torsdag den 15. januar 2015

Multidata overtager HR-konsulent virksomhed

Konsulentvirksomheden Vidana A/S tilfører nye HR–kompetencer til øget vækst. Multidata a/s har netop overtaget konsulentfirmaet Vidana A/S, der beskæftiger sig med rådgivning og systemudvikling inden for Human Ressource Management. Overtagelser sker som led i Multidata’s ekspansion på markedet for personaleadministration, der blev indledt lige inden sommerferie, da Multidata indgik strategisk alliance med Nordens største HR–virksomhed, Bluegarden, og har derved fået adgang til Nordens mest avancerede it–system inden for HR–administration.

Danske virksomheder anvender 8–10 milliarder kroner på at administrere deres personale, og der er et udtalt behov for at effektivisere denne opgave enten gennem nye enkle HR–systemer eller egentlig outsourcing af HR–administrationen, siger adm. direktør Helge Kaltoft, Multidata.

Vi ekspanderer for øjeblikket ret hurtigt på HR–markedet og behøver af samme grund flere kompetencer inden for personaleadministration og HR–management. Vidana repræsenterer en vigtig del af disse ressourcer og alle medarbejdere fortsætter derfor i Multidata, der fremover også vil overtage serviceringen af Vidana’s kunder.

Udviklingen af en ny generation af effektive HR–systemer, som kunderne får adgang til over internettet, er for økonomisk krævende til, at vi selv kunne løfte denne opgave, siger de to hidtidige ejere af Vidana a/s, Arne Zöllner og Finn Staal. Vi kommer til at se nye spændende HR–systemer, der gør personaleadministration både billigere og bedre, og gennem Vidana’s fusion med Multidata, sikrer vi, at både vore medarbejdere og kunder kommer til at ligge forrest på den nye effektiviseringsbølge inden for løn– og personaleadministration.
 

Læs mere her

tags: direktør, internet, økonomi, virksomhed, Management, strategi, sommerferie,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar