torsdag den 29. august 2013

Læsemaskinen.dk

TURBINE forlaget åbner i september et digitalt site: Læsemaskinen, www.læsemaskinen.dk.

Materialet er til indskolingen, og ambitionen er at udvikle Danmarks bedste, digitale portal for letlæsningsbøger. Både fiktion og fakta. Alle bøger er nyskrevne, aktuelle og danskproducerede. Læsemaskinen er tilskudsberettiget.

Portalen kommer i år til at indeholde i alt 40 bøger. Nogle er meget lette og kan læses af børn i 0. og 1. klasse. Andre er sværere og henvender sig til elever i 2.-3. klasse. Der kommer hele tiden nye titler til. 20 Nye bøger om året.

Bøgerne er skrevet af forfattere, der har stor erfaring med at skrive læselet-bøger og bøgerne indeholder mange forskellige emner, så der er noget for enhver smag. Både drenge og piger. Så Læsemaskinen har en lang vifte af fiktions- og faktabøger til både piger og drenge, der dermed kan få gode og varierede læseoplevelser.

Som noget helt unikt i den danske fagbogsverden til nye læsere læser professionelle skuespillere teksterne højt. Via oplæsningsfunktionen er det muligt at få bøgerne læst op som helhed og at få hvert enkelt ord læst op.

Til hver titel er der aktivitet, hvor den digitale interaktivitet udnyttes. De er af forskellige sværhedsgrader og på forskelligt abstraktionsniveau. Der er både lukkede og åbne opgaver og dermed opgaver i både læseforståelse og fritfabulerede opgaver. Teksterne er læsepædagogisk bearbejdede.

Læsemaskinen er et abonnementsprodukt, der kan købes for 3, 6 eller 12 måneder. Adgang med UNI C-log in. Der er gratis adgang indtil d. 15. september.

Læsemaskinen.dk tilbyder:
- Stort udvalg af læselet-bøger, fiktion og fakta
- Aktiviteter til eleverne
- Minimum 20 nye titler pr. år
- Oplæsningsfunktion af professionelle skuespillere
- Virker på PC, MAC og IPad
- Virker i Safari, Chrome, Explorer og Firefox
- Virker med UNI C-adgang
- Alt er danskproduceret
- Fleksible abonnementsløsninger
- Mulighed for kommunal rabatordning

læsemaskinen.dk er gratis til og med d. 15. september. Hvis du ønsker adgang for at anmelde systemet kan du få et gratis anmelder log-in ved at kontakte Lars Hansen, TURBINE forlaget

Læs mere her

tags: Danmark, portal, skuespiller, Firefox, forfatter,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar