lørdag den 22. september 2012

Lær som du er ? også for forældrene.

Fællesspisning, læringsstile, dans, løb og maling af udhæng var overskrifter for nogle af de programpunkter, der var for de besøgende forældre på Hørby Efterskole, da skolen havde indbudt til forældreweekend for første gang.

Det at have et barn på efterskole er andeledes end at have et i folkeskolen, hvor man har kontakt med hinanden hver dag. Sådan behøver det ikke at være på efterskolen, og på Hørby har idéen med forældreweekenden derfor været, at give et indtryk af hverdagen på skolen og de værdier og tanker, der ligger bag.

Naturligt på Hørby Efterskole var det derfor, at forældre ud fra temaet Lær som du er skulle stifte bekendtskab med skolens pædagogiske udgangspunkt, hvor de fire læringsstile og det at eleverne lærer på forskellige måder spiller en stor rolle. Der var derfor lejlighed til både at få en teoretisk tilgang til dette og efterfølgende at komme rundt på skolen, hvor forældrene i klasserne selv kunne opleve og prøve, hvordan eks. en matematiktime foregår for eleverne.



Læs mere her

tags: folkeskole, efterskole,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar