onsdag den 25. juli 2012

Nyuddannet - hvad skal man lægge vægt på i jobansøgningen

Ung, nyuddannet og uden job. Hvad nytter det at søge et job, når alle forventer, at man har 5 års erfaring

Det er vigtigt som nyuddannet at fremlægge sine faglige- og personlig kompetencer, at markedsføre sig selv så markedsværdien springer i øjnene, og virksomheden er motiveret til at kalde til samtale. Her er nogle gode råd:

1. Kend markedsværdien
Arbejdslivet efterlyser ikke kun faglige kompetencer, men også personlige kompetencer. Man ansætter ikke en faglig kompetent, men et helt menneske. Arbejde, familie og fritidsliv er et sammenhængende hele, der giver en markedsværdi i forhold til efterspørgslen på arbejdsmarkedet.

Forsøg at formidle kompetencer, så de kan bruges optimalt i forhold til virksomhedens strategier. Tænk på sociale kompetencer, der er tilpasset kulturen i virksomheden, at kunne følge arbejdsopgaver til dørs, den personlige fremtræden og performance: Såsom at være initiativrig, udholdende og engagerende.

Nyuddannede mangler måske erfaring, og der skal slibes et par kanter, men det hører til småtingsafdelingen i betragtning af det fundament, der hviles på. Fundamentet er de faglige- og personlige kompetencer, og der bliver vurderet i forhold til de muligheder virksomheden ser for at skabe værdi gennem den nyuddannede. Denne kan formes, der er muligheder, og det er i sig selv en markedsværdi for den nyuddannede.

2. Studiejobs, Fritidsopgaver og Fritidsinteresser
Den nyuddannede har langt flere kompetencer, som han kan benytte i sin jobsøgning, end han egentlig er klar over. Det gælder om at få sat ord på de erfaringer, man faktisk har. Rigtig mange betragter de opgaver, de har udført i deres fritid, som irrelevante, når der skal sammensættes et CV eller en ansøgning. Det er en almindelig opfattelse, at opgaver, man ikke har fået løn for, ikke giver kompetencer - hverken faglige eller personlige - i hvert fald ikke noget der er værd at nævne.
Der kan være studiejobs, praktikophold i virksomheder, feltarbejder under studiet, fritidsopgaver og fritidsinteresser, der har værdi. Det, der er væsentligt, er at få sat ord på, hvilke opgaver blev der løst, og hvilke erfaringer man har fået herfra. Det kan være, at disse kompetencer stille og roligt forsvinder ud af CVet med tiden, da der bliver fyldt mange nye faglige kompetencer på, men som en start er de vigtige.

Få beskrevet de faglige kompetencer og få sat ord på de opgaver der er udført. I forhold til de personlige kompetencer er det vigtigt, at man beskriver dem med eksempler. Det er ikke nok at skrive, at man er modig, udholdende og konkurrenceminded.

Ansøgning og CV
Som nyuddannet er det vigtigt, at man får beskrevet de muligheder, som virksomheden vil kunne se i en. De ved godt, at man ikke har 5 års erfaring eller mere, men der kan være mange grunde til, at de netop gerne vil have en nyuddannet.

Læs mere her

tags: virksomhed, arbejdsliv, strategi, arbejdsmarked, konkurrence, nyuddanned,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar