søndag den 7. august 2011

Undervisningsministeren besøger Håndværksrådets uddannelsesudvalg

Undervisningsministeren vil bl.a. diskutere en 360-graders evaluering af erhvervsuddannelserne, når han den 16. august besøger Håndværksrådets Uddannelsesudvalg.

Den forestående 360-graders evaluering af erhvervsuddannelserne er på dagsordenen, når undervisningsminister Troels Lund Poulsen den 16. august besøger Håndværksrådets uddannelsesudvalg. Håndværksrådet efterlyste tilbage i juli 2010 netop en 360-graders evaluering af erhvervsuddannelserne, og i april i år blev ideen også regeringens politik.

Håndværksrådet håber, at evalueringen bl.a. gør det muligt at bekæmpe det store frafald fra erhvervsuddannelserne, ligesom et kritisk kig på rammerne omkring erhvervsuddannelserne gerne skal sikre, at små og mellemstore virksomheder fremover har adgang til faglært arbejdskraft på allerhøjeste niveau.

?Små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne er afhængig af dygtige håndværkere. Hvis de danske virksomheder skal fremtidssikres effektivt, er det bydende nødvendigt, at rammerne omkring erhvervsuddannelserne fungerer bedst muligt. Det skal et grundigt og fordomsfrit kig på erhvervsuddannelserne være med til at sikre?, siger erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet, Heike Hoffmann.

Vil du vide mere?
Kontakt Erhvervspolitisk konsulent Heike Hoffmann på hoffmann@hvr.dk

Læs mere her

tags: 2010, politi, uddannelse, regeringen, virksomhed, regering, undervisningsminister, arbejdskraft, konkurrence, erhvervsuddannelser, undervisning,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar