Viser opslag med etiketten innovation. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten innovation. Vis alle opslag

mandag den 16. april 2012

Konference om HR, uddannelse, læring - og sociale medier

Den 15. maj afholder Social Business Learning sin anden konference, hvor der sættes fokus på HR, uddannelse, læring - og sociale medier.

Vi står midt i et paradigmeskifte, hvor de sociale medier og nye mobile teknologier betyder, at medarbejdere i virksomheder og elever og studerende på uddannelsesinstitutioner kommer til at spille en langt mere aktiv rolle i forhold til deres egen udvikling, læring og uddannelse.

Social Business Learning sætter med denne konkurrence fokus på, hvordan sociale medier og nye mobile teknologier skaber nye udfordringer og muligheder for HR, for virksomheder, for uddannelsesinstitutioner og generelt for hvordan vi lærer og videndeler.

Gå ikke glip af følgende højdepunkter:

- GPS-generationen som medarbejdere - Søren Schultz Hansen (Årgang 2012)
- Sociale medier forankrer og synliggør innovationskultur i Fakta - Jens Romundstad
- Welcome to the talent economy - LinkedIn
- Flipping the Classroom - det nye sort i uddannelse
- Virtuel uddannelse i praksis - webinar om webinar
- Det gode studiemiljø er digitalt
- Megatrends i uddannelse og læring
- Og meget mere.

Konferencen afholdes i København (Symbion) - og prisen er 2480 kr. plus moms.

Læs mere her

lørdag den 17. september 2011

Krisen bremser rådgiverbranchens forskningsindsats

Den økonomiske krise går hårdt udover de danske rådgivervirksomheders satsning på forskning og efteruddannelse. Det fremgår af Videnopgørelse 2011 (vedhæftet), som Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) netop har offentliggjort. De rådgivende ingeniørvirksomheder skar således ned på investeringerne i forskning og medarbejderudvikling i 2010. Branchen fastholdt et højt beskæftigelsesniveau.

2010 var et udfordrende år for de rådgivende ingeniørvirksomheder. Vores brancheanalyse viser, at mens virksomhederne i 2010 fastholdt et stabilt beskæftigelsesniveau, og dermed den palet af kompetencer, som de kan tilbyde kunderne, så måtte de til gengæld nedprioritere investeringerne i forskning og efteruddannelse af medarbejderne. Hvis denne nedprioritering fortsætter, kan det blive en alvorlig udfordring for branchen, der jo netop lever af ny viden og innovation,? udtaler Henrik Garver, der er adm. direktør i FRI.

Henrik Garver opfordrer til, at den kommende regering uanset partifarve sætter fokus på at hæve forsknings- og udviklingsindsatsen i erhvervslivet:

Vi har i dag mere end 170 forskellige ordninger, der skal understøtte forskning, udvikling og innovation. Spørgsmålet er, om ikke det er i overkanten? Reelt er der to ordninger, som virkelig vil vinde ved at blive styrket yderligere: Erhvervs-PhD-ordningen og Videnpilotordningen. Skønheden ved de to ordninger er, at de ikke blot styrker viden og innovationsniveauet i private virksomheder, men de bidrager samtidig til at højne uddannelsesniveauet i samfundet og til at sprede viden mere bredt i dansk erhvervsliv. Ved at styrke de to ordninger kunne man hjælpe virksomhederne til at bevare den fremadrettede innovation, påpeger Henrik Garver.

Samtidig kan vi dog se, at det trods svære økonomiske forhold er lykkedes for de rådgivende ingeniørvirksomheder at fastholde beskæftigelsesniveauet. Man kan sige, at rådgiverne har haft fokus på at sikre, at der er kompetencer nok til at koble sig på væksten, når den økonomiske krise ebber ud,? vurderer Henrik Garver.

Dertil kommer, at FRIs virksomheder ifølge Videnopgørelse 2011 er gået frem på listen over nyuddannede kandidaters foretrukne arbejdsplads. Det betyder, at branchen har et godt image blandt tekniske og naturvidenskabelige studerende, hvilket i sig selv bidrager til ny innovation i virksomhederne?, udtaler Henrik Garver.

Udvalgte fakta fra Videnopgørelse 2011:

- Generelt: Den rådgivende ingeniørbranche i Danmark beskæftigede pr. 1. januar 2011 11.792 personer, heraf 32 pct. kvinder. 54 pct. af de beskæftigede i branchen er ingeniører, og yderligere 14 pct. har en anden lang videregående uddannelse.

- Sygefraværet er faldet fra 6,8 dag per medarbejder i 2009 til 6,2 dag per medarbejder i 2010.

- Efteruddannelse: Branchens investeringer i efteruddannelse er faldet med 15 procent per medarbejder i forhold til 2009.

- Investeringer i forskning og udvikling svarer til 1,5% af egenproduktionen i 2010 mod 3,3% i 2009.

Videnopgørelse 2011 er vedhæftet og findes desuden på FRI?s hjemmeside www.frinet.dk

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til adm. direktør Henrik Garver (hg@frinet.dk) på tlf. 40 82 43 38 eller hos presseansvarlig Nina Lusty

FRI?s 380 medlemsvirksomheder beskæftiger 22.000 med­arbejdere i Danmark og udlandet. Branchens danske omsætning er på 11,2 mia. kr., med en eksportandel på ca. 20 %. FRI?s store medlemmer er blandt de største virksomheder i Europa inden for rådgivende ingeniørvirksomhed.

Læs mere her

tirsdag den 16. august 2011

DTU-institutdirektør udnævnes til Einstein-professor i Kina

Professor og institutdirektør ved DTU Kemiteknik Kim Dam-Johansen er blevet tildelt to professortitler i Kina. Dam-Johansens forskning inden for ren og effektiv energiteknolgi har særlig betydning for Kina, der har et stort og hurtigt ekspanderende forbrug af kul.

Kim Dam-Johansen, professor og institutdirektør for DTU Kemiteknik, er blevet tildelt to professortitler i Kina dels den eksklusive titel som Einstein-professor ved det kinesiske videnskabernes akademi, Chinese Academy of Sciences, dels æresprofessortitlen ved det internationalt anerkendte 'Institute of Process Engineering' i Beijing.

Udnævnelserne sker på baggrund af Kim Dam-Johansens betydelige forskningsindsats inden for ren og effektiv energiteknologi. Forskningen har særlig betydning for Kina, der er fuldstændig afhængig af stadig større mængder kul. Parallelt med ekspansionen af energiforbruget ønsker Kina en stadig større anvendelse af fornybare ressourcer. I den sammenhæng er Kim Dam-Johansens forskning til stor inspiration. Den første forskning i fuldskala-anvendelse af halm som brændsel på kraftværker blev således publiceret allerede midt i 90?erne, og siden da har Dam-Johansens forskning givet inspiration til praktisk teknologiimplementering overalt i verden.

Mere specifikt er den danske professor blevet tildelt de to titler for hans rolle i forbindelse med implementering af bæredygtige energiressourcer på kraftværker og i industrielle processer og for hans mangeårige nære samarbejde med fremtrædende kinesiske organisationer. Samarbejdet har siden 1987 omfattet uddannelse, forskning og industriel innovation og forventes ekspanderet betydeligt i de kommende år i nært samspil med dansk erhvervsliv.

Verdens mest citerede forsker inden for forbrænding
I Danmark er Kim Dam-Johansen særligt kendt for sit nære og forpligtende forskningssamarbejde mellem universitet og erhvervsliv og for sit engagement i at sikre dansk erhvervslivs internationale konkurrencekraft. Dette engagement vil fremover også omfatte nært samspil med danske virksomheder i Kina.

Ud over sit engagement som leder, forsker og underviser ved DTU er Kim Dam-Johansen medlem af bl.a. bestyrelserne for Hempel Fonden og Hempel Holding A/S, medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber, medlem af forskningsudvalget for den tyske kraftværkssammenslutning (VGB), medlem af Ankenævnet for Patenter og Varemærker og aktiv i en række nationale og internationale råd og nævn.

Kim Dam-Johansen er (ifølge Thomson Reuters 1998-2008) verdens mest citerede forsker inden for forbrænding og den femte mest citerede forsker inden for det brede område ?energi og brændsler?. Han er internationalt anerkendt for opbygningen af forskningscenteret CHEC (Combustion and Harmful Emission Control), for ledelsen af DTU Kemiteknik og for sit samarbejde med anerkendte universiteter og internationalt orienterede virksomheder.

I forbindelse med udnævnelserne har Kim Dam-Johansen brugt sommeren på at rejse rundt i Kina fra syd til nord og besøgt fremtrædende universiteter, institutter og virksomheder i Harbin, Beijing, Guangzhou og Shenzhen. Undervejs har han afholdt et større antal foredrag, ikke mindst om hvordan energisystemer gradsvist og økonomisk forsvarligt kan omstilles til stadig mindre CO2-udledning, han har deltaget i innovationsworkshopper og har udvekslet idéer og erfaringer med et stort antal fremtrædende kinesiske forskere og ledere.

Billedtekst (Billede vedhæftet) : Kim Dam-Johansen får overrakt sin nye titel som Einstein-professor af professor Jinghai Li, vice president i 'Chinese Academy of Sciences' og president i 'The association of Academies of Sciences in Asia'.

For yderligere oplysninger kontakt:

Kim Dam-Johansens besøg i Kina

Omtaler af Kim Dam-Johansens besøg i Kina i sommeren 2011 kan findes her:

http://english.gucas.ac.cn/ns/gn/201107/t20110718_72887.html
http://science100.gucas.ac.cn/news/News.aspx?id=483
http://www.cas.cn/xw/ldhd/201107/t20110707_3302591.shtml
http://roll.sohu.com/20110707/n312752484.shtml
http://www.giec.ac.cn/xwzx/zhxw/201107/t20110714_3309245.html
http://news.gucas.ac.cn/Detail.asp?Newsid=23555
http://www.360cxy.cn/front/Infotemp.aspx?InfoID=5881833
http://www.gzb.ac.cn/xwzx/zhxw/gznys/201107/t20110715_3309743.html
http://big5.cas.cn/xw/ldhd/201107/t20110707_3302591.shtml


Læs mere her

torsdag den 16. september 2010

Ledere søger redskaber i en vanskelig tid

University College Sjællands Center for Videreuddannelse oplever en markant stigende efterspørgsel efter lederuddannelse. Hos os har vi i år dobbelt så mange henvendelser på vores lederuddannelse, som vi havde i 2009. siger dekan Lars Thore Jensen, som er ansvarlig for efter- og videreuddannelse på University College Sjælland.


Vi oplever, at mange ledere og mennesker som gerne vil være ledere i stigende grad efterspørger viden og faglighed i ledelsen. Vi får henvendelser fra mennesker som ønsker en hel diplomuddannelse i ledelse og vi får henvendelser fra studerende som ønsker at dygtiggøre sig inden for projektledelse, coaching eller forandringsledelse.

Krisen kræver dygtige ledere
Aktuelt har finanskrisen betydet fyringer og som leder kræver det redskaber at kunne agere forandringsagenter i den virkelighed. Det er helt tydeligt, at ledere i dag har brug for en ballast, som er en anden end den de har fået fra deres faglige, videregående eller deres grunduddannelse. Det er både private og offentligt ansatte, som melder sig på banen. Det er tydeligt, at det stigende økonomiske pres, som både private virksomheder og offentlige institutioner oplever, medfører ønsker om mere uddannelse hos de ansatte slutter Lars Thore Jensen.

Om Center for Videreuddannelse
Center for Videreuddannelse udbyder efter- og videreuddannelsesaktiviteter til professionelle aftagere og andre, som kan anvende den viden, der er samlet inden for University College Sjælland.

Vi er løbende i dialog med kursister, studerende og andre, som interesserer sig for efter- og videreuddannelse i Region Sjælland. Uddannelsen tilrettelægges som et tæt samspil mellem teori og praksis.

Der lægges vægt på innovation samt erhvervs- og professionsforankring. Uddannelsesaktiviteten udvikles i samarbejdsrelationer regionalt, nationalt og internationalt.

Læs meget mere om UCSJs lederuddannelser på www.ucsj.dk/ledelse

Læs mere her

søndag den 29. august 2010

Aalborg Universitet skal tilføre Viborg Kommune ny viden

Både det lokale uddannelsesmiljø og erhvervslivet i Viborg Kommune kan få udbytte af den store samarbejdsaftale, kommunen nu indgår med Aalborg Universitet. Aftalen er den første store Matchmaking-aftale, universitetet indgår uden for Nordjylland.

På mandag underskriver Aalborg Universitet og Viborg Kommune en samarbejdsaftale, der skal skabe vækst og udveksling af viden. Aalborg Universitet har i forvejen en række nordjyske samarbejdsaftaler inden for tiltaget AAU Matchmaking, der guider kommuner og virksomheder til samarbejde med universitetet, men det er første gang, der bliver indgået så omfattende en aftale med en kommune uden for Nordjylland. Fokus i den nye aftale ligger på at tilføre specialiseret viden til det lokale erhvervsliv og på at udvikle et internationalt orienteret uddannelsesmiljø i Viborg Kommune.

- Det er vigtigt for virksomheders konkurrenceevne at have adgang til ny viden, og det er vigtigt for samfundet, at der skabes fornyelse og vækst. Her har vi på Aalborg Universitet en lang tradition for at samarbejde med omverdenen, og jeg er meget glad for, at vi har fundet sammen med Viborg Kommune om at sætte så bred en vifte af ting i gang til gavn for alle parter, siger rektor Finn Kjærsdam fra Aalborg Universitet.

I AAU Matchmaking arbejder universitetet sammen med folk i kommuner og erhvervsråd, der kender de lokale virksomheder, så man kan give et rygstød til innovationen, og i den nye aftale er der desuden et klart fokus på uddannelsesområdet. Viborg Kommune og de lokale uddannelsesinstitutioner har i de seneste år arbejdet målrettet med at udvikle studiemiljøet, blandt andet gennem ViborgEgnens Uddannelsesråd og med etableringen af Campus Viborg og Naturvidenskabernes Hus. Borgmester Søren Pape Poulsen forventer, at man nu kan styrke uddannelsesmiljøet yderligere.
- Jeg ser gode perspektiver i det nye samarbejde, fordi det bringer Viborg Kommune tættere på den viden og de kompetencer, som universitetsmiljøet i Aalborg rummer. Det er interessant i forhold til udvikling af undervisningstilbuddene til de studerende på gymnasiale eller videregående uddannelser i Viborg Kommune og i forhold til samarbejdsprojekter mellem lokale uddannelsesinstitutioner og Aalborg Universitet. Et godt eksempel på sådan et samarbejdsprojekt er The Animation Workshop og Aalborg Universitets arbejde med at udvikle en kandidatuddannelse i naturvidenskabelig visualisering og animation, der skal udbydes her i Viborg, siger borgmester Søren Pape Poulsen.

Visualiserings-uddannelsen skal efterkomme erhvervslivets behov for at styrke forståelsen af naturvidenskabelige emner gennem animation, og den nye samarbejdsaftale inkluderer planerne om at etablere et sådan studium i et samspil mellem Medialogi-uddannelsen på AAU, University of Illinois og The Animation Workshop på VIA University i Viborg. Desuden er der blandt andet planer om en AAU Summer School i Viborg Kommune næste år, et minicampus for AAU-studerende og ph.d.-studerende, der er tilknyttet midtjyske virksomheder, samt etablering af et Kreativt Laboratorium i Viborg med afsæt i AAU-modellen Den Kreative Platform for at understøtte udviklingsprocesser og kreative kompetencer i virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder i Viborg Kommune.

Borgmesteren ser også store erhvervsperspektiver i samarbejdet, blandt andet på grund af Aalborg Universitets ekspertise inden for det produktionstekniske område.
- Mange store virksomheder har gode erfaringer med at samarbejde med Aalborg Universitet, for eksempel når der bliver udviklet nye produkter og forretningsgange, hvor virksomheden får tilført specialiseret viden og den vej rundt skaber nye forretningspotentialer. Vi skal have bredt de gode erfaringer ud til de små og mellemstore virksomheder, så de i højere grad får tilført viden og innovation, der kan udvikle den enkelte virksomhed og dens produkter, forklarer Søren Pape Poulsen.

Samarbejdsaftalen underskrives i forbindelse med et eftermiddagsarrangement på det nyopførte VIA University College i Viborg den 30. august, hvor visioner for samarbejdet præsenteres, og der fortælles om nogle af aftalens aktiviteter.

Læs mere her

mandag den 12. juli 2010

Nye ingeniører med næse for forretning

De første danske forretningsingeniører har netop afsluttet eksamen på Ingeniørhøjskolen i Århus. De er specialister i at omsætte teknisk viden til god forretning.

Efter et halvt års intensive studier oveni diplomingeniørstudiet kan de første 26 unge mennesker tilføje specialet forretningsingeniør . Den nye ingeniørspecialisering giver de studerende mulighed for at supplere deres tekniske kernefaglighed med viden om sammenhængen mellem organisation, strategi, forretningsprocesser og værdikæder

Mette Tinsfeldt er en af de nye forretningsingeniører. Hun fortæller:

Jeg synes, jeg har fået en mere helstøbt ingeniørprofil. Jeg kan gå ud i erhvervslivet og arbejde med både strategiudvikling og innovationsledelse. Jeg har et helt andet overblik og kan se de tekniske udfordringer i en større forretningsmæssig sammenhæng.

Virksomheder med fra starten
Både danske og internationale virksomheder har helt fra starten været med til at præge uddannelsens indhold gennem bidrag til den case-baserede undervisning.

Det er vigtigt for os at få input fra virksomhederne. Sådan holder vi fingeren på pulsen og skaber nogle meget attraktive ingeniører, fortæller Jørgen Bundgaard Nielsen som er uddannelseschef ved Ingeniørhøjskolen i Århus.

Specialiseringen som forretningsingeniør samler alle Ingeniørhøjskolens otte studieretninger i et intensivt overbygningsforløb. Jørgen Bundgaard Nielsen forklarer:

Vi danner hold på tværs af de studerendes fagligheder for at udfordre dem i de kompetencer, der ruster dem til at lave koblinger mellem deres specifikke ingeniørviden og markedets behov og vilkår.

Den moderne ingeniør er kreativ
De studerende lærer at analysere forretningsprocesser, og de får indsigt i fremtidens forbrugerkultur.For den moderne ingeniør kan ikke nøjes med at være fagspecifik, mener Jørgen Bundgaard Nielsen. Han skal bruge sin tekniske viden til at skabe kreative løsninger i overensstemmelse med efterspørgslen på markedet, siger han.

Til august starter 24 nye studerende på specialiseringen som forretningsingeniør.

---

FLERE OPLYSNINGER
Diplomingeniører fra Ingeniørhøjskolen i Århus har mulighed for at vælge et halvt års specialisering som forretningsingeniør.

KONTAKT
Jørgen Bundgaard Nielsen, Uddannelseschef, Ingeniørhøjskolen i Århus: 6133 7832

Læs mere her

tags: Århus, uddannelse, virksomhed, erhvervslivet, kreativ, faglighed, ingeniørstudiet, uddannelseschef, studerende, innovation, strategiudvikling, Ingeniørhøjskolen, strategi, organisation, undervisning,