fredag den 7. oktober 2011

Undervisningsministeren på gyngende grund

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen afprøver fremtidens klasseværelse i fuld bevægelse.

På mandag den 29. august kl. 11.30-12.30 besøger Undervisningsminister Troels Lund Poulsen Skanderborg-virksomheden TRESS AS, der er specialiseret i udstyr til sport og leg. Virksomheden har med udgangspunkt i leg og bevægelse udviklet en række innovative undervisningskoncepter til børn i alle aldre.

Med udgangspunkt i højaktuelle politiske emner som skoleparate børn og læring i folkeskolen kaster vi ministeren ud på gyngende grund - i bogstaveligste forstand. Vi vil blandt andet udfordre ministerens evne til at håndtere en lommeregner, der er så stor, at den ikke kan være i selv den største ministerbil. Samtidig placerer vi Ministeren midt i fremtidens klasselokale og håber at han ikke falder af taburetten.

Formålet med besøget er at få en styrket dialog om, hvordan politik og erhvervsinteresser kan forenes på undervisningsområdet til fælles gavn for danske børn og unge i fremtiden.
Pressen er velkommen til at deltage i arrangementet. Af praktiske hensyn bedes du inden arrangementet kontakte marketingchef i TRESS; Jacob Vind på +45 31727151 eller jvi@TRESS.dk.
Mødet finder sted på følgende adresse:

TRESS AS
Danmarksvej 34,
8660 Skanderborg

Fakta om TRESS AS
TRESS AS er beliggende i Skanderborg og blev etableret den 1. juni 1982. TRESS udvikler og leverer udstyr til sport og leg i hele Skandinavien. Udover hovedkontoret i Skanderborg har TRESS også salgskontorer i Norge, Sverige og Finland.

Produktprogrammet spænder bredt og omfatter balancemotoriske træningsrekvisitter, cykler til institutions-brug, bolde, mål og net, skoleidrætsudstyr, udstyr til svømmehaller, idrætshaller, sportsanlæg, Multi-baner, legepladser og fitness- og helsecentre.

TRESS arbejder målrettet med kreative processer og networking. De gode ideer og resultater opstår i et tæt samspil med slutbrugere, kunder, producenter og egne medarbejdere. TRESS kan derfor byde på den nyeste viden omkring aktiviteter og udstyr, - anderledes og utraditionelle løsninger.

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, Norge, politi, retten, virksomhed, kreativ, klasseværelse, Finland, folkeskole, Skandinavien, undervisning, øl,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar