tirsdag den 6. oktober 2015

Erhvervslivet møder eftertragtede it-studerende

Onsdag den 28. november fra 12–16.30 afholder IT–Universitetet den halvårlige karrieremesse IT–Match Making, hvor studerende kan møde kommende arbejdsgivere. Omkring 30 virksomheder står klar til at møde de eftertragtede it–studerende. Her vil de præsentere deres virksomhed, forretningsområder og karrieremuligheder.

1500 studerende ved IT–Universitetet i Købehavn er inviteret til kandidatmessen sammen med et stort antal færdiguddannede it–kandidater. Kandidatmessen er desuden åben for alle, der er i gang med en it–uddannelse på universitetsniveau i Danmark.

Virksomhederne måtte igen kæmpe om pladserne for at få lov til at møde de studerende, og mange måtte gå forgæves. Til gengæld er der i år en større chance for at få ansat en cand.it., som de studerende kan kalde sig efter uddannelsen. Det skyldes, at der i 2007 uddannes et rekordhøjt antal it–kandidater fra IT–Universitetet i København.

It er kreativt
De kommende og nye it–kandidater fra IT–Universitetet, som virksomhederne kommer møder på onsdag til IT–Match Making, punkterer myten om it som et kedeligt nørdet fag. It er nemlig kreativt og analytisk udfordrende, ifølge de studerende selv.

"En ny stikprøveundersøgelse af omkring 100 studerende fra IT–Universitetet viser, at it–studerende ser dem selv som ansvarlige, kreative og analytiske. Faktisk er deres selvbillede som kreativ dobbelt så stort som de over 6000 øvrige danske studerende, der deltog i undersøgelsen," fortæller Rebecca Foss, der er leder af Studie– og Erhvervsvejledningen i København. Undersøgelsen er gennemført af Universum.

I undersøgelsen fremgår det desuden, at studerende fra IT–Universitetet i sammenligning med andre uddannelsesinstitutioner er meget tilfredse med studiemiljøet og IT–Universitetets tætte kontakt til erhvervslivet. På onsdag får virksomhederne og de kreative it–studerende chancen for at matche hinanden på IT–Universitetets karrieremesse.

Læs mere om IT–Match Making: http://www1.itu.dk/sw368.asp
Læs mere om det rekordhøje antal it–kandidater: http://www1.itu.dk/sw71582.asp
 

Læs mere her

tags: Danmark, København, uddannelse, virksomhed, 2007, erhvervslivet, kreativ, arbejdsgiver, studerende, uddannelsesinstitution, miljø,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar