onsdag den 18. september 2013

Stærkt netværk overskrider grænser!

Forretning på tværs af grænsen kan være fyldt med barrierer. Dansk netværk giver enestående muligheder for at udnytte potentialet til udlandet. Danske og tyske relationer mødes i nyetableret netværksgruppe i Flensburg. De er alle eksperter på deres område, udvikler sig sammen og laver grænseoverskridende business.

Value Connect® er konceptet og rammerne om netværket med den stærkeste idé. Her gælder det ikke om at sælge. Men om at hjælpe hinanden til succes. Til gavn for virksomhedernes indtjening og konkurrenceevne.

"Jeg så et stort potentiale for at starte en netværksgruppe i Flensburg. Meningen har været at føre den danske oprindelse videre, kombineret med at indarbejde noget af det tyske , siger Torben Kjær Madsen, stifter og indehaver af Value Connect®.

Value Connect® er et dansk koncept og er vokset helt ekstremt på 1½ år. Flensburg gruppen startede i april 2013. Der er en markant efterspørgsel efter konceptet i Nordtyskland. Planen er at netværket indenfor kortere tid kan opleves i både Kiel og Berlin. Det giver en helt unik mulighed for at skabe relationer på tværs af grænsen.

Claudia Andersen fra SKOV advokater er medlem af Flensburg gruppen. Hun har et helt konkret mål for at deltage: Personlig og forretningsmæssig udvikling sammen med andre .

Medlemskabet hos Value Connect® har givet mig indsigt i og forståelse for forskellige personlighedstyper samt forskellige virksomheders og branchers udfordringer. At sætte fokus på kerneværdierne. Derudover kan jeg hjælpe andre ved at indbringe mine erfaringer og kompetencer i forbindelse med personlig og forretningsmæssig sparring. Samt tilbyde og yde hjælp, når andre står overfor en udfordring. Loyalitet, tillid og ærlighed er nøgleordene , siger Claudia Andersen.

Flensburg er knudepunktet mellem Sønderjylland og udkants Tyskland. Det skaber en fantastisk synergi når de to yderområder mødes. Der er på kort tid skabt værdifulde synergier mellem danske og tyske medlemmer , siger Torben Kjær Madsen.

FAKTA

Value Giver® og effektiviseringstræner Torben Kjær Madsen, har baseret begge sine virksomheder på netværk.

I 2009 startede han sit eget netværk, Value Connect®.
Hans venner tvivlede på at han kunne sælge. Derfor begyndte han lidt ustruktureret at arbejde med sine relationer. I starten havde han 80 relationer. Ved systematisk og struktureret at arbejde med relationer, har han i dag over 1.600. Alle har han mødt.

Relationer i Kolding opfordrede Torben til at starte sit eget netværk. Det gjorde de fordi hans tilgang til relationer er ægte og med oprigtig interesse. Hans relationers succes er hans succes. Den succes han hjælper sine relationer med, kommer tilbage i uanede mængder.

I dag består Value Connect® af ti grupper, ni i Danmark og en i Tyskland.  

På 1½ år er Value Connect® vokset fra at være en lokal netværksgruppe i Kolding til at være 10 homogene grupper.

Læs mere her

tags: Danmark, 2009, Tyskland, 2013, Kolding, udland, virksomhed, Sønderjylland, konkurrence,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar