Arbejde og fritid er de to elementer, der til sammen udfylder de fleste menneskers vågne timer. De to elementer betinger hinanden gensidigt, dvs. at vores fritid får karakter af at være et frirum væk fra vores arbejde, men denne fornemmelse af frihed opstår kun i kraft af, at vi en stor del af vores dag ikke kan være i dette frirum. Som arbejdsløs mister denne frihed således sin kvalitet. Det bliver svært at nyde friheden, når den ikke kan sættes i modsætning til noget andet.
Men hvad er det helt præcist der sker med os mennesker når vi kommer ud for så stor en forandring som at miste sit arbejde må siges at være Eksternt sker der den åbenlyse forandringsproces, der betyder nye omgivelser, nye vilkår og nye rutiner. Det sikre, velkendte grundlag er væk, og det skal bearbejdes og accepteres. Internt i medarbejderen går derfor en psykologisk proces i gang. Den startes af opsigelsen, der nærmer sig. Denne proces kaldes en transition.
Transition betegner på denne måde en overgang til noget nyt og ukendt. En overgang som vil medføre forandringer, vedkommende ikke på nuværende tidspunkt kender til. Denne proces, som vedkommende skal igennem kan også sidestilles med en sorgproces, hvor vedkommende sørger over et tab – her tabet af et job. Der er således både et psykologisk element involveret i forhold til de følelsesmæssige reaktioner, som forandringen afstedkommer og et mere praktisk element i relation til, at personen for eksempel ikke længere skal op hver morgen på et bestemt tidspunkt og af sted på arbejde.
En transitionsproces kan overordnet set inddeles i tre faser: afslutning, neutral zone og ny begyndelse. Afslutningen kan i denne forbindelse være afskedigelsen, hvor medarbejderen skal se en stor forandring i øjnene. Dette kan betyde, at medarbejderen oplever en form for identitetsforvirring. At miste sit arbejde betyder samtidig et farvel til at kunne definere sig ud fra arbejdsmæssige roller og titler. Den opsagte er således ikke længere en af sekretærerne, en af sælgerne eller en af lederne, hvad der kan give anledning til forvirring, for hvem man så er, og hvor man nu hører til
I afslutningsfasen kan den opsagte medarbejder ligeledes opleve en følelse af manglende mål og engagement. Det kan være svært at finde energi til at deltage i selv de mindste ting i dagligdagen. Ydermere vil vedkommende også typisk komme til at se anderledes på sine omgivelser. Alt ses nu i lyset af opsigelsen, og tidligere eventuelle positive billeder af for eksempel lederen eller hele virksomheden bliver nu totalt ændret. Afslutningsfasen er således en stor belastning, men denne fase fører til en mængde tanker, som gør medarbejderen i stand til at bevæge sig videre til den neutrale zone. Den neutrale zone kan strække sig meget langt i tid og er i praksis et mellemrum mellem noget tidligere og noget nyt. De fremherskende følelser er angst, usikkerhed og tomhed.
Ubehagelige følelser, der fører til følelsesmæssigt kaos, er endnu et kendetegn ved denne fase. Folk får ofte her et behov for tilbagetrækning og et behov for at reflektere. Fasen synes således at være kendetegnet ved en vis form for passivitet, men rent mentalt er den afskedigede medarbejders følelser og tanker præget af en høj aktivitet. Det er her, at der ud af kaos synes at opstå en form for fornyelsesproces, hvor personen først trækker sig tilbage og så senere vender tilbage til virkeligheden med en ofte større selvindsigt. Det er således en fase, der er nødvendig for medarbejderens videre trivsel, idet den baner vejen for den nye begyndelse.
En ny begyndelse
Den konkrete manifestation af den sidste fase; en ny begyndelse vil være et nyt job eller begyndelsen på otium. Fasen kan dog begynde længe før, når medarbejderen mentalt har indstillet sig på forandringen og har fået bearbejdet forandringen. Som tommelfingerregel kan det siges, at den nye begyndelse indtræffer, når medarbejderen igen er klar til at se verden i øjnene med sin nye identitet.
At miste sit job kan udløse en sorg, hvor medarbejderen skal igennem et forløb med tilpasning til et nyt liv uden det gamle arbejde, som beskrevet ovenfor. Nogen gange opleves tabet af et job dog så stort, at der kan være tale om, at den afskedigede bliver kastet ud i en krise. En sådan krise må i så fald håndteres på samme måde som andre kriser og kræver i nogle tilfælde psykologhjælp.
Probana Management tilbyder HRK–uddannelsen (HR Konsulent), som bl.a. ser på begrebet afskedigelser.
Igennem e–læringsplatformen får du stillet det teoretiske grundlag til rådighed og på kursusdagene får du udfordret din forståelse af teorien og opnår viden om, hvordan teorien kan implementeres i praksis. Derudover vil du igennem din besvarelse af cases modtage personlig sparring.
Du kan læse nærmere om kursusdage, emner og tidspunkter på følgende link: http://www.probana.com/hrk.asp. Få mere information om Probanas andre uddannelser på http://www.probana.com/.
HRK–uddannelsen er også i Århus nu og har været det siden september 2007. Derudover vil NLU–uddannelsen (Nyudnævnt leder) også være i Århus fra januar 2008. Probana Management arbejder sammen med C3 organisation i forbindelse med en portefølje af forskellige uddannelser.
Læs mere her
tags: 2008, Århus, uddannelse, arbejdsløs, virksomhed, 2007, arbejdsliv, energi, Probana, Management, psykologi, organisation, arbejdsgiver,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar