onsdag den 28. december 2011

Hippiepædagogik er ikke et fag på pædagoguddannelsen

Når socialminister Benedikte Kiær ønsker en reform af pædagoguddannelsen fordi der er for meget ?hippiepædagogik? skyder hun helt forbi. I Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) kan man ikke genkende ministerens kritik.

Måske ministeren skulle en dag på skolebænken sammen med de knap 5.000 nye pædagogstuderende, der snart starter på pædagoguddannelsen. Det kan være det ville styrke indblikket i, hvad man egentlig lærer som pædagogstuderende i stedet for ministerens fri fantasi.

Fordybelse og projektorientering er en stor del af uddannelsen

Ministeren nævner i sin udtalelse, at hun savner, at pædagogerne organiserer det pædagogiske arbejde og i højere grad arbejder med fordybelse og projektorienteret.
?Både fordybelse og det projektorienterede fylder meget i pædagoguddannelsen både i det teoretiske, men ikke mindst i de 15 måneders praktik. Her er det i fokus, at vi skal styrkes i at arbejde med fordybelse og projektorienteret i det pædagogiske arbejde. Der er eksempelvis et specifikt krav om, at vi skal udarbejde et udviklingsprojekt i den sidste praktikperiode. fortæller Kathrine Bødker Tegllund, faglig sekretær i PLS

Kendskab kommer før reform

Om end det er tiltrængt med fokus på Danmarks største og vigtigste uddannelse, så kommer ministerens varsel om en reform af pædagoguddannelsen kommer lidt overraskende især taget i betragtning af, at der er en evaluering af pædagoguddannelsen på trapperne. Mon socialministerens reform er koordineret med Undervisningsministeren kunne man fristes til at spørge.
?Vi er som sådan enige med Benedikte Kiær i, at der er plads til forbedringer på den nuværende pædagoguddannelse, men det ville klæde ministeren at have et kendskab til, hvad det er vores uddannelse indeholder inden hun begynder at varsle de store reformer og ændringer? siger Kathrine Bødker Tegllund og fortsætter ?men vi kan bare konstatere, at man ikke ønsker at lytte til uddannelsens eksperter, de studerende, i arbejdet med reformen af pædagoguddannelsen, da vi ikke er kommet med til undervisningsministeriets følgegruppe om evalueringen af pædagoguddannelsen?

Hvis ministeren ønsker at styrke pædagoguddannelsen synes vi, at hun skulle starte med at sørge for, at de studerende får minimum 20 timers undervisning om ugen mod de nuværende 11. Og så være glad for, at ministeren ikke skal til eksamen i pædagoguddannelsen for hun ville dumpe med et brag.

Læs mere her

tags: Danmark, uddannelse, undervisningsminister, studerende, socialminister, Ford, undervisning, øl,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar