onsdag den 30. september 2015

Årets familievenlige arbejdsplads kåres i dag

I dag sættes der fokus på balance i livet når Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv (CBAF) uddeler priserne for "Årets familievenlige arbejdsplads" og "Årets familievenlige chef".

Direktør i CBAF, Helle Rosdahl Lund, siger:

"Flere og flere virksomheder har set, at det er vigtigt for resultaterne, at medarbejderne er i balance. Medarbejderne har alle forskellige behov på forskellige tidspunkter i livet. Så det strategiske arbejde med work life balance og en ledelse i balance hænger nøje sammen for at få succes"

Priserne overrækkes som afslutning på den årlige konference og nationaldag for Work Life Balance, hvor blandt andre politidirektør i København Hanne Bech Hansen taler om sine valg i livet.

Prisen familievenlig arbejdsplads overrækkes af Anders Knutsen, Bestyrelsesformand i Danisco

Tid: Prisoverrækkelsen er klokken 15:00 16:00
Sted: PriceWaterhouseCoopers, Strandvejen 44, 2900 Hellerup

På din arbejdsplads kan du også være med til Balance brug 20 minutter på balance i en pause se mere på www.cbaf.dk
 

Læs mere her

tags: København, direktør, politi, Danisco, virksomhed, strategi, Coop, Strandvejen,

tirsdag den 29. september 2015

E-learning en kæmpesucces

Aktiv Kurser / Probana – Som i dag er landets førende leverandør af uddannelser på internettet – oplever i denne tid et massivt opsving i antallet af danskere, som tilmelder sig efteruddannelse via elearning på internettet.

Allerede nu har mere end 1500 erhvervsledere, direktører, mellemledere personaleansvarlige og direktionssekretærer allerede nu valgt at tilmelde sig en uddannelse hos Aktiv Kurser / Probana i år 2008.

"En af årsagerne er, at man får øjeblikkelig adgang til uddannelserne online, også selvom man først starter på en uddannelse i oktober næste år. Folk vil gerne have frihed til at efteruddanne sig, når og hvor det passer dem": Fortæller Aktiv Kurser, der samtidig understreger:"Den rekordstore tilgang til vores uddannelser på internettet er et tydeligt tegn på, at både medarbejdere, ledere og virksomhederne i Danmark har indset de gode muligheder, der er med elearing!"

Der er en klar tendens til at både unge og ældre ledere og personaleansvarlige ønsker at opdatere deres viden. Efterspørgslen efter brugbarer værktøjer ifm. forandringsledelse, fusioner, situationsbestemt ledelse og rekruttering er især efterspurgt": Fortæller uddannelsesredaktionerne på Aktiv Kurser, som pt. tæller mere end 55 undervisere, herunder en perlerække af landets absolut skarpeste eksperter og undevisere fra MBA, Handelshøjskolen, Universiteterne og erhvervislivet. Aktiv Kursers online uddannelser er godkendte diplomuddannelser, som mange efterspørger på deres CV, ikke mindst for uddannelsern er kendt af mere end 24,000 ledere og personaleansvarlige i både den private samt offentlige sektor.

"Vi har længe været opmærksomme på, at der var stigende interesse for vores kombinerede elearning og kursusuddannelser, men den store tilgang til især vores 3–måneders ledelsesuddannelser slår alle rekorder. Vi oplever en klar tendens til, at både topledere og linieledere søger stadig mere efteruddannelse og kompetenceudvikling. Samtidig virker det som om, at interessen for læring og uddannelse inden for de bløde, menneskelige vidensområder er i fokus.

Vores omsætning i efteråret har igen i år været mange gange større end i de foregående år. Selvom vi har fået flere uddannelser i vores sortiment, så betragter vi denne udvikling, som et klart tegn på, at der for alvor er kommet gang i uddannelsesmarkedet igen."; Fortæller Aktiv Kurser / Probana, der melder at de har mere end 800 aktive studerende online døgnet rundt, hver dag, hele året rundt. Sidstnævnte har også været en stor succesfaktor for virksomheden, der stolt fortæller, at netværksmulighederne og kontaktmulighederne på uddannelsernes online chatfora har været en kæmpe succes, og at muligheden for at erfaringsudveksle 24 timer i døgnet med kolleger fra nær og fjern bla. er en væsentlig årsag til den kæmpe fremgang.

Det er især nedenfor uddannelser, som der er stor tilgan til nu:

HR–Konsulent, HRK

Viden, værktøjer og inspiration inden for moderne personaleledelse. Nu også med kommunikation, erhvervspsykolgi, coaching, stresshåndtering og ledelse. Kvalificerer til lederstillinger i både private og offentlige virksomheder´.

Aug./Okt./Jan./Mar.

● Få ledige pladser

Erhvervspsykologi, EPU

Uddannelsen giver viden, indsigt og overblik over alle de erhvervspsykologiske værktøjer og de psykologiske faktorer i organisationen. Læs mere på www.epu.dk

Aug./Okt./Jan./Mar.

● Få ledige pladser

Proceskonsulent, PUK

En metodisk, teoretisk og praktisk uddannelse for ledere på alle niveauer. Undervisningen giver en solid teoretisk og praktisk indføring og træning i systemisk tænkning og metode i relation til internt og eksternt procesarbejde... Læs mere på www.proceskonsulent.com

● Få ledige pladser

HR Master

Uddannelsen beskæftiger sig med de forretningsorienterede og strategiske sider af HRM, herunder overordnet ledelse af personalefunktionen, udarbejdelse af virksomhedens HR strategier, koblingen mellem ledelse og HRM, mv.... Læs mere på www.hrmaster.dk

● Få ledige pladser

Projektleder, PLU

Viden og erfaringer er vigtige ingredienser, hvis man skal have succes som projektleder i dag. Det gælder om at have gennemslags–kraft, når man skal manøvrere mellem projekterne... Læs mere på www.probana.com/plu.asp

Coach uddannelsen, COU

Coaching i strategisk perspektiv, motivation, kommunikation, psykologi mv. Unddannelsen gennemføres på et højt kvalificeret niveau og giver deltagerne effektive metoder til at omsætte erhvervspsykologisk teori til praksis.

Lean projektleder – Nyhed

Et metodisk, teoretisk og praktisk lean uddannelsesforløb for konsulenter, personaleansvarlige og ledere på alle niveauer i både offentlige og private virksomheder.
 

Læs mere her

tags: Danmark, 2008, direktør, internet, Handelshøjskolen, uddannelse, omsætning, virksomhed, stress, kompetenceudvikling, personaleledelse, efteruddannelse, Probana, HR strategi, psykologi, kommunikation, strategi, organisation, Coaching, projektleder, studerende, motivation, offentlige sektor, værktøj, coach,

Dagens nyheder - Læs bla. om Konflikter i teamet - ja tak

Carl Holst går af som forsvarsminister
Forsvarsminister Carl Holst (V) træder tilbage som følge af sagerne i Region Syddanmark.
Læs mere her

Det er ingen skrøne: Det offentlige vrager senioringeniører
Emner Arbejdsmarked http://karriere.jobfinder.dk/artikel/det-er-ingen-skroene-det-offentlige-vrager-senioringenioerer-3613 Ingeniør og cand.scient.'er over 50 år er overrepræsenteret, når offentlige arbejdsgivere fyrer, viser IDA-opgørelse. Vil politikerne øge pensionsalderen, bør de vise, at der er et arbejdsmarked for seniorer, mener IDA Jobfinder
Læs mere her

Konflikter i teamet - ja tak
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/konflikter-i-teamet-ja-tak-3514 Dynamikker og spændinger i en gruppe kan sagtens være positivt, indikerer forskningsstudie fra CBS. Vil man have innovation og nytænkning, kan man med fordel sammensætte et internationalt team, der kan lukrere på de interne spændinger. Jobfinder
Læs mere her

Image, profil og identitet - en virksomheds troværdighed

Det er alle virksomheders ønske at fremstå troværdigt. Troværdighed er nemlig altafgørende for at penetrere et marked og for efterfølgende at bevare en fornuftig positionering i forhold til konkurrenterne. Men hvilke faktorer er det som er medvirkende til at skabe en virksomheds troværdighed Til dette spørgsmål findes ikke et entydigt svar, idet troværdighed kan defineres som en sammenhæng mellem tre faktorer; image, profil og identitet. Disse tre faktorer koblet til hinanden kan siges at have stor betydning for, hvorvidt virksomheden og dens kommunikation fremstår som troværdig.

Image er et begreb man ofte støder på i sin hverdag. Men hvad er image Hvordan skabes et image Og hvorfor er det vigtigt for HR eller den personaleansvarlige at kende til begrebets betydning for virksomheden
Image defineres som den overflade virksomheden arrangerer, og omhandler til dels at fremtrylle et ideal, som fungerer ud fra påstanden om "at såfremt alle handler som om et billede er virkeligt, så er eller bliver billedet virkeligt" (Thyssen, 2003: 112). Hvad virksomheden kan arbejde med i relation til image, kan beskrives som: "Det billede, der danner sig i offentligheden af en person eller en virksomhed".

Image bliver derved et begreb, som omfatter, hvordan en tredje part opfatter virksomheden, dvs. image er ikke noget, virksomheden kan arbejde direkte med. I stedet kan virksomheden arbejde med sin identitet og profil og netop derfor er sammenhængen mellem image og disse begreber essentielle i forbindelse med virksomhedens troværdighed.
Imaget kan baseres på et af virksomhedens forskellige produkter eller af virksomhedens ansatte. Det image, som er i fokus her, er det såkaldte Corporate Image, som er en betegnelse for virksomhedens samlede image.
Corporate Image er blevet et væsentligt konkurrenceparameter, som følge af at virksomheder i stigende grad tilbyder forbrugerne de samme ydelser/produkter. Således kan virksomheder udover konkurrence på prisen, anvende deres image strategisk til at positionere sig i forhold til konkurrenter.

Corporate Image kan defineres som det billede omgivelserne har af organisationen, og fra omgivelsernes perspektiv er image udtryk for virksomhedens identitet. Men imaget reflekterer ikke nødvendigvis virksomhedens sande identitet. Ikke kun virksomheden kan påvirke, hvordan image opfattes – blandt andet vil image også blive påvirket af den branche, virksomheden tilhører.
Selvom image er en vanskelig og ukontrollerbar størrelse, kan det godt lade sig gøre for virksomheder aktivt at påvirke det. Såfremt der er sammenhæng mellem virksomhedens identitet og dens profil, kan imaget påvirkes.

Identitet kan beskrives som det virksomheden er, og udspringer af forskellige forhold. Den organisatoriske identitet er den måde, hvorpå virksomhedens personlighed bliver projekteret, transmitteret og kommunikeret til omgivelserne.

Virksomhedens identitet er dermed måden, som omgivelserne opfatter virksomheden på. Denne opfattelse kan påvirkes bevidst eller ubevidst fra virksomhedens side blandt andet igennem brug af branding.

Lykkedes det ikke at finde frem til det unikke for virksomheden – identiteten – eller har den øverste ledelse forelsket sig i et fiktivt billede af virksomheden kan en mulig branding proces slå fejl. Derudover kan det resultere i, at det fiktive billede bliver trukket ned over hovedet på organisationen og massekommunikeret ud til markedet. Resultatet vil gøre, at virksomheden kommer til at lægge afstand til sine interessenter og reelt kommer til at gemme sig bag logoer, farverige brochurer, hjemmesider og andre kommunikations idéer, som ikke afspejler den reelle praksis i virksomheden.

I praksis har en virksomhed som helhed ingen sanseorganer og kan ikke iagttage sig selv – det er menneskene i virksomheden og de eksterne omgivelser, som iagttager. En virksomheds identitet er derfor noget, som skal arbejdes med at identificere, og iagttagelserne bør af ledelsen beskrives og systematiseres, således at de kan beskrives for både de interne og eksterne omgivelser. En sådan beskrivelse bør derfor inkludere fortidige aspekter, samt de fremtidige tiltag for at give et realistisk billede af virksomhedens identitet. Identiteten er derfor en konstruktion, som kontinuerligt forandrer sig.

"Virksomhedens profil består i virksomhedens bevidste selvfremstilling. Den ses i den kommunikation, som virksomheden selv står bag, typisk i informationsafdelingen. Denne kommunikation består i en uendelighed af tekster indenfor en mangfoldighed af genrer i skrift, tale og på internet." (Petersen, 2002: 13).

Virksomhedens profil er udtryk for virksomhedens ønskede image, dvs. det virksomheden ønsker at være. Et eksempel på en virksomheds bevidste selvfremstilling er Corporate branding.

Afslutningsvis kan det pointeres, at der naturligvis er en årsag til, at virksomheder taler så meget om deres image, og investerer i omfattende branding–kampagner for at opnå troværdighed. Et godt og stærkt image har en række fordele. Undersøgelser afslører for eksempel at studerende på højere læreanstalter viser en kritisk holdning til virksomheders omdømme og etik. Hvis virksomhederne skal kunne tiltrække nyuddannede akademikere, skal etikken og forretningsmetoderne være i orden.
Ydermere kan det gode image have en positiv effekt i forhold til virksomhedens mange interessenter som f.eks. leverandører, investorer, myndigheder, etc.

Probana Management tilbyder HRK–uddannelsen (HR Konsulent), som bl.a. ser på begrebet image.

Igennem e–læringsplatformen får du stillet det teoretiske grundlag til rådighed og på kursusdagene får du udfordret din forståelse af teorien og opnår viden om, hvordan teorien kan implementeres i praksis. Derudover vil du igennem din besvarelse af cases modtage personlig sparring.

Du kan læse nærmere om kursusdage, emner og tidspunkter på følgende link: http://www.probana.com/hrk.asp. Få mere information om Probanas andre uddannelser på http://www.probana.com/.
HRK–uddannelsen er også i Århus nu og har været det siden september 2007. Derudover vil NLU–uddannelsen (Nyudnævnt leder) også være i Århus fra januar 2008. Probana Management arbejder sammen med C3 organisation i forbindelse med en portefølje af forskellige uddannelser.
 

Læs mere her

tags: 2008, internet, 2002, 2003, Århus, uddannelse, virksomhed, 2007, Probana, Management, kommunikation, strategi, organisation, studerende, konkurrence, investor, nyuddanned,

mandag den 28. september 2015

Dagens nyheder - Læs bla. om Ny IC4-ingeniør: Derfor vil jeg arbejde med Danmarkshistoriens mest udskældte tog

Ny IC4-ingeniør: Derfor vil jeg arbejde med Danmarkshistoriens mest udskældte tog
Emner Jernbane Tog http://karriere.jobfinder.dk/artikel/ny-ic4-ingenioer-derfor-vil-jeg-arbejde-med-danmarkshistoriens-mest-udskaeldte-tog-3605 Selcuk Kilic er netop tiltrådt som en af fire nye ingeniører, der skal få de berygtede IC4-tog på skinnerne. »For en ingeniør er problemer til for at blive løst. Togets udfordringer er selve motivationen for at tage jobbet,« lyder det fra den 31-årige maskiningeniør. Jobfinder
Læs mere her

Ny bog om succeskvindernes hemmelighed

Bliv indviet i hemmeligheden bag kvinders succes og få oplyst, hvor i hjernen det hidtil ukendte succespunkt er placeret! Succespunktet Hemmeligheden bag kvinders succes giver dig intet mindre end opskriften på et succesfuldt liv på karrieresiden såvel som på den private front.

Succespunktet er skrevet af Peter Horn og Benja Stig Fagerland, to af Nordens førende eksperter inden for kvinder i ledelse, og henvender sig til kvinder, der vil udnytte såvel deres karrieremæssige som personlige potentiale maksimalt. Bogen kombinerer forfatternes ekspertviden med et væld af inspirerende og ærlige interviews med en lang række succesfulde erhvervskvinder, som generøst deler ud af deres erfaringer. Det hele præsenteres i en brugbar, anderledes, provokerende og debatskabende form.

Ud over konkrete anvisninger og metoder til hvordan du får balance i dit liv og din karriere og eksempelvis opnår attraktive bestyrelsesposter, indeholder bogen et dundrende, dørknaldende farvel til Flinkeskolen, der i tidens løb har taget livet af mangt en kvindekarriere.

Blandt de himmelstormende karrierekvinder, som medvirker i bogen, finder man Rigmor Zobel Ravn, som har skrevet et benhårdt og ærligt forord.

Om forfatterne:
Peter Horn, adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Peter Horn & Co., har udgivet flere bestsellere om emnerne ledelse og karriere. Han stiftede sammen med en række store virksomheder i sin tid Executive Business Networking i dag en del af WOW og Executive Magazine, der har til formål at fremme kvinder i ledelser og bestyrelser. Han har desuden været aktiv i flere internationale initiativer, herunder Women to the Top. Se mere på hjemmesiden: www.succespunktet.dk. Kontakt: +45 33 93 32 55.

Benja Stig Fagerland er internationalt anerkendt karrierekvindeekspert i ledelse, bestyrelser og netværk og er bl.a. bagkvinden bag succesprojektet Female Future, hvis formål er at uddanne kvindelige kandidater til bestyrelsesposter. Hun er direktør i en erhvervsvirksomhed og medstifter af www.femaleliving.com.

Titel: Succespunktet
Forfattere: Peter Horn og Benja Stig Fagerland
Sider: 277 Pris: 199,– (vejl.)
Forlag: Schultz Forlag Gyldendal
Udkommer: 31. oktober 2007
 

Læs mere her

tags: direktør, interview, storm, virksomhed, 2007, Gyldendal, forfatter, Forlag,

søndag den 27. september 2015

Stop al den snak og pas dit arbejde

Sådan kunne beskeden lyde fra chefen til en medarbejder, som er i gang med en engageret udveksling af viden og synspunkter om et fagligt emne med en kollega.

Mange kender situationen i det åbne kontorlandskab, hvor der bliver tysset, når to kollegaer taler lidt for ivrigt – underforstået "kan I ikke gå et andet sted hen og snakke, så vi andre kan passe vores arbejde".

VidenDanmark sætter fokus på vores opfattelse af, hvad der rigtigt arbejde på vej mod vidensamfundet. Vores opfattelse af hvad der er rigtigt arbejde og den fysiske indretning er ofte en barriere for videndeling og innovation.

Hvordan kan arbejdsopfattelsen og arbejdets fysiske indretning kan ændres, så det understøtter videnarbejdet bedst muligt

Eva Bjerrum fra Alexandra Instituttet og Turid Fennefoss Nielsen fra Mejeriforeningen vil præsentere metoder og resultater – og lægge op til debat.

Temamødet afholdes den 19.11.2007 kl. 12.30 – 16.30 i Symbion, Østerbro i København.
 

Læs mere her

tags: Danmark, København, 2007, Østerbro, VidenDanmark, Temamøde, Symbion, innovation,

lørdag den 26. september 2015

Stressreaktioner

Overalt i samfundet er stress et yderst omtalt begreb. Vi støder på det alle steder og det virker temmelig uundgåeligt. Man snakker ligefrem om hvorvidt stress er blevet en folkesygdom eller ej. Der findes ikke et entydigt svar på dette, men det kan dog siges, at vores omgivelser generelt stiller krav til os, der i stigende omfang kan tænkes at føre til fysisk og psykisk ubehag hos en stor del af befolkningen. Men er det det samme som stress Kalder vi sådanne symptomer for stress med den individualistiske stressopfattelse, der er særdeles udbredt herhjemme, betyder det samtidig, at bekæmpelsen af dette fysiske og psykiske ubehag let kan blive en lappeløsning. Det bliver individuelt orienterede lappeløsninger på en grundlæggende samfundsmæssig problematik. Kalder vi stress for en folkesygdom, er det derfor nødvendigt at revidere vores opfattelse af stress som noget, der følger af individuelle mangler, og i højere grad medtænke de omgivelser, vi som mennesker er uløseligt forbundet med.

Der er altså behov for, at man overalt i samfundet forholder sig aktivt til de krav, der i dag stilles til det enkelte menneske frem for at sygeliggøre dets reaktioner herpå. Krav såsom "skab dit liv", "skab dit arbejde", "skab dit forhold", "skab din familie" er ofte forklædt som muligheder og tilbud, som den enkelte kan føle sig presset til at tage imod for at føle sig som et ´rigtigt´ menneske. Et menneske, der kan følge med.

Når dette er sagt, er det stadig et faktum, at flere og flere danskere i alle sociale lag lider af stress og symptomerne på dette kan optræde særdeles forskelligt fra person til person.
Advarselstegnene på stress kan deles op i tre: Fysiske advarselstegn, psykiske advarselstegn og adfærdsmæssige advarselstegn.
De fysiske advarselstegn på stress minder om, hvordan vi har det, når vi er blevet voldsomt forskrækkede eller bange. Vi føler os urolige indvendig, ryster måske på hænderne, har koldsved og hjertebanken. Ligesom når vi har været rigtig bange er der desuden mange, der, når de er stressede, fryser og får kolde fødder og hænder samt åndenød. Dette skyldes at kroppen ikke kan kende forskel på, når den udsættes for stress, og når den bliver fysisk angrebet eller forskrækket.

Når stress er af længerevarende karakter afløses mange af disse symptomer ofte af fordøjelsesproblemer og mavesmerter. Kroppens basale funktioner bliver ganske enkelt påvirkede. Der kan således forekomme problemer med vandladning, manglende sexlyst og evne til at sove. Yderligere kan man miste appetitten og til tider opleve decideret vægttab. Muskelspændinger og deraf følgende hovedpine er ligeledes hyppigt forekommende. Ud over det direkte ubehag som følge af ovennævnte advarselstegn kan en række sygdomme forværres af eller ligefrem opstå som følge af stress.

Den psykiske reaktion på stress er ofte følelser som irritabilitet, uro og rastløshed. Disse akkompagneres – alt efter den enkelte persons psyke – af enten aggressivitet, angst eller udmattethed. Træthed er et af de centrale symptomer ved stress og følges ofte af koncentrations– og hukommelsesbesvær. Manglende overblik er også en klassisk reaktion på stress. Yderligere oplever mange, at de drænes for følelser, og nogle kan decideret ændre personlighed som følge af stress.

Stress er ofte affødt af en fornemmelse af hele tiden at være bagefter tidsplanen og ikke kunne nå de ting, man gerne vil. Dette medfører ofte følelsen af, at man bliver nødt til at opgive de mere lystprægede aktiviteter og bruge den energi, man har, på at få de rutineprægede aktiviteter på plads. En tilstand, der rokker ved ens fundamentale værdier og selvbillede. Som følge heraf vil mange opleve en øgning i antallet af negative tanker, der igen kan føre til yderligere stress. I visse tilfælde kan stress ligefrem føre til depression.

Når vi oplever at være stressede ændres vores adfærd ofte. Mange tyer til stimulanser såsom kaffe, rygning, alkohol og stoffer. Brugen af angstdæmpende og beroligende midler er desuden udbredt. Et angstdæmpende middel er de såkaldte beta–blokkere, som indvirker på de fysiologiske mekanismer bag stress, idet de hæmmer det sympatiske nervesystem.

Manglende indlevelsesevne er desuden ofte en følge af stress – man har simpelthen ikke energi til andet end at være sig selv. Denne generelle drænethed indvirker også på sexlivet. Alt, hvad der kræver overskydende energi, nedprioriteres ganske enkelt. Yderligere oplever mange, der er stressede, at de har en meget kort lunte og let farer op.

Samtidig er det almindeligt forekommende, at stress akkompagneres af et forhøjet aktivitetsniveau. Man bevæger sig mere, taler mere og hurtigere og svinger hyppigere i stemmeleje. Paradoksalt nok er der imidlertid også nogen, der reagerer stik modsat – de bliver stille og indesluttede.

På en arbejdsplads vil stress ofte påvirke samarbejdsklimaet. Møder vil blive aflyst, aftaler overholdes ikke, opgaver udføres overfladisk eller slet ikke, der er ofte dårlig stemning, og et stigende sygefravær vil opstå.

Som det fremgår af ovenstående, er stressreaktioner yderst forskellige fra person til person. Mens nogle får blødende mavesår, bliver andre apatiske, mens andre igen forbliver fuldstændig upåvirkede af situationen.

I det hele taget er stressreaktioner yderst forskellige fra person til person. Mens nogle vil reagere overvejende emotionelt, vil andre reagere overvejende fysiologisk etc. Som tommelfingerregel er det, man skal holde øje med, derfor mønstret på de forandringer, man oplever. Hvordan adskiller min egen eller andres adfærd sig fra min/deres normaladfærd under de pågældende omstændigheder Eksempelvis er nogle mennesker generelt irritable, mens andre kun er irritable, når de er stressede.
På trods af de problematikker, der kan være forbundet hermed, er den nærmeste til at vurdere, om man er stresset, i de fleste tilfælde én selv.

Probana Management tilbyder SMK–uddannelsen (Stress Management Konsulent), som bl.a. arbejder med stressreaktioner. Som deltager på SMK–uddannelsen bliver du for første gang nogensinde konfronteret med konkrete værktøjer, metoder og processer, der omgående kan reducere stress i virksomhederne.

Stress management konsulent uddannelsen bygger på de centrale områder inden for moderne filosofi og stressteori og vil give dig en solid teoretisk indføring i stress som samfundsmæssigt fænomen samt en række praktiske redskaber til at genkende, håndtere og afhjælpe stress i eget såvel som andres arbejdsliv.

Du kan læse nærmere om kursusdage, emner og tidspunkter på følgende link: http://www.probana.com/stress.asp. Få mere information om Probanas andre uddannelser på http://www.probana.com/.
 

Læs mere her

tags: uddannelse, sex, virksomhed, arbejdsliv, stress, energi, Probana, Management, værktøj, kaffe, vægttab, hovedpine, sygdom, depression,

fredag den 25. september 2015

Dagens nyheder - Læs bla. om Unge i Odense får egen robotskole

Unge i Odense får egen robotskole
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/unge-i-odense-faar-egen-robotskole-3608 Fra næste uge tilbyder en ny frivillig forening tekniske fritidsaktiviteter for børn og unge i Odense og omegn. Her kan eleverne lære om elektroniske komponenter, udvikle software og designe robotter. Jobfinder
Læs mere her

Nyt weekendkursus: Det skjulte rum

Over 2 intense og energigivende dage opnår deltagerne frihed og balance i forhold til deres livshistorie og uerkendte skyggesider.

Kurset er en udvidet version af et enkelt kursusmodul fra kursusrækken, Spring ud som dig, fra coaching– og konsulentvirksomheden Groth&Groth. Talrige kursister har udtrykt ønske om meget mere fordybelse i netop dette modul, og vi har derfor besluttet at etablere det som et selvstændigt weekendkursus.

Det handler om at opnå en forståelse af din livshistorie. Hvor kommer du fra, hvor er du nu og hvordan kan du bruge det til at komme derhen hvor du gerne vil Find dit gennemgående tema og reparer de negative erfaringer. Rum også de sider af dig selv, som du er mindre begejstret for. Tag ejerskab på de lyse sider du ikke troede du havde. Og bliv fri af dine negative historier!

Arbejdet med livshistorien og de uerkendte skyggesider bringer dig dybt ind i dig selv og giver en fantastisk energi.

Groth&Groth er søskendeparret Hasse og Nana Groth; begge er erfarne, certificerede coaches

Hasse har en baggrund som forandringsleder, teamchef og proces–facilitator. Han har i mange år været ansvarlig for et stort antal menneskers faglige og personlige udvikling. Når Hasse taler, så taler han fra hjertet og han rammer sine tilhørere lige dér

Nana har en baggrund som antropolog og konsulent. Hun har i årevis arbejdet med rådgivning og coaching af mennesker i personlige forandringsprocesser og undervist i personlig udvikling. Når Nana taler er det direkte og indlevende, og du får altid personlige erfaringer med...
 

Læs mere her

tags: selvstændig, virksomhed, energi, coach,

torsdag den 24. september 2015

Dagens nyheder - Læs bla. om DI: Hver tredje dimittend bør have teknisk baggrund

DI: Hver tredje dimittend bør have teknisk baggrund
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/di-hver-tredje-dimittend-boer-have-teknisk-baggrund-3598 Hvis virksomhedernes behov skal opfyldes, bør 30 procent af universiteternes dimittender have en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse i 2025. Det fremgår af DI's 2025-plan. Jobfinder
Læs mere her

Genopfind dig selv erhvervslivet lytter til ansattes behov for personlig udvikling

Under overskriften Reinvent Yourself kan man 31. oktober til 2. november dyrke sin personlige udvikling i selskab med andre erhvervsfolk. Deltagerne skal definere, hvad de vil ændre i deres liv og derpå gøre det.

Robert Rolfsted, NUD’NU, har udviklet seminaret ReInvent Yourself for ansatte i erhvervslivet. Men selvom virksomheder sender deres medarbejdere af sted, er det ikke op til dem at definere i hvilken retning, denne udvikling skal gå. Det er beslutninger, som kun den enkelte medarbejder kan tage.
Det kan være vidt forskellige områder, som deltagerne vælger at arbejde med. Men der er også fællestræk.
"At skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv er på dagsordenen for de fleste af os. Op mod halvdelen af deltagerne i en intern undersøgelse, vi har lavet, svarer, at deres største personlige udfordring er at skabe den balance i deres liv.
Ifølge Socialforskningsinstituttet er du især i risikogruppen for at opleve ubalance, hvis du er veluddannet og/eller har lange arbejdstider. Ofte bliver familien og fritidslivet taberen i spillet om opmærksomhed og indsats – måske fordi det er sværere at sige nej på jobbet end derhjemme, hvor meget kan udskydes til en ubestemt "anden dag"." "Måske fordi man overser de langsigtede konsekvenser af den adfærd man har," forklarer Robert Rolfsted.

Virksomheder skifter HR–strategi
Deltagerne ved NUD’NU´s seminarer er både selvbetalende og professionelle, der får kurset betalt af arbejdspladsen. De sidste, spår Robert Rolfsted, at man vil se mange flere af i fremtiden. Og det er de store virksomheder, der går foran i denne udvikling.
Markedschef i Skoringen, Johannes Gammelgaard, har selv været på ReInvent Yourself – og har fået et helt nyt syn på kompetenceudvikling.
"Mange danske virksomheder arbejder stadig på den korte bane og overvejer ofte kun videreuddannelse, der har fokus på bundlinjen og vanetænkning omkring faglige kompetencer. Men forudsætningen for faglig udvikling er personlig udvikling. Den enkelte skal være afklaret og motiveret for at udvikle sig."

Også HR–manager i APV, Gitte Larsen, sender medarbejdere afsted til kurser i personlig udvikling. Hun erkender, at det kan være svært at bringe personlig udvikling på dagsordenen i en virksomhed.
"Min erfaring fra andre virksomheder er, at der kan være et skisma mellem ledelsens ønske om faglig opgradering og HR–afdelingens ønske om at styrke de ansattes personlige kompetencer. Men hvis virksomheden ikke åbner sig overfor medarbejderens personlige behov, opnår den kun at skubbe medarbejderen fra sig. Det skal være legalt for den enkelte at give udtryk for sine drømme også hvis de inkluderer et andet job engang i fremtiden.
Ved at støtte op og medvirke til at forberede en faglig overgang, kan vi måske holde på medarbejderen nogle år endnu. Alternativt kan vi miste medarbejderen når som helst, uden varsel og uden at vi har mulighed for at præge forløbet. Rekrutteringsmæssigt er det en helt bevidst strategi fra vores side."

Robert Rolfsted håber, at også de små og mellemstore virksomheder følger med og begynder at se med nye øjne på den interne udvikling. Typisk er disse virksomheder bange for at sætte medarbejderne "griller i hovedet", fordi det er et alvorligt tab at miste en medarbejder.
"Men hvis den enkelte finder ud af, at han eller hun hellere vil noget helt andet med sit liv, skal virksomheden give slip. Den skal i stedet satse på dem, der finder frem til, at de brænder for at bidrage til virksomhedens udvikling.
Desuden kan man ikke forhindre sine ansatte i noget som helst. Mange af deltagerne på mine seminarer bruger af deres ferie og betaler selv, fordi virksomheden ikke ville bevilge dem kurset."

Baggrund

– om Robert Rolfsted
Robert Rolfsted har en mangeårig karriere bag sig, både som leder og selvstændig konsulent for erhvervslivet. Robert har specialiseret sig i at åbne op for medarbejdernes potentiale, så de selv maksimerer deres præstationsevne.
I dag driver han virksomheden NUD’NU, hvor han fungerer som underviser, coach og proceskonsulent for både virksomheder og privatpersoner.

– Om seminaret ReInvent Yourself
Seminaret finder sted i Århus 31. oktober til 2. november i Det gamle Auktionshus, Mejlgade 47, 8000 Århus C.

Seminaret foregår som tre intense dage med et program fra tidlig morgen til sen aften – deltagerne må selv vælge aktiviteterne til og fra. Seminaret foregår i en stor sal, og der lægges op til, at deltagerne involverer sig i hinanden. Man må grine, græde og røre ved hinanden. Man kommer til at sidde, stå, løbe rundt og danse. Målet er, at deltagerne efterfølgende kan omsætte de redskaber, der bliver præsenteret, til reelle handlinger. Og det kan man, når budskaberne opleves på egen krop og ikke bare overleveres mundtligt.
"Nogle bliver overraskede over formen, men det er helt bevidst, at vi bryder med konventionerne for det traditionelle erhvervskursus. Du kan ikke lave et seminar, der handler om at bryde rammer, i en traditionel form, hvor folk sidder artigt med blokken på skødet, mens en oplægsholder taler. I så fald vil selve kursusformen blokere for den læring og personlige udvikling, der skal ske."

 

Læs mere her

tags: Århus, uddannelse, selvstændig, virksomhed, erhvervslivet, arbejdsliv, Auktionshus, kompetenceudvikling, strategi, arbejdstid, privatperson, coach,

onsdag den 23. september 2015

Dagens nyheder - Læs bla. om It-direktør: »Optag flere unge på it-uddannelserne«

It-direktør: »Optag flere unge på it-uddannelserne«
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/it-direktoer-optag-flere-unge-paa-it-uddannelserne-3587 Der uddannes for få i de hårdere it-fag. Derfor giver det ingen mening, at uddannelser afviser studerende, når branchen samtidig skriger på de kloge hoveder, lyder det fra Netcompanys direktør Jobfinder
Læs mere her

Erhvervshumanister på speed-dating


CBS går utraditionelle veje for at åbne virksomheders øjne og døre for studerende med erhvervs-humanistisk baggrund.Et godt skrevet cv og en velforberedt salgstale er ikke altid nok, når erhvervshumanisterne søger et job. Selvom humaniorastuderende fra CBS klarer sig bedre end gennemsnittet af humaniorastuderende, sakker de bagud sammenlignet med studerende fra samfundsvidenskab. Den udvikling vil studiechef Rie Snekkerup forsøge at bremse med et nyt pilotprojekt. Midlet er matchmaking mellem virksomheder og dimittender. Dimittenderne har forberedt sig på en ny måde blandt andet ved at kombinere deres faglige profil med personlige egenskaber. Det har gjort dimittenderne skarpere på, hvad de kan tilbyde virksomheder.

- Det kræver lige nu mere knofedt og forberedelse at få sit drømmejob som dimittend fra humaniora. Pilotprojektet skal give os andre typer af erfaringer med, hvordan kandidater kan komme i arbejde, siger studiechef Rie Snekkerup.

Studerende fra cand.ling.merc og den engelsksprogede kandidat i International Business Communication mødes med virksomheder til speeddating, feedback sessions og storytelling. Forventningerne er, at de på den korte bane kommer tættere på et godt job – og på den lange bane, at virksomhederne får indsigt i de kompetencer, som de kan få med en medarbejder fra et af de to studier.

- Når man er cand.ling.merc er fordommen, at man "er god til at oversætte", og den eksisterer stadig. Pilotprojektet skal være med til at 'slå fordommen ihjel'. De studerende, der deltager, er derfor også ambassadører for deres studier, eller 'isbrydere', og forventningen er, at de kan bidrage til at arbejdsmarkedet får bedre indblik i, hvad en humanist fra CBS kan byde på, siger studiechef Rie Snekkerup.

Læs mere her

tags: isbryder, virksomhed, videnskab, pilotprojekt, arbejdsmarked, humaniora, samfundsvidenskab, studerende, sprog,

tirsdag den 22. september 2015

Dagens nyheder - Læs bla. om Femern A/S fyrer 20 som følge af tyske miljøklager

Sådan klæder du dig på til en global karriere
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/saadan-klaeder-du-dig-paa-til-en-global-karriere-3509 Fremtidens ingeniørarbejdsmarked bliver stadigt mere globalt, og det åbner for et hav af muligheder for unge ingeniører. Ib Enevoldsen, executive director i Rambøll, giver dig sine bedste råd til, hvordan du bliver klar til de store interna­tionale projekter. Jobfinder
Læs mere her

Femern A/S fyrer 20 som følge af tyske miljøklager
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/breaking-femern-fyrer-20-som-foelge-af-tyske-miljoeklager-3583 20 fyres og 20 ansættelser sættes i bero hos Femern A/S som følge af forsinkelse efter tyske miljøklager. Version2
Læs mere her

Værdibaseret ledelse

Værdibaseret ledelse er efterhånden et velkendt begreb i det danske erhvervsliv. Det er oprindeligt tænkt som en ledelsesform som kort fortalt har fokus på identifikationen af de værdier som er essentielle i en virksomhed eller organisation. Dette er for at sikre, at medarbejderne får mulighed for at identificere sig med virksomhedens mål samt midler idet disse tager afsæt i de samme værdier.

Værdibaseret ledelse er en ledelsesform, som med stor entusiasme er blevet integreret i det danske erhvervsliv. Værdibaseret ledelse egner sig særdeles som ledelsesform i komplekse organisationer, hvor forandring og udvikling er i højsædet. Er organisationen i konstant forandring og baseret på viden som den primære ressource, så kan værdibaseret ledelse tolkes som at afspejle den samfundsmæssige udvikling i retning af et vidensamfund.

Værdibaseret ledelse sætter fokus på de moralske holdninger i organisationen. Værdierne anvendes således som parametre for, hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er godt og mindre godt.

Dermed kommer ledelsens opgave til at bestå i at definere, skabe og kommunikere de værdier, som de ønsker skal karakterisere organisationens kultur på baggrund af en overordnet vision. Denne information fra ledelsen bruger medarbejderne til at nå frem til en forståelse af rammerne for, hvad der er acceptabel adfærd i henhold til ledelsens vision.

Værdibaseret ledelse kan derfor betegnes som indirekte ledelse. Således kan et stærkt værdigrundlag i en organisation få medarbejderne til at udføre de rette arbejdsopgaver på eget initiativ uden at få direkte instrukser fra ledelsesside. Ydermere vil et sådant værdigrundlag få medarbejderne til at arbejde sammen mod et fælles mål, igen uden eksplicit pres og magtudøvelse. Således er værdibaseret ledelse en slags anti–ledelse, idet værdibaseret ledelse i visse tilfælde helt kan erstatte den konventionelle rationelle og regelbaserede styring og ledelse. Ved at skabe et stærkt, fælles værdigrundlag hos medarbejderne påvirker man altså handlinger, beslutninger og prioriteringer i hele virksomheden.

For at sikre levedygtige værdier i organisationen må disse være formuleret forholdsvis bredt. Værdibaseret ledelse er således udtryk for ledelse på det helt overordnede niveau, hvilket indebærer, at man har mulighed for at gå på tværs af afdelinger og divisioner, idet værdier har universel karakter. På den måde giver værdibaseret ledelse også mulighed for at skabe fælles fodslag i større, eventuelt fusionerede virksomheder omkring en fælles vision og retning.

Et godt og solidt værdigrundlag er for en virksomhed lige så vigtig som at have en vision, mission og et klart mål. Men det kræver at de korrekte ressourcer benyttes i arbejdet med værdierne og det er ikke alle der formår dette. I så fald kan ledelsesprocessen vanskeliggøres. Arbejder alle derimod efter et værdigrundlag som er accepteret, sikres der en enstydig forståelse og identitet hvilket resulterer i, at man bedre formår at delegere mål og ansvar samt arbejde hen imod den fastlagte vision.

Probana Management tilbyder HRK–uddannelsen (HR Konsulent), som bl.a. arbejder med værdibaseret ledelse og her vil du som HR medarbejder eller kommende HR medarbejder få indblik i, hvordan din organisation kan arbejde med medarbejderudviklingen.

Igennem e–læringsplatformen får du stillet det teoretiske grundlag til rådighed og på kursusdagene får du udfordret din forståelse af teorien og opnår viden om, hvordan teorien kan implementeres i praksis. Derudover vil du igennem din besvarelse af cases modtage personlig sparring.

Du kan læse nærmere om kursusdage, emner og tidspunkter på følgende link: http://www.probana.com/hrk.asp. Få mere information om Probanas andre uddannelser på http://www.probana.com/.
HRK–uddannelsen er også i Århus nu og har været det siden september 2007. Derudover vil NLU–uddannelsen (Nyudnævnt leder) også være i Århus fra januar 2008. Probana Management arbejder sammen med C3 organisation i forbindelse med en portefølje af forskellige uddannelser.
 

Læs mere her

tags: 2008, Århus, uddannelse, virksomhed, 2007, Probana, Management, medarbejderudvikling, organisation,

mandag den 21. september 2015

Dagens nyheder - Læs bla. om IDA: Giv jobgaranti til ingeniører, der flytter til provinsen

IDA: Giv jobgaranti til ingeniører, der flytter til provinsen
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/ida-giv-jobgaranti-til-ingenioerer-der-flytter-til-provinsen-3576 Statsansatte, der flytter med deres arbejdsplads til provinsen, bør garanteres job i valgperioden. »Det er det mindste, man kan forlange, når man rykker folk op med rode,« lyder fra IDA. Jobfinder
Læs mere her

Forandringskommunikation - en leders udfordring

Vi lever i en verden, hvor bl.a. teknologi, innovation og vækst er medvirkende faktorer til at forandringer hyppigt forekommer. Disse forandringer må nødvendigvis imødekommes på den mest hensigtsmæssige måde, så fænomener som stress, usikkerhed, frustration, angst etc. ikke opstår i den forandrende virksomhed. Generelt er forandringer ikke noget mennesker bryder sig specielt meget om med mindre der er tale om meget positive forandringer. Vi er vanedyr, som trives allerbedst i de omgivelser vi kender og er trygge ved. Men forandringer er uundgåelige og forandringskommunikation er derfor et nyttigt værktøj til at forandringer sker positivt for alle parter. Forandringskommunikation i virksomheder kræver håndtering, strategi samt forberedelse af kommunikation, ledere, ansatte etc. For lederne især er forandringskommunikationen essentiel i forbindelse med at skabe og opretholde et godt arbejdsmiljø.

Teoretisk set kan man overordnet tale om to typer forandringer i virksomheder. Der er de forandringer, som organisationen selv beslutter og gennemfører, det vil sige organisatoriske forandringer, som virksomheden selv igangsætter, eksempelvis fusioner og nye arbejdsgange. Og så er der de forandringer der sker i det store system, samfundet, som organisationen ikke har kontrol over, men som har indflydelse på organisationen. Begge forandringstyper kræver tilvænning, uanset om de opleves som positive eller negative. De samfundsmæssige forandringer er dog de mest komplicerede, netop fordi virksomheden ikke har kontrol over dem, og kun har begrænsede handlemuligheder.

Ud fra et systemisk perspektiv skal organisationer ikke ses som statiske enheder, men derimod som levende organismer der er i konstant forandring. Udgangspunktet er, at der hele tiden sker ændringer både i organisationer og med mennesker i organisationer. Forandringer bliver således det naturlige. Psykolog David Campbell beskriver en organisation som et system, der er i konstant interaktion med omgivelserne, og han understreger vigtigheden af, at organisationen skal finde en balance mellem på den ene side behovet for stabilitet, og på den anden side behovet for at tilpasse sig omgivelserne, det vil sige behovet for forandring.

Forandringer defineres ikke ud fra deres størrelse, men ud fra den betydning individerne tillægger en given hændelse. Det betyder at hvad der for nogen kan opleves som en betydningsfuld hændelse, og dermed som en forandring, af andre kan opleves som ubetydeligt, og omvendt. Hvad der er en forandring er således ikke universelt givet, men afhængigt af den der iagttager. Eksempelvis vil nogle medarbejdere opleve et nyt værdisæt som værende af stor betydning for det daglige arbejde, mens det for andre ingen betydning har. Ligeledes vil en ny kantineordning for nogen være betydningsfuldt, mens andre måske end ikke har opdaget det. Forandringen slutter med at være en forandring når den normaliseres, altså når den ikke længere opleves som en betydningsfuld hændelse, eksempelvis når de nye værdier er blevet inkorporeret i de daglige arbejdsgange.

Ud fra et systemisk perspektiv vil en forandring aldrig være et problem i sig selv. I stedet vil man sige, at det er den mening eller den betydning, som medlemmer af organisationen tillægger forandringer, der kan opleves som et problem. Igen kan vi bruge eksemplet med det nye værdisæt. En ny værdi som eksempelvis fleksibilitet, kan af nogen tillægges det, at medarbejderne skal være fleksible mht. virksomhedens behov, mens det af andre kan tillægges det, at virksomheden er fleksibel mht. medarbejdernes behov. Hvordan medarbejderne oplever den nye værdi, og om de evt. ser det som et problem, er altså afhængigt af den betydning de tillægger værdien.
Det er altså vigtigt at man ikke gør alle forandringer til et problem hvis ikke de skaber konflikter, afstand, frustration, usikkerhed, frygt etc. Omvendt kan forandringer nemlig være fyldt med energi. Den gode leder kender sine ansatte og ved hvilke forandringer der skal kommunikeres og hvornår. Netop derfor har lederne et stort ansvar på dette område, både mellem og topledere.
Probana Management tilbyder NLU–uddannelsen (Nyudnævnt leder), som bl.a. behandler emnet forandringskommunikation.
NLU–Uddannelsen giver dig psykologisk viden og indsigt i, hvordan du motiverer og engagerer dine nuværende eller kommende medarbejdere. Du lærer hvilken betydning filosofi, psykologi, HRM, kommunikation, arbejdspres og stress har for din og andres motivation og præstationsniveau.

Du kan læse nærmere om kursusdage, emner og tidspunkter på følgende link: http://www.probana.com/nlu.asp
Få mere information om Probanas andre uddannelser på: http://www.probana.com/.

NLU–uddannelsen er fra januar 2008 også i Århus ligesom HRK–uddannelsen har været det siden september 2007.
Probana Management arbejder sammen med C3 organisation i forbindelse med et portefølge af forskellige uddannelser.
 

Læs mere her

tags: 2008, Århus, uddannelse, virksomhed, 2007, fleksibilitet, teknologi, stress, energi, arbejdsmiljø, Probana, Management, psykologi, kommunikation, strategi, organisation, motivation, innovation, miljø, værktøj,

søndag den 20. september 2015

Kan psykoterapi optimere virksomhedens bundlinje

Ny dansk forskning viser at op til 25 pct. af en virksomheds overskud tabes hvis topchefen er i livskrise! Det svarer til overskuddet i 3 år for en gennemsnitsvirksomhed!

20.000 danske virksomheders regnskaber er blevet gennemgået – og samkørt med sundhedsstyrelsens dødsregister og Danmarks Statistik.

Det er professor Morten Bennedsen fra Økonomisk Institut og Centre for Economic and Business Research ved CBS, der står bag undersøgelsen. Morten Bennedsen har målt de virksomhedsøkonomiske konsekvenser af tusindvis af dødsfald blandt direktører og deres nærmeste familie i danske virksomheder over en 10–årig periode. Undersøgelsen blev offentliggjort i Wall Street Journal den 14. september 2007.

Denne undersøgelse understreger at det har store konsekvenser for virksomheden, hvis ledelsen ikke får håndteret følelsmæssige kriser!

Den nystiftede virksomhed eskild–urhoej leverer coaching og ledertræning der er baseret på psykoterapeutiske værktøjer. Derigennem sikres, at de underliggende følelser håndteres og gør virksomheden mere robust over for disse følelsesmæssige påvirkninger.

En bonus ved at arbejde med disse dybe lag i virksomheden er endvidere, at de mange skjulte menneskelige ressourcer kan få lov at træde frem. Hvert enkelt menneske er som et isbjerg man har normalt kun adgang til en mindre del af sine ressourcer resten er skjult!

Der skal ikke ret meget indsigt i sig selv til, før man kan få adgang til disse skjulte ressourcer. At få adgang til flere sider af sig selv, betyder at lederens karisma (evnen til lederskab ved personlig udstråling) kan få lov til at stå frem og det betyder at lederen får endnu mere gennemslagskraft.

Eskild Urhøj holder et gratis åbningsarrangement hvor deltagerne selv får mulighed for at være aktør. Ved arrangementets afslutning går deltagerne derfra rig på tankevækkende oplevelser og nye indtryk.

Arrangementet afholdes torsdag den 11. oktober kl. 14:30 – 17:00 i Laurentziuslund, der ligger smukt og idyllisk midt i Skjoldenæsholmskovene på adressen Skjoldenæsvej 136, 4174 Jystrup.

Eskild Urhøj er 52 år og har været topleder i danske og internationale virksomheder i 25 år.

Eskild Urhøjs baggrund er en kombination af Ingeniør, Psykoterapeut, lederuddannelse på højt niveau og så rigtig meget praktisk erfaring fra hans mange år som leder. Indtil 1. juli var Eskild underdirektør i IT Driftsselskabet ServiceGruppen A/S med 150 medarbejdere.

Kilde:
Professor Morten Bennedsen fra Økonomisk Institut og Centre for Economic and Business Research ved CBS. http://www.cbs.dk/nyheder_presse/menu/cbs_i_pressen

Vedlagt:
Foto af Eskild Urhøj
 

Læs mere her

tags: Wall Street, Danmark, direktør, økonomi, uddannelse, regnskab, Danmarks Statistik, virksomhed, 2007, værktøj, coach,

lørdag den 19. september 2015

Universitetspædagogik og levende læring


Universiteterne er i forandring. Underviserens rolle er ikke at levere timelange velforberedte enetaler eller at kunne svare på alt. Undervisning handler om de studerende. I en ny bog viser en række af landets bedste forskere og undervisere, hvordan den nye underviserrolle kan udfoldes i praksis.Universiteterne oplever i disse år en brydningstid mellem stærk styring og fagligt ejerskab. Ifølge forfatterne må det væsentlige være at skabe og følge den indre bevægelse imod mere frihed, lyst, motivation og samarbejde, på trods af tidens systemfokus og måleri.

Mødet med de studerende handler ikke om at docere, men om at afstemme forventninger, og om at skabe dialog og samarbejde. Undervisning er vejledning, facilitering, lytning, modstand, coaching og at gribe nuet. Undervisningen skal væk fra fokus på timer, pensum og pæne målsætninger, over til rammer for friere studieaktiviteter, læringsdesign, ansvarlighed og selvstændighed.

Universitetspædagogiske praksisser åbner i sig selv for et nyt kapitel i formidlingen af dansk universitetspædagogik: Den løfter sig langt ind på ekspertiseniveauet med bidrag fra nogle af landets bedste forskere og undervisere, som udfolder deres pædagogiske praksis konkret og brugsorienteret. De viser vejen og oversætter teorierne til levende læring.

Bidragsydere er Hanne Leth Andersen, Mie Femø Nielsen, Karen Lisa Salamon, Louise Fabian, Claus Bøttcher Jørgensen, Carsten Nico Hjortsø, Hanne Tange, Thyra Uth Thomson, Annemette Kjærgaard, Jan H. Jensen, Anders Gorm Pedersen, Peter Johan Yding Brunbech, Lone Kofoed Hansen, Mette Krogh Christensen, Ole Lund, Erik Parner, Gitte Wichmann-Hansen, Thomas Bolander, Rie Troelsen, Nina Bonderup Dohn, Pernille Rathleff, Anker Hems Jørgersen og Lotte Rienecker.

Læs mere her

tags: Bond, selvstændig, studerende, motivation, forfatter, coach,

fredag den 18. september 2015

Dagens nyheder - Læs bla. om Robot-risiko-meter: Snupper en robot dit job?

Robot-risiko-meter: Snupper en robot dit job?
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/snupper-en-robot-dit-job-3544 Godt en tredjedel af alle britiske jobs kan i princippet blive overflødiggjort over de næste tyve år ifølge ny undersøgelse fra Oxford University og Deloitte. Tjek selv om du er i risikozonen her - selvom du ikke er britisk Jobfinder
Læs mere her

Metals unge forlanger kvalitet i uddannelser

Unge demonstrerer mod forringelserne i uddannelserne 02. oktober. For der bliver ikke noget at bygge fremtidens velfærd på, hvis kvaliteten i uddannelserne udhules som nu, siger Metal Ungdom

Der forventes titusinder af mennesker på gaderne, når Folketingets åbningsdag markeres med demonstrationer landet over tirsdag den 2. oktober. Landets store faglige organisationer og forbund bakker op om demonstrationen, som også får støtte fra en samlet elev– og studenterbevægelse.

Trætte af tal–cirkus
Ungdomskonsulent Morten Skov Christiansen forklarer Metal Ungdoms deltagelse:
– Hvis ikke der investeres yderligere i uddannelserne, sætter vi fremtidens velfærd på spil. Vi er trætte af regeringens tal–cirkus, som skal skjule besparelserne på uddannelsesområdet. I stedet er det vigtigt, at der fokuseres og investeres på området, så kvaliteten forøges, påpeger Morten Skov Christiansen.

Visioner uden dækning
Han mener ikke, at regeringens visioner på området har dækning i virkeligheden:
– Regeringens ønske om, at 95 pct. af de unge på en årgang tager en uddannelse, harmonerer ikke med besparelser. Vi skal højne kvaliteten og vi skal de lærerfri timer til livs. Det er ikke muligt, når der samtidig afsættes færre penge pr. elev, siger Morten Skov Christiansen.

Sikre fælles fremtid
Derfor venter han også at se rigtig mange metalelever og –lærlinge kræve deres ret på tirsdag:
– Det er vigtigt, at vi sender et klart signal om modstanden mod forringelser. Fremtidens velfærd afhænger af uddannelsernes kvalitet. Og velfærd er noget, der vedrører os alle, lyder argumentet fra Dansk Metal ungdomskonsulent.
 

Læs mere her

tags: uddannelse, Folketinget, regeringen, penge, regering, organisation, lærling, Dansk Metal,

torsdag den 17. september 2015

Dagens nyheder - Læs bla. om Kommentar: It-branchens skyklapper forstærker mangel på it-folk

Studiejob giver 1.400 kroner mere i startløn
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/studiejob-giver-1400-kroner-mere-i-startloen-3553 Ingeniørstuderende med fagrelevant studiejob får højere løn, når de indtræder på arbejdsmarkedet end studerende uden studierelevant job. Hen over et helt arbejdsliv kan det betyde én million kroner mere i løn. Jobfinder
Læs mere her

Praktik og studiejob skaffer dig foden indenfor i virksomheden
http://karriere.jobfinder.dk/3507 Allerede inden maskiningeniørstuderende Thomas Fritze Quistgaard er gået i gang med sin bachelor, har et praktikophold hos en ­lille kompositspecialist i Faaborg åbnet døren til et fast job. Jobfinder
Læs mere her

Kommentar: It-branchens skyklapper forstærker mangel på it-folk
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/kommentar-it-branchens-skyklapper-forstaerker-mangel-paa-it-folk-3550 It-branchen bliver ved med at skrige på kvalificeret arbejdskraft, men måske er det på tide at angribe problemet på en ny måde og hyre en historiker til at kode C#. Jobfinder
Læs mere her

Udvikling af de sociale relationer - Social intelligens

Der bliver stadig mere og mere fokus på de menneskelige ressourcer (HR) i den moderne virksomhed og dertil hører også et større fokus på det enkelte individs evne til at skabe, profitere og udvikle sociale relationer. Her er begrebet social intelligens relevant.

Social intelligens eller social kompetence er i høj grad blevet modeord i Danmark og i danske virksomheder de seneste år. Således vil en hurtig gennemlæsning af dagens jobannoncer i avisen frembringe en stor mængde profiler med krav af typen ´social´, ´dygtig til at samarbejde´, ´positiv´, ´god til at læse andre´, ´skal indgå i et team´, ´udadvendt´, ´sensitiv´ etc..

I den vestlige verden har man tidligere været stærkt fokuseret på selvstændighed og individualisme, hvorimod østlige lande nærmere har lagt vægt på kollektivitet. Denne balance ser i Danmark ud til at rykke sig med introduktionen af de sociale kompetencer som yderst væsentlige – ligefrem essentielle – for en lang række funktioner i samfundet. Børnehaver og skoler arbejder med udviklingsprogrammer, der fremmer social kompetence og lærer børnene empati, konfliktløsningsstrategier, kommunikation og selvindsigt, og i et stigende antal virksomheder ansættes Human Resource konsulenter, der bl.a. arbejder med at styrke medarbejdernes og ledelsens sociale kompetencer.

Hvad er social intelligens
Social intelligens kan defineres som evnen til at kunne indgå i positive og konstruktive sammenhænge med andre mennesker og evnen til at kunne aflæse andres følelser og udtrykke sine egne på en situations–sensitiv måde. Social intelligens har i virksomheder navnlig betydning, når medarbejderne skal samarbejde, forhandle eller løse konflikter. Hver gang man kommunikerer med andre mennesker, anvender man sociale kompetencer. En særlig form for social kompetence, som i stadig højere grad efterlyses på arbejdsmarkedet, er evnen til at forstå, kommunikere med og være lydhør overfor kolleger, der har en anden kulturel baggrund end én selv.

De sociale kompetencer udvikles oftest bedst ved at anvende dem i praksis, hvilket medfører et krav om, at moderne virksomheder skaber gode betingelser for anvendelsen af sociale kompetencer i dagligdagen. Dette kan fx ske gennem øget teamarbejde, selvstyrende grupper, fælles diskussioner om virksomhedens visioner og kultur, teambuilding, IT–netværk etc..

Social intelligens er mere end almindelig intelligens
Vi kender alle personer, som er formidabelt gode til at bevare fatningen eller til at tackle sociale dilemmaer og udfordringer. Vi fornemmer, at disse personer har et særligt talent i sociale sammenhænge, og vi vil formentlig karakterisere disse personer som socialt intelligente. Men ikke alene bedømt på deres evne til at orkestrere den sociale situation, men i lige så høj grad ud fra en anerkendelse og erkendelse af deres evne til at føle og læse den sociale situation.

Indenfor videnskaben er begrebet social intelligens ofte blevet synonym for evnen til at anvende den almene intelligens på sociale situationer. Med afsæt i moderne neurologi taler Goleman for, at begrebet social intelligens bør tage afsæt i såvel kognitive som ikke–kognitive evner.

Goleman argumenterer således for, at vi adskiller begrebet social intelligens fra det almindelige intelligensbegreb. Når det gælder intelligens i det sociale liv, blander hjernen selv kognitive med ikke–kognitive egenskaber, og det er netop denne sammenblanding, der sætter os i stand til at begå os i vores sociale relationer.

Social og følelsesmæssig intelligent ledelse
Følelsesmæssig intelligens er stadig mere efterspurgt på arbejdsmarkedet – navnlig hos ledere. Hvis man er i stand til at lytte, kommunikere, samarbejde, udvise tolerance og godt humør samt løse konflikter på en hensigtsmæssig måde, opnår man højere motivation hos medarbejderne. Stærk motivation medfører en højere effektivitet, mere loyalitet mod virksomheden og høj medarbejdertilfredshed. Derfor er det vigtigt både for produktiviteten og det psykiske arbejdsmiljø, at lederen besidder social intelligens.

En meget væsentlig færdighed hos den følelsesmæssigt intelligente leder er evnen til at give konstruktiv feedback.

Kritik kan fremsættes på mange måder. En form, der sjældent har en positiv virkning, er det personlige angreb, der ikke anviser, hvordan problemet kan løses, men blot nedgør medarbejderen og hans/hendes arbejde. Denne type kritik afslører en mangel på social intelligens, idet lederen ikke er i stand til at fornemme, hvilke følelser kritikken skaber hos medarbejderen.

Et alternativ til denne type er den passive leder, der slet ikke kommenterer på medarbejdernes arbejde. Dette kan skyldes ligegyldighed eller tillid til medarbejdernes selvstændige evner, men det kan også være resultatet af en frygt for at formulere sig forkert eller såre andre mennesker. I dette tilfælde kan træning i assertiv adfærd være et effektivt redskab.

Den dygtige og følelsesmæssigt intelligente leder vil søge at give feedback på en måde, der dels anerkender medarbejderens arbejde, dels anviser, hvordan dette kunne forbedres. En klog kritiker retter altså opmærksomheden mod produktet, ikke personen.

Probana Management tilbyder EPU–uddannelsen (Erhvervspsykologi), som bl.a. behandler emnet "social intelligens".
Undervisningen foregår på et højt kvalificeret niveau og giver deltagerne viden, inspiration og effektive metoder til at omsætte erhvervspsykologisk teori til praksis.

Du kan læse nærmere om kursusdage, emner og tidspunkter på følgende link: http://www.probana.com/epu.asp
Få mere information om Probanas andre uddannelser på http://www.probana.com/
 

Læs mere her

tags: Danmark, euro, uddannelse, selvstændig, virksomhed, produktivitet, videnskab, arbejdsmiljø, Probana, Management, Human Resource konsulent, social intelligens, social kompetence, jobannonce, psykologi, kommunikation, strategi, arbejdsmarked, motivation, sprog, miljø,

onsdag den 16. september 2015

Dagens nyheder - Læs bla. om Fem råd, der forvandler nørden til supersælger

Velkommen til det nye Studiejobfinder
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/velkommen-til-det-nye-studiejobfinder-3534 Studiejobfinder er fra 1. september blevet en integreret del af jobfinder.dk. Jobfinder
Læs mere her

FRI til ingeniør-flygtninge: I er velkomne i rådgiverbranchen
FRI-direktør opfordrer flygtninge med ingeniørbaggrund til at søge job hos de danske rådgivere. »Vi er gode til at tackle kulturforskelle,« lyder det fra Henrik Garver. Emner Arbejdsmarked http://karriere.jobfinder.dk/artikel/fri-til-ingenioer-flygtninge-i-er-velkomne-i-raadgiverbranchen-3535 Jobfinder
Læs mere her

Fem råd, der forvandler nørden til supersælger
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/fem-raad-der-forvandler-noerden-til-supersaelger-3502 Kunder efterspørger i stigende grad teknisk indsigt fra sælgeren, men skal salget for alvor rykke, er det dit kropssprog og din evne til at aflæse kundens, der batter. Se her, hvad du skal være opmærksom på. Jobfinder
Læs mere her

Inspiration og adspredelse til alle citatsamling om ledelse

| "Hvis du ikke har tid til at gøre det rigtigt,
| hvornår har du så tid til at lave det om "
| John Wooden

Store personligheder formår at udtrykke det åbenlyse på rammende vis med meget få ord. Disse personer får en fremtrædende plads i historien og i folks hjerter på grund af deres klare syn og skarpe udtalelser.

| "Lær at tage en pause, ellers kan intet af
| værdi indhente dig".
| Doug King

"Kunsten at bygge et skib " hentyder til Antoine de Saint–Exupérys berømte citat, der er at finde sammen med tusind andre citater om bl.a. ledelse, motivation, kreativitet, talent og effektivitet. Citaterne spænder vidt og citerede personligheder omfatter kendte forfattere, filosoffer, statsmænd, tegneseriefigurer, skuespillere, sportsudøvere og mange andre.

| "Man kan ikke holde mund med
| tilbagevirkende kraft".
| Erling Olsen

Citaterne er grupperet i logiske kapitler under fælles overskrifter. Hvert kapitel indledes af én af dansk erhvervslivs kendte skikkelser med en personlig beretning og et personligt citat, der har betydning for dem i deres private og professionelle liv. Personlighederne bag bidragene er Lisbeth Knudsen, Jesper Højberg Christensen, Christian Stadil, Christina Hvid, Teddy Wivel, Kristian Groth, Johan Peter Paludan og Finn Kollerup.

Bogen indeholder inspiration og adspredelse til alle med fornemmelse for de raffinerede aspekter af sprog, visdom og erkendelse.

| "Vil du tænde, må du brænde".
| John Engelbrecht

Bogfakta
Kunsten at bygge et skib... et ocean af citater om ledelse og selvledelse
Af Lars Henrik Nielsen
ISBN 978–87–7900–809–0
160 sider
Vejl. pris: 179 kr
Netop udkommet.
 

Læs mere her

tags: skuespiller, tegneserie, kreativ, motivation, sprog, forfatter,

tirsdag den 15. september 2015

Dagens nyheder - Læs bla. om Industrien er sulten efter robotingeniører

Industrien er sulten efter robotingeniører
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/industrien-er-sulten-efter-robotingenioerer-3510 Der mangler robotviden i de danske virksomheder. Men flere virksomheder har svært ved at rekruttere sig til den viden. Hos Universal Robots er manglen på softwareingeniører en hindring for vækst. Jobfinder
Læs mere her

Musikalske fællesoplevelser forbedrer relationer på arbejdspladsen

Psykisk arbejdsmiljø et emne med fokus på, og som i tiden ofte danner grundlag for udviklings– og teamdage på diverse virksomheder. Betegnelsen psykisk arbejdsmiljø står for det samlede sæt af forhold, der påvirker den ansatte psykisk på arbejdspladsen. Det drejer sig om bl.a.: fysiske forhold, krav i arbejdet, indflydelse og udvikling, ledelse og organisation og ikke mindst relationer herunder; samarbejde, kommunikation og dialog. Sunde relationer skaber vækst, udvikling, fremgang og opblomstring, hvorimod usunde relationer forvirrer, dræner, tapper og kvæler og forhindrer dermed udvikling, både privat og på jobbet.

"Menneskelige relationer knyttes tættere gennem musikalske fællesoplevelser. Ved at udfolde sig musisk sammen med en gruppe af mennesker etableres et nyt fællesskab på musikkens præmisser uden de vante filtre, og de faglige relationer sættes ud af spil, så alle deltagere kan udfolde sig på samme vilkår" siger Cand. Mag. og musikpædagog Sille Kathrine Buur Schultz fra virksomheden Pagsberg & Schultz Musik og Teambuilding.

Forpligtende fællesskab
I de fleste arbejdsprocesser er teamwork og samarbejde nøgleord. Alle har prøvet at skulle samarbejde med mennesker som man måske ikke lige umiddelbart mente at have noget til fælles med som man ikke umiddelbart havde nogen relationer til. "Disse små idiosynkrasier eller forskelle mellem mennesker, kan netop vendes til noget positivt gennem arbejdet med musikalsk sammenspil kan knytte relationer og give en forståelse for at forskellighed er en styrke og derigennem være med til at definere den enkelte gruppes dynamik og skabe synergi" siger Sille K.B. Schultz.

"Vi kunne nemt relatere vores daglige samarbejde til et musikalsk/rytmisk samspil, hvor alle er afhængige af hinandens evner, for at få det til at lyde rigtigt. Desuden havde vi en hyleskæg formiddag i kommunikationens tegn" siger tidligere kursist Stephen Christensen fra NeuroSearch A/S.

Når Sille Schultz skal forklare hvad der er karakteristisk for det musikalske samarbejde, lægger hun vægt på den fokuserede dialog mellem de udøvende, der sikrer at de følges ad og derigennem formidler budskabet med optimalt udtryk. "Der kræves absolut deltagelse og engagement for at opnå en troværdig formidling. Gennem deltagelse og engagement skabes en bevidstgørelse om nødvendigheden af, at hvert enkelt led i kæden yder sit i processen. Når alle tager ansvar for egen medvirken i sammenspillet og bidrager til det fælles produkt styrkes relationerne og samarbejdet optimeres" pointerer Sille K.B. Schultz.

Virksomheden Pagsberg & Schultz Musik og Teambuilding har specialiseret sig i udviklings– og teambuildingkurser til virksomheder som ønsker at styrke medarbejdernes relationer og evne til at samarbejde og kommunikere gennem musiske aktiviteter.
 

Læs mere her

tags: euro, virksomhed, arbejdsmiljø, kommunikation, organisation, miljø,

mandag den 14. september 2015

Dagens nyheder - Læs bla. om Dansk Facebook-gruppe vil bane vej for praktikjob til ingeniør-flygtninge

Ugens job er sprængfyldt med energi
Emner Arbejdsmarked http://karriere.jobfinder.dk/artikel/ugens-job-er-spraengfyldt-med-energi-3525 I denne uge har Dong Energy 14 ledige stole, og Jobfinder har også mange andre spændende stillinger på menuen. Særligt indenfor ledelse eller R&D. Jobfinder
Læs mere her

Dansk Facebook-gruppe vil bane vej for praktikjob til ingeniør-flygtninge
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/dansk-facebook-gruppe-vil-bane-vej-praktikjob-til-ingenioer-flygtninge-3518 Facebook-gruppen 'Venligboerne' har oprettet praktikbank, der skal gøre det lettere for danske virksomheder at få flygtninge i praktik. 'Syriske ingeniører er ofte højt kvalificerede og mange har international arbejdserfaring,' fortæller initiativtager Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Jobfinder
Læs mere her

Fokus på HR-udviklingen

Cranet 2007 – Er der fokus på HR i din virksomhed Og arbejder I målrettet med HR i samme grad som I arbejder med strategi, markedsføring etc.

De sidste års undersøgelser af HR–funktionens rolle viser, at topledelse og HR chefer åbenbart har samme ønske til HR–funktionen. De ønsker at den skal optræde mere proaktivt samt spille en mere aktiv rolle i udarbejdelse og gennemførelse af virksomhedens forretningsplaner. Dog viser de samme undersøgelser at ændringen i HRs rolle er en relativ langsom proces, hvilket kan synes uforståeligt taget den store opbakning i betragtning.
En af årsagerne kan være, at en øget involvering af HR–funktionen forudsætter, at topledelsen både ønsker og tror på, at HR–funktionen reelt set kan styrke virksomhedens evne til at nå sine mål. Det kræver derfor en indsats at føre ideologien om en fornyet og innovativ HR–funktion ud i livet.

Dansk HRM siges at stå ved en milepæl. Dette fremgår af Cranet–undersøgelsen, som belyser aktuel HRM–politik samt HRM–praksis i private og offentlige virksomheder i Danmark.
Cranet projektet er det mest omfattende studie af HRM–udviklingen i Europa. I Danmark afholdes der hvert år en Cranet HRM konference i samarbejde mellem Copenhagen Business School og Center for Ledelse. Årets konference blev afholdt den 30. august 2007 på Copenhagen Business School. Der blev stillet skarpt på aktuelle brændpunkter i dansk HRM, og med den internationale Cranet–undersøgelse i hånden blev Danmarks performance på HRM–området vurderet i forhold til andre lande.

Væsentlige pointer og trends indenfor HRM blev præsenteret og diskuteret på konferencen. Særligt blev der stillet skarpt på vidensamfundets krav og de aktuelle unikke krav til HRM i den private– og offentlige sektor.

De første debattører på konferencen var henholdsvis Magrethe Vestager, gruppeformand for RV og Linda Nielsen, formand for Familie– og Arbejdslivskommissionen, medlem af globaliseringsrådet og professor ved Københavns Universitet. De præsenterede en profil af det vidensamfund, som sætter scenen for HRM. Derudover blev der præsenteret eksempler på, hvordan HRM kan få organisationer, der af en eller anden årsag har alle odds imod sig, til at gennembryde lydmure af fordomme og stivede rutiner.

Vidensamfundet sætter scenen for HRM
Videnpotentialet bliver først realiseret, når arbejdslivets ressourcer anvendes på en professionel og innovativ måde. Magrethe Vestager og Linda Nielsen tegnede hver deres profil af vidensamfundet med afsæt i de krav det stiller og de muligheder Danmark har i en global højteknologisk tid.

Kendetegnende for samfundet i dag, er bl.a. kommunikation, informationsteknologi og ikke mindst forskning. Derudover er vores samfund meget kontrastfyldt og enorme forskelle præger både verden, nyhedsstrømme og det enkelte individ. Disse faktorer stiller unægteligt krav til, at man generelt følger med i højkomplekse sammenhænge, er villig til at tage et medansvar for både lokale og grænseoverskridende problemer samt være kompetent både hvad angår faglig viden og omstilling, samarbejde mv.

Ovenstående stiller dermed krav til danske virksomheder, ledere og medarbejdere og HRM–udviklingen er i denne sammenhæng yderst relevant. For at imødekomme samfundets krav skal vi i Danmark have fokus på samt være i stand til at præstere høj faglighed, tværfaglighed, kreativitet, indlevelsesevne og ikke mindst have et solidt og defineret værdigrundlag.
Derudover, som led i HR–udviklingen, er det essentielt at opsætte en fundamental dagsorden for danske virksomheder for at opnå det ideelle vidensamfund.

Den fundamentale dagsorden:

Uddanne flere og forske mere
Viden skal anvendes og skabe arbejdspladser
Global dimension skal medtænkes
Kreativitet på arbejdspladserne
Styrke HRM

Yderligere skal der stadig rettes fokus mod de sædvanlige områder, som omhandler HRM & performance, fleksibilitet og individualisering (flexicurity), den strategiske forankring, HRM i mindre virksomheder (HRM uden HRM–funktion/–afdeling), præstationsafhængig løn og nye og mere fleksible personalegoder.

Danmark er en videnøkonomi, der producerer viden, knowhow og service. Derfor er vi afhængige af kompetente, engagerede og ansvarlige medarbejdere, og derfor er professionel og innovativ HRM en ufravigelig forudsætning.

Probana Management tilbyder HRK–uddannelsen (HR Konsulent), som bl.a. arbejder med medarbejderudvikling og her vil du som HR medarbejder eller kommende HR medarbejder få indblik i, hvordan din organisation kan arbejde med medarbejderudviklingen.

Igennem e–læringsplatformen får du stillet det teoretiske grundlag til rådighed og på kursusdagene får du udfordret din forståelse af teorien og opnår viden om, hvordan teorien kan implementeres i praksis. Derudover vil du igennem din besvarelse af cases modtage personlig sparring.

Du kan læse nærmere om kursusdage, emner og tidspunkter på følgende link: http://www.probana.com/hrk.asp. Få mere information om Probanas andre uddannelser på http://www.probana.com/
 

Læs mere her

tags: markedsføring, Danmark, Europa, København, politi, økonomi, uddannelse, personalegode, kommissionen, virksomhed, 2007, fleksibilitet, teknologi, arbejdsliv, kreativ, faglighed, Probana, Management, medarbejderudvikling, kommunikation, strategi, organisation, offentlige sektor, Københavns Universitet,

søndag den 13. september 2015

Dansk Metal kritiserer uddannelsesreform

Målene for den nye reform af erhvervsuddannelserne er gode nok. Men de er ikke realistiske uden tilførsel af mange flere penge, vurderer Dansk Metal

Regeringens mål om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en uddannelse, er gode nok. Og erhvervsskolerne kan og bør også gøre deres for at nå dem. Men det halter alvorligt med finansieringen af de fine mål.

Mål og midler hænger ikke sammen
Det påpeger leder af Dansk Metals uddannelsessekretariat, Per H. Madsen, i Metallærlingenes blad MUM:
– Det er fint, at man har ambitioner, og dem kan vi da kun støtte. Men når det er sagt, er det helt klart, at der ikke er penge nok til det ambitionsniveau. Vi vil forlange, at de penge findes. For skolerne og uddannelserne er ikke attraktive, hvis ikke der er mange muligheder, skolemiljøet er i orden og lærerne føler sig parat til opgaven. Er det ikke på plads, kan uddannelserne ikke tiltrække og fastholde de mange, man ønsker med 2015–målet, fastslår Per H. Madsen.

Større hjælp til at vælge
Både lærere og eksperter har tidligere været efter politikerne for at lave mål uden at tage højde for, hvad indsatsen kræver både økonomisk og psykologisk. Forsker Peter Koudahl, der har forsket i erhvervsuddannelsernes anatomi flere år, siger til MUM, at forvirringen er total med den nye reform. Og at de unge slet ikke kan orientere sig i systemet på egen hånd.
– Hvis man vil erhvervsuddannelser med så store individuelle tilbud, skal der virkelig sættes ind med råd og vejledning. Og det koster dyrt, konstaterer han.

Kritiske lærere
Senest er det lærerne på de tekniske skoler, der har sagt fra og kaldt målene urealistiske. Ikke mindst fordi de mange, som i dag falder fra uddannelserne, kræver en ekstraordinær indsats for at kunne fastholdes.
– Hvis man virkelig vil ha’ fat i de mange, og opfylde de krav om fleksibilitet, støtte og evaluering, som ligger i reformen, skal der mange flere penge på bordet. For den opgave kan simpelthen ikke løses med de midler, der er til stede lige nu, vurderer lærernes formand, Jan Hjort.
 

Læs mere her

tags: politi, økonomi, uddannelse, penge, fleksibilitet, erhvervsuddannelser, psykologi, lærling, Dansk Metal, skolemiljø, anatomi, miljø, Forsker,

lørdag den 12. september 2015

Det Sociale Ansvar/Corporate Social Responsibility

Hvor går grænsen Et naturligt spørgsmål som virksomheder stiller sig selv med hensyn til, hvor deres ansvar går i forhold til deres omverden. I dag griber omverdenen i stigende grad ind i private virksomheder, og grænsen for hvilket ansvar virksomheder pålægges eller påtager sig er flyttet – eller mere præcist så er grænserne mellem virksomhedens sfære og omverdenen blevet mere flydende. Virksomhederne er blevet vævet ind i definitionen af begreber som etik og socialt ansvar, og samtidig med at de selv er med til at definere indholdet, bliver de også målt og stillet til ansvar for de handlinger og udtalelser, som ikke harmonerer med, hvad offentligheden mener, er rigtigt og forkert.

Det ses, at omverdenen i stigende grad fokuserer på social, miljømæssig og samfundsmæssig ansvarlighed og kræver, at virksomheder efterlever det ansvar de tillægges af omverdenen og/eller tillægger sig selv. Derfor ser man, at virksomheder udover de traditionelle økonomiske regnskaber udarbejder, sociale og etiske regnskaber, hvor omverdenen kan få indsigt i, om virksomhederne efterlever deres ansvar.

Social ansvarlighed
Der findes forskellige forståelser af, hvad social ansvarlighed omhandler, især fordi virksomheders ansvar generelt er et meget komplekst begreb. Her tager vi udgangspunkt i at social ansvarlighed handler om, at virksomheden skal tage hensyn til og udvise ansvarlighed for menneskerne i og omkring virksomheden.

Omdrejningspunktet i det sociale ansvar er, hvordan virksomheden kan deltage i løsningen af de sociale opgaver, som normalt påhviler samfundet. Socialt ansvar omhandler politikker, beslutninger og aktiviteter af social karakter, som rækker ud over de myndighedskrav og love, virksomhederne er underlagt og indebærer, at virksomheden påtager sig opgaver, som velfærdssamfundet traditionelt har varetaget.

Socialt ansvar kan eksempelvis omhandle, hvordan en virksomhed tackler afskedigelser og hjælper med genplaceringsrådgivning og kurser. Men det kan ligeledes være i form af en virksomhed, der aktivt deltager i debatten om eksempelvis ligestillings– og integrationspolitik.

Ud fra ovenstående er det tydeligt, at virksomhedens HR afdeling og ledere spiller en central rolle. Virksomhedens kommunikation spiller en afgørende rolle, idet virksomheden aktivt kan deltage i de diskussioner og debatter, der kan have direkte eller indirekte konsekvenser for virksomheden. Virksomheden kan således føre en proaktiv kommunikationsstrategi, hvilket betyder, at den ikke passivt ser til, mens der i omgivelserne tages stilling til virksomheden og skabes nye (sociale) krav til virksomheden.

Det øgede fokus på socialt ansvar hænger til dels sammen med, at der i det offentlige rum er en større gennemsigtighed, end der tidligere har været, hvilket blandt andet skyldes globalisering og teknologi. Dette betyder, at forbrugerne i stigende grad ønsker at opnå viden om, hvilke produkter de køber, såsom hvor og hvordan de er produceret samt under hvilke vilkår. Med andre ord øges forbrugernes bevidsthed om produkterne og dermed bliver de i mange tilfælde mere kritiske. Ligeledes er konkurrencen hårdere mellem virksomheder, og forbrugerne kan i større omfang end tidligere substituere en vare med en anden, idet der er et større produktudvalg.

Hvis en virksomhed ønsker at arbejde seriøst med social ansvarlighed er der flere strategiske indsatsområder virksomheden skal være opmærksom på for at opnå succes med CSR.

Ledelse, værdier og kommunikation
Fokus på virksomhedens interessenter
Medarbejdere
Kunder
Leverandører
Lokalsamfund

Ovenstående indsatsområder er alle essentielle i arbejdet med CSR. Hvis en virksomhed vælger at arbejde med CSR vil der komme skærpet fokus på virksomhedens sociale profil. Dette gør selvfølgelig at virksomheden har god mulighed for at profilere sig på sit sociale arbejde, men samtidig ligger der en risiko heri, da virksomheden hermed er mere udsat for kritik hvis den ikke holder hvad den lover. Åbenheden er dermed ikke uden omkostninger og det forpligter at profilere sig på social ansvarlighed. Netop derfor er det yderst vigtigt, at have fokus på alle indsatsområder, for at forhindre at noget bliver overset og dermed kan kritiseres på. Det er altså afgørende, at virksomheden formår at følge op på åbenheden og imødekomme deres sagte hensigter med reelle og accepterede handlinger.

Probana Management tilbyder EKL–uddannelsen (Effektiv kommunikation), som bl.a. behandler emnet "social ansvarlighed". EKL giver dig evnen til at kommunikere, samarbejde og forstå konsekvensen af en bestemt adfærd og arbejde bevidst med de psykologiske virkemidler der er afgørende succesfaktorer for nutidens ledere.
Evnen til at kommunikere, samarbejde og forstå konsekvensen af en bestemt adfærd og arbejde bevidst med de psykologiske virkemidler er afgørende succesfaktorer for nutidens ledere.

EKL–uddannelsen er baseret på e–learning kombineret med intensive kursusdage på handelshøjskoleniveau. Uddannelsen
er designet til alle ledere, der arbejder professionelt med ledelse, forretningsudvikling og kommunikation, og som
ønsker indsigt i de psykologiske virkemidler, der med fordel kan tages i brug i samspillet med andre.
Du kan læse nærmere om kursusdage, emner og tidspunkter på følgende link:
http://www.probana.com/ekl.asp

 

Læs mere her

tags: politi, økonomi, uddannelse, regnskab, virksomhed, omkostninger, kemi, teknologi, Probana, Management, psykologi, kommunikation, strategi, konkurrence, miljø,

fredag den 11. september 2015

Dagens nyheder - Læs bla. om Syrisk flygtning stryger direkte ind i dansk it-virksomhed

Ny blogger: Jeg forstår godt, børn ikke gider være ingeniører
Emner Engineer the future http://karriere.jobfinder.dk/artikel/ny-blogger-jeg-forstaar-godt-boern-ikke-gider-vaere-ingenioerer-3519 Ingeniørvidenskaben er konkret og kreativ - alt det, børn elsker. Hvorfor gider de så ikke være ingeniører? Engineer the futures nye blogger, Amanda Honoré Højerup, giver sit bud Jobfinder
Læs mere her

Jørgen M. Clausen: »Lav et fast-track for flygtninge«
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/lav-et-fast-track-flygtninge-3500 Rigide regler gør det alt for svært for flygtninge at komme i arbejde, mener Jørgen M. Clausen, bestyrelsesformand i Danfoss. Jobfinder
Læs mere her

Syrisk flygtning stryger direkte ind i dansk it-virksomhed
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/syrisk-flygtning-stryger-direkte-ind-i-dansk-it-virksomhed-3501 Trods ringe danskkundskaber blev Wassim Kabbani fastansat som it-ingeniør efter kun et halvt år i Danmark . 'Dansk er ikke et krav hos os,' lyder det fra hans arbejdsgiver, Telebillling. Jobfinder
Læs mere her

VidenDanmark 2007. Viden: Innovation+læring

VidenDanmark afholder den 25. oktober sin årlige konference med fokus på viden, innovation og læring.

Alle ved vi, at viden kommer af innovation og læring, at ny viden er afgørende for forretningsmæssig succes og for skabelse af gode resultater.

På VidenDanmark 2007 kommer eksperter og praktikere og deler ud af deres erfaringer og metoder. Hvordan får vi mest muligt ud af vores viden Hvordan skabes fremragende innovation Hvordan sikrer vi, at erfaringer opsamles – at vi lærer af vores successer og fejl

Den internationale "guru" Chris Collison er konferencens hovedtaler. Med udgangspunkt i hans bog Learning to fly leder Chris Collison en 2 timers interaktiv sceance.

Andre inspirerende oplægsholdere er Preben Mejer fra Innovations Lab, Eva Bjerrum fra Alexandra Instituttet, Susanne Justesen fra Innoversity og Claus Homann, forfatter til bogen ledelse gennem netværk.

To af Danmarks bedste og mest innovative virksomheder: Gabrial A/S og Danmarks Blindeinstitut fortæller om deres vej til succes. Arkitektfirmaet Arkitema og Arbejdstilsynet bidrager med spændende erfaringer om nye måder at organisere videndeling.

Konferencen finder sted i København – i Symbion på Østerbro den 25. oktober.

Prisen er lav: 1980 kr. plus moms, fordi en række leverandører sponsorerer og udstiller.

Hovedsponsorer er IBM og Oracle.

Øvrige sponsorer er Lector, Translucent Technologies, Videnhuset, Opus Neo, Convergens, Metier og Intranote.

VidenDanmark byder alle velkommen.
 

Læs mere her

tags: IBM, Danmark, København, virksomhed, 2007, Østerbro, Arbejdstilsynet, moms, VidenDanmark, Symbion, forfatter, innovation,

torsdag den 10. september 2015

Dagens nyheder - Læs bla. om It-firmaer vil til udlandet: Vi kan ikke få tunge it-specialister i Danmark

It-firmaer vil til udlandet: Vi kan ikke få tunge it-specialister i Danmark
Der er alvorlig mangel på tunge it-udviklere til bl.a. Microsoft, .Net framework og open source programmeringssproget PHP. Halvdelen af de globale it-virksomheder i Danmark vil flytte investeringer og job ud af landet, viser nye tal http://karriere.jobfinder.dk/artikel/it-firmaer-vil-flytte-til-udlandet-vi-kan-ikke-faa-nok-tunge-it-specialister-i-danmark-3498 Jobfinder
Læs mere her

To foreninger danner samarbejde

JCI Haslev og Faxe Erhvervsråd har hermed fornøjelsen at invitere til temaaften om:

SUCCES! HVAD ER DET OG HVORDAN FÅR JEG DET

Temaaften mød op til en spændende aften og få noget med hjem!
Junior Chamber International Haslev runder 30 år. Vi suser også med forandringerne og markerer, at JCI følger udviklingen og skifter navn til JCI Faxe.

Faxe er en aktiv erhvervskommune med et aktivt Erhvervsråd og med et JCI, der fremmer personlig udvikling hos ledere, iværksættere, selvstændige og medarbejdere fra 18 til 40 år.

Vi har inviteret Peter Normann, adm. direktør og medejer af Holmegaard Glasværk og borgmester René Tuekær, Faxe Kommune til at give deres bud på succes.

Spændende indlæg
Borgmester René Tuekær er kendt af alle i Faxe Kommune. Pr. 1. januar 2007 blev Fakse, Haslev og Rønnede kommuner til Faxe Kommune og René Tuekær er Faxe Kommunes første borgmester. I sit indlæg vil René Tuekær fortælle om udfordringerne med at få succes i en virksomhed af Faxe Kommunes kaliber samt, hvad man gør for erhvervslivet.

Direktør Peter Normann er måske ikke så kendt som borgmesteren, men hans virksomhed Holmegaard Glasværk med glastraditioner gennem knap 200 år er til gengæld kendt vidt omkring. I sit indlæg vil Peter Normann fortælle om udfordringerne med at skabe succes med udvikling af virksomheden ved at benytte de bedste traditioner og matche disse med mange fornyelser.

Tid
Onsdag den 19. september 2007 kl. 17.50 – 20.00 med jubilæumsmiddag fra kl. 20.00, hvor der vil være god tid til netværke og lære JCI og Faxe Erhvervsråd bedre at kende.

Sted
Faxe Erhvervsråd, Erhvervshuset Grobund, Finlandsgade 29, Haslev.

Tilmelding
Faxe Erhvervsråd på Tlf. 56 37 03 00 senest fredag den 14. september 2007. Af hensyn til traktementet er tilmelding nødvendig.

Deltagelse til foredrag er gratis. Ønskes man herud over deltagelse i jubilæumsmiddagen er prisen kr. 275,00 pr. person.

Med venlig hilsen

JCI Faxe
Dorte Grøndal Hansen
Formand

Faxe Erhvervsråd
Søren Vagn Hansen
Direktør
 

Læs mere her

tags: direktør, borgmester, selvstændig, virksomhed, 2007, erhvervslivet, Haslev, Finland,