fredag den 29. juli 2011

Mange veje til fastholdelse i erhvervsuddannelserne

Erhvervsskolerne gør en stor indsats for, at der er plads og udfordringer til alle elever i erhvervsuddannelserne. Det viser erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse.

En koordineret indsats for at hjælpe elever, der har brug for ekstra støtte og vejledning under uddannelsen. Elevtopmøder med fokus på undervisningsmiljø. Fraværskoordinator og håndtering af eksamensangst.

Det er blot tre eksempler på indsatser, som tre erhvervsskoler har sat i gang for at fastholde elever på uddannelserne. På alle tre skoler er frafaldet blevet mindre.

Konkrete mål og mange indsatser

Hvert år udarbejder erhvervsskolerne handlingsplaner, hvor de sætter konkrete mål for, hvordan de vil nedbringe frafaldet, så flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse.

Erhvervsskolernes indsats omfatter blandt andet udvikling af undervisningen, opkvalificering af lærerne, vejledning samt styrkelse af personlige og sociale kompetencer for at fastholde de unge i uddannelserne, indtil svendebrevet er i hus.

Handlingsplanerne blev indført med virkning fra den 1. januar 2008. I perioden 2010-2012 er der afsat 50 millioner kroner til arbejdet med særlige indsatser på skolerne og til evaluering af effekten af handlingsplanerne.

Handlingsplanerne for 2011

Erhvervsskolerne lægger handlingsplanerne på deres hjemmesider og afrapporterer en gang om året til Undervisningsministeriet. Generelt viser handlingsplanerne, at skolerne prioriterer følgende redskaber eller initiativer som særligt effektive til at nedbringe frafaldet:

Redskaber - Antal af skoler

Indsats for flere praktikpladser - 45 procent
Undervisningsudvikling - 39 procent
Vejledning - 33 procent
Mentorordning/kontaktlærer - 31 procent
Personlige og social indsatser - 31 procent
Opkvalificering af lærer - 23 procent
Analyse af frafaldsmønstre - 13 procent
Psykologisk rådgivning - 13 procent
Indsatser rettet mod etniske - 12 procent
Overgang fra grundforløb til hovedforløb - 12 procent

Læs mere her

tags: 2010, 2011, 2008, Vejle, uddannelse, 2012, miljø, opkvalificering, erhvervsuddannelser, praktikplads, undervisning, Undervisningsministeriet,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar