onsdag den 7. december 2011

Lærerkræfterne kan udnyttes bedre

KL ønsker et højere ambitionsniveau for folkeskolen. Flere skal vælge folkeskolen til, og ambitionsniveauet skal op. Derfor skal vi også have fokus på, om lærernes arbejdstid udnyttes godt nok, siger KL?s formand Jan Trøjborg.

?Vi skal se det her i et bredere perspektiv. Vores fokus er en bedre skole for børnene. Vi vil sikre, at alle lærer så meget, at de kan læse videre, så vi opfylder målsætningen om, at 95 procent af en årgang får en ungdomsuddannelse,? siger KL?s formand Jan Trøjborg.

?Derfor skal vi sikre endnu bedre rammer omkring folkeskolen. Vi skal have fokus på, at lærernes uddannelse og kompetencer er helt i top, og vi skal sikre, at en større del af arbejdstiden bruges på undervisning af eleverne,? siger Jan Trøjborg.

Han udtaler sig på baggrund af, at KL?s nyhedsbrev Momentum i dag kan fortælle om en ny undersøgelse fra EU?s statistiske kontor Eurostat, der viser, at der er langt færre elever pr. lærer i Danmark end en række andre europæiske lande samt Japan og USA.

I undersøgelsen kommer Danmark ind på en fjerdeplads med kun 9,9 elever i gennemsnit pr. lærer i grundskolen. I den anden ende af skalaen ligger Tyrkiet med hele 22,9 elever pr. lærer, mens lande som Storbritannien, Frankrig og Tjekkiet har lidt under 20 elever pr. lærer. Alligevel klarer danske elever sig ikke specielt godt.

?Vi bør se på, hvad lærerne bruger deres tid på kan de have færre møder og andet, så de skal bruge mere tid sammen med børnene? Det går den rigtige vej. Nye tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at den andel af arbejdstiden, hvor lærerne underviser, er steget i langt de fleste kommuner. Det er en glædelig udvikling, som vi ønsker at styrke yderligere. Undervisning er lærernes kerneopgave, og lærerne skal tilbringe mest mulig tid sammen med eleverne om aktiviteter, der øger elevernes læring,? siger Jan Trøjborg.

Læs mere om den nye analyse, der viser, at der er færre elever pr. lærer i Danmark end i andre lande, i KL?s nyhedsbrev Momentum: http://www.kl.dk/Momentum/Artikler/93712/2011/12/Danske-born-er-godt-dakket-af-larere/

Læs
mere om nye tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning om udviklingen i, hvor stor en del af lærernes arbejdstid der går med at undervise: http://www.uvm.dk/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2011/Dec/111201-Lille-stigning-i-folkeskolelaerernes-undervisningsandel

Læs mere her

tags: USA, Storbritannien, Danmark, euro, 2011, uddannelse, Frankrig, EU, Japan, folkeskole, arbejdstid, Tjekkiet, undervisning,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar