstedelen af universiteternes konkrete ønsker på dette område vil snarest muligt blive imødekommet, siger videnskabsminister Helge Sander.

Tidligere blev der opnået enighed om i alt 18 ud af 20 konkrete ønsker til flere frihedsgrader for universiteterne på bl.a. ledelses- og personaleområdet. Den aktuelle deregulering er således endnu en frihedspakke på vejen mod mere selvstændige universiteter.

Når vi år for år har været i stand til at fjerne regler og overføre stadig flere beføjelser til universitetsledelserne, så er det dels udtryk for et oprigtigt ønske om øget selvstyre for institutionerne og dels en understregning af den tillid, vi fra politisk side nærer til ledelserne, siger Helge Sander.

I løbet af 2009 har Videnskabsministeriet været i dialog med universiteterne om at sikre færre og mere enkle regler på uddannelsesområdet.

Ud af de 24 konkrete forslag til forenklinger, som universiteterne har sat på dagsordenen, er der kun tre forslag, som jeg umiddelbart ikke er indstillet på at gå videre med, siger videnskabsminister Helge Sander.

Det er afskaffelse af gruppeprøver, ønsket om at lade en akkreditering af fakulteter afløse den nuværende akkreditering af de enkelte uddannelser og spørgsmålet om finansiering af universitetsuddannelser i forbindelse med den aktive beskæftigelsesindsats.

Blandt forslagene til regelforenkling kan nævnes:

* Universiteterne får større frihed til at lade studerende starte på kandidatuddannelsen, selvom de mangler nogle få fag på bacheloruddannelsen.
* Større frihed til at fastsætte regler om studieaktivitet og kunne hævde disse med sanktioner.
* Ønsket om at en klage over bedømmelsen af en prøve også bør kunne resultere i, at karakteren kan sættes ned.
* Ønsket om en samlet uddannelsesbekendtgørelse for masteruddannelser. Dette er netop imødekommet: 19 enkeltstående bekendtgørelser er nu afskaffet og erstattet af ét fælles regelsæt.

Videnskabsministeren vil realisere de fleste forslag så hurtigt som muligt, mens andre forslag først må drøftes i de relevante forligskredse. Det gælder bl.a. forslag, som skal forhandles med Velfærdsforligskredsen.

Når vi skal drøfte universiteternes ønske om færre regler og større frihed, skal vi samtidig være meget opmærksomme på de studerendes retssikkerhed, fastslår Helge Sander.

Læs mere her

tags: 2009, Videnskabsministeriet, politi, uddannelse, selvstændig, Helge Sander, retssikkerhed, videnskab, kandidatuddannelse, videnskabsminister, studerende, beskæftigelse, kaffe,

lørdag den 13. april 2013

En tegning til Svend Åge Madsen

Der er ikke hver dag, man får en fan, der er en kendt forfatter. Det skete ikke desto mindre for Jonathan Lillelund fra Ingstrup, der går i 10 klasse på Hørby Efterskole.

Jonathan har ved flere lejligheder bevidst, at han er en meget dygtig tegner og i forbindelse med, at han i dansk sammen med sin klasse har læst Aarhusforfatteren Svend Åge Madsens roman Jagten på et menneske , blev han af sin dansklærer bedt om, at tegne sit bud på en tolkning af romanen.

På Hørby Efterskole er udgangspunktet for det pædagogiske arbejde Lær som du er , hvor udgangspunktet er læringsstile og elevernes styrker, som grundlaget for ikke bare at have én, men flere strategier, når det handler om at gøre det ukendte kendt.

En af Jonathan styrker et tegningens kreative udtryk, og i sin fritid arbejder han med at lave sin egen tegneserie, så hans tegninger er kendt som meget detaljerede, da hvert billede skal fortælle en historie. Derfor blev den færdige tegning en fortælling, hvor rigtig mange ting fra romanen er indfanget i et billede.

Efterfølgende fik Jonathans dansklærer Helle Krogsgaard en idé, at tegningen selvfølgelig skulle sendes til Aarhus ned til Svend Åge Madsen, der så ved selvsyn kunne se, hvad hans roman kan inspirere til.

Som sagt så gjort. Tegningen blev sendt af sted og inden længe kom der er brev fra Svend Åge Madsen retur, der med en hilsen til Jonathan, at han har fået en fan i forfatteren fra Aarhus.

Læs mere her

tags: tegneserie, roman, kreativ, strategi, forfatter,