Social intelligens eller social kompetence er i høj grad blevet modeord i Danmark og i danske virksomheder de seneste år. Således vil en hurtig gennemlæsning af dagens jobannoncer i avisen frembringe en stor mængde profiler med krav af typen ´social´, ´dygtig til at samarbejde´, ´positiv´, ´god til at læse andre´, ´skal indgå i et team´, ´udadvendt´, ´sensitiv´ etc..
I den vestlige verden har man tidligere været stærkt fokuseret på selvstændighed og individualisme, hvorimod østlige lande nærmere har lagt vægt på kollektivitet. Denne balance ser i Danmark ud til at rykke sig med introduktionen af de sociale kompetencer som yderst væsentlige – ligefrem essentielle – for en lang række funktioner i samfundet. Børnehaver og skoler arbejder med udviklingsprogrammer, der fremmer social kompetence og lærer børnene empati, konfliktløsningsstrategier, kommunikation og selvindsigt, og i et stigende antal virksomheder ansættes Human Resource konsulenter, der bl.a. arbejder med at styrke medarbejdernes og ledelsens sociale kompetencer.
Hvad er social intelligens
Social intelligens kan defineres som evnen til at kunne indgå i positive og konstruktive sammenhænge med andre mennesker og evnen til at kunne aflæse andres følelser og udtrykke sine egne på en situations–sensitiv måde. Social intelligens har i virksomheder navnlig betydning, når medarbejderne skal samarbejde, forhandle eller løse konflikter. Hver gang man kommunikerer med andre mennesker, anvender man sociale kompetencer. En særlig form for social kompetence, som i stadig højere grad efterlyses på arbejdsmarkedet, er evnen til at forstå, kommunikere med og være lydhør overfor kolleger, der har en anden kulturel baggrund end én selv.
De sociale kompetencer udvikles oftest bedst ved at anvende dem i praksis, hvilket medfører et krav om, at moderne virksomheder skaber gode betingelser for anvendelsen af sociale kompetencer i dagligdagen. Dette kan fx ske gennem øget teamarbejde, selvstyrende grupper, fælles diskussioner om virksomhedens visioner og kultur, teambuilding, IT–netværk etc..
Social intelligens er mere end almindelig intelligens
Vi kender alle personer, som er formidabelt gode til at bevare fatningen eller til at tackle sociale dilemmaer og udfordringer. Vi fornemmer, at disse personer har et særligt talent i sociale sammenhænge, og vi vil formentlig karakterisere disse personer som socialt intelligente. Men ikke alene bedømt på deres evne til at orkestrere den sociale situation, men i lige så høj grad ud fra en anerkendelse og erkendelse af deres evne til at føle og læse den sociale situation.
Indenfor videnskaben er begrebet social intelligens ofte blevet synonym for evnen til at anvende den almene intelligens på sociale situationer. Med afsæt i moderne neurologi taler Goleman for, at begrebet social intelligens bør tage afsæt i såvel kognitive som ikke–kognitive evner.
Goleman argumenterer således for, at vi adskiller begrebet social intelligens fra det almindelige intelligensbegreb. Når det gælder intelligens i det sociale liv, blander hjernen selv kognitive med ikke–kognitive egenskaber, og det er netop denne sammenblanding, der sætter os i stand til at begå os i vores sociale relationer.
Social og følelsesmæssig intelligent ledelse
Følelsesmæssig intelligens er stadig mere efterspurgt på arbejdsmarkedet – navnlig hos ledere. Hvis man er i stand til at lytte, kommunikere, samarbejde, udvise tolerance og godt humør samt løse konflikter på en hensigtsmæssig måde, opnår man højere motivation hos medarbejderne. Stærk motivation medfører en højere effektivitet, mere loyalitet mod virksomheden og høj medarbejdertilfredshed. Derfor er det vigtigt både for produktiviteten og det psykiske arbejdsmiljø, at lederen besidder social intelligens.
En meget væsentlig færdighed hos den følelsesmæssigt intelligente leder er evnen til at give konstruktiv feedback.
Kritik kan fremsættes på mange måder. En form, der sjældent har en positiv virkning, er det personlige angreb, der ikke anviser, hvordan problemet kan løses, men blot nedgør medarbejderen og hans/hendes arbejde. Denne type kritik afslører en mangel på social intelligens, idet lederen ikke er i stand til at fornemme, hvilke følelser kritikken skaber hos medarbejderen.
Et alternativ til denne type er den passive leder, der slet ikke kommenterer på medarbejdernes arbejde. Dette kan skyldes ligegyldighed eller tillid til medarbejdernes selvstændige evner, men det kan også være resultatet af en frygt for at formulere sig forkert eller såre andre mennesker. I dette tilfælde kan træning i assertiv adfærd være et effektivt redskab.
Den dygtige og følelsesmæssigt intelligente leder vil søge at give feedback på en måde, der dels anerkender medarbejderens arbejde, dels anviser, hvordan dette kunne forbedres. En klog kritiker retter altså opmærksomheden mod produktet, ikke personen.
Probana Management tilbyder EPU–uddannelsen (Erhvervspsykologi), som bl.a. behandler emnet "social intelligens".
Undervisningen foregår på et højt kvalificeret niveau og giver deltagerne viden, inspiration og effektive metoder til at omsætte erhvervspsykologisk teori til praksis.
Du kan læse nærmere om kursusdage, emner og tidspunkter på følgende link: http://www.probana.com/epu.asp
Få mere information om Probanas andre uddannelser på http://www.probana.com/
Læs mere her
tags: Danmark, euro, uddannelse, selvstændig, virksomhed, produktivitet, videnskab, arbejdsmiljø, Probana, Management, Human Resource konsulent, social intelligens, social kompetence, jobannonce, psykologi, kommunikation, strategi, arbejdsmarked, motivation, sprog, miljø,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar