søndag den 19. februar 2012

CBS satser på Brasilien

Virksomheder og studerende skal hjælpes til at gøre forretning og karriere via Brasilien
Erhvervslivet har en af de store vækstøkonomier, Brasilien, i kikkerten. Derfor skal de studerende tættere på det sydamerikanske land. CBS arbejder på højtryk for at få nye samarbejdsaftaler på plads med brasilianske universiteter, udvikle muligheder for virksomhedspraktik og rekruttere ekstra videnskabeligt personale med fokus på Sydamerika, siger institutleder og Vice President for International Affairs Dorte Salskov-Iversen, som er tovholder på Brasilien-strategien.

- Vi vil støtte op om de bestræbelser, der er for at lette danske virksomheders gang i forhold til Brasilien. De studerende efterspørger udveksling, og der er forskere, som gerne vil arbejde med Brasilien. Det er en god nyhed for dansk erhvervsliv, som har appetit på landet og brug for talent og kompetencer, der kan hjælpe dem til at etablere sig der, siger hun.

Brasilien åbner døren
CBS har gode relationer til nogle af de bedste business schools som Fundacão Getulio Vargas i Sao Paulo, Fundacão Getulio Vargas i Rio de Janeiro samt INSPER i Sao Paulo, der netop er lavet aftale med.

Ifølge Dorte Salskov-Iversen arbejdes der på at få nye samarbejdsaftaler på plads. Universitetssystemet i Brasilien er meget ujævnt udviklet og udfordringen er at finde de universiteter, som er længst fremme med at tilbyde undervisning på engelsk. CBS har en håndfuld erhvervsuniversiteter i kikkerten i Rio de Janeiro, Minas Gerais, Sao Paolo og Parana Der er et window-of-opportunity med OL og VM i fodbold, som afholdes i Brasilien.

- Landet har annonceret en internationaliseringsproces, der blandt andet betyder, at undervisning på universiteterne ikke kun foregår på portugisisk, men i stigende omfang også på engelsk, ligesom den brasilianske stat åbner op for økonomisk støtte til brasilianske studerende på udveksling i udlandet, siger hun.
Forskere kigger mod Sydamerika

CBS opruster også forskning og undervisning på området. Der er flere forskergrupper, som kigger på potentialer og udfordringer i de fremadstormende økonomier i vækstlande og der søges efter videnskabeligt personale med. specifikt fokus på forretningsmuligheder i Brasilien, siger Dorte Salskov-Iversen.

- Vi skal have undervisningskræfter, som er specialiseret i den store brasilianske økonomi, som forstår Brasiliens kontekst og kan give et crash course i de forretningsrelaterede institutionelle vilkår, man som virksomhed navigerer i, siger hun.

Læs mere her

tags: økonomi, fodbold, OL, storm, udland, Brasilien, virksomhed, Rio de Janeiro, studerende, videnskab, strategi, undervisning, forskergruppe, Forsker, øl,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar