Ph.d.-forsvar ved Charlotte Petersen - Attitude i sproget ved tidlige skizofrene tilstande

Charlotte Petersen forsvarer den 10. juni på Roskilde Universitet sin afhandling: ?Attitude i sproget ved tidlige skizofrene tilstande. Empirisk undersøgelse af sprogbrugen hos prodromale, førstegangsindlagte og yngre patienter med flere indlæggelser?.

Inden for psykiatrien har tidlig identifikation og behandling af skizofreni de senere år været en strategi - bl.a. fordi tidlig indsats formodes at bedre langtidsprognosen. Denne øgede interesse for tidlig indsats er imidlertid ikke nået ud til de sprogvidenskabelige fag endnu, selvom afvigende sprogbrug oftest beskrevet ved længerevarende skizofrene tilstande er et af de mest åbenbare tegn på skizofreni.

Dette søger et ph.d.-projekt fra RUC at råde bod på ud fra spørgsmålet om, hvorvidt sprogbrugen allerede i tidlige faser af en mulig eller nært forestående skizofren tilstand kan skelnes fra en kontrolgruppes sprogbrug. I projektet opfordres 105 deltagere til at lave en fortælling ud fra en ordløs billedfortælling: Frog - Where Are You?

Deltagerne er inddelt i 4 grupper: en kontrolgruppe, en gruppe med risiko for at udvikle skizofreni, en gruppe førstegangsindlagte med en skizofrenidiagnose og en gruppe yngre patienter med en længerevarende skizofren tilstand. Patientdeltagerne er rekrutteret fra FOKUS-projektet på Psykiatrisk Center Glostrup og TIPS-II og TOPP-projekterne ved Universitetshospitalet i Stavanger.

Med forskellige sproglige virkemidler er patientgrupperne, så at sige, enige om at markere udsagn som deres og som værende gennemgående tvivlende, usikre, forbeholdne og tøvende (?attituden? i sproget). Hvorimod kontrolgruppen er mere tilbøjelig til at gå ud over den eksperimentelle situation herunder dem selv - og lade historien 'fortælle sig selv'.

Man kan sige, at patientgrupperne introducerer udsagn i fortællingen som taler på parameteret sand-falskt dvs. som er faktive ved at referere til den faktiske, eksperimentelle situation eller til sig selv som et lige så faktisk subjektivt ophav til fortællingen, mens kontrolgruppen i langt højere grad overskrider testsituationen med fiktive påfund såsom egennavne, direkte tale og referencer til begivenheder FØR første billede og EFTER sidste billede - dvs. alle forestillingsbaserede elementer, som ikke kan ses på billederne og som patientgrupperne omvendt er utilbøjelige til at anvende.

Konkluderende berettiger ph.d.-projektet til videre forskning om, hvorvidt en øget tilbøjelighed til fakticitet - herunder en manglende overskridelse af en jeg-centreret position manifesteret med sproglige subjektivitetsmarkører - kan anskues som tidlige sårbarhedsmarkører for skizofreni.

Skellet mellem faktiv og fiktiv sprogbrug er vurderet som metodisk enestående. Som helhed betegnes ph.d.-projektet som en pionerundersøgelse, der kan åbne nye veje ind i forskningen omkring skizofreniens patogenese (sygdomsudvikling).

Projektet har været tilknyttet to projekter for tidlig intervention - et på Psykiatrisk Center Glostrup og et på Universitetshospitalet i Stavanger.

Forsvaret finder sted i Auditorium 45, Roskilde Universitet, den 10. juni kl. 13:00.

Efterfølgende afholdes en reception i st. teorilokale i bygning 3.2.2.

VEJLEDERE: dr. med., klinisk lektor Bent Rosenbaum, Københavns Amtssygehus Glostrup & lektor Rita Therkelsen, Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet.

OPPONENTER: lektor Niels Møller Nielsen, Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet, professor Svein Haugsgjerd, Aker universitetssykehus & lektor Nina Møller Andersen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.

Enkelte eksemplarer af afhandlingen udleveres ved forsvaret

Læs mere her

MasterClass i Kommunikation giver unikke kompetencer og gør dig til en bedre leder

Evnen til at kommunikere, samarbejde, forstå konsekvensen af en bestemt adfærd og arbejde bevidst med de psykologiske virkemidler er mindst lige så afgørende som faglig kompetence. Med en uddannelse i kommunikation får du flere muligheder og værktøjer til direkte brug i hverdagen. MCC-Uddannelsen er desuden merritgivende.

MasterClass i Kommunikation er baseret på e-learning, men kombineres med forelæsninger på luksuriøse hoteller efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen. Uddannelsen kommer hele vejen rundt om kommunikation og kommunikationens virkemidler, kommunikationsværktøjer, psykologi og personlig udvikling, og klæder dig således optimalt på. MasterClass i Kommunikation er således for dig, som ønsker at kommunikere professionelt og effektivt.

Uddannelsen er baseret på e-learning, hvilket giver Dem mulighed for at læse, når De vil og kan, og desuden kræver det kun en internetadgang, før De har adgang til hele uddannelsesplatformen med pensum, cases og dialogforum. Uddannelsen er inddelt i seks moduler, der hvert afsluttes med en kursusdag på hotel, hvor en erfaren underviser sikrer, at uddannelsen forankres i deltagernes hverdag. Denne model bifaldes af deltagerne og viser fantastiske resultater, der på ingen måde kan sammenlignes med korte en- eller to-dags kurser.

Hvis De er interesseret, kan De læse mere på www.probana.com/kom.asp, hvor De også kan tilmelde Dem direkte. De er også velkommen til kontakte os på tfl. 45 76 58 58.

Læs mere her

MasterClass i Kommunikation sikrer konkurrencefordele

Undersøgelser viser, at en organisations succes er afhængig af dens evne til at kommunikere. Både i forhold til medarbejdere og samfundet. Forskellen på succes- og fiasko-kommunikation er marginal, og det er derfor afgørende, at organisationer og ledende medarbejdere er klædt på til at kommunikere på den helt rigtige måde.

Evnen til at kommunikere, samarbejde, forstå konsekvensen af en bestemt adfærd og arbejde bevidst med de psykologiske virkemidler er mindst lige så afgørende som faglig kompetence. Med en uddannelse i kommunikation får du flere muligheder og værktøjer til direkte brug i hverdagen. MCC-Uddannelsen er desuden merritgivende.

MasterClass i Kommunikation er baseret på e-learning, men kombineres med forelæsninger på luksuriøse hoteller efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen. Uddannelsen kommer hele vejen rundt om kommunikation og kommunikationens virkemidler, kommunikationsværktøjer, psykologi og personlig udvikling, og klæder dig således optimalt på.

Uddannelsen er baseret på e-learning, hvilket giver Dem mulighed for at læse, når De vil og kan, og desuden kræver det kun en internetadgang, før De har adgang til hele uddannelsesplatformen med pensum, cases og dialogforum. Uddannelsen er inddelt i seks moduler, der hvert afsluttes med en kursusdag på hotel, hvor en erfaren underviser sikrer, at uddannelsen forankres i deltagernes hverdag. Denne model bifaldes af deltagerne og viser fantastiske resultater, der på ingen måde kan sammenlignes med korte en- eller to-dags kurser.

Hvis De er interesseret, kan De læse mere på www.probana.com/kom.asp, hvor De også kan tilmelde Dem online. De er også velkommen til kontakte os på tfl. 45 76 58 58.

Læs mere her

Historisk højt optag på universiteterne

Over 23.000 unge kan i år begynde på en universitetsuddannelse. Derved optager universiteterne 13 procent flere end sidste år. Knap 8.000 får afslag og derved bliver der procentvis afvist færre end sidste år. Det naturvidenskabelige område går mest frem.

Det er virkelig glædeligt, at så mange unge efter sommerferien kan begynde på universitetet. Vi har i høj grad brug for højtuddannede, og et stort antal optagne på universiteterne er forudsætningen for, at vi i fremtiden har kvalificeret arbejdskraft, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

Det høje antal optagne skyldes dels, at universiteter har udbudt flere pladser og dels ændrede søgemønstre. Ansøgerne har fulgt de mange opfordringer til at søge bredt både geografisk og efter fagområder og til at tænke i fremtidige jobmuligheder. Derfor har universiteterne også samlet set været i stand til at øge optaget til et nyt rekordniveau. De unges fokus på realistiske forventninger ser nu ud til at have båret frugt med det rekordstore optag af studerende, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Antallet af afviste ansøgere ligger samtidig på niveau med 2009, idet der kun er 138 flere afslag i 2010 i alt 7.949 afslag.

Med en stigning i antallet af ansøgninger på 10 procent, så har universiteterne forholdsmæssigt afvist færre. I 2009 fik 25,1 procent afslag på at komme ind på et studie i år er det tal 23,4 procent.

Naturvidenskab har den største stigning
Der er stigning i optaget på alle fagområder, men især naturvidenskab trækker i den positive retning med et øget optag på 18 procent. Blandt de naturvidenskabelige fag gælder det særligt faggruppen matematik, fysik og kemi, som har en fremgang over gennemsnittet for de øvrige fag inden for naturvidenskab.

Regeringen har i lang tid arbejdet på at fjerne de naturvidenskabelige uddannelsers støvede image og få gjort dem attraktive for de unge. I år ser det endelig ud til, at det naturvidenskabelige område får det løft, som de i mange år har arbejdet for, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Videnskabsministeren glæder sig også over den markante stigning i optaget til it-uddannelser på 19 procent.

Vi skal fastholde og udbygge Danmarks digitale styrkepositioner og har brug for mange flere med it-kundskaber på højt niveau. De unge har heldigvis haft øje for universiteternes brede vifte af it-uddannelser, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Dialogen fortsætter
Det flotte optag er et godt udgangspunkt for den fortsatte dialog med universiteterne om flere studiepladser. Videnskabsministeren vil i det kommende år drøfte udviklingen i optaget med universiteterne, og samtidig vil regeringen sætte fokus på at sikre et match mellem udbuddet af uddannelser og samfundets behov.

Trods de fine tal for optaget har vi stadig knap 8.000 unge og en beklagelig høj andel, som ikke i første omgang er blevet optaget på en uddannelse. Derfor håber jeg, at de unge trods skuffelsen vil overveje at søge ind på nogle af de studier, hvor der stadig er ledige pladser.

Så vil jeg drøfte med universiteterne, hvordan vi i fremtiden bliver endnu bedre til at skabe et udbud af uddannelser og studiepladser, der svarer til samfundets behov. Det vil være til gavn for den enkelte studerende, der får lettere ved at finde et godt job, men også for arbejdsmarkedet, som får velkvalificeret arbejdskraft, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Regeringen har en målsætning om, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse. Med årets store optag sikrer universiteterne et markant bidrag til at nå den målsætning.

Stor fremgang udenfor Hovedstadsregionen
Der er fremgang på alle otte universiteter, men universiteterne uden for hovedstadsregionen oplever en større stigning, end universiteterne omkring Hovedstaden.

Aarhus Universitet har den største stigning med 915 optagne, hvilket er 18 procent flere end sidste år. Syddansk Universitet og Aalborg Universitet har en fremgang på hhv. 19 og 17 procent.

Læs mere her