søndag den 25. august 2013

Mine personlige mål

Jeg vil gerne blive bedre til at se mere logisk på tingene , Jeg vil gerne forbedre min kondition MEGET! , Blive bedre til at stole på mig selv, og være lidt mere ligeglad med, hvad andre mener og Få styr på Excel, GeoGebra og andre umulige programmer .

Disse og mange andre har været målsætninger som eleverne på Hørby Efterskole har sat for deres år på efterskolen. De er i de første uger på skolen blevet præsenteret de målsætninger undervisningen skal køre efter nemlig De Mange Intelligenser. Her er der ikke bare tale om et værkstøj, der hænger sammen med det at gå i skole, men i det hele taget et værktøj, der handler om de udfordringer man står over for i hverdagen og de kompetencer, der skal trækkes på, når en udfordring skal klares.

Derfor handler elevernes personlige mål om alt lige fra, hvordan man vil arbejde på at se sig selv i forhold til andre mennesker, til hvordan man vil træne evnen til at opfatte ting logisk og til det at styrke sin kondition. Når vil falde let, når man først kommer i gang med det, mens andet virkelig kræver energi for at udvikle sine evner på det helt specielle område, hvor man har et mål om at blive bedre.

Beskeden til eleverne har været, at de skal formulere deres mål sådan, at det er ok, at de bliver delt med andre. På skolen er der nemlig blevet en væg, hvor alle skemaerne hænger, og hvor man kan gå lidt og kigge på, hvad de forskellige har valgt at udfordre sig selv med i deres år på Hørby Efterskole.

Læs mere her

tags: energi, Intel, undervisning, efterskole, værktøj,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar