fredag den 7. september 2012

THINK ABOUT IT fejrer 10 års jubilæum som The Enneagram Institute of Denmark

Torsdag den 6. september fejrer konsulentvirksomheden THINK ABOUT IT sit 10 års jubilæum som det officielle Enneagram Institute of Denmark

For 10 år siden blev den danske kursus-, konsulent og foredragsvirksomhed THINK ABOUT IT udnævnt til The Enneagram Institute of Denmark . Det blev starten på et tæt samarbejde mellem den certificerede institutleder og forfatter Flemming Christensen i Danmark og Don Richard Riso samt Russ Hudson fra The Enneagram Institute i USA, der er anerkendt som de førende eksperter inden for brugen af ledelses- og persontype¬værktøjet Enneagrammet.

Enneagrammet er en psykologisk og holistisk typologi, der består af ni personlighedstyper. Ordet ennea-gram er græsk og betyder 9-model. En forklarings- og forståelsesmodel, der arbejder både på identitets-niveau og på det, der driver og motiverer mennesker på et meget dybt plan. Hver Enneagramtype beskrives meget præcist og giver et billede på hver types adfærd. Det er anerkendt som et værdifuldt redskab til at få indsigt i både egen og andres måde at være i verden på.

THINK ABOUT IT er et af Danmarks førende uddannelseshuse, hvor danske ledere og medarbejdere kan tilegne sig redskaber og selvindsigt til at udvikle menneskelige talenter og potentialer. I dette arbejde indgår persontypeværktøjet Enneagrammet som et af de centrale udviklingsredskaber, som flere end 50.000 kursister og foredragsgæster gennem de ti år som Danmarks eneste officielt anerkendte enneagram-institut har stiftet bekendtskab med. Blandt de mange danske virksomheder, der gennem årene har arbejdet sammen med THINK ABOUT IT er NNIT, Philips, Rådet for Sikker Trafik og Pfizer.

Flemming Christensen er født i 1963 og har været selvstændig siden 1986. Han er en passioneret rådgiver, underviser og foredragsholder med fokus på at formidle evnen til at opnå selvindsigt og til det meningsfulde liv for kursusdeltagere, ledere og medarbejdere i de virksomheder og organisationer, som THINK ABOUT IT arbejder for. Han er forfatter til 13 bøger, hvor de seneste handler om personlig udvikling, ledelse og teamarbejde, blandt andet Keep the spirit, Succesfuld ledelse, Væk din drøm, Enneagrambogen, Coachingbogen, Livslederens ordbog samt 324 Det tager kun 324 dage at ændre livsstil.

Jubilæet markeres med åbent hus for forretningsforbindelser, kunder og venner af huset på virksomhedens adresse Trekronergade 149B i Valby i tidsrummet 16.00-19.00.


Forslag til billedtekst:
Konsulentvirksomheden THINK ABOUT IT, der indehaves af virksomhedsrådgiver, foredragsholder og forfatter Flemming Christensen, fejrer torsdag den 6. september 2012 sit 10 års jubilæum som officielt Enneagram Institute of Denmark.

Jubilæet markeres med en reception for forretningsforbindelser, kunder og venner af huset på virksomhedens adresse, Trekronergade 149 i Valby i tidsrummet kl. 16.00-19.00.

Læs mere her

tags: USA, Danmark, uddannelse, selvstændig, 2012, virksomhed, recept, Philips, Valby, psykologi, organisation, Coaching, forfatter, værktøj, livsstil,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar