mandag den 11. april 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Arbejdsløse skal samle skrald

Kvindeforkæmper forlader DI
Hun har kæmpet for flere kvinder i ledelser og bestyrelser. Nu forlader hun selv en toppost i dansk erhvervsliv. Direktør Bolette Christensen bliver ikke en del af den nye DI-struktur, der præsenteres i morgen (opdateres).
Læs mere her

Arbejdsløse skal samle skrald
Flere Venstreborgmestre synes, at det er en god idé at sende arbejdsløse ud og samle skrald. FOA er uenig.
Læs mere her

DR ansætter underdirektør for HR

Henriette Frandsen-Melau får ansvaret for udvikling og personale, når hun 1. maj tiltræder som underdirektør i DR HR.

Henriette er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og har 15 års erfaring inden for HR med både udvikling, personaleadministration og som HR-manager. De sidste ti år har hun arbejdet for Carlsberg, hvor hun i dag er chef for deres HR-udvikling.

"I direktionen har vi netop vedtaget en HR-plan, som skal understøtte DRs nye strategier, og der venter store og spændende udfordringer. Jeg er derfor glad for, at vi med Henriette Frandsen-Melau får en underdirektør med brede kompetencer inden for HR-området," siger generaldirektør Maria Rørbye Rønn.

Henriette Frandsen-Melau glæder sig til at starte i DR:
"Stillingen som chef for både udvikling og personaleadministration tiltaler mig meget. Især at DR med sine strategier arbejder for at styrke det tværorganisatoriske, hvor jeg mener, at DR HR har en væsentlig rolle i at få det til at lykkes. Og så synes jeg, at DR er en fantastisk spændende organisation, som jeg glæder mig til at lære bedre at kende," siger Henriette Frandsen-Melau.

Sammenlægning af to afdelinger
Stillingen som underdirektør i DR HR er ny. Den blev oprettet med sammenlægningen af de to afdelinger HR Udvikling og HR Personale, hvor stillingen som personalechef blev nedlagt til fordel for den mere tværgående chefstilling som underdirektør for begge områder.

Henriette Frandsen-Melau vil referere til den konstituerede HR-direktør Caroline Reiler.

Læs mere her

tags: Carlsberg, København, direktør, strategi, organisation,

Spekulation i lavpris-aktivering

Regeringens nye ungepakke vil forlænge perioden, hvor unge mennesker kan sendes i virksomhedspraktik. Metal vender sig kraftig mod forslaget, som forbundet stempler som "spekulation i lavpris-aktivering".

13 ugers arbejde - men ingen løn. Det vil være realiteterne for unge under 30, hvis regeringen kommer igennem med sin nye ungepakke. Et af forslagene i pakken går nemlig ud på at forlænge perioden med virksomhedspraktik fra i dag fire uger til 13 uger.

- Der er ingen tvivl om, at det her forslag vil gavne arbejdsgiverne. De får jo gratis arbejdskraft - betalt af skatteborgerne. Men de ledige får ingen glæde af det. Der er ingen undersøgelser, ingen dokumentation, der kan bevise, at virksomhedspraktik virker for forsikrede ledige, siger Allan Lyngsø Madsen.

Han peger på en undersøgelse, som Dansk Metal har gennemført blandt de af forbundets medlemmer, der har været i virksomhedspraktik:

- Alle - såvel unge som gamle - oplever, at virksomhedspraktikken bliver misbrugt af arbejdsgiverne til at få gratis arbejdskraft. Og chancen for at få job i virksomheden efterfølgende er minimale, siger Allan Lyngsø Madsen.

Blot 10 pct. af de Metal-medlemmer, der var i virksomhedspraktik sidste år, fik efterfølgende job i virksomheden.

- Vores medlemmer føler sig misbrugt og til grin, når de bliver sendt ud til et job, som egentlig burde være et helt ordinært arbejde, men hvor arbejdsgiveren får staten til at betale lønnen, siger Allan Lyngsø Madsen.

- Vi har talrige eksempler på, hvordan virksomhederne udnytter ordningen i dag, og derfor giver det slet ikke mening bare at udvide den, siger Allan Lyngsø Madsen.

Han mener, at regeringen spekulerer i lavpris-aktivering:

- Virksomhedspraktik er jo superbilligt, fordi staten ikke har andre udgifter end dagpengene. Samtidig er virksomhederne jo glade for at få statsbetalt arbejdskraft, men de ledige får intet ud af det, forklarer Allan Lyngsø Madsen.

Han peger på, at andre værktøjer vil være langt mere brugbare:

- Opkvalificering er langt mere effektivt. Det skaffer faktisk folk i job, når de eksempelvis tager et AMU-kursus, som giver de kvalifikationer, vi ved, virksomhederne efterspørger, siger Allan Lyngsø Madsen.

Læs mere her

tags: regeringen, virksomhed, regering, penge, arbejdskraft, arbejdsgiver, Dansk Metal

Dagens nyheder - Læs bla. om »Som leder skal man turde tabe bukserne en gang imellem«

Ingeniør i et brændpunkt: Da Haldor Topsøe forlod Bahrain
Haldor Topsøes ingeniører måtte forlade deres hjem i Bahrain fra den ene dag til den anden, da demonstrationer for demokrati eskalerede til borgerkrigslignende tilstande.
Læs mere her

Eksjægere hjælper ingeniørvirksomheder i fareområder
Guardian er et dansk sikkerhedsfirma, som mange danske rådgivende ingeniørfirmaer gør brug af, når de skal ind på nye markeder.
Læs mere her

Ledelsen skal have fokus på mål og metoder
Det er super, når medarbejdere får ansvar og løser problemer. Men det er altså chefen, der er skipper og skal være på broen.
Læs mere her

Thomas kom ind på arbejdsmarkedet via et ingeniørjob i Norge
Langtidsledighed kan være skæbnesvangert for ingeniørdimittender, fordi kvalifikationerne bliver forældede. Da Thomas Quiel ikke kunne finde job i Danmark, pustede han liv i karrieren ved at tage job i Norge.
Læs mere her

»Som leder skal man turde tabe bukserne en gang imellem«
Teaterchef Peter Langdal er en efterspurgt foredragsholder i erhvervslivet. Sammen med en række danske topledere giver han gode råd om karriere i en ny bog. Langdals eget bedste råd er, at man skal brænde for sagen og ikke være bange for at begå fejl.
Læs mere her

lørdag den 9. april 2011

DSB søger ny administrerende direktør

DSBs bestyrelse har på et møde i går drøftet profilen på DSB´s kommende topchef og besluttet at indlede søgningen efter en ny direktør.

Det er afgørende for bestyrelsen at finde en person, der med erfaring udefra kan se på DSB med helt friske øjne. DSB har brug for en direktør, der kan lede DSB med fokus på rettidighed, service og effektiv drift samt sikre, at DSB fastholder sin rolle som transportmæssig sammenhængskraft i Danmark , hedder det i en udtalelse fra bestyrelsen.

Den nye administrerende direktør skal i samarbejde med bestyrelsen og den øvrige ledelsesgruppe arbejde på den fortsatte udvikling af DSB og være god til at kommunikere med samtlige interessenter.
Bestyrelsen har indgået aftale med rekrutteringsfirmaet Egon Zehnder International, der skal stå for ansættelsen af den nye direktør. Interesserede kan finde stillingsbeskrivelsen på DSBs hjemmeside, hvor der også er yderligere informationer om DSBs virksomhed.

Bestyrelsen håber på en hurtig afklaring i søgningen efter en ny direktør.

Læs stillingsbeskrivelsen her:
http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressebaggrund/administrerende-direktor-til-dsb/

Læs mere her

tags: direktør, Danmark, DSB, virksomhed, rektor, ansættelse,

Dagens nyheder - Læs bla. om Unge mænd kommer i klemme

Gamle piloter får millioner i godtgørelse
Fyrede piloter får millionerstatning. Den gik ikke, at flyselskabet fyrede gamle piloter i nedskæringsrunde.
Læs mere her

Nyuddannede er for umodne
De unge er mindre modne og arbejdsmarkedsparate end tidligere, når de er færdige med uddannelsen
Læs mere her

Unge mænd kommer i klemme
Uddannelsessystemet stiller stadig højere krav til de unge, men drengene har svært ved at engagere sig
Læs mere her

fredag den 8. april 2011

HP Netværk får ny direktør

Hewlett-Packard Danmark har ansat Morten Gransøe (45) som ny direktør for HP Netværk. Morten Gransøe har 23 års erfaring fra it-branchen og har missionen klar: HP Netværk skal ud og ruske op i markedet.

Udnævnelsen af Morten Gransøe sker i en tid, hvor HP opruster på flere fronter igennem målrettede opkøb af virksomheder som netværksvirksomheden 3Com, storagevirksomheden 3Par og mobilenhedvirksomheden Palm. I HP Danmark er netværk et vigtigt vækstområde, som man forventer sig meget af i de kommende år, eftersom HP kan levere komplette væg-til-væg netværksløsninger til både små, mellemstore og de helt store virksomheder.

"Netværk er virksomheders nerve uden et velfungerende netværk er moderne virksomheder lammede. Hvor der før har været tæt på monopoltilstande på netværksløsninger til datacentre, er der i dag reelle valgmuligheder og i det marked skal HP Netværk være i toppen og det er jeg ikke i tvivl om, at Morten er den rette til at opnå," siger Keld Jersild Olsen, der er administrerende direktør i HP Danmark.

Ny HP direktør: Vi skal slå på tromme
Ifølge HP Netværks nye direktør, Morten Gransøe, står HP i en særdeles attraktiv position på det danske netværksmarked.

"Efter købet af 3Com har virksomheder nu et reelt valg mellem netværksløsninger i high-end kategorien. Det er min opgave at gå ud og slå på den store tromme. Virksomhederne skal lære, at HP tilbyder en komplet netværksportefølje, der kan tilfredsstille selv de mest komplekse netværksbehov," udtaler Morten Gransøe.

Morten Gransøe kommer med 23 års erfaring fra it-verdenen og hans solide baggrund inden for både salg og ledelse vil blive afgørende fremover. Målet for HP Netværk er at fortsætte med at tage markedsandele, hvilket skal ske sideløbende med flere ansættelser og et udvidet samarbejde med HP-partnere.

"Fremadrettet skal afdelingen vokse, samtidigt skal vi udvide samarbejdet med vores partnere og udnytte HP s store kontaktflade med danske virksomheder. Vi har en klar ambition om at gå ud og ruske op i markedet," siger Morten Gransøe.

HP s netværk vokser
HP Danmarks nye netværksdirektør overtager en forretning i vækst. Ifølge IDC s seneste opgørelse, voksede antallet af solgte switchporte fra HP Netværk med mere end 50 % i forhold til samme periode året før. Når det gælder de centrale netværksløsninger i datacentre (de såkaldte routers) er HP også godt på vej efter købet af 3COM og tager markedsandele. Ser man på switchmarkedet er HP en af de helt tunge spillere, som ifølge IDC, har en markedsandel på omkring 35 %. IDC har samtidig påvist, at HP netværksløsninger giver kunderne en Total Cost of Ownership, der er mere end 50 % lavere end deres nuværende installationer, hvilket understøtter HP Netværks aggressive vækststrategi.

Om Morten Gransøe
Morten Gramsøe blev uddannet fra Danmarks Ingeniør Akademi i 1988, hvorefter han startede det, der skulle blive en 15-årig karriere hos IBM. Her arbejdede han primært med salg, og fik opbygget en solid indsigt i it-branchen. I 2003 rykkede han til StorageTek & Sun hvor han var Salgsdirektør indtil 2007. Efter et år som CEO for den danske it-virksomhed PremiTech, arbejdede han som selvstændig konsulent for nystartede og etablerede virksomheder. Morten Gransøe er bosat i Holte, er gift og har to døtre.

Læs mere her

tags: direktør, 2003, IBM, Danmark, bilen, 1988, selvstændig, virksomhed, 2007, HP, strategi, ansættelse,