tirsdag den 15. marts 2011

Forstærket samarbejde mellem RUC og University College Sjælland

RUC og University College Sjælland (UCSJ) har i kølvandet på det forestående naboskab indgået en ny samarbejdsaftale, der skal fremtidssikre forskning, udvikling og videregående uddannelser i Region Sjælland

University College Sjællands rektor Ulla Koch hilser aftalen velkommen:

- Den nye aftale giver mulighed for at udvikle nye uddannelser og udannelsesformer, bl.a. i forbindelse med de naturvidenskabelige og pædagogiske uddannelser.

Samarbejdet skal videreudvikle nuværende faglige synergifelter om professionsudvikling og uddannelsesforskning inden for især det pædagogiske område og udvikle nye fælles, faglige felter, der medvirker til at øge kvalitet og volumen i forskning og videregående uddannelser inden for de merkantile, tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsfaglige områder.

- Samarbejdet vil bygge på flere forskningsmiljøer på RUC, hvor vi kan bidrage med forskningsbaseret viden inden for bl.a. biologi, de pædagogiske professioner og inden for sundhedsfremme til University College Sjællands store sundhedsområde , siger RUC s rektor Ib Poulsen.

Nyt Campus Roskilde i 2012

Det er det igangværende byggeri af University College Sjællands nye uddannelsessted Campus Roskilde , der giver anledning til det styrkede samarbejde. Det nye byggeri skal samle professionshøjskolens uddannelser i Roskilde-området af sygeplejersker, socialrådgivere, lærere, pædagoger og fysioterapeuter under ét tag, og når det står færdigt, vil mere end 12.000 studerende, med University College Sjællands 3.500 studerende, have deres daglige gang i Trekroner.

- Jeg ser meget frem til flere studerende, der kan bidrage til det samlede campusliv, og til at der kommer en større diversitet i studentersammensætningen, siger Ib Poulsen.

- Nærheden mellem universitetet og UCSJ åbner også op for at man kan anvende hinandens undervisningslokaler og dermed skabe de mest optimale vilkår for undervisnings- og studiemiljøet, ligesom vi forhåbentlig også kan inspirere RUC-studerende til at læse videre hos os, og omvendt, siger Ulla Koch.

Første spadestik til det nye campus, der er tegnet af Henning Larsen Architects, blev taget den 11. januar 2011.

For yderligere oplysninger kontakt:

Ib Poulsen, rektor for RUC, tlf.: 4674 2065, mobil: 23 45 01 30
Ulla Koch, rektor for University College Sjælland, mobil: 72 48 10 50

Læs mere her

tags: 2011, uddannelse, Sjælland, Roskilde, 2012, studerende, videregående uddannelse, rektor, sygeplejerske, miljø, naturvidenskab, videnskab, campus, undervisning,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar