Tryg holder karrieredag for mennesker med handicap

Tirsdag den 24. april inviterer Tryg mennesker med handicap til at deltage i en karrieredag på hovedkontoret i Ballerup. Karrieredagen skal forbedre handicappede menneskers muligheder for at få et job og er en del af den landsdækkende kampagne Søg job evner i fokus

Forsikringsselskabet Tryg holder tirsdag den 24. april en karrieredag for mennesker med handicap på hovedkontoret i Ballerup. Dagen henvender sig til mennesker med handicap og ledere, som gerne vil vide mere om, hvordan de kan gøre brug af de handicappede jobansøgeres kompetencer og erfaringer. På karrieredagen vil medarbejdere hos Tryg fortælle om, hvilke jobmuligheder der er i et forsikringsselskab, og hvordan du kan fastholde din tilknytning til arbejdsmarkedet efter et opstået handicap.

Inspiration, workshops og netværk
Karrieredagen hos Tryg starter klokken 9.30 og varer til klokken 12.30. Dagen er bygget op omkring indlæg, workshops og networking, hvor deltagerne udover Tryg også møder repræsentanter fra Herlev og Ballerup Jobcenter, Dansk Handicap Idræts Forbund, Handicapidrættens Videnscenter og Vivil, som formidler jobs til borgere med sindslidelser.

Du kan udfordre en verdensmester i bordtennis
I en pause får deltagerne desuden mulighed for at møde Peter Rosenheimer, som er regerende verdensmester i bordtennis for handicappede sportsudøvere. Alle, der tør, får desuden mulighed for at udfordre ham ved bordtennisbordet!

Del af landsdækkende kampagne
Karrieredagen den 24. april er en del af den landsdækkende kampagne Søg job evner i fokus , som Beskæftigelsesministeriet, Danske Handicaporganisationer samt virksomhedsnetværkene VFSA og Vinsa står bag. Du kan læse mere om kampagnen og hvordan du tilmelder dig til karrieredagen hos Tryg på www.evnerifokus.dk.

Læs mere her

Ny formand for SOSU-Lederforeningen

Ny formand
Søren Clausen blev på SOSU-Lederforeningens generalforsamling i marts enstemmigt valgt som foreningens nye formand. Det er en glad og stolt Søren Clausen, der afløser Inger Margrethe Jensen, som takker af efter mere end ti år på posten.

Vi har med SOSU-Lederforeningen fået skabt en stærk organisation til at varetage social- og sundhedsskolernes interesser. Det er gjort godt og med succes de sidste mange år med Inger Margrethe Jensen som formand, og det er min ambition at fortsætte og styrke den kurs, der er udstukket. Foreningens fokus vil fortsat være at søge politisk indflydelse og samarbejde med politikere, ministerier, arbejdsmarkedets parter og de øvrige uddannelsespolitiske interesseorganisationer for at skabe de bedste forudsætninger for gode uddannelser på social- og sundhedsskolerne. Det er afgørende for at sikre kvaliteten i velfærdssamfundets kerneydelser i fremtiden. , siger Søren Clausen, formand for SOSU-Lederforeningen.

Tak til Inger Margrethe Jensen
Med valget af Søren Clausen til ny formand siger SOSU-Lederforeningen også farvel til Inger Margrethe Jensen efter mere end et årti som formand. Inger Margrethe Jensen er heldigvis stadig en del af foreningen som direktør for SOPU København og Nordsjælland, der er en af landets største social- og sundhedsskoler.

Jeg vil på SOSU-Lederforeningens, og egne vegne, gerne takke Inger Margrethe Jensen for hendes mangeårige dygtige og ihærdige indsats for landets SOSU-skoler. Det er hendes fortjeneste, at vi som forening er nået til, hvor vi er i dag , siger Søren Clausen.

Søren Clausen er til daglig direktør for landets største social- og sundhedsskole, SOSU Sjælland, og har af flere omgange været med i SOSU-Lederforeningens bestyrelse, senest i de to foregående år.

Læs mere her

Ny evaluering viser positive praktiktal

Indsatsen på praktikpladsområdet virker: Langt flere unge får en praktikplads. Det viser en ny evaluering af Ungepakke 1 og indsatsen på praktikpladsområdet.

I november 2009 lancerede regeringen og globaliseringsforligskredsen Ungepakke 1, som skulle sikre flere praktikpladser i 2010. Ny evaluering af Ungepakke 1 og indsatsen på praktikpladsområdet inden for erhvervsuddannelserne og erhvervsgrunduddannelserne (egu) viser, at det går den rigtige vej.

En af målsætningerne i Ungepakke 1 var, at der skulle oprettes 5.000 ekstra praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne og egu i den private og offentlige sektor. Og allerede i første halvår af 2010 er der oprettet cirka 3.400 ud af de 5.000 ekstra praktikpladser.

Det er glædeligt, at vi er godt på vej mod de 5.000 ekstra praktikpladser. Men det er for tidligt at slappe af og fejre resultatet. Der er stadig mange unge, der mangler en praktikplads, og der skal kæmpes for at sikre praktikpladser til dem, så vi når 95-procents-målsætningen og får den bedst uddannede fremtidige arbejdskraft, siger undervisningsminister Tina Nedergaard.

Brug præmieringsordningen

Ministeren opfordrer derfor skoler, faglige udvalg, arbejdsmarkedets parter og brancheorganisationer til at fortsætte arbejdet med at sikre praktikpladser til de unge og til stadig at benytte den midlertidige præmieringsordning til arbejdsgivere, der indgår nye uddannelsesaftaler. Ordningen løber til udgangen af 2010, og evalueringen viser, at der foreløbigt er udbetalt i alt 397 millioner kroner til arbejdsgiverne fra ordningen.

På praktikpladsområdet generelt viser praktikpladsstatistikken ultimo juli 2010, at der hidtil i 2010 er indgået 18.197 uddannelsesaftaler. Det er en stigning på 16 procent i forhold til antallet af indgåede aftaler i de første syv måneder af 2009.

I juli måned er der isoleret set et fald på fem procent i antallet af indgåede aftaler sammenlignet med juli 2009. Der er mulighed for, at dette tal ændrer sig, da sommerferien erfaringsmæssigt giver et registreringsefterslæb på skolerne.

Som led i finanslovsforhandlingerne til efteråret vil regeringen komme med et udspil til forhandling i globaliseringsforligskredsen om den fremtidige indsats på praktikpladsområdet.

Læs evalueringen
Læs evalueringen af Ungepakke 1

Praktikpladsstatistik
Se praktikpladsstatistikken for juli 2010

Læs mere her

Ny håndbog om praktik i de videregående uddannelser

Få gode råd og vejledning i den nye håndbog om obligatorisk praktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

Praktikvejledere, der er i gang med at tilrettelægge de kommende semestres praktikforløb, kan nu få hjælp fra andres gode ideer til at strukturere arbejdet med praktik.

Håndbogen http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Videregaaende%20uddannelser/2010/praktikhaandbog.aspx" target=_blank">Praktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er opdelt i afsnit, der vejleder om, hvad der skal gøres før, under og efter praktikken. Samtidig indeholder håndbogen en række skabeloner og eksempler, der kan støtte udarbejdelsen af materiale til praktikken, for eksempel:

Hvordan man kan lave en pjece, der kan bruges til at præsentere uddannelserne over for potentielle praktikvirksomheder

Skabeloner, der kan hjælpe med at opstille læringsmål for praktikken eller udarbejde en praktikmanual.

Opfølgning på praktikundersøgelse og -konference
Den nye håndbog er blevet til som opfølgning på en undersøgelse i 2009 af praktik på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne og praktikkonferencen i februar 2010.

Formålet er at dele gode eksempler på, hvordan man som praktikvejleder kan sikre vellykkede praktikforløb for alle studerende.

Håndbogen informerer og vejleder udbudsstederne om de nye regler for praktik, og den indeholder inspiration og gode ideer til at arbejde systematisk og professionelt med praktikkens indhold.

---

Indførelse af obligatorisk praktik

Med lov nr. 207 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser af 31. marts 2008 blev der indført obligatorisk praktik af minimum tre måneders varighed i erhvervsakademiuddannelser og minimum seks måneders varighed i professionsbacheloruddannelser.

Alle studerende skal gennemføre et praktikforløb, der udfordrer deres teoretiske viden og hjælper til at skærpe deres kompetencer i forhold til deres fremtidige karriere på arbejdsmarkedet.

Kravet om obligatorisk praktik blev indført med virkning for de studerende, der har begyndt deres uddannelse efter den 1. august 2009, og der er mange studerende, som netop nu står på tærsklen til deres praktikforløb.

Læs mere her

Besparelserne på efteruddannelse er den helt forkerte medicin for fremtidens danske arbejdsmarked

Regeringens forslag til besparelser på efteruddannelse i forslag til finanslov 2011, er den forkerte retning at gå i og det kan få betydelige konsekvenser for konkurrenceevnen på det danske arbejdsmarked i årene fremover.

Danske Erhvervsskoler Lederne forventer, at Regeringens besparelsesforslag på efteruddannelsesområdet, i forslaget til finanslov 2011, vil reducere aktiviteterne på området dramatisk. Det er den forkerte udvikling og den forkerte medicin til det danske arbejdsmarked. Arbejdsstyrkens kompetenceniveau skal tværtimod løftes i de kommende år.

Frem mod år 2019 vil der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mangle godt 45.000 faglærte og 105.000 personer med en videregående uddannelse sammenlignet med i dag. Modsat vil der være et overskud på knap 90.000 ufaglærte, der ikke er i stand til at skaffe sig beskæftigelse på grund af manglende kompetencer. Denne udvikling er blevet forstærket af, at en lang række ufaglærte jobs i de danske virksomheder er blevet flyttet til udlandet.

Danmark skal over en kort årrække løftes uddannelsesmæssigt, hvis vi som minimum skal fastholde vor position på det internationale marked. Dette kræver en national, samlet indsats, hvor alt fra kommuner over faglige organisationer til uddannelsesinstitutioner skal sikre tæt samarbejde om en opgave, vi slet ikke har råd til mislykkes med. Alternativet er stor vedvarende arbejdsløshed med hvad det medfører af faste midler af betydeligt omfang på de årlige finanslove til understøttelse, samtidigt med at der må importeres dyr arbejdskraft fra andre lande - hvis den overhovedet kan fremskaffes , siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler Lederne.

Det danske efteruddannelsessystem beundres med rette verden over som effektivt, målrettet og fleksibelt. Den internationale interesse er velbegrundet, idet uddannelsesinstitutionerne i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter i en lang årrække har formået at flytte bogstavelig talt millioner af danskere fra én jobfunktion til en anden ved at sørge for, at den fornødne omskoling og efteruddannelse har været tilgængelig og let at aktivere. Det skal vi blive med.

Læs mere her

Uddannelse til tegnsprogstolk fortsætter i Århus

Der skal stadig uddannes tegnsprogstolke i Århus. Undervisningsministeriet igangsætter nu udviklingen af en ny og mere tidssvarende uddannelse.

I marts iværksatte undervisningsminister Tina Nedergaard en undersøgelse for at belyse behovet for en langsigtet løsning for tegnsprogstolkeuddannelsen, herunder for afdelingen i Århus.

Analysen, der nu er færdig, viser:

at der fortsat er behov for at uddanne tegnsprogstolke både i København og i Århus for at sikre et størst muligt ansøgergrundlag og for at dække behovet for tegnsprogstolke i hele Danmark,
at Professionshøjskolen UC Capitol fortsat bør have det samlede udbud for at sikre et højt fagligt miljø, at uddannelsen bør tilpasses ændrede behov for tolkning, at de studerende i Århus bør tilbydes et bedre studiemiljø.

"Da vi bad om en undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen, var det for at få et solidt grundlag at vurdere uddannelsens fremtid på. Undersøgelsen viser, at det vil være problematisk at lukke uddannelsen i Århus. Det gælder både for de studerende, men også i arbejdsmarkedsmæssig forstand. Jeg har derfor besluttet, at tegnsprogstolkeuddannelsen i Århus fortsætter i en årrække, og at der skal udvikles en ny uddannelse tilpasset ændrede behov for tolkning," siger ministeren.

Undervisningsministeriet igangsætter nu arbejdet med at udvikle en ny og mere tidssvarende uddannelse, som vil gøre den mere attraktiv for potentielle studerende og for arbejdsmarkedet.

Fakta om tegnsprogstolkeuddannelsen:
Uddannelsen til tegnsprogs- og mundhåndssystemtolk er en grundlæggende tre og et halvt-årig uddannelse.

Den består af en selvstændig etårig basisuddannelse i tegnsprog og mundhåndsystem og en overbygningsuddannelse i tolkning på to og et halvt år.

Uddannelsen udbydes af Professionshøjskolen UC Capitol i København og i Århus.

Læs mere her

Et halvt år med mange flere nye uddannelsesaftaler

I de første seks måneder af 2010 er der indgået 19 procent flere uddannelsesaftaler i forhold til samme periode sidste år. Det viser den seneste praktikpladsstatistik.

16.014. Så mange har sat deres underskrift på en uddannelsesaftale i årets første seks måneder. Det er en stigning på 19 procent i forhold til samme periode sidste år.

Undervisningsminister Tina Nedergaard er glad for de seneste tal.

Jeg er meget tilfreds med, at den positive udvikling ser ud til at have bidt sig fast. Det viser, at de initiativer, vi har taget, virker. Men der er stadig unge, som mangler en praktikplads, og derfor er det vigtigt, at skoler, faglige udvalg, arbejdsmarkedets parter og brancheorganisationer fortsætter det gode arbejde for at skaffe flere praktikpladser, siger ministeren.

En nærmere gennemgang af tallene viser, at der er fremgang for alle typer aftaler sammenlignet med samme periode sidste år. Antallet af nyindgåede ordinære aftaler er steget med 15 procent, ny mesterlære-aftalerne med 18 procent og de korte uddannelsesaftaler med 97 procent.

Statistikken viser desuden, at flere er i skolepraktik. Ved udgangen af juni var 4.262 elever i skolepraktik, hvilket er en stigning på 1.887 elever eller 79 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Læs mere her

Personalejura boomer som aldrig før

At kunne de grundlæggende personalejuridiske vilkår er en forudsætning for enhver arbejdsplads. Ikke mindt i krisetider.

Aktiv Kurser / Probana udbyder en af landets mest anerkendte uddannelser indenfor personalejura, hvor advokater med speciale indenfor netop dette områder sikrer en unik og helt up-to-date undervisning.

Personalejura er et spændende udviklingsforløb for ledere og praktikere, der ønsker at være på forkant med lovgivningen og udviklingen på arbejdsmarkedet. Undervisningen giver deltageren en grundig gennemgang af og tilgang til de forskellige ansættelsesretlige regler og problemstillinger fra ansættelse til fratrædelse, samt indsigt og forståelse for de forskellige aftalesystemer, overenskomster, love og praksisser.

Uddannelsen er baseret på e-learning, men kombineres med forelæsninger efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen. Uddannelsen tager udgangspunkt i den avancerede læring om organisationsudvikling og belyser over tre moduler, hvorledes arbejdsopgaver inden for personalejura løses optimalt.

Uddannelsens tre moduler indeholder følgende:

Modul 1: Funktionærloven, ligestilling, barsel, ferie.

Funktionærloven omfatter en stor del af de danske lønmodtagere og har derfor betydning for langt de fleste arbejdsgivere. Loven angiver en række rettigheder for funktionærer omkring ansættelse, ferie, orlov, sygdom, afskedigelse m.m. Disse rettigheder må ikke fraviges ved aftale til skade for funktionæren, og som følge heraf kan og vil loven blive brugt i vurderingen af et ansættelsesforhold.

På dette modul gennemgås følgende temaer grundigt, og der er rig mulighed for at få afklaret forhold angående f.eks.:
- funktionærer
- ansættelse
- sygdom
- ferie
- orlov
- afskedigelse
- klausuler
- barselorlov
- diskriminationsloven
- etniske minoriteter
- ligebehandling og lige løn.

Modul 2: Ledelse og personalejura

Modulet sætter fokus på, hvorledes personalejura fletter sig
ind på kryds og tværs af den daglige ledelse og håndtering af arbejdsopgaverne i virksomheden. Det er af yderste relevans
at kende til sine rettigheder og pligter, både som ansat og som ejer, så forholdet ikke ender med en ufrivillig skilsmisse.

Når virksomheder ansætter en ny medarbejder, er det på mange områder at sammenligne med et ægteskab. 'Kontrakten' indeholder krav og forpligtelser, som begge parter skal leve op til. Og det er den grundlæggende forståelse af disse udgangspunkter, der sætter fokus på i undervisningen. Herunder:
- aktørrelationerne på arbejdsmarkedet
- lovregulering af arbejdsmarkedet
- det fagretlige system - historisk baggrund og udvikling
- lovgivningens indflydelse på virksomhedsplan
- tillidsmænd/tillidskvinder
- Arbejdsmiljø

Modul 3: Overenskomst- og aftalesystemet

Det danske arbejdsmarkeds særkende er en høj grad af organisering og mange aftaler i stedet for statslig lovgivning.

Dette modul gennemgår forskellige scenarier, der viser, hvordan en lønmodtager i Danmark er sikret af aftaler og overenskomster samt hvordan aftalesystemet er bygget op.

Modulet belyser det danske arbejdsmarkeds struktur og parter og sætter fokus på de personlige arbejdsaftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Herunder:
- aftalesystemet
- hovedaftalen
- foreningsfrihedsloven
- overenskomster
- konflikt
- lovregulering af arbejdsmarkedet.

De kan læse mere og tilmelde Dem online her: www.probana.com/pju.asp

Læs mere her

Skoleledertalenter i træningslejr

Mange skoleledere er på vej mod pensionsalderen, og en ny generation skal tage over. Et særligt talentudviklingsforløb skal give flere lærere lyst til at blive ledere.

God skoleledelse er afgørende for kvaliteten i folkeskolerne. Den enkelte skoleleder har stor indflydelse på lærerne og elevernes motivation, engagement, faglighed og trivsel.

De næste fem år går mere end 1.000 ledere i folkeskolen på efterløn eller pension, og en ny generation af ledere skal overtage og udvikle opgaven.

Derfor er Undervisningsministeriet, KL, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen samt Skolelederforeningen gået sammen om projektet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole . Formålet er at styrke indsatsen for at spotte og udvikle ledertalenter til fremtidens folkeskole.

I disse dage modtager kommunerne et konkret tilbud om at deltage i projektet og at tilbyde ledertalenter blandt kommunens lærere et gratis, sammenhængende talentudviklingsforløb.

Undervisningsminister Tina Nedergaard glæder sig over tiltaget og er spændt på at se resultaterne af det.

Det er vigtigt, at vi alle tager et ansvar for at udvikle ledertalenter til folkeskolen og gør det attraktivt for lærerne at blive ledere. Vi skal spotte de mange talenter, der har ambitioner om og lyst til at udvikle fremtidens folkeskole og forberede sig ordentligt på opgaven. Med det nye projekt og det talentudviklingsarbejde, der allerede foregår i kommunerne, er vi godt på vej, siger ministeren.

Formanden for KL s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, Erik Nielsen, fremhæver, at når lærerne leverer god undervisning i klasselokalerne, og hele skolen fungerer godt både fagligt og socialt, hænger det ofte sammen med, at skolen har en kompetent ledelse.

Derfor er det afgørende, at den næste generation af skoleledere vil og kan udøve kompetent ledelse i samspil med de øvrige ledere i teamet omkring skolen. For selvom vi lægger meget vægt på ledernes kompetencer, skal vi også passe på ikke at skræmme kommende talenter væk ved at opstille urealistiske krav om, at de skal være supermænd for at kunne klare lederjobbet. De har heldigvis et team omkring sig de skal ikke stå hele distancen alene.

Projektet strækker sig over cirka fem måneder og indeholder talentspotting, afklaringsforløb, mentorseminar, kompetenceudvikling og karriereudvikling. Det falder helt i tråd med Skolens rejseholds anbefalinger om, at potentielle skoleledere skal spottes og uddannes samt gennemføre et førlederprogram, så de er afklarede og uddannet til opgaven.

Projektet er en udløber af OECD s rapport Improving School Leadership , hvori det blev anbefalet, at hvert land udarbejder en klar strategi for at finde og udvikle fremtidens ledere.

Forløbet udbydes to gange om året. I dette efterår er det muligt for kommunen at søge i to runder den 1. september eller den 1. november 2010.

Hele forløbet afholdes af et konsortium bestående af UCC, VIA University College og COK.

Fakta
- Folkeskolen har 3.538 ledere skoleledere, souschefer og afdelingsledere.

- I september 2008 var 418 ledere over 60 år, mens 936 ledere var mellem 55 og 59 år.

- Ledernes gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er 62 år. Det forventes derfor, at over 1.000 ledere i de kommende fem år går på efterløn eller pension.

Læs mere her

Succes med OCN-aktivering

Jobcenter Slagelse belønner borgerne for uformel læring

Hulby Møllegård, der er en del af Jobcenter Slagelses aktiveringstilbud til ledige borgere på kontanthjælp, har siden november 2009 fungeret som Forforløb i det nystartede og unikke Open College Network-projekt, OCN. Det unikke i projektet er, at de færdigheder deltagerne opnår, bliver dokumenteret undervejs, så de senere har papir på disse færdigheder.

OCN undervisningen kan således bruges i det virkelige liv, og derfor har Jobcenter Slagelse indgået aftaler med virksomheder, der arbejder med samme koncept, og hvor der er mangel på arbejdskraft.

Da der i juli blev overrakt de første OCN-beviser til de 26 borgere, der gennem foråret har fulgt et eller flere forløb på Hulby Møllegård, var der meget positive reaktioner fra deltagerne. En deltager, der har været på kontanthjælp i ca. 1 år, udtaler at Det er helt klart noget jeg kan bruge videre frem. Specielt undervisningen i personlig økonomi gav mig nogle enkle og gode værktøjer, som jeg ikke tidligere havde været opmærksom på .

Bevis på udvikling

OCN-Projektets formål er at aktivere borgere, der i dag er helt uden for arbejdsmarkedet. Projektet går ud på, at deltagere aktiveres via undervisning, og er bygget op omkring dokumentation af kompetencer der er opnået gennem uformel læring, i form af tildeling af point for specifikke læringsmål. Disse point og kompetencer er et bevis på den uformelle læring, der finder sted - uformel læring, der helt konkret kan udmønte sig i praktikplads, uddannelse eller job for deltagerne. Opfyldelse af læringsmålene ender nemlig ud i et bevis, der beskriver de kompetencer man har opnået.

Måden at organisere aktiveringen på, med lige dele undervisning, opgaveløsning og perioder med andre aktiviteter skabte også glæde. Det er en dejlig måde, at blive undervist på. Undervisningen er emnebaseret, man kan deltage i det omfang man evner og sidst virker det som om, at der er styr på konceptet var udmeldingen fra en anden deltager, der er flyttet til Slagelse Kommune.

Jeg har tidligere deltaget i lignende undervisningsforløb, også i kommunalt regi, men det var en ubehagelig oplevelse og uden mulighed for selv at udøve indflydelse fortsatte borgeren, der er 22 år og har en drøm om at kunne bruge de tilegnede kompetencer videre i livet. Undervisningen fungerer godt, det kan bruges til noget dog kunne niveauet godt være højere sluttede borgeren af med at konstatere.

Svaret på niveauet skal findes i, at OCN er niveaudelt, og på Forforløbet undervises på det laveste niveau. Når deltageren er afsluttet fra Hulby Møllegård er næste undervisningssted Jobcenter Slagelses grundforløb på Stigsagergård i Dalmose, hvor der er undervisning på et højere niveau.

Selvom OCN systemet er nyt i Danmark, har det været brugt i mange år i England og Sverige med gode erfaringer.

Flere oplysninger
Mere information omkring OCN-projektet kan fås på OCN Danmark's hjemmeside http://www.ocndanmark.dk/ eller ved henvendelse til Jacob Erichsen fra Hulby Møllegård på tlf.: 28 80 14 37

Læs mere her

Skoleledertalenter i træningslejr

Mange skoleledere er på vej mod pensionsalderen, og en ny generation skal tage over. Et særligt talentudviklingsforløb skal give flere lærere lyst til at blive ledere.

God skoleledelse er afgørende for kvaliteten i folkeskolerne. Den enkelte skoleleder har stor indflydelse på lærerne og elevernes motivation, engagement, faglighed og trivsel.

De næste fem år går mere end 1.000 ledere i folkeskolen på efterløn eller pension, og en ny generation af ledere skal overtage og udvikle opgaven.

Derfor er Undervisningsministeriet, KL, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen samt Skolelederforeningen gået sammen om projektet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole . Formålet er at styrke indsatsen for at spotte og udvikle ledertalenter til fremtidens folkeskole.

I disse dage modtager kommunerne et konkret tilbud om at deltage i projektet og at tilbyde ledertalenter blandt kommunens lærere et gratis, sammenhængende talentudviklingsforløb.

Undervisningsminister Tina Nedergaard glæder sig over tiltaget og er spændt på at se resultaterne af det.

Det er vigtigt, at vi alle tager et ansvar for at udvikle ledertalenter til folkeskolen og gør det attraktivt for lærerne at blive ledere. Vi skal spotte de mange talenter, der har ambitioner om og lyst til at udvikle fremtidens folkeskole og forberede sig ordentligt på opgaven. Med det nye projekt og det talentudviklingsarbejde, der allerede foregår i kommunerne, er vi godt på vej, siger ministeren.

Formanden for KL s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, Erik Nielsen, fremhæver, at når lærerne leverer god undervisning i klasselokalerne, og hele skolen fungerer godt både fagligt og socialt, hænger det ofte sammen med, at skolen har en kompetent ledelse.

Derfor er det afgørende, at den næste generation af skoleledere vil og kan udøve kompetent ledelse i samspil med de øvrige ledere i teamet omkring skolen. For selvom vi lægger meget vægt på ledernes kompetencer, skal vi også passe på ikke at skræmme kommende talenter væk ved at opstille urealistiske krav om, at de skal være supermænd for at kunne klare lederjobbet. De har heldigvis et team omkring sig de skal ikke stå hele distancen alene.

Projektet strækker sig over cirka fem måneder og indeholder talentspotting, afklaringsforløb, mentorseminar, kompetenceudvikling og karriereudvikling. Det falder helt i tråd med Skolens rejseholds anbefalinger om, at potentielle skoleledere skal spottes og uddannes samt gennemføre et førlederprogram, så de er afklarede og uddannet til opgaven.

Projektet er en udløber af OECD s rapport Improving School Leadership , hvori det blev anbefalet, at hvert land udarbejder en klar strategi for at finde og udvikle fremtidens ledere.

Forløbet udbydes to gange om året. I dette efterår er det muligt for kommunen at søge i to runder den 1. september eller den 1. november 2010.

Tilmelding af kommunen kan ske på www.uvm.dk/talentforledelse

Hele forløbet afholdes af et konsortium bestående af UCC, VIA University College og COK.

Fakta

Folkeskolen har 3.538 ledere skoleledere, souschefer og afdelingsledere.
I september 2008 var 418 ledere over 60 år, mens 936 ledere var mellem 55 og 59 år.
Ledernes gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er 62 år. Det forventes derfor, at over 1.000 ledere i de kommende fem år går på efterløn eller pension.

Læs mere
www.kl.dk/talentforledelse
www.uvm.dk/talentforledelse

Læs mere her

Historisk højt optag på universiteterne

Over 23.000 unge kan i år begynde på en universitetsuddannelse. Derved optager universiteterne 13 procent flere end sidste år. Knap 8.000 får afslag og derved bliver der procentvis afvist færre end sidste år. Det naturvidenskabelige område går mest frem.

Det er virkelig glædeligt, at så mange unge efter sommerferien kan begynde på universitetet. Vi har i høj grad brug for højtuddannede, og et stort antal optagne på universiteterne er forudsætningen for, at vi i fremtiden har kvalificeret arbejdskraft, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

Det høje antal optagne skyldes dels, at universiteter har udbudt flere pladser og dels ændrede søgemønstre. Ansøgerne har fulgt de mange opfordringer til at søge bredt både geografisk og efter fagområder og til at tænke i fremtidige jobmuligheder. Derfor har universiteterne også samlet set været i stand til at øge optaget til et nyt rekordniveau. De unges fokus på realistiske forventninger ser nu ud til at have båret frugt med det rekordstore optag af studerende, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Antallet af afviste ansøgere ligger samtidig på niveau med 2009, idet der kun er 138 flere afslag i 2010 i alt 7.949 afslag.

Med en stigning i antallet af ansøgninger på 10 procent, så har universiteterne forholdsmæssigt afvist færre. I 2009 fik 25,1 procent afslag på at komme ind på et studie i år er det tal 23,4 procent.

Naturvidenskab har den største stigning
Der er stigning i optaget på alle fagområder, men især naturvidenskab trækker i den positive retning med et øget optag på 18 procent. Blandt de naturvidenskabelige fag gælder det særligt faggruppen matematik, fysik og kemi, som har en fremgang over gennemsnittet for de øvrige fag inden for naturvidenskab.

Regeringen har i lang tid arbejdet på at fjerne de naturvidenskabelige uddannelsers støvede image og få gjort dem attraktive for de unge. I år ser det endelig ud til, at det naturvidenskabelige område får det løft, som de i mange år har arbejdet for, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Videnskabsministeren glæder sig også over den markante stigning i optaget til it-uddannelser på 19 procent.

Vi skal fastholde og udbygge Danmarks digitale styrkepositioner og har brug for mange flere med it-kundskaber på højt niveau. De unge har heldigvis haft øje for universiteternes brede vifte af it-uddannelser, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Dialogen fortsætter
Det flotte optag er et godt udgangspunkt for den fortsatte dialog med universiteterne om flere studiepladser. Videnskabsministeren vil i det kommende år drøfte udviklingen i optaget med universiteterne, og samtidig vil regeringen sætte fokus på at sikre et match mellem udbuddet af uddannelser og samfundets behov.

Trods de fine tal for optaget har vi stadig knap 8.000 unge og en beklagelig høj andel, som ikke i første omgang er blevet optaget på en uddannelse. Derfor håber jeg, at de unge trods skuffelsen vil overveje at søge ind på nogle af de studier, hvor der stadig er ledige pladser.

Så vil jeg drøfte med universiteterne, hvordan vi i fremtiden bliver endnu bedre til at skabe et udbud af uddannelser og studiepladser, der svarer til samfundets behov. Det vil være til gavn for den enkelte studerende, der får lettere ved at finde et godt job, men også for arbejdsmarkedet, som får velkvalificeret arbejdskraft, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Regeringen har en målsætning om, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse. Med årets store optag sikrer universiteterne et markant bidrag til at nå den målsætning.

Stor fremgang udenfor Hovedstadsregionen
Der er fremgang på alle otte universiteter, men universiteterne uden for hovedstadsregionen oplever en større stigning, end universiteterne omkring Hovedstaden.

Aarhus Universitet har den største stigning med 915 optagne, hvilket er 18 procent flere end sidste år. Syddansk Universitet og Aalborg Universitet har en fremgang på hhv. 19 og 17 procent.

Læs mere her

Rekordstort antal ansøgere til RUC

Roskilde Universitet har modtaget 4879 ansøgninger til universitetets fire basisstudier og slår dermed alle tidligere rekorder

SØGNINGEN 2010: Interessen for at studere på RUC er større end nogensinde før.

Antallet af ansøgninger til RUC er steget fra 3731 i 2009 til 4879 i 2010, hvilket er et rekordhøjt antal, idet det er 1128 flere ansøgninger end det seneste rekordår, 2007, hvor universitetet modtog 3751 ansøgninger. RUC oplever således en stigning i ansøgertallet svarende til 30% sammenlignet med seneste rekordår.

Det er alle fire basisstudier, der har trukket flere ansøgere. Det humanistiske område løber igen i år af med det største antal ansøgninger, 2398. Heraf havde 993 studiet som førstevalg. Det er også værd at bemærke, at Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium har modtaget 1874 ansøgninger, hvilket er knap 500 mere end sidste år, svarende til en fremgang på 35%.

RUC s rektor Ib Poulsen ser meget positivt på årets ansøgertal:

- Vi er meget tilfredse med årets ansøgertal, selv om vi naturligvis, i lighed med de af de øvrige universiteter, der har meldt tal ud, kunne have ønsket os et endnu større antal ansøgere til det naturvidenskabelige område. At 1953 unge mennesker har haft et studium på RUC som deres førstevalg, ser vi som en bekræftelse på, at RUC s uddannelsesmodel fortsat er meget attraktiv, at vores uddannelsestilbud følger med udviklingen og at RUC-kandidaters kvalifikationer er efterspurgte på arbejdsmarkedet.

Ib Poulsen glæder sig desuden over, at Det Humanistisk-Teknologiske Basisstudium, som blev oprettet i 2008, har modtaget 392 ansøgninger:

- Årets antal ansøgninger til Hum-Tek viser, at vi så rigtigt, da vi oprettede et nyt fjerde hovedområde, der kombinerer medier, design og teknologi. Hum-Tek har efter blot 2 år vist sig at være en succes og er blevet godt forankret i de unges bevidsthed som et attraktivt uddannelsesvalg, som kvalificerer til jobs inden for både byudvikling, internet-, video- og mobilteknologi og ledelse.

Om årsagen til at RUC kan melde om rekordstor søgning siger rektor Ib Poulsen, at det kan ses som et tegn på, at RUC og RUC ere har et godt ry både blandt studerende og arbejdsgivere, men han peger også på, at det høje tal kan være en konsekvens dels af de større årgange, der nu melder sig, og dels af at de unge ikke i samme omfang som tidligere holder et sabbatår, men i højere grad går direkte fra gymnasiet til en videregående uddannelse.

Læs mere her

Ansøgere stormer til Københavns Erhvervsakademi

Københavns Erhvervsakademi, KEA, har modtaget 2750 ansøgninger denne sommer, hvilket er over 500 flere end sidste år. Dermed kan erhvervsakademiet konstatere en stigning på 23 procent i antallet af ansøgninger, hvilket glæder rektor Ingo Østerskov.

"Det er godt at se, at KEAs uddannelser har markeret sig som et attraktivt tilbud til de uddannelsessøgende," siger Ingo Østerskov om tallene.

Mens KEA s linje for design/business har modtaget 10 procent flere ansøgninger end sidste år, har erhvervsakademiets to øvrige linjer, byggeri/produktion og medie/it, oplevet en enorm interesse med stigninger i antallet af ansøgere på henholdsvis 30 og 37 procent i forhold til sidste år. Og det er både glædeligt og forståeligt for Ingo Østerskov.

"Erhvervslivet har brug for velkvalificeret arbejdskraft, og med den nuværende arbejdsmarkedssituation er det en rigtig god idé at søge en uddannelse, der er udviklet i tæt samspil med virksomhederne og deres behov. Det tror jeg, at de unge har forstået," mener rektoren.

Læs mere her

tags: København, uddannelse, storm, virksomhed, Københavns Erhvervsakademi, rektor, arbejdskraft, arbejdsmarked,

Unge vælger historie og litteratur

Stor fremgang i de traditionelle fag

Historie og litteratur er populært blandt de unge, der i år har søgt en humanistisk uddannelse

De nyere humanistiske uddannelser trækker stadig i de unge, men Dekan Flemming G. Andersen fra Det humanistiske Fakultet kan i disse dage glæde sig over, at denne tendens nu også gælder for de mere traditionelle humanistiske studier som Litteraturvidenskab og Historie.
- De traditionelle humanistiske fag lader til at have fået vind i sejlene igen. Samtidig er det glædeligt, at de moderne humanistiske fag som International Virksomhedskommunikation og Negot fortsat har fået en del ansøgninger der er altså ikke forsvundet interesse fra disse fag og over til nogle andre, siger dekanen

Historie og Litteraturvidenskab er gået markant frem - antallet af førsteprioritetsansøgninger er nemlig steget med mere end 85 procent i forhold til sidste år.

Omkring halvdelen af de færdiguddannede humanistiske kandidater får i dag job i det private erhvervsliv. Det humanistiske fakultet gør meget for at sikre, at alle uddannelser lever op til de krav, arbejdsmarkedet stiller til færdiguddannede kandidater. Derfor har man blandt andet oprettet en række aftagerpaneler, hvori der sidder repræsentanter fra arbejdsmarkedet som løbende er med til at videreudvikle hver enkelt uddannelse.

Syddansk Universitet har i år modtaget 10.479 ansøgninger fra unge, som ønsker at studere på universitetet. Det er en stigning på 39 procent i forhold til sidste år, hvor SDU også kunne notere en stor fremgang. Antallet af unge der har sat Syddansk Universitet øverst på ønskesedlen er også steget, nemlig med 25 procent.

---

For yderligere oplysninger kontakt informationsmedarbejder Dea Becher Sørensen, 6550 2902.

Med venlig hilsen

Maria Slej-Hasselstrøm
Journalist, informationsmedarbejder, Det Humanistiske Fakultet
Tlf. 6550 4570
Mobil 2058 5109
Fax 6550 2055


Læs mere her

tags: uddannelse, Syddansk Universitet, videnskab, kommunikation, arbejdsmarked,