Den økonomiske krise går hårdt udover de danske rådgivervirksomheders satsning på forskning og efteruddannelse. Det fremgår af Videnopgørelse 2011 (vedhæftet), som Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) netop har offentliggjort. De rådgivende ingeniørvirksomheder skar således ned på investeringerne i forskning og medarbejderudvikling i 2010. Branchen fastholdt et højt beskæftigelsesniveau.
2010 var et udfordrende år for de rådgivende ingeniørvirksomheder. Vores brancheanalyse viser, at mens virksomhederne i 2010 fastholdt et stabilt beskæftigelsesniveau, og dermed den palet af kompetencer, som de kan tilbyde kunderne, så måtte de til gengæld nedprioritere investeringerne i forskning og efteruddannelse af medarbejderne. Hvis denne nedprioritering fortsætter, kan det blive en alvorlig udfordring for branchen, der jo netop lever af ny viden og innovation,? udtaler Henrik Garver, der er adm. direktør i FRI.
Henrik Garver opfordrer til, at den kommende regering uanset partifarve sætter fokus på at hæve forsknings- og udviklingsindsatsen i erhvervslivet:
Vi har i dag mere end 170 forskellige ordninger, der skal understøtte forskning, udvikling og innovation. Spørgsmålet er, om ikke det er i overkanten? Reelt er der to ordninger, som virkelig vil vinde ved at blive styrket yderligere: Erhvervs-PhD-ordningen og Videnpilotordningen. Skønheden ved de to ordninger er, at de ikke blot styrker viden og innovationsniveauet i private virksomheder, men de bidrager samtidig til at højne uddannelsesniveauet i samfundet og til at sprede viden mere bredt i dansk erhvervsliv. Ved at styrke de to ordninger kunne man hjælpe virksomhederne til at bevare den fremadrettede innovation, påpeger Henrik Garver.
Samtidig kan vi dog se, at det trods svære økonomiske forhold er lykkedes for de rådgivende ingeniørvirksomheder at fastholde beskæftigelsesniveauet. Man kan sige, at rådgiverne har haft fokus på at sikre, at der er kompetencer nok til at koble sig på væksten, når den økonomiske krise ebber ud,? vurderer Henrik Garver.
Dertil kommer, at FRIs virksomheder ifølge Videnopgørelse 2011 er gået frem på listen over nyuddannede kandidaters foretrukne arbejdsplads. Det betyder, at branchen har et godt image blandt tekniske og naturvidenskabelige studerende, hvilket i sig selv bidrager til ny innovation i virksomhederne?, udtaler Henrik Garver.
Udvalgte fakta fra Videnopgørelse 2011:
- Generelt: Den rådgivende ingeniørbranche i Danmark beskæftigede pr. 1. januar 2011 11.792 personer, heraf 32 pct. kvinder. 54 pct. af de beskæftigede i branchen er ingeniører, og yderligere 14 pct. har en anden lang videregående uddannelse.
- Sygefraværet er faldet fra 6,8 dag per medarbejder i 2009 til 6,2 dag per medarbejder i 2010.
- Efteruddannelse: Branchens investeringer i efteruddannelse er faldet med 15 procent per medarbejder i forhold til 2009.
- Investeringer i forskning og udvikling svarer til 1,5% af egenproduktionen i 2010 mod 3,3% i 2009.
Videnopgørelse 2011 er vedhæftet og findes desuden på FRI?s hjemmeside www.frinet.dk
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til adm. direktør Henrik Garver (hg@frinet.dk) på tlf. 40 82 43 38 eller hos presseansvarlig Nina Lusty
FRI?s 380 medlemsvirksomheder beskæftiger 22.000 medarbejdere i Danmark og udlandet. Branchens danske omsætning er på 11,2 mia. kr., med en eksportandel på ca. 20 %. FRI?s store medlemmer er blandt de største virksomheder i Europa inden for rådgivende ingeniørvirksomhed.
Læs mere her
Viser opslag med etiketten Europa. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Europa. Vis alle opslag
lørdag den 17. september 2011
mandag den 23. august 2010
Cocio får ny direktør
1. oktober 2010 får Arla Foods datterselskab Cocio Chokolademælk A/S ny øverste direktør.
Cocios nuværende adm. direktør Peter Giørtz-Carlsen har valgt at forlade Cocio Chokolademælk og dermed også Arla koncernen til fordel for et job i den danske tøjkoncern Bestseller Fashion Group i Kina. Han erstattes af Jørgen Staarup Christensen, der kommer fra en stilling som Senior Vice President i Arla med ansvar for koncernens globale ostekategori.
Vice-adm. direktør i Arla Foods, Povl Krogsgaard, der også er formand for bestyrelsen i Cocio, beklager Peters Giørtz-Carlsens beslutning, men er tilfreds med valget af hans afløser på posten:
Peter har ydet et stort bidrag til vores koncern på det strategiske plan, og senest har han sikret en meget positiv udvikling af Cocio. Den udvikling er vi sikre på, at Jørgen Staarup Christensen kan fortsætte og bygge videre på. Han får til opgave at fordoble Cocios omsætning, og det kræver stor drivkraft og kendskab til den øvrige del af Arla-koncernen. Jørgen er lige præcis den entusiastiske ildsjæl, som vi har brug for i Cocio på dette tidspunkt, siger Povl Krogsgaard.
Cocio er i disse måneder i gang med en større ekspansion af Cocio-mærket i Skandinavien og oplever samtidig stor succes med http://www.arlafoods.dk/presse/arla-foods-indgar-samarbejde-med-starbucks/" target="_blank">lanceringen af Starbucks produkter på en række markeder i Europa.
Jørgen Staarup Christensen tiltræder som adm. direktør i Cocio pr. 1. oktober 2010.
Læs mere her
Etiketter:
2010,
Arla,
Arla Foods,
Bestseller,
datterselskab,
direktør,
Europa,
Kina,
omsætning,
Skandinavien,
strategi
onsdag den 18. august 2010
DTU er nummer 7 i Europa
På Leiden Ranking 2010 er DTU placeret som nummer syv på top 100-listen over de højest rankede europæiske universiteter målt på den såkaldte crown indicator.
Dermed er DTU fortsat placeret i top 10.
Det er fantastisk opløftende. Det, at vi har placeret os som et af Europas højest rangerende universiteter, og som det førende i Norden, er en målrettet fællespræstation, som er bygget op gennem en årrække. Universitetsrankings er blevet et vigtigt element i den globale konkurrence om at tiltrække de bedste forskere og studerende, og har også stor betydning, når man skal indgå i internationale alliancer med andre universiteter. Med base i et meget lille land hvis velfærd er afhængig af viden og af højteknologi, er det af afgørende betydning, at DTU er kendt og anerkendt internationalt, udtaler DTU s rektor Lars Pallesen.
Dette års Leiden Ranking er baseret på antal Web og Science-publikationer i perioden 2004-2008. Citeret i perioden 2004-2009.
De to schweiziske universiteter EPFL i Lausanne og (ETH) i Zürich topper listen, og DTU ligger umiddelbart efter Oxford og Cambridge, men foran bl.a. alle tyske, franske og engelske tekniske universiteter.
På verdens Top 250 rykker DTU fra plads 58 i 2008 til plads 55 i 2010.
Baggrund:
Crown indikator ser alene på det gennemsnitlige antal citationer per publikation i tidsskrifter inden for det omfattende Web og Science sammenlignet med verdensgennemsnittet inden for hvert af de områder, som universitetet publicerer og forsker inden for.
Crown indikatoren er internationalt anerkendt som det bedste bud på en enkel, videnskabelig og tilnærmelsesvis objektiv metode til benchmarking af universiteter på tværs af kulturelle, institutionelle og forskningsmæssige forskelle.

2008,
2009,
2010,
DTU,
euro,
Europa,
konkurrence,
publikation,
rektor,
studerende,
teknologi,
videnskab
Abonner på:
Opslag (Atom)