Aalborg Universitet skal tilføre Viborg Kommune ny viden

Både det lokale uddannelsesmiljø og erhvervslivet i Viborg Kommune kan få udbytte af den store samarbejdsaftale, kommunen nu indgår med Aalborg Universitet. Aftalen er den første store Matchmaking-aftale, universitetet indgår uden for Nordjylland.

På mandag underskriver Aalborg Universitet og Viborg Kommune en samarbejdsaftale, der skal skabe vækst og udveksling af viden. Aalborg Universitet har i forvejen en række nordjyske samarbejdsaftaler inden for tiltaget AAU Matchmaking, der guider kommuner og virksomheder til samarbejde med universitetet, men det er første gang, der bliver indgået så omfattende en aftale med en kommune uden for Nordjylland. Fokus i den nye aftale ligger på at tilføre specialiseret viden til det lokale erhvervsliv og på at udvikle et internationalt orienteret uddannelsesmiljø i Viborg Kommune.

- Det er vigtigt for virksomheders konkurrenceevne at have adgang til ny viden, og det er vigtigt for samfundet, at der skabes fornyelse og vækst. Her har vi på Aalborg Universitet en lang tradition for at samarbejde med omverdenen, og jeg er meget glad for, at vi har fundet sammen med Viborg Kommune om at sætte så bred en vifte af ting i gang til gavn for alle parter, siger rektor Finn Kjærsdam fra Aalborg Universitet.

I AAU Matchmaking arbejder universitetet sammen med folk i kommuner og erhvervsråd, der kender de lokale virksomheder, så man kan give et rygstød til innovationen, og i den nye aftale er der desuden et klart fokus på uddannelsesområdet. Viborg Kommune og de lokale uddannelsesinstitutioner har i de seneste år arbejdet målrettet med at udvikle studiemiljøet, blandt andet gennem ViborgEgnens Uddannelsesråd og med etableringen af Campus Viborg og Naturvidenskabernes Hus. Borgmester Søren Pape Poulsen forventer, at man nu kan styrke uddannelsesmiljøet yderligere.
- Jeg ser gode perspektiver i det nye samarbejde, fordi det bringer Viborg Kommune tættere på den viden og de kompetencer, som universitetsmiljøet i Aalborg rummer. Det er interessant i forhold til udvikling af undervisningstilbuddene til de studerende på gymnasiale eller videregående uddannelser i Viborg Kommune og i forhold til samarbejdsprojekter mellem lokale uddannelsesinstitutioner og Aalborg Universitet. Et godt eksempel på sådan et samarbejdsprojekt er The Animation Workshop og Aalborg Universitets arbejde med at udvikle en kandidatuddannelse i naturvidenskabelig visualisering og animation, der skal udbydes her i Viborg, siger borgmester Søren Pape Poulsen.

Visualiserings-uddannelsen skal efterkomme erhvervslivets behov for at styrke forståelsen af naturvidenskabelige emner gennem animation, og den nye samarbejdsaftale inkluderer planerne om at etablere et sådan studium i et samspil mellem Medialogi-uddannelsen på AAU, University of Illinois og The Animation Workshop på VIA University i Viborg. Desuden er der blandt andet planer om en AAU Summer School i Viborg Kommune næste år, et minicampus for AAU-studerende og ph.d.-studerende, der er tilknyttet midtjyske virksomheder, samt etablering af et Kreativt Laboratorium i Viborg med afsæt i AAU-modellen Den Kreative Platform for at understøtte udviklingsprocesser og kreative kompetencer i virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder i Viborg Kommune.

Borgmesteren ser også store erhvervsperspektiver i samarbejdet, blandt andet på grund af Aalborg Universitets ekspertise inden for det produktionstekniske område.
- Mange store virksomheder har gode erfaringer med at samarbejde med Aalborg Universitet, for eksempel når der bliver udviklet nye produkter og forretningsgange, hvor virksomheden får tilført specialiseret viden og den vej rundt skaber nye forretningspotentialer. Vi skal have bredt de gode erfaringer ud til de små og mellemstore virksomheder, så de i højere grad får tilført viden og innovation, der kan udvikle den enkelte virksomhed og dens produkter, forklarer Søren Pape Poulsen.

Samarbejdsaftalen underskrives i forbindelse med et eftermiddagsarrangement på det nyopførte VIA University College i Viborg den 30. august, hvor visioner for samarbejdet præsenteres, og der fortælles om nogle af aftalens aktiviteter.

Læs mere her

Sommerskole lokker udenlandske it-studerende til Danmark

Trådløs kommunikation i katastrofeområder og programmering til mobiltelefoner er et par af de emner, udenlandske studerende fra store dele af verden de seneste tre uger har knoklet med på en helt ny international IKT-sommerskole ved Aalborg Universitet. Arrangørerne håber, at oplevelsen har givet nogle af deltagerne lyst til at fortsætte studierne i Danmark.

De 19 internationale besøgende kommer blandt andet fra Frankrig, Italien, Polen, Rumænien, Portugal, Filippinerne, Marokko, Grækenland, Rusland og Etiopien. Flokken er endnu mere broget, end initiativtageren, studienævnsformand Ove Andersen fra Elektronik & IT, havde forventet.

- Vi har især fokuseret på Europa, men det er fint, at tilbuddet er nået endnu længere ud. Idéen er at få introduceret udenlandske studerende til Aalborg Universitet ved at give dem en konkret oplevelse af, hvordan vores uddannelser foregår. Målgruppen har været studerende på ikt-bacheloruddannelser, som om kort tid skal gøre sig overvejelser om, hvor de skal tage deres kandidatuddannelse. Vi håber, at de tre uger giver dem lyst til at komme igen og blive lidt længere, fortæller Ove Andersen.

En foreløbig evaluering af sommerskolen tyder på, at det bliver tilfældet for nogle af deltagerne. Flere af dem har tilkendegivet, at de seriøst overvejer at fortsætte studierne på AAU, og i givet fald vil de ifølge Ove Andersen have en god og klar fornemmelse af, hvad der venter dem.

- De tre uger har været skruet sammen, så de minder om et helt almindeligt semester, hvor forelæsninger veksler med projektarbejde i grupper. På den måde sælger vi den vare, vi har, og ikke mere, understreger han.

Fuglestemmer og mobilprogrammer

Det stærke fokus på arbejde i grupper har for en del af deltagerne været en ny og anderledes oplevelse. Resultatet af den kollektive indsats bliver bedømt, når de studerende som afslutning på det tre uger lange forløb præsenterer de projekter, de har arbejdet med. Blandt de mere kuriøse eksempler er et system til genkendelse af fuglestemmer og et program til mobiltelefoner, som får dem til at fungere som walkie talkier med mulighed for gratis indbyrdes opkald.

Blandt ophavsmændene til walkie-programmet er Boris Mocialov, som studerer i Norge men kommer fra Rusland, og Farhood Hakhamaneshi, som kommer fra Iran men i forvejen er indskrevet som gæstestuderende ved Aalborg Universitet.

- Vi kommer med meget forskellig baggrund, og i vores gruppe var der eksempelvis ikke ret mange, der havde arbejdet med programmering af mobile platforme på forhånd. Men man finder hurtigt ud af, at hemmeligheden bag at få det til at fungere er at indgå de nødvendige kompromisser, fortæller Boris Mocialov.

For Farhood Hakhamaneshi har sommerskolens cocktail af faglig viden og internationale bekendtskaber været en meget velkommen mulighed i en del af året, hvor tiden og overskuddet er til det.

- Temaerne har været mere praktiske og mindre teoretiske, end vi er vant til, og det har ikke været så stressende med projekterne, som det ellers kan være. Derfor er der også tid til at lære lidt om de andres kulturer, sprog og forhold, siger Farhood Hakhamaneshi, som i lighed med de øvrige sommerskole-studerende får godskrevet deltagelsen som en del af sin uddannelse.

Fortsættelse følger

De gode premiere-erfaringer med IKT-sommerskolen bliver fulgt op næste år, og koordinator Ove Andersen har store ambitioner for den fremtidige udvikling.

- I løbet af ganske få år vil vi gerne op på over hundrede deltagere på en årlig sommerskole. Vi forventer også, at vi kan udvide konceptet til et bredere felt af områder, og at vi på den måde kan være med til at skaffe endnu flere internationale studerende til universitetet, siger Ove Andersen.

I den forbindelse vil tilbagemeldingerne fra dette års hold også indgå, selv om nogle af deres kritikpunkter er svære at gøre noget ved.

- De har været begejstrede for det faglige, og der er også stor ros til de sociale aktiviteter, som studenterorganisationerne har hjulpet med at arrangere. Til gengæld har de klaget lidt over vejret, buspriserne og at danskere spiser aftensmad allerede klokken 18, opsummerer Ove Andersen med et smil.

Yderligere oplysninger og kontakt:

- http://www.summerschool.aau.dk/" target="_blank">IKT-sommerskolen i Aalborg har fået støtte fra universitetssamarbejdet IT Vest, hvor Syddansk Universitet, Århus Universitet og Aalborg Universitet i fællesskab arbejder på at udvikle it-uddannelserne.

- Læs mere om http://www.sict.aau.dk/" target="_blank">School of Information and Communication Technology (SICT) ved skoleder Uffe Kjærulff.

- Lektor Ove Andersen, Institut for Elektroniske Systemer, tlf. 9940 8633.

Læs mere her

Datalogi og software et hit blandt nye AAU-studerende

Computerrelaterede uddannelser i datalogi, softwareudvikling og fremtidens medieteknologier trækker ekstraordinært mange nye studerende til Aalborg Universitet i det kommende studieår. Den markante fremgang sker til dels på bekostning af elektronik-uddannelserne, som den ansvarlige studieleder nu vil slå et slag for i samarbejde med elektronikbranchen.

Aalborg Universitets tekniske og naturvidenskabelige uddannelser på området er samlet i IKT-skolen SICT (School of Information and Communication Technology), hvor studieleder Uffe Kjærulff jubler over søgningen til it-området.

- Vi har for eksempel aldrig haft flere førsteprioritets-ansøgninger til softwareingeniør-studiet end i år, hvor fremgangen er på 54 procent i forhold til i fjor. Datalogi har fået en tredjedel flere ansøgere end i 2009, der ellers også var et super år. Så fra 2008 til 2010 er det langt over en fordobling af datalogi, hvilket er helt fantastisk, konstaterer Uffe Kjærulff.

En ny uddannelse i IT, kommunikations- og medieteknologi på Aalborg Universitets afdeling i København får også en stærk premiere med 52 førsteprioritets-ansøgere. Uddannelsen appellerer til nogle af de samme unge, som i forvejen i stort tal søger AAU's særlige medialogi-uddannelse i København, Aalborg eller Esbjerg.

- Det er uddannelser, som blander hardware og software, og som i højere grad fokuserer på anvendelsen af teknologien end på teknikken bag. Vi havde en forventning om, at den nye uddannelse ville trække mange til, og det har heldigvis holdt stik, siger Uffe Kjærulff.

Vigende elektronik-interesse skal vendes

Til gengæld har han en udfordring på elektronik-området, hvor søgningen gennem de seneste år er dalet støt.

- Tidligere buldrede elektronikindustrien frem herhjemme, og det gjaldt også søgningen til uddannelser på området. Men vi har haft faldende ansøgertal de seneste år, og det er nærliggende at tro, at der er en sammenhæng med de problemer, der har ramt elektronikproducenterne. De har haft det sværere end softwarebranchen, hvor der blandt andet sker en masse med services på nettet og applikationer til smartphones, vurderer Uffe Kjærulff.

En del af hans opgave i den kommende tid bliver derfor at få vendt udviklingen, og det vil han blandt andet gøre ved at fremhæve det høje danske forskningsmæssige niveau inden for elektroniske systemer - herunder antenneteknologier, mobiltelefoner og andre trådløse teknologier.

- Vi bliver nødt til sammen med elektronikindustrien at granske, hvad vi kan gøre for at få skubbet mere gang i søgningen til uddannelserne. Der er mange gode eksempler på velfungerede dansk udvikling og industri på området, men vi skal være bedre til at få det budskab ud til de unge, siger Uffe Kjærulff.

Læs mere her

Stor interesse blandt ledige for genvej til ingeniøruddannelse

Ledige håndværkere og andre faglærte arbejdsløse søger i øjeblikket i stort tal ind på det særlige Adgangskursus ved Aalborg Universitet i Esbjerg for at skyde genvej til en ingeniøruddannelse.

Elektrikere, smede, tømrere, murere, blikkenslagere, plastmagere og betonmagere er blot et udpluk af de uddannelses- og joberfaringer, som vil være repræsenteret, når Adgangskursus Esbjerg starter undervisningen i midten af august. Der er allerede nu op mod 70 procent flere tilmeldte end i fjor, og der kommer løbende nye ansøgere til, da det er muligt at hoppe med på holdet, helt frem til undervisningen begynder.

- Sidste år startede 26, og i øjeblikket har vi 44 tilmeldte. En stor del af dem er håndværkere, der ikke vil gå arbejdsløse, og som har hørt om muligheden for at bruge Adgangskursus som en hurtig genvej til at blive ingeniør. Finanskrisen har været med til at motivere dem til at læse videre, men vi har også selv gjort et kæmpe arbejde for at udbrede kendskabet til, at muligheden eksisterer, fortæller studievejleder Britta Nordqvist Madsen, der er ansvarlig for Adgangskursus i Esbjerg.

I den funktion får hun i øjeblikket masser af forespørgsler fra potentielle ansøgere. Ofte er de usikre på, om de vil kunne leve op til kravene og finde sig til rette med igen at sætte sig på skolebænken.

- For nogle virker universitetsverdenen fjern og uvirkelig, når de kommer fra en håndværkerbaggrund. Men vi gør meget ud af at forklare, at det hverken er svært eller farligt, og at vi tager hånd om den enkelte for at gøre det til en succes for dem. Det hjælper også på trygheden og selvtilliden, når de får at vide, at de kommer til at arbejde tæt sammen i grupper, hvor de støtter hinanden, siger Britta Nordqvist Madsen.

Broget og rummelig

Grupperne bærer præg af den store indbyrdes forskel mellem adgangskursisterne. Både i forhold til deres forudgående erfaringer og deres alder. Næsten halvdelen er 25 år eller ældre, og spændet går fra først i 20'erne til begyndelsen af 50'erne.

- Det er en broget skare, og det er faktisk en styrke i den her sammenhæng. Dét, den ene ikke kan, det kan den anden. De ældre hjælper de unge, og til gengæld er de unge med til at sætte lidt fut i de gamle. Det giver et fantastisk sammenhold i grupperne, forklarer Britta Nordqvist Madsen.

Det formelle krav for at blive optaget på Adgangskursus er, at ansøgerne har en håndværksmæssig uddannelse, er fyldt 20 år og har to års erhvervserfaring. Desuden skal de have skolekundskaber svarende til en udvidet 10. klasse, men studievejlederen i Esbjerg udsteder ikke afslag per automatik.

- Vi går efter mennesket. Jeg har en del samtaler med nogle, som ikke opfylder alle de formelle krav, men hvor vi alligevel giver dem en chance. Vi har haft tilfælde, hvor vi selv har været i tvivl, og hvor ansøgerne så har vist sig at være fantastisk dygtige og er kommet herfra med 12-taller. Så der kan sagtens være personer, som har elendige oplevelser og minder fra 9. klasse, men som nu klarer sig anderledes godt, fordi de er et helt andet sted i livet, siger Britta Nordqvist Madsen.

###

Yderligere oplysninger og kontakt:

Mere information om Adgangskursus i Esbjerg og generel info om Adgangskursus på Aalborg Universitet.
Campusleder Anders Schmidt Kristensen, AAU Esbjerg, mobil 4218 0842.
Informationsmedarbejder Tove Morell, AAU Esbjerg, mobil 2929 3960.

Læs mere her

tags: Esbjerg, Finanskrise, uddannelse, Aalborg, Aalborg Universitet, arbejdsløs, studievejleder, undervisning, ingeniøruddannelse, AAU,