mandag den 20. februar 2012

Flere og flere vil have verden som arbejdsplads

Siden Falk Lauritsen Rejser blev kåret som Danmarks bedste rejsebureau i 2011 har interessen for dets rejselederuddannelse været enorm. Der er dog stadig pladser for sommeren - og mulighed for at lægge billet ind på Ferie for Alle i Herning.

Falk Lauritsen Rejser uddanner årligt ca. 25 nye rejseledere, og efter at man i 2011 blev kåret som Danmarks bedste rejsebureau har den i forvejen store interesse været stærkt stigende.

Rejselederuddannelsen er krævende og arbejdet som rejseleder er hårdt arbejde. Til gengæld får man mulighed for at opleve hele verden og er sikret et job med udfordringer fra dag et.

Rekruttering på Ferie for Alle
Det fortæller Line Hvass Andersen, som selv er uddannet rejseleder og i dag har ansvaret for rekruttering og uddannelse af nye rejseledere hos Falk Lauritsen Rejser. Under rejsemessen Ferie for Alle i Herning fra 24. 26. februar står hun klar til at fortælle om uddannelsen på Falk Lauritsen standen:

?Vi kunne rigtig godt tænke os at fortælle alle interesserede, om hvordan de bedst muligt kan forberede sig til rejselederuddannelsen. Udover dem der kommer på rejsemessen vil Falk Lauritsen Rejser derfor også uddele et vist antal fribilletter til handelsskoleelever i nærområdet?, forklarer Line Hvass Andersen og fortsætter:

?For at blive rejseleder skal man være fleksibel, indlevende og i stand til at give gode råd, vejledning og hjælp i alle tænkelige situationer ikke mindst når det brænder på og der opstår uforudsete problemer. Rejselederens fornemste opgave er at sikre, at feriegæsterne får en perfekt og mindeværdig oplevelse på rejsemålet uanset hvad der sker undervejs.?

Bliv rejseleder i udlandet og i Danmark
Rejselederskolen strækker sig over ti krævende dage på et af Falk Lauritsen Rejsers rejsemål, hvor man lærer en masse om sig selv og personlig udvikling. Fra morgen til aften er der intensiv undervisning i bl.a. konflikthåndtering, kulturforståelse, salg og service og økonomi.

Hvis man har rigtig meget erfaring fra servicesektoren, eller allerede har en rejselederskole bag sig, er der dog mulighed for at springe rejselederskolen i udlandet over og i stedet tage fire dages basisuddannelse hjemme i Danmark, forklarer Line Hvass Andersen, som understreger, at rejselederuddannelsen er særdeles populær i erhvervslivet.

?Uddannelsen ligger naturligvis op til at man efterfølgende skal ud i verden som rejseleder og senere kan rejselederjobbet føre til større udfordringer som enten rundrejseleder, supervisor eller destinationschef. Selvom næsten alle uddannede rejseledere tilbydes job på et af Falk Lauritsens rejsemål, så er uddannelsen og kompetencerne imidlertid også gode at have med i bagagen, hvis man senere søger udfordringer udenfor branchen og karrieremulighederne er fine?.

Fakta: Sådan bliver du rejseleder
Næste rejselederskole finder sted fra den 19. 29. marts 2012 i Alanya i Tyrkiet. Er man fyldt 21 år og har man et kørekort kan rejsen starte her. Bagefter er der mulighed for bl.a. at arbejde på Falk Lauritsen Rejsers rejsemål i Tyrkiet, Grækenland, Egypten, Spanien og Bulgarien. Uddannelsen koster 4.500 kr., hvilket inkluderer flybillet t/r samt ophold med helpension på hotel.

Se mere på: www.falklauritsen.dk

For yderligere information: Line Hvass Andersen, Human Resources Overseas: Tlf. 35 20 11 25 lha@falk-lauritsen.dk



Læs mere her

tags: billetter, Danmark, 2011, økonomi, Spanien, uddannelse, Grækenland, udland, Herning, 2012, erhvervslivet, lederjob, konflikthåndtering, rejsebureau, flybillet, rundrejse, rejseleder, Bulgarien, undervisning, øl,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar