Mesterskaber skal gøre erhvervsskoler bedre

De danske erhvervsskoler kan ikke hamle op med gymnasierne i kampen om de bogligt stærke elever. Derfor skal en række mesterskaber nu gøre erhvervsskolerne mere attraktive ved at appellere til konkurrencegenet hos elever og undervisere.

De danske erhvervsskoler har svært ved at tiltrække ressourcestærke elever, og det samme problem har man haft i Finland. Her begyndte man at afholde et årligt mesterskab, og det har gjort erhvervsuddannelserne uhyre populære. Tilgangen er vokset med 23 procent på bare 10 år, og det endda med nogle af de elever, der har gode boglige forudsætninger. Til sammenligning er tilgangen til de almene gymnasier faldet med 19 procent. Nu vil SkillsDenmark forsøge at gøre finnerne kunsten efter.

- Vi håber, at succesen vil gentage sig i Danmark, når vi afholder det første Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelserne i januar 2011. Forhåbentligt kan erhvervsuddannelserne derved blive et positivt tilvalg i stedet for at være den sidste udvej, siger Jesper Juul Sørensen, der er uddannelseschef i Dansk Byggeri og formand for SkillsDenmark

Arrangementet skal være en årligt tilbagevendende begivenhed, og mesterskaberne skal altid afholdes i starten af året, så folkeskolens elever kan se, hvor langt man kan nå med en erhvervsuddannelse.

For at kvalificere sig til Danmarksmesterskaberne for erhvervsuddannelserne, skal man først igennem konkurrencer lokalt på skolerne. Derefter skal der dystes regionalt for at finde de fem bedste inden for hvert fag. Enkelte går senere videre til Verdensmesterskaberne, og for dem er der også mulighed for at deltage i andre internationale mesterskaber. Det betyder, at der kommer mere fokus på træning, talentpleje og udvikling, hvilket smitter af på undervisningen. Og det betyder igen, at de stærke elever får nogle mål og pejlemærker, de kan søge efter.

- Mange unge har konkurrencelysten, og et mesterskab vil give dem incitamentet til at komme med i dysten og arbejde hårdt for at være blandt eliten. Derudover er vi bekendt med, at flere fag har taget inspiration med hjem fra de internationale konkurrencer. For eksempel lærte malerne nogle teknikker om overflader ved WorldSkills i Japan, som nu en del af det danske pensum, siger Jesper Juul Sørensen.

Han forudser, at den øgede konkurrence blandt eleverne også kommer til at afspejle sig i det engagement, underviserne på erhvervsskolerne ligger for dagen.

- Vi tror, at der også vil opstå noget faglig konkurrence mellem underviserne om at få flest mulige elever med til konkurrencerne, og det vil kun gavne den øvrige undervisning. Et sundt konkurrencemiljø har rigtig mange vindere og eventyrlig mange sidegevinster, som alle vil bidrage til at løfte overliggeren på erhvervsskolerne, siger Jesper Juul Sørensen.

Fakta om SkillsDenmark
SkillsDenmark er den organisation, der sender unge danske lærlinge og elever af sted til de internationale konkurrencer WorldSkills og EuroSkills. SkillsDenmark afholder det første fælles Danmarksmesterskab i Odense til januar 2011.

Fakta om Worldskills
WorldSkills er verdensmesterskabet for håndværksfagene. WorldSkills bliver afholdt hvert andet år, og i 2009 var det i Calgary, Canada. Her dystede 15 unge danskere mod unge fra 50 andre lande.

Kontakt
Jesper Juul Sørensen, uddannelseschef i Dansk Byggeri, formand for SkillsDenmark, tlf: 21 66 50 20
Johannes Hartkopf-Mikkelsen, kommunikationsmedarbejder, Dansk Byggeri, tlf: 40 12 98 75

Læs mere her

Ny evaluering viser positive praktiktal

Indsatsen på praktikpladsområdet virker: Langt flere unge får en praktikplads. Det viser en ny evaluering af Ungepakke 1 og indsatsen på praktikpladsområdet.

I november 2009 lancerede regeringen og globaliseringsforligskredsen Ungepakke 1, som skulle sikre flere praktikpladser i 2010. Ny evaluering af Ungepakke 1 og indsatsen på praktikpladsområdet inden for erhvervsuddannelserne og erhvervsgrunduddannelserne (egu) viser, at det går den rigtige vej.

En af målsætningerne i Ungepakke 1 var, at der skulle oprettes 5.000 ekstra praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne og egu i den private og offentlige sektor. Og allerede i første halvår af 2010 er der oprettet cirka 3.400 ud af de 5.000 ekstra praktikpladser.

Det er glædeligt, at vi er godt på vej mod de 5.000 ekstra praktikpladser. Men det er for tidligt at slappe af og fejre resultatet. Der er stadig mange unge, der mangler en praktikplads, og der skal kæmpes for at sikre praktikpladser til dem, så vi når 95-procents-målsætningen og får den bedst uddannede fremtidige arbejdskraft, siger undervisningsminister Tina Nedergaard.

Brug præmieringsordningen

Ministeren opfordrer derfor skoler, faglige udvalg, arbejdsmarkedets parter og brancheorganisationer til at fortsætte arbejdet med at sikre praktikpladser til de unge og til stadig at benytte den midlertidige præmieringsordning til arbejdsgivere, der indgår nye uddannelsesaftaler. Ordningen løber til udgangen af 2010, og evalueringen viser, at der foreløbigt er udbetalt i alt 397 millioner kroner til arbejdsgiverne fra ordningen.

På praktikpladsområdet generelt viser praktikpladsstatistikken ultimo juli 2010, at der hidtil i 2010 er indgået 18.197 uddannelsesaftaler. Det er en stigning på 16 procent i forhold til antallet af indgåede aftaler i de første syv måneder af 2009.

I juli måned er der isoleret set et fald på fem procent i antallet af indgåede aftaler sammenlignet med juli 2009. Der er mulighed for, at dette tal ændrer sig, da sommerferien erfaringsmæssigt giver et registreringsefterslæb på skolerne.

Som led i finanslovsforhandlingerne til efteråret vil regeringen komme med et udspil til forhandling i globaliseringsforligskredsen om den fremtidige indsats på praktikpladsområdet.

Læs evalueringen
Læs evalueringen af Ungepakke 1

Praktikpladsstatistik
Se praktikpladsstatistikken for juli 2010

Læs mere her

Øgede elevpladsens omsætning og fik fagprøveprisen

Ghita Mølgaard øgede omsætningen på sin elevplads og fik Detailhandelens Fagprøvepris på 25.000 kroner. Undervisningsministeren fremhæver hende som et godt eksempel, der kan være med til at ændre erhvervsuddannelsernes omdømme.

Ghita Mølgaard, 25, har netop modtaget en buket blomster og en check på 25.000 kroner, da en kvinde stikker et visitkort i hendes hånd.

Det er den 1. september, og de befinder sig på Børsen i København, hvor Ghita Mølgaard har fået overrakt Detailhandelens Fagprøvepris 2010 for sin fagprøve Introduktion af et nyt mærke i en specialforretning.

Kvinden kommer fra et stort firma, der sælger tasker. Hun beder Ghita Mølgaard om at kontakte hende, hvis hun får brug for et job.

Store ambitioner
Det er et lille år siden Ghita Mølgaard afsluttede sin uddannelse som salgsassistent fra Århus Købmandsskole. Hun fik karakteren 12 for sin fagprøve og blev efterfølgende headhuntet til et job som 1. mand i en tøjbutik i Silkeborg.

Prisen har givet hende den første kapital til at virkeliggøre sine ambitioner.

Jeg syr meget selv, har tidligere gået på en skrædderuddannelse og vil rigtigt gerne have mit eget tøjmærke på et tidspunkt, siger Ghita Mølgaard.

Springbræt til en karriere
2. præmien gik til Jannich Hammer Marker, mens 3. præmien gik til Ida Rasmussen begge fra Handelsfagskolen i Odder.

Undervisningsminister Tina Nedergaard overrakte præmierne og roste de tre talentfulde unge som gode eksempler. Hun bad dem fortælle andre unge, at detailhandelen indeholder muligheder for at udvikle sig og er et springbræt til at gøre karriere.

Jeg ærgrer mig over, at mange af vores erhvervsuddannelser, herunder detailuddannelsen, ikke nyder samme anerkendelse som de gymnasiale uddannelser, sagde ministeren.

Hun beklagede, at erhvervsuddannelsernes omdømme har udviklet sig i den gale retning. Den tendens kan og skal vendes.

Når udfordringer og spændende faglige opgaver kombineres med dygtige elever, bliver resultatet fængende faglighed. Andre unge vil kunne se mulighederne inden for fagene, og uddannelserne vil med rette fremstå som attraktive og tiltrækkende, sagde Tina Nedergaard.

Øgede omsætning med 25 procent
Ghita Mølgaard fik prisen for sit arbejde i Butik 0334 i Silkeborg, der sælger tøj til teenagere.

Under prisoverrækkelsen roste dommerkomiteen hende for hendes kampgejst, overblik og for at udnytte købmandskabet til det yderste.

Ghita Mølgaard havde ansvaret for pigeafdelingen, men tøjet på hylderne tiltrak stadig yngre kunder.

For at fastholde teenagerne som kundegruppe, skulle vi have mere tøj, der henvendte sig til dem, der er startet tidligt med at gå i byen.

Hun vurderede, at et bestemt nyt varemærke ville passe bedre til butikkens målgruppe, fik chefen med på ideen og gik i gang med at fortælle byens borgere, at der skete noget nyt i butikken.

Hun brugte blandt andet flyers, plakater og lokale medier til at få sit budskab ud. Det resulterede i en øget omsætning på 25 procent.

Eget tøjmærke
Indsatsen beskrev hun i sin afsluttende fagprøve.

Jeg valgte uddannelsen, fordi jeg ville gå den kreative vej. Med den ville jeg måske få mulighed for at producere mit eget tøj og mit eget tøjmærke og på et tidspunkt åbne en butik, fortæller prisvinderen.

Den og mange andre karrieremuligheder ligger nu vidt åbne for Ghita Mølgaard.

Detailhandelens Fagprøvepris

- Detailhandelens Fagprøvepris blev indstiftet i 1999 af Dansk Erhverv og Dansk Principalforening.

- Prisen skal hædre de bedste elever i detailhandelen.

- Dansk Principalforenings fond står for tildelingen af præmierne fordelt med 25.000 kroner til 1. præmien, 15.000 kroner til 2. præmien og 10.000 kroner til 3. præmien.

- Detailhandelen uddanner årligt godt 5000 elever målt på indgåede uddannelsesaftaler og er dermed den branche, der tegner sig for flest uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne.

Læs mere her

Fra VUC til RUC vil man fastholde regionens unge i uddannelser

Region Sjælland har sat de unges veje i uddannelseslandskabet under en lup, der klart viser at flere påbegynder en ungdomsuddannelse i Region Sjælland men der er også flere der falder fra inden sidste eksamen.

Region Sjælland har i foråret 2010 fået udarbejdet en rapport af de unges vej i uddannelsestilbuddene efter 9. klasse. I går blev resultaterne fra rapporten offentliggjort i Regionshuset i Sorø, hvor mere end 100 fra regionens uddannelsesinstitutioner, jobcentre, vejledningscentre, kommuner og Regionsrådet var på deltagerlisten.

Undersøgelsen viser også, at frafaldet på ungdomsuddannelserne er højere end på landsplan, og det betyder samlet set, at færre unge gennemfører en ungdomsuddannelse i regionen.

I Region Sjælland er erhvervsuddannelserne forholdsvis mere populære end de lange videregående uddannelser.

- Med denne rapport, har vi mere viden om de udfordringer, som regionen står overfor. Sammen med blandt andre regionens uddannelsesaktører, kommuner og erhvervsliv vil vi nu udvikle yderligere initiativer til for eksempel at få flere unge til at færdiggøre de uddannelser, de er begyndt på, udtaler næstformand i Region Sjællands Udviklingsudvalg Nicolai Nicolaisen.

Regionsrådet investerer allerede på uddannelses- og kompetenceområdet, blandt i form af midler til udviklingsprojekter. Udvikling af en brugerbåren ungdomsuddannelse , Grundforløbs-pakker og Fra grundskole til gymnasial uddannelse er eksempler på støttede initiativer, der afprøver og udvikler metoder i indsatsen for de unges motivation til uddannelse.

- Uddannelse er vejen til vækst og en væsentlig del af den regionale udvikling. Derfor er det elementært at sikre mulighederne for uddannelse og kompetenceudvikling for alle også for dem, som er i arbejde , siger Nicolai Nicolaisen.

Fem af regionens skoleformer var ved konferencen repræsenteret i et panel, der gav deres bud på, hvor skoen trykker, og hvor uddannelsesinstitutionerne selv og i et indbyrdes samarbejde med også region, kommuner og andre aktører kan tiltrække og fastholde flere af regionens unge.

I panelet deltog direktør Frank Tonsberg fra EUC Nordvestsjælland, studiechef Inger Rossing fra RUC, forstander Troels Brandt fra Ringsted Produktionshøjskole, forstander Niels Henrik-sen fra VUC Storstrøm og den kommende rektor for Maribo Gymnasium, Lars Jørgensen.


Fakta:

Undersøgelsen ser nærmere på forskelle i uddannelsesmønstret mellem Region Sjælland og resten af Danmark samt forskelle i uddannelsesmønstret inden for regionen. Der ses også nærmere på de unges tilknytning til Region Sjælland under og efter endt uddannel-se, samt hvad der karakteriserer de unge, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Der er tale om en statistisk baseret undersøgelse af to ungdomsårgange. Det drejer sig om den årgang, der i 1994 var 15 år og på det tidspunkt havde bopæl i Region Sjælland og den samme undersøgelse for årgang 2000.

Rapporten belyser, hvordan de to årgange har bevæget sig gennem uddannelsessystemet fra 1994 henholdsvis 2000 til i dag.

Rapporten er udarbejdet af UNI-C, en styrelse under Undervisningsministeriet. Den blev i går præsenteret af rapportens forfatter, specialkonsulent Tine Høtbjerg.

Læs mere her

Positiv udvikling i holdningen til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Både hos de unge og deres forældre er der det seneste år sket en positiv ændring i holdningen til både HHX, HTX og erhvervsuddannelserne. Ligeledes er der også et øget antal forældre og unge, der kender disse uddannelser i år i forhold til sidste år.

En undersøgelse foretaget af Yougov Zapera for Danske Erhvervsskoler viser, at det er blevet sværere at finde på grunde til ikke at vælge en erhvervsuddannelse. Hvor det i 2009 var 4 ud af 10 unge, er det i 2010 mere end 6 ud af 10 unge, der ikke kan komme på én god grund til at fravælge en erhvervsuddannelse. Det betyder, at de unge har fået et langt bedre og langt mere positivt kendskab til erhvervsuddannelserne.

Det samme gør sig gældende for forældrenes vedkommende. I 2010 kan hver anden forælder ikke finde på en god grund til at fravælge en erhvervsuddannelse.

Langt mere positiv holdning til HHX og HTX
Når det gælder hhx og htx, kan ca. 6 ud af 10 unge i 2010 ikke finde på negative ting, der skulle få dem til at vælge disse uddannelser fra. Her er der således sket en positiv stigning på mere end 30 % siden 2009.

Over halvdelen af de unges forældre har i 2010 også svært ved at finde på gode grunde til ikke at vælge en uddannelse på HHX eller HTX.

Gode fremtidige jobmuligheder med en erhvervsrettet uddannelse
Gode jobmuligheder angives af både unge og forældre som den væsentligste grund til enten at vælge hhx og htx. Generelt forbinder de unge uddannelserne på HTX og HHX med gode fremtidige jobmuligheder og et højt fagligt indhold.

Når de unge og deres forældres bliver spurgt om, hvilke grunde der er de bedste til at vælge en erhvervsuddannelse, fremhæver de hovedsageligt en god balance mellem praktisk og boglig undervisning samt gode fremtidige jobmuligheder.

Det er meget glædeligt, at der er en positiv udvikling holdningen til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Det er en stor cadeau til det flotte arbejde der gøres på de danske erhvervsskoler hver evig eneste dag. Men det er også et vidnesbyrd om, at flere og flere unge og deres forældre godt er klar over, at de erhvervsrettede ungdomsuddannelser giver nogle fantastisk muligheder både i form af fremtidige jobmuligheder, men også i form af mulighederne på de videregående uddannelser , siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler Lederne.

Finanskrisen trækker stadig sine spor
Undersøgelsen viser samtidig en nedadgående tendens i forhold til, hvor mange der oplever gode fremtidige jobmuligheder som en af de bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse. En negativ tendens, der formentlig kan tilskrives Finanskrisen, der har påvirket jobmulighederne inden for håndværksfagene negativt mange steder i landet.

I forhold til at opleve gode fremtidige jobmuligheder med en erhvervsuddannelse spiller de unges alder og erfaring tilsyneladende en rolle. Den ældste gruppe af de unge, de 23-25-årige, mener i langt højere grad end de 18-19-årige, at fremtidige jobmuligheder er en af de bedste grunde til at vælge en erhvervsuddannelse.

Læs mere her

Erhvervsskolerne har målrettet indsatsen for fastholdelse

Mentorordninger, opkvalificering af lærerne, analyse af frafaldsmønstre og fokus på forældrenes rolle. Midlerne er mange målet er det samme: Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse.

Siden 2008 har erhvervsskolerne én gang årligt udarbejdet handlingsplaner, der indeholder en strategi og et årligt mål for, hvor meget den enkelte skole vil nedbringe frafaldet.

Dette års handlingsplaner viser, at skolerne er blevet mere målrettede i de indsatser, der igangsættes for at få flere elever til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Handlingsplanerne er derfor blevet et af de vigtigste redskaber i erhvervsskolernes bidrag til opfyldelse af regeringens målsætning om, at mindst 95 procent af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. Det glæder undervisningsminister Tina Nedergaard:

"Handlingsplanerne forpligter skolerne og bestyrelserne til at nå konkrete mål. Det giver dem et mere klart billede af årsagerne til, at eleverne falder fra, og skolerne kan målrette indsatserne mod de frafaldstruede elever mere direkte. Det er tydeligt, at skolerne i år er blevet bedre til at vurdere, hvilke indsatser der skal sættes i søen for at øge gennemførelsen og det er en fornøjelse at se, hvor mange forskelligartede indsatser der arbejdes med," siger Tina Nedergaard.

Handlingsplanerne for 2010
Skolerne lægger handlingsplanerne på deres hjemmesider og afrapporterer en gang om året til Undervisningsministeriet. Generelt viser handlingsplanerne, at skolerne prioriterer følgende redskaber eller initiativer som særligt effektive til at nedbringe frafaldet:

Redskaber - Andel af skoler
Mentorordning/kontaktlærer - 60 procent
Undervisningsudvikling - 50 procent
Sociale indsatser - 45 procent
Opkvalificering af lærere - 25 procent
Elevkompetencevurdering - 25 procent
Indsatser rettet mod etniske - 20 procent
Analyse af frafaldsmønstre - 20 procent
Indsats for stærke elever - 15 procent
Sundhed/idræt - 10 procent
Indsats for forældreinddragelse - 10 procent

Der er afsat godt 50 millioner kroner i perioden 2010-2012 til arbejdet med handlingsplanerne. Planerne indgår i reformen af erhvervsuddannelserne og er indført med virkning fra den 1. januar 2008.

Erhvervsskolernes bestyrelser har ansvaret for handlingsplanerne.

Læs mere her

Landbrugsskolerne er et hit

For første gang i over 12 år er søgningen til landbrugsskolerne oppe over 1100 elever. Kvinderne fylder godt i ansøgerfeltet, ligesom skolerne i stigende grad vækker interesse hos unge uden landbrugsbaggrund.

De sidste to år er der sket en eksplosiv stigning i antallet af unge, der søger om optagelse på landbrugsskolerne. Landbrugsskolerne blev for to år siden en del af erhvervsuddannelserne, og dengang startede 650 elever. I 2009 steg tallet til 828, mens tallet for 2010 er oppe omkring 1100 elever det højeste tal i 12 år.

Forstander Kjeld Block fra Kjærgård Landbrugsskole ved Ribe siger til Ritzau, at det er krisen i samfundet, der får flere unge til at søge:

Samtidig har omlægningen af landbrugsuddannelsen betydet, at vi får flere typer af elever end tidligere. Selvom to tredjedele af vores elever vil være landmænd, ved jeg fra kolleger mange andre steder i landet, at det langt fra er tilfældet. Mange søger landbrugsuddannelsen, fordi de vil arbejde inde for faget som for eksempel driftsleder, men ikke nødvendigvis eje deres egen gård, siger Kjeld Block til Ritzau.

Moderne landbrug virker tiltrækkende
Chefkonsulent Carsten Jensen fra Landbrug & Fødevarer bekræfter over for Ritzau billedet af et nyt ansøgerfelt:

Tidligere var 80 procent af ansøgerne til landbrugsskolerne landmandssønner, der skulle have egen gård bagefter. I dag er det vel kun 20 procent, der har den baggrund. Samtidig er kvindernes andel på landbrugsskolerne vokset fra 20 procent ved årtusindeskiftet til i dag omkring 33 procent, siger Carsten Jensen og fortsætter:

Det er gået op for mange, at det er et moderne effektivt erhverv med moderne maskiner, og hvor det er muligt at finde fast beskæftigelse, selvom man ikke selv ønsker at købe en gård og stifte en gæld på 30 millioner kroner, siger han til Ritzau.

Han peger også på de gode muligheder for at få en praktikplads i landbruget sammenlignet med andre erhvervsuddannelser.

Læs mere her

tags: 2009, 2010, Ritzau, uddannelse, Ribe, beskæftigelse, landmænd, erhvervsuddannelser, praktikplads,