søndag den 30. december 2012

Undersøgelse af offentlige lederes uddannelsestilbud

Undervisningsministeriet sender et projekt om lederes brug af uddannelsestilbud i udbud. Interesserede konsulentvirksomheder opfordres til at indsende tilbud.

Hvor mange offentlige ledere benytter lederuddannelser inden for VVU og AMU Og hvor mange ledere er tilfredse med uddannelsestilbuddene Det er nogle af de spørgsmål, Undervisningsministeriet ønsker svar på. Derfor sender ministeriet et projekt om offentlige lederes brug af praksisnære lederuddannelser i udbud.

Projektet udbydes til interesserede konsulentvirksomheder, analyseinstitutter med flere. Det består i at indsamle viden om offentlige lederes brug af tilbud inden for VVU og AMU og afdække eksisterende barrierer for øget deltagelse, herunder økonomiske, administrative og faglige forhold. Derudover består projektet i at identificere og kvantificere den samlede potentielle målgruppe og bidrage med viden til, hvordan øget information og oplysning bedst kan øge målgruppens deltagelse.

Projektet er en del af trepartsaftalen af 17. juni 2007, hvor der blev afsat midler til medfinansiering af offentlige lederes deltagerbetaling blandt andet på lederuddannelser i regi af VVU og AMU.

Læs mere her

tags: økonomi, uddannelse, virksomhed, 2007, Undervisningsministeriet,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar