fredag den 21. december 2012

Gymnasieelever skaber innovation på Iværk og vækst messen i Forum fredag d. 10. september og lørdag d. 11. september 2010

Går din virksomhed og tumler med et problem, som I gerne vil have nogle friske unge hjerner til at kigge på med en ny vinkel, så kom forbi stand 410 på Iværk og vækst messen, og mød nogle af elverne, der er med i projekt Innovationskraft og entreprenørskab på gymnasier i Region Hovedstaden.

Eleverne på standen vil sammen med dig gennemføre en kreativ, idégenererende proces, hvor du som gæst vil få nogle ideer til at løse en udfordring, du og din virksomhed står med. Der vil også være mulighed for at du kan give dit bud på, hvilke kompetencer, du mener, fremtidens gymnasieelev bør besidde.

Tal med eleverne de er fulde af gode historier om innovation i gymnasiet.

26 af Region Hovedstadens gymnasier går sammen om at udvikle gymnasieelevernes innovative kompetencer.
Eleverne trænes i at være idegenererende og kreative, og håbet med projektets tilstedeværelse på Iværk og vækst messen er at skabe kontakter til eksterne organisationer og virksomheder, der kan se en mulighed i at udnytte det potentiale, der ligger i de unge mennesker og deres viden. På Iværk og vækst messen kan man få en smagsprøve på de unges idéskabende kompetencer.

Innovationskraft og entreprenørskab på gymnasier i Region Hovedstaden er en strategi for, hvordan de studieforberedende uddannelser kan leve op til efterspørgslen i både den offentlige og den private sektor efter idéskabende medarbejdere, der kan indgå i innovationsprocesser og skabe merværdi.

Innovationsprojektet gennemfører en lang række aktiviteter med fokus på innovation og entreprenørskab for såvel elever som lærere og ledere. Innovation i gymnasierne vil blive undersøgt og beskrevet. Projektet støttes af Den Europæiske Socialfond, Region Hovedstaden og Fonden for entreprenørskab og afsluttes april 2012.

Direktør på CPH WEST og formand for styregruppen Eva Hofman-Bang udtaler: Det er vigtigt, at vores unge klædes på til bringe det danske samfund videre, og derfor kan jeg ikke understrege vigtigheden af dette projekt nok. Jeg er stolt over, at så mange gymnasier har fundet sammen om at styrke skolernes innovationskraft.

Læs mere her

tags: uddannelse, 2012, virksomhed, Region Hovedstaden, kreativ, strategi, organisation, gymnasiet, innovation,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar