søndag den 8. november 2015

Danmarks første magasin om coaching

Coach Magasinet er navnet på det nye magasin, som har Danmarkspremiere til maj. Bag magasinet står 28–årige Lene Nansen Nørgaard og 39–årige Henriette Ghorbani, som begge er certificerede coaches. Deres mål er klart: "Coach Magasinet skal være med til at synliggøre og tydeliggøre, hvad coaching er, og hvilken værdi det kan skabe både for virksomheder og privatpersoner", forklarer de to redaktører.

Øget viden om coaching
Lene Nansen Nørgaard og Henriette Ghorbani har begge savnet et magasin om coaching. Som certificerede coaches har de begge oplevet at blive mødt af usikkerhed og modstand, når emnet falder på coaching. Og det vil de gerne gøre noget ved. Løsningen er Coach Magasinet.
"Magasinet skal bidrage til gennemsigtighed og øget viden om fænomenet coaching", fortæller Lene Nansen Nørgaard og bliver suppleret af Henriette Ghorbani: "Vi vil skabe et magasin, som i den grad skal være med til at højne fagets professionalisme".

Branchen glæder sig
Den primære målgruppe for Coach Magasinet er ledere, personaleansvarlige, konsulenter og den udøvende coach. Forventningerne til det nye magasin er store. Eksempelvis hos Theis Askling som står bag Danmarks Coachingportal: " Vi ser Coach Magasinet, som en gave til hele coachbranchen. På portalen vil vi gøre alt for at magasinet kan blive en succes". Også forfatteren Michael Kold ser frem til det nye magasin. "Endelig kommer der et magasin, der vil tage coaching seriøst", siger Michael Kold, som er sikker på, at privatpersoner også vil kunne få glæde af magasinet. "Der vil være relevant viden for alle, der ønsker at få en professionel tilgang til dem selv og deres egen udvikling", fastslår forfatteren.

Første magasin i maj 2008
Coach Magasinet er et kvartalsmagasin og udkommer første gang i maj 2008. Det kan købes på www.coachmagasinet.dk
 

Læs mere her

tags: Danmark, 2008, portal, virksomhed, Coaching, forfatter, privatperson, coach,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar