mandag den 6. juni 2011

Nyhed fra L&R Business: Jens Moberg, Personlig vækst - hjælp til din udvikling som leder

Efter succeserne Mission ledelse og Rettidig omsorg vender Jens Moberg nu blikket mod mellemlederen.

Jens Moberg
Personlig vækst
- hjælp til din udvikling som leder

Dette er bogen til mellemlederen der gerne vil udvikle sig i sit job, dels for at være en bedre leder i hverdagen, dels med henblik på sit videre karriereforløb.

De krav der stilles til en mellemleder er mange og meget forskellige. Man skal både kunne imødekomme ledelsens krav om at implementere skiftende strategier og skabe resultater, og samtidig formå at få sine medarbejdere til at arbejde sammen om at nå et fælles mål. For kun på den måde kan virksomheden opnå gode resultater.

I sin nye bog giver Jens Moberg sit bud på, hvordan mellemlederen skal agere i rummet mellem ledelse og medarbejdere, samtidig med at han løbende optimerer sine lederevner og opnår de ønskede resultater.

Hvert af bogens 18 kapitler følges op af Mobergs personlige beretninger fra hans internationale erhvervskarriere. Desuden indeholder bogen fem meget forskellige cases som leveres af ledere, der alle på et tidspunkt har haft Jens Moberg som deres nærmeste chef. Bogen er hele vejen igennem meget praktisk og brugervenlig i sin behandling af emnet, og hvert kapitel afsluttes med en række øvelser til læseren.

Jens Moberg er en af Danmarks førende erhvervsledere. I dag er Moberg adm. direktør for rådgivningsvirksomheden Alectia og vært på DR2-serierne Mission Ledelse (2010) og Farvel til firmaet (2011). Desuden er han medstifter af det nye parti Fremtidens Danmark, sammen med bl.a. Gyldendals litterære direktør Johannes Riis og Erik Rasmussen (MandagMorgen).

INTERVIEW: Forfatteren stiller gerne op til interview kontakt pressekoordinator Karen Strandbygaard tlf.: 36 15 67 44, eller e-mail: karen.strandbygaard(AT)lindhardtogringhof.dk

Fakta om bogen
Titel: Personlig vækst. Hjælp til din udvikling som leder
Forfatter: Jens Moberg
Omfang: 240 sider, Hardback
Pris: 475 Kr.
Udkommer onsdag den 25. maj 2011

MATERIALE: Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse(AT)lindhardtogringhof.dk.

Læs mere her

tags: direktør, interview, Danmark, 2010, 2011, virksomhed, Gyldendal, Erik Rasmussen, strategi,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar