søndag den 16. maj 2010

Studerende hilser ny prorektor velkommen på Københavns Universitet

Bestyrelsen på Københavns Universitet (KU) har i dag valgt at ansætte professor Thomas Bjørnholm som ny prorektor på KU.
Studenterrådet ved Københavns Universitet ønsker Thomas Bjørnholm tillykke med stillingen og ser frem til samarbejdet.

Bjarke Rubow, næstformand for Studenterrådet ved KU, udtaler:
Det er godt, at der nu er ansat en prorektor. Københavns Universitet står overfor nogle alvorlige udfordringer, især på grund af den ustabile økonomiske situation, så vi har brug for alle kræfter. Vi studerende ser frem til et konstruktivt samarbejde.

Thomas Bjørnholms hovedområde vil bl.a. blive forskning.
I den forbindelse udtaler Bjarke Rubow:

Det er glædeligt, at Thomas Bjørnholm vil have et stærkt fokus på forskning. Der er brug for bedre og mere forskning på KU, så det høje uddannelsesniveau sikres.

For yderligere information kontakt:
Bjarke Rubow, næstformand i Studenterrådet ved Københavns Universitet, tlf. 60 89 35 26

Læs mere her

tags: ,København,økonomi,uddannelse,studerende,rektor

Ingen kommentarer:

Send en kommentar