Viser opslag med etiketten nyuddanned. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nyuddanned. Vis alle opslag

lørdag den 17. september 2011

Krisen bremser rådgiverbranchens forskningsindsats

Den økonomiske krise går hårdt udover de danske rådgivervirksomheders satsning på forskning og efteruddannelse. Det fremgår af Videnopgørelse 2011 (vedhæftet), som Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) netop har offentliggjort. De rådgivende ingeniørvirksomheder skar således ned på investeringerne i forskning og medarbejderudvikling i 2010. Branchen fastholdt et højt beskæftigelsesniveau.

2010 var et udfordrende år for de rådgivende ingeniørvirksomheder. Vores brancheanalyse viser, at mens virksomhederne i 2010 fastholdt et stabilt beskæftigelsesniveau, og dermed den palet af kompetencer, som de kan tilbyde kunderne, så måtte de til gengæld nedprioritere investeringerne i forskning og efteruddannelse af medarbejderne. Hvis denne nedprioritering fortsætter, kan det blive en alvorlig udfordring for branchen, der jo netop lever af ny viden og innovation,? udtaler Henrik Garver, der er adm. direktør i FRI.

Henrik Garver opfordrer til, at den kommende regering uanset partifarve sætter fokus på at hæve forsknings- og udviklingsindsatsen i erhvervslivet:

Vi har i dag mere end 170 forskellige ordninger, der skal understøtte forskning, udvikling og innovation. Spørgsmålet er, om ikke det er i overkanten? Reelt er der to ordninger, som virkelig vil vinde ved at blive styrket yderligere: Erhvervs-PhD-ordningen og Videnpilotordningen. Skønheden ved de to ordninger er, at de ikke blot styrker viden og innovationsniveauet i private virksomheder, men de bidrager samtidig til at højne uddannelsesniveauet i samfundet og til at sprede viden mere bredt i dansk erhvervsliv. Ved at styrke de to ordninger kunne man hjælpe virksomhederne til at bevare den fremadrettede innovation, påpeger Henrik Garver.

Samtidig kan vi dog se, at det trods svære økonomiske forhold er lykkedes for de rådgivende ingeniørvirksomheder at fastholde beskæftigelsesniveauet. Man kan sige, at rådgiverne har haft fokus på at sikre, at der er kompetencer nok til at koble sig på væksten, når den økonomiske krise ebber ud,? vurderer Henrik Garver.

Dertil kommer, at FRIs virksomheder ifølge Videnopgørelse 2011 er gået frem på listen over nyuddannede kandidaters foretrukne arbejdsplads. Det betyder, at branchen har et godt image blandt tekniske og naturvidenskabelige studerende, hvilket i sig selv bidrager til ny innovation i virksomhederne?, udtaler Henrik Garver.

Udvalgte fakta fra Videnopgørelse 2011:

- Generelt: Den rådgivende ingeniørbranche i Danmark beskæftigede pr. 1. januar 2011 11.792 personer, heraf 32 pct. kvinder. 54 pct. af de beskæftigede i branchen er ingeniører, og yderligere 14 pct. har en anden lang videregående uddannelse.

- Sygefraværet er faldet fra 6,8 dag per medarbejder i 2009 til 6,2 dag per medarbejder i 2010.

- Efteruddannelse: Branchens investeringer i efteruddannelse er faldet med 15 procent per medarbejder i forhold til 2009.

- Investeringer i forskning og udvikling svarer til 1,5% af egenproduktionen i 2010 mod 3,3% i 2009.

Videnopgørelse 2011 er vedhæftet og findes desuden på FRI?s hjemmeside www.frinet.dk

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til adm. direktør Henrik Garver (hg@frinet.dk) på tlf. 40 82 43 38 eller hos presseansvarlig Nina Lusty

FRI?s 380 medlemsvirksomheder beskæftiger 22.000 med­arbejdere i Danmark og udlandet. Branchens danske omsætning er på 11,2 mia. kr., med en eksportandel på ca. 20 %. FRI?s store medlemmer er blandt de største virksomheder i Europa inden for rådgivende ingeniørvirksomhed.

Læs mere her

onsdag den 8. september 2010

Hver 3. ledige fik job efter Lean uddannelse

2 mdr. efter afslutningen af en uddannelse til Lean instruktør er hver tredje af deltagerne i fast job. Primo juli gik et hold af ledige akademikere til eksamen i Lean. Holdet bestod af en blanding af nyuddannede og personer med erhvervserfaring. 2 mdr. efter har hver 3. fået varig ansættelse og 2/3 af deltagerne har været til en eller flere ansættelsessamtaler. Dette viser en undersøgelse af den kortsigtede effekt, som netop er blevet gennemført blandt deltagerne.

Formålet med Lean uddannelsen er at supplerer de lediges kompetencer med viden på et område hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Uddannelsen blev etableret efter drøftelse med AAk. ;Uddannelsen forestås af Kompetenceforum, der har stor erfaring med uddannelse af Lean Agenter i såvel offentlige som private virksomheder. For os i Kompetenceforum er det nyt at uddanne ledige. Det er interessant, at når man supplerer de lediges kompetencer med Lean synes jobmulighederne at være gode udtaler chefkonsulent Lars Tegl Rasmussen Kompetenceforum.

Karen Søndergaard, der er nyuddannet farmaceut, deltog i forløbet har fået varig ansættelse i et medicinalfirma. Karen udtaler om uddannelsen: Det var et rigtigt godt kursus. Jeg fik kun positiv feedback i de ansættelsessamtaler hvor jeg kom ind på Lean uddannelsen. Ja der var sågar en af samtalerne, der næsten udelukkende kom til at omhandel Lean. Jeg kan anbefale det varmt for alle ledige .

Læs mere her

lørdag den 31. juli 2010

Økonomistuderende i Herning har let ved at få job

Rigtig mange nyuddannede har svært ved at få det første job i øjeblikket, men i Herning er situationen helt anderledes. For de studerende, der forventes at blive færdige med cand.oecon.-uddannelsen i løbet af sommeren og efteråret, tegner det godt.

Ud af de 13 studerende, der forventer at blive færdige med cand.oecon.-uddannelsen på Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (AU-HIH) i Herning i den kommende tid, har 11 allerede på nuværende tidspunkt fået tilbudt job. Og det er altså, før de overhovedet har afleveret deres kandidatafhandling. 8 af de 11 studerende har fået job i den mentorvirksomhed, som de har været tilknyttet gennem studiet.

Erhvervsrelevant arbejde gennem studiet er frugtbart

Tallene ser særdeles fornuftige ud, og de bekræfter os i, at det er vigtigt med erhvervsrelevant arbejde i løbet af studiet. De studerende får igennem vores unikke mentorordning allerede relevant erhvervserfaring gennem uddannelsen, og det er en afgørende faktor for, hvor attraktive de studerende er, når de står med deres eksamensbevis i hånden. Det lover også godt for de kommende årgange fra uddannelsen , siger professor og leder af cand.oecon.-uddannelsen Mogens Dilling-Hansen.

Udenlandske studerende bliver i Danmark og arbejder efter endt eksamen

Af de 13 studerende, der bliver færdige med cand.oecon.-uddannelsen i løbet af sommeren og efteråret, er 10 af dem udenlandske studerende, der har valgt at tage deres uddannelse i Danmark. 60 % af disse udenlandske studerende har allerede fået jobtilbud i Danmark og takket ja til at blive og arbejde efter endt uddannelse. 20 % af dem har valgt at rejse retur til deres hjemlande, mens de sidste 20 % søger job i Danmark. Tallene viser, at hele 80 % af de udenlandske cand.oecon.-studerende faktisk gerne vil forblive en del af det danske samfund og arbejde i landet, når de er færdige med at tage deres uddannelse her i Danmark.

Vigtigt at komme hurtigt i gang med jobsøgningen

Vi har som led i at få vores kommende dimittender i beskæftigelse afholdt individuelle afklaringssamtaler med de studerende i AU-HIH s karrierecenter. Her har vi drøftet de studerendes beskæftigelsessituation og informeret dem om deres jobmuligheder herunder at undersøgelser viser, at det er vigtigt at komme hurtigt i gang med jobsøgningen. Desuden har vi givet dem inspiration til søgeprocessen. Vi forventer, at alle de cand.oecon.-studerende, der dimitterer i efteråret, har job inden dimissionen , fortæller John Hansen, karriererådgiver i AU-HIH s karrierecenter Career Steps.

Mentorordning integreret i AU-HIH s kandidatuddannelser

AU-HIH s kandidatuddannelser har en mentorordning, hvor de studerende gennem studiet bliver tilknyttet en mentorvirksomhed. Mentorordningen kobler den akademiske verden med kravene i erhvervslivet. På den måde får de studerende styrket deres personlige og faglige kompetencer og lærer at omdanne teori og faglig viden til praksis igennem projektarbejde i mentorvirksomhederne.

Yderligere information

Læs mere om AU-HIH, kandidatuddannelserne og mentorordningen på www.hih.au.dk eller kontakt:
Professor og leder af cand.oecon.-uddannelsen Mogens Dilling-Hansen: 96 29 62 01
Innovationskonsulent og karriererådgiver John Hansen: 96 29 62 53

Læs mere her