mandag den 16. maj 2011

Skoletaskerne bliver nu lettere for børnene på Hune Friskole

Fra nu af skal børnene på Hune Friskole ikke længere slæbe af sted med tunge bøger. Skolen skifter gradvist bøgerne ud med en IPad 2. Alle elever, både nye som gamle, får udleveret den tynde touch‐skærm når de møder til skolestart den 10. august.

Når Hune Friskole modtager elever efter sommerferien vil eleverne til gengæld modtage en IPad 2. Det er en investering den nordjyske friskole har gjort for at fremtidssikre både børn og skolen. Den nye teknologi skal blive en integreret del af undervisningen og på sigt afløse bøgerne. Flere forlag er endda begyndt at fokusere mere på at lave digitale udgaver af undervisningsmaterialer.

Beslutningen om at satse stort på it blev taget for at imødekomme det it‐krav, der bliver stillet i dag og ikke mindst de krav, der vil blive stillet i fremtiden. Vi er nabo til skov og strand og bruger naturen meget, men vi er også klar over vigtigheden af at indlemme brugen af it og på den måde fremtidsikre skolen og vores elever , siger skoleleder Gitte Troelsgaard.
IPad en er den nyeste teknologi på markedet og computeren bruges allerede på flere skoler i udlandet.

Computeren skal bruges som en motivation for eleverne og i høj grad give en bedre indlæring. Den kan anvendes både til at skrive noter, søge oplysninger, læse på, lave opgaver og løse prøver. Desuden mener Gitte Troelsgaard også at it‐undervisningen vil give børnene en lang række pædagogiske fordele, både for de svage og stærke elever.

Skolen It‐ansvarlige Jens Christian Ladekarl mener ikke de unge vil få problemer med den nye iPad. Eleverne er nemlig vant til at bruge nye teknologier, og finder det helt naturligt at benytte de digitale medier, siger han. Det var dog heller ikke svært for friskolen at træffe valget om at investere i denne touch‐skærm.

At valget faldt på iPad var åbenlys. Den er kompakt, hurtig, brugervenlig og har lang batteritid, alt sammen noget der er afgørende for at effektivisere undervisningen. I udlandet har man allerede med succes integreret iPad i undervisningen. Det vejer selvfølgelig også tungt at Apple er meget målrettet mod undervisningssektoren, hvilket giver en masse kreative muligheder, som er fuldt integreret i iPad en. Computeren fylder heller ikke meget mere end to stykker rugbrød og kan tages med over alt , udtaler lærer og it‐ansvarlig Jens Christian Ladekarl.

Hune Friskole pionerer i Danmark.
Hune Friskole vil have samtlige klassetrin med på vognen. iPads ene skal ikke være forbeholdt de store elever; brugen af iPads skal starte allerede i indskolingen , siger skoleleder Gitte Trolesgaard, men tilføjer dog, at børnene i denne aldersgruppe ikke får sin egen iPad med hjem, men kommer til at benytte et klassesæt. Elever fra 3. klasse til og med 9. klasse får deres egen iPad, som de disponerer over 24 timer i døgnet i hele skoleforløbet.
Og hvem ved, tanken om at børnehaven også kommer til at anvende iPad, er så absolut også en mulighed i nærmeste fremtid. Uanset, så gør vi med købet en stor investering, men vi er overbeviste om, at det er det helt rigtige at gøre , siger Gitte Troelsgaard.

Lidt om Hune Friskole & Børnehave
Hune Friskole blev etableret 1996, da Hune skole lukkede. Det er en lille skole med et loft på 16 elever i hver klasse. Den har egen børnehave og SFO. Efter eget udsagn har Hune Friskole højt til himlen og skov og strand i baghaven og tilbyder en tryg og mobbefri skole. Skolen har et ungt lærerteam, som garanterer høj faglighed med ligevægtet fokus på det kropslige, det kreative og det boglige - hvor især de to sidstnævnte vil komme til at integrere it.

For at tiltrække nye elever til skolen, tilbyder skolen, udover en iPad, desuden 3 måneders gratis prøvetid, så man selv kan komme og prøve, hvor fantastisk det er at gå på Hune Friskole! Ring til Hune Friskole på 98 24 92 55 eller gå ind på www.hunefriskole.dk, hvis I vil videre mere. afslutter skoleleder Gitte Troelsgaard.

Læs mere her

tags: SF, Danmark, computer, udland, teknologi, kreativ, børnehave, faglighed, motivation, sommerferie, undervisningsmateriale, undervisning,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar