tirsdag den 30. september 2014

Den nødvendige projektleder

Det er efterhånden et særsyn, at virksomheder udelukkende lever af forudsigelige rutineopgaver. Nutidens arbejde er helt anderledes struktureret, og i stedet er det projektarbejdet, der er normen. Det betyder, at man som virksomhed og medarbejder ikke har den samme forudsigelighed i sine ordrer og opgaver som tidligere, men i stedet må være fleksibel og omstillingsparat, så man kan tilbyde de særydelser, ens kunde ønsker. Og der er vitterligt tale om særydelser, eftersom vi lever i en tid, hvor alle kæmper om den livgivende opmærksomhed. Det nytter ikke at have et godt produkt, hvis ingen kender det. At arbejde projektorienteret stiller store krav til leder og medarbejdere, der skal kunne tackle denne uforudsigelighed og fleksibilitet på konstruktiv vis, så der bliver udarbejdet et godt produkt.

Når man laver et projekt, vil der være tale om mange forskellige delopgaver, der til sidst skal samles, og derfor spiller samarbejde og styring en helt afgørende rolle i projektarbejde. Det gælder både internt og eksternt. Det er umuligt for en medarbejder både at være 100 % dedikeret til løsningen af en given delopgave, og samtidig have det forkromede overblik og kunne koordinere de øvrige projektdeltagere. Derfor er en projektleder nødvendig. Projektlederens opgave er netop at holde sig væk fra detaljerne og i stedet svæve over vandene for hele tiden at kunne dirigere de forskellige grupper og medarbejdere.

Aktiv Kurser / Probana tilbyder en projektlederuddannelse, der ruster Dem til at styre projekter af enhver art. Det er omfattende kursus, der ikke kun omhandler decideret projektledelse i snæver forstand, men inddrager alle de elementer, der knytter sig hertil. Derfor rummer kurset også emner som ledelsesteori, virksomhedskultur, samarbejde, gruppedynamik, motivationsteori, kommunikationsteori samt stresshåndtering.

Uddannelsen tager tre måneder og er inddelt i tre moduler, der alle indeholder omkring 120 siders pensum. Uddannelsesniveauet svarer til en højere uddannelse. Hvert modul afsluttes med en kursusdag på hotel, hvor en erfaren underviser vil relatere teorien til praksis. Efter hvert modul afleveres en case–opgave og hele uddannelsen afsluttes med en eksamen. Uddannelsen er baseret på e–learning, hvilket giver Dem mulighed for at læse når De vil og kan, og desuden kræver det kun en internetadgang, før De har adgang til hele uddannelsen. Hvis De er interesseret i projektlederuddannelsen, kan De læse mere på http://www.probana.com/plu.asp. Deltagerprisen er kr. 19.800 kr. inklusiv kursusdage med forplejning. Prisen er excl. moms.
 

Læs mere her

tags: internet, uddannelse, virksomhed, fleksibilitet, stress, moms, Probana, kommunikation, projektleder, motivation,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar