fredag den 19. juni 2015

Når Coaching kommer til kort om coachingens begrænsninger

Coaching er i 2006 blevet et af de helt store buzzwords på alles læber. Men der er så småt også ved at opstå en modreaktion, idet flere professionelle råber jagt i gevær og adresserer problematikker i forbindelse med coaching. Blandt andet den manglende kvalitetssikring af coaching, der kan sikre at de involverede parter ikke mister sig selv i forløbet.
Skellet mellem coaching og professionel psykoterapi kan nogle gange synes svært at få øje på. I nærværende artikel er formålet en opridsning af feltet hvorunder der fremhæves fordelagtigheder og begrænsninger i coaching.

Coaching og terapi bærer en del fællestræk, hvoraf det vigtigste er dyb aktiv lytning, udvisning af empati og spørgeteknikker, der medfører undren hos klienten.
I stil med coaching arbejder en del terapeuter også udfra et klientcentreret synspunkt, hvor klienten opfordres til at vedkende sig og søge efter sin kreativitet og derfra komme frem med sine helt egne unikke løsninger. Det skal dog tilføjes, at der indenfor psykoterapi findes et hav af forskellige teoretiske og praktiske tilgange til terapi, hvorfor ikke alle kan skæres over en kam.

Begge former for metoder er desuden underlagt visse fordomme. Eksempelvis har den generelle opfattelse af psykoterapi i lang tid været, at der var fokus på fortiden, hvor man tog fat i smertefulde, uforløste problemer, samt at det generelt var individer med store problemer, der opsøgte psykologer. Tendensen synes dog at være, at i takt med at psykoterapi er blevet mindre tabu–belagt har fordommene herfor ligeledes ændret sig. I forbindelse med coaching så synes denne at være omkranset af en fordom om, at det er succesfulde individer, som er godt på vej og søger mod at klare sig endnu bedre. Coaching er dog meget bredere og henvender sig til en bred målgruppe alle med motivation herfor kan gavne af coaching.

Disse fordomme er dog ikke kun fordomme, men holder også stik i nogle tilfælde. Eksempelvis går terapi afhængig af retning tilbage til barndommen og arbejder generelt med nogle dybe intense følelsesmæssige emner, som kræver en dygtig og professionel uddannet psykolog. Desuden ligger der også nogle samfundsmæssige begrænsninger i coaching kontra terapi. Mens det er legitimt og velanset at terapeuten spørger ind til barndommen og de mere dybe følelsesmæssige elementer, så synes det ikke legitimt, at eksempelvis en leder som coach spørger ind til barndommen og i det hele taget, kredser omkring privatsfæren. Og som coach bør man være yderst varsom med at bevæge sig ind på områder, der kan være forbundet med intrapsykiske konflikter.

Blandt de mere hårde fakta findes også en del forskelligheder de to imellem. Blandt andet er selve forløbet i terapi ofte længerevarende korte sessioner (ca 45 min), og ofte flere gange ugentligt, især til at starte med. I modsætning hertil er en coaching session ofte sat til 1½ time og derimod med et længere interval mellem. Fortrolighedsaspektet er ligeledes anderledes de to imellem, terapeuten er pålagt fortrolighed og som regel er kun klient og terapeut involveret, mens det i coaching ikke er anormalt, at leder, kollegaer, medarbejdere mm. er involveret, eksempelvis i form af at give feedback. Ofte ses det også at den sociale psykologiske kontrakt, der er omkring coaching forløbet er udarbejdet i samarbejde mellem ledelse, medarbejder og coach.

Blandt andet på grundlag af nogle af de ovennævnte forskelle fremstår endnu et argument for, hvorfor det kan være givtigt og vedkommende at man som coach modtager supervision. Forestil dig at du sidder med en coachee, der konsekvent vender tilbage til den samme negative oplevelser og fremhæver de samme negative følelser gang på gang. Hvornår og hvordan skal du vide, hvornår nok er nok Netop her kan supervision hos en psykolog eller erfaren coach komme til sin gode ret. Det kan være svært for coachen som lægmand at bedømme, ikke mindst diagnosticere, hvornår der er behov for mere og andet end coaching. Dette kan supervisonen blandt andet anvendes til at klargøre i tvivlstilfælde.

Dermed er coachingens begrænsninger i forhold til terapi opridset og det kan blandt andet heraf udledes, at man som coach skal have øje for, hvor langt ens kompetencer rækker og hvor langt man er villig til at hjælpe coachee. Herunder skal det erindres at coaching er en model, der finder sin berettigelse på et bredt spektrum, men at der også er situationer hvor coaching ikke er den mest oplagte model og man i stedet skal overveje rådgivning, supervision eller lignende.
 

Læs mere her

tags: 2006, udvisning, kreativ, spørgeteknikker, psykologi, Coaching, motivation, coach,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar