fredag den 18. juni 2010

Flere praktikpladser - men kun på kort sigt

Antallet af aftaler om praktikpladser er steget. Det skaber med god grund glæde mange steder. Samlet set er stigningen på 12 % hvis man sammenligner årets første fire måneder, med samme periode i 2009. Bygge & Anlæg har en stigning på 17 % Mekanikerområdet er helt oppe på 24 %
Vi glæder os også i Metal, men er samtidig nødt til at slår fast at træerne ikke vokser ind i himlen. Husk også at læse det med småt , siger Forbundssekretær Per Påskesen, Dansk Metals Uddannelses- og IKT-sekretariat

Dykker man lidt ned i tallene, står det klart at den helt store stigning er på korte uddannelsesaftaler frem for ordinære uddannelsesaftaler. Eksempelvis dækker Bygge og Anlægs samlede stigning på 17 % over et direkte fald på 5 % på ordinære uddannelsesaftaler mod en stigning på 128 % på korte uddannelsesaftaler

Naturligvis er det positivt hver eneste gang et ungt menneske får en praktikplads. Det skulle blot gerne være en ordinær aftale, således lærlingen har sikkerhed for at uddannelsen kan gøres helt færdig i virksomheden, frem for den usikkerhed det giver med en kort uddannelsesaftale siger Per Påskesen.

Hvis man starter på gymnasiet er man jo også sikret hele uddannelsen. Så på erhvervsuddannelsesområdet, må vi appellere til arbejdsgiverne om at lave flere ordinære aftaler .

Udover problemet med mange korte aftaler, viser tallene også meget store forskelle indenfor de forskellige fagområdet. Mens der er store stigninger indenfor bygge & anlæg og transport, så ser det mere dystert ud indenfor industriens område. Her rammes områderne produktion og håndværk (bl.a. smede og maskinarbejdere) af et fald på 11 %, og samme fald ses indenfor området strøm, styring og proces.

Når vi kigger på de samlede positive tal, skal vi også passe på at korttidshukommelsen ikke helt løber af med os. Stigningen jo ses i forhold til 2009 som var et absolut lavpunkt. Måler vi i stedet de første 4 måneder af 2010 op imod samme periode i 2007, er der et samlet fald på 18 %, mens faldet indenfor bygge & anlæg er helt oppe på 43 % i den periode siger Per Påskesen.

Alle gode kræfter, arbejdsgivere, politikere og faglige organisationer skal arbejde i samme retning, således vi i fællesskab sikrer at de unge får en god start på voksenlivet. Samtidig skal vi sikre os mod den mangel der i fremtiden kommer på faglært arbejdskraft. Det er jo ikke mindst en veluddannet arbejdsstyrke vi skal leve af, og det der skal sikre os velfærd , understreger han.

Læs mere her

tags: 2009, 2010, politi, uddannelse, virksomhed, 2007, gymnasiet, arbejdskraft, praktikplads, organisation, arbejdsgiver, lærling, Dansk Metal

Ingen kommentarer:

Send en kommentar