søndag den 6. februar 2011

20 år uden fremdrift i pædagoguddannelsens praktik

De lønnede praktikperioder, som er en stor del af pædagoguddannelsen, har eksisteret i snart 20 år - og det er 20 år for meget! Praktikken skal være en del af studiet ikke bare en kommunal mulighed for at ansætte billige deltidsansatte.

Få nu pædagoguddannelsen på rette kurs lyder budskabet fra de aktive PLS´ere, der i dag kl. 13 tropper op for at appellere til KL om at tage deres ansvar for den del af vores uddannelse, som de er ansvarlige for. For en bedre pædagoguddannelse sættes 20 skibe i søen ét for hvert år der har været lønnede praktikperioder.

Praktikperioderne skal have et mere uddannelsesmæssigt indhold det er her, man skal lære noget, ikke bare være billig arbejdskraft for kommunerne. Derfor er det vigtigt, at de studerende kommer ud af normeringen og reelt er studerende.

Lige i disse dage er der overenskomstforhandlinger, og på mandag har KL en enestående chance for, sammen med BUPL, SL og PLS, at forbedre det uddannelsesmæssige aspekt i de lønnede praktikker siger Kasper Madsen, der er faglig sekretær i PLS

Arbejdsmarkedets parter træder nemlig sammen mandag den 7. februar, for at forhandle den del af overenskomsten, som gælder for de pædagogstuderende i lønnet praktik.

Når der ikke er politisk opbakning til at udvikle det uddannelsesmæssige indhold i praktikkerne, som udgør godt en tredjedel af vores uddannelse, så nu skal det være op til arbejdsmarkedets parter at vise modet til forbedringer af pædagogstuderendes vilkår fortsætter Kasper Madsen

Skibene, der i dag klokken 13 bliver søsat i søen foran KL, symboliserer, at der nu er behov for handling, som får pædagoguddannelsen på rette kurs og KL har nu muligheden for at gøre det.

Læs mere her

tags: politi, uddannelse, studerende, arbejdskraft, arbejdsmarked,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar