onsdag den 11. januar 2012

Viden om Innovation. Samarbejde mellem IKI og VidenDanmark

Initiativ for Kreativitet og Innovation (IKI) og VidenDanmark vil i et kommende samarbejde sætte fokus på praktisk innovation.

IKI har eksisteret i mere end 10 år - og har været en af frontløberne i Danmark til at sætte kreativitet og innovation på dagsordenen. Gennem en lang række møder og seminarer har IKI gennem årene været med til at styrke kreativitet og innovation i private og offentlige virksomheder.

VidenDanmark er et netværk med fokus på innovation, videndeling og læring, hvor der sættes fokus på virksomheders og menneskers muligheder og udfordringer i vidensamfundet. En af VidenDanmarks kerneaktiviteter er videngrupper (inspirations- og erfagrupper).

Samarbejdet mellem IKI og VidenDanmark vil sætte fokus på praktisk innovation. Gennem erfagrupper, møder og seminarer vil vi bidrage med praktiske metoder og erfaringer til ledere og medarbejdere i offentlige og private virksomheder.

Den 17. januar kl. 14-17 afholdes et første møde, hvor Thomas Mathiasen (IKI) vil lægge op til debat om IKI?s model for innovation og kreativitet.

IKI´s model medvirker til at sætte struktur på de mange begreber og elementer, der er i spil omkring innovation.

Ud fra modellen vil vi diskutere, hvilke vinkler der er mest interessante for tidens udfordringer, set fra personer/medarbejdere, fra private virksomheder og fra offentlige organisationer.
På mødet vil vi også diskutere (igen ud fra IKI's model) hvilke elementer og temaer, der kan være interessante at tage op i et kommende samarbejde mellem VidenDanmark og IKI.

Arbejder og/eller interesserer du dig for innovation eller kreativitet og vil gerne have begreberne på plads, eller hvis du vil være med til at planlægge det fremtidige arbejde med innovation, så mød op!

Kontaktperson for VidenDanmark: Bent Schou (20292923)
Kontaktperson for IKI: Thomas Mathiasen (21708672)

Læs mere her

tags: Danmark, virksomhed, kreativ, innovation, VidenDanmark, organisation,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar