Skal vi have de svageste elever med i folkeskolen, er det vigtigt, at der også i fremtidens læreruddannelse bliver stillet klare og tydelige krav til de studerende. Det siger KL?s næstformand Erik Fabrin forud for en paneldebat fredag på Christiansborg om fremtidens læreruddannelse.
?Det er fornuftigt at give læreruddannelsen et serviceeftersyn, og det kan på nogle punkter være udmærket at give flere frihedsgrader i læreruddannelsen. Men jeg frygter, at følgegruppen for en ny læreruddannelse går for vidt i sine anbefalinger til ændringer af uddannelsen - bl.a. når man foreslår, at linjefagene skal være lige store, og at ingen linjefag skal i fremtiden være obligatoriske,? siger Erik Fabrin.
?Valg af linjefag bør ikke bare være et frit valg for den studerende, men må ske under hensyntagen til behovene i folkeskolen. Og alle fag er ikke lige vigtige. Dansk og matematik er centrale redskabsfag, som er helt nødvendige for, at man kan tilegne sig viden i andre fag, og en af styrkerne ved reformen af læreruddannelsen fra 2007 var netop, at den styrkede disse fag. Det skal vi holde fast i, når vi ændrer læreruddannelsen.?
?På andre områder kan det derimod være fornuftigt at se på, som følgegruppen anbefaler, om der kan skabes en højere grad af frihed til at tilrettelægge uddannelsen i overensstemmelse med lokale behov og ønsker,? siger Erik Fabrin.
Han hilser også forslaget om en generel adgangsbegrænsning velkommen.
?KL anser det for helt afgørende, at professionshøjskolerne styrker arbejdet med at højne kvaliteten af undervisningen af de kommende lærere. Det gælder områder som undervisningsdifferentiering, brugen af digitale læremidler og håndteringen af ressourcekrævende elever, hvor niveauet i dag ikke er godt nok. Det skal der rettes op på, for det er kompetencer, som er helt nødvendige, hvis målet om en mere inkluderende folkeskole skal nås?, siger Erik Fabrin.
Læs mere her
tags: uddannelse, 2007, folkeskole, studerende, Christiansborg, undervisning, øl,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar