søndag den 5. februar 2012

Gymnasieelever strømmer til talentuddannelse i hovedstadsregionen

Akademiet for Talentfulde Unge åbner to nye afdelinger på Sjælland
Talenter skal løse fremtidens udfordringer
De næste to år skal 300 talentfulde gymnasieelever være med til at løse Europas krise, debattere megatrends i informationsteknologien og komme med deres bud på, hvordan man undgår videnskabelig uredelighed. Arrangementerne står Akademiet for Talentfulde Unge for.

Succes udvides nu med to afdelinger
De seneste tre år har Akademiet for Talentfulde Unge tilbudt hovedstadsregionens gymnasielever med særlige boglige talenter ekstra udfordringer uden for skoletid. Og initiativet er en succes. Så stor en succes, at der her i januar åbner to nye afdelinger af akademiet på Sjælland en i Hillerød og en i Greve.

2,6 millioner regionale kroner muliggør Akademiet
Region Hovedstaden har støttet projektet med 2,6 millioner kroner. Den store tilslutning til initiativet glæder Marianne Stendell (S), der er formand for Region Hovedstadens Udvalg for fremtidens uddannelse og forskning:

Talenter har også brug for opmærksomhed
- Den danske hovedstadsregion skal i fremtiden leve af viden. Derfor er det vigtigt, at vi også har fokus på de af vore unge mennesker, der har et særligt talent. Initiativet her vidner om, at dygtige unge også har brug for et frirum, hvor de kan blive inspireret og inspirere hinanden til at blive endnu bedre. Det er jeg glad for, at Region Hovedstaden kan bidrage til, siger Marianne Stendell.

To år langt uddannelsesforløb oven i den normale skoletid
Gymnasieeleverne bliver udvalgt til at deltage i det to år lange uddannelsesforløb af deres lærere og rektor og bliver derefter screenet af akademiet selv, inden de bliver optaget. Alle aktiviteterne ligger efter skoletid, så selv når de er kommet gennem nåleøjet, er det hårdt arbejde at gå på Akademiet for Talentfulde Unge. Det afskrækker
dog ikke de flittige elever:

Akademiet udvider år for år
- De elever som går hos os, udtrykker ofte et behov for at blive udfordret på et højere fagligt niveau, end de er vant til. De er ekstremt engagerede og har en stor forkærlighed for læring og viden, og det er derfor, at de møder op gang på gang efter en lang skoledag. At vi nu åbner to nye afdelinger og tredobler vores deltagerantal vidner om, at der sidder rigtig mange motiverede gymnasieelever derude med potentiale til at nå langt, fortæller projektleder Nynne Afzelius.

Yderligere oplysninger hos

Marianne Stendell, formand for Region Hovedstadens Udvalg for fremtidens ud-dannelse og forskning, tlf. 23 41 01 57
Nynne Afzelius, projektleder for Akademiet for Talentfulde Unge, tlf. 26 45 65 51

Læs mere her

tags: Europa, uddannelse, Sjælland, hovedstad, teknologi, Region Hovedstaden, Greve, Hillerød, rektor, videnskab, projektleder,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar