søndag den 16. februar 2014

Arbejderbevægelsens efterskole i Jyderup har oprettet en fond, som hjælper familer med at finansere efterskoleopholdet

Efterskolen i Jyderup vil ikke finde sig i, at ikke alle unge kan få mulighed for at komme på efterskole på grund af økonomien. Derfor lancerer skolen nu en kampagne, hvor de bruger skolens opsparing på ekstra støtte.

SE PRESSEMEDDELSE & DOWLOAD FOTO:
http://m4mnews.dk/stoette-til-efterskoleophold

Holmstrup Efterskole, der har rødder i arbejderbevægelsen, har lanceret en større mediekampagne med budskabet: - alle skal have mulighed for et efterskoleophold

Imens efterskoleforeningen og politikerne på Christiansborg kæmper om den voldsomme stigning i egenbetaling, har Holmstrup Efterskole lanceret en mediekampagne, der skal give mindre velstillede familier en chance.

Mediekampagnen er sat i værk for at modvirke den voldsomme stigning i egenbetaling, som ifølge skolen giver dissiderede klasseforskelle, og derved skaber en kløft mellem hvilke familier, der har råd til at sende deres børn på efterskole. For at finansiere kampagnen er der afsat en større pengepulje, som Holmstrup Efterskole har sparret sammen igennem flere års overskud.

»Kald os bare Robin Hood, men jeg kan ikke som ansvarlig forstander sammen med mit bagland sidde stille og se til, mens mine elevers forældre må melde fra, fordi egenbetalingen er blevet for stor. Derfor har min bestyrelse og jeg valgt, at bruge vores oparbejdede overskud til, at hjælpe mindre økonomisk velstillede forældre«, oplyser forstander Maria Vinding Perera og understreger, at ansøgningen om den ekstra bevilling vil blive behandlet fortroligt.

Familier i mellemklassen bliver de helt store tabere
Det er ikke børn af socialt dårlige stillede familier og familier med en årlig indtægt på over 600.000 til sammen der kommer til at mærke den stigende egenbetaling på mellem 4.000 - 4.800 for at have sit barn på efterskole. Derimod er det mellemklassen som rammes hårdest. Årsagen til den stigende egenbetaling skal ses i lyset af, at lønningerne hos landets efterskolelærer er steget så meget, at efterskolerne ikke kan undgå prisstigninger. Efterskoleforeningen kæmper med politikerne om, at få et større elevtilskud så prisstigningen ikke vil kunne mærkes hos forældrene.

Holmstrup Efterskole sænker også uge prisen
I mens størstedelen af alle landets godt 260 efterskoler hæver ugeprisen, så vælger Holmstrup Efterskole at sænke prisen med 39,- kr. om ugen. Dermed bliver efterskolen én af landets absolut billigste efterskoler med en pris på kun 1.611,- om ugen før tilskud og evt. ekstrabevilling. Efterskolernes gennemsnitlige ugentlige pris ligger på 1.795,- kr. pr. uge.

»Vi er godt klar over, at nogen sikket vil tro vi bliver en discountefterskole. Men vi hverken går på kompromis med den meget faglig undervisning vi tilbyder eller opsiger medarbejdere. Jeg er af den personlige opfattelse, at politikerne godt kan se, at de bliver nød til at lave en ekstra bevillig til efterskolerne så vi ikke får de klasseforskelle. I mellemtiden har vi så valgt, at gøre en forskel allerede nu. Så alle får råd til et efterskoleophold«, siger forstander Maria Vinding Perera.
I forbindelse med denne kampagne - alle skal have mulighed for et efterskoleophold vil to af skolens medarbejdere være ude og oplyse både elever der er tosprogede samt middelklasen om muligheden for et efterskoleophold uden det koster kassen.

PRESSEKONTAKT
Holmstrup Efterskole
Åmosevej 1,
4450 Jyderup

Forstander:
Maria Vinding Perera
Telefon: +(45) 59 27 74 56
Direkte: +(45) 59 27 74 50
Mobil: +(45) 40 19 83 89

Presseansvarlig:
Mikkel Kjerri
Direkte: +(45) 69 91 14 14
Mobil: +(45) 20 63 08 23

Læs mere her

tags: politi, økonomi, EM, LO, Jyderup, penge, Christiansborg, undervisning, sprog, skolelære, prisstigninger, efterskole,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar