Konference om HR, uddannelse, læring - og sociale medier

Den 15. maj afholder Social Business Learning sin anden konference, hvor der sættes fokus på HR, uddannelse, læring - og sociale medier.

Vi står midt i et paradigmeskifte, hvor de sociale medier og nye mobile teknologier betyder, at medarbejdere i virksomheder og elever og studerende på uddannelsesinstitutioner kommer til at spille en langt mere aktiv rolle i forhold til deres egen udvikling, læring og uddannelse.

Social Business Learning sætter med denne konkurrence fokus på, hvordan sociale medier og nye mobile teknologier skaber nye udfordringer og muligheder for HR, for virksomheder, for uddannelsesinstitutioner og generelt for hvordan vi lærer og videndeler.

Gå ikke glip af følgende højdepunkter:

- GPS-generationen som medarbejdere - Søren Schultz Hansen (Årgang 2012)
- Sociale medier forankrer og synliggør innovationskultur i Fakta - Jens Romundstad
- Welcome to the talent economy - LinkedIn
- Flipping the Classroom - det nye sort i uddannelse
- Virtuel uddannelse i praksis - webinar om webinar
- Det gode studiemiljø er digitalt
- Megatrends i uddannelse og læring
- Og meget mere.

Konferencen afholdes i København (Symbion) - og prisen er 2480 kr. plus moms.

Læs mere her

Mesterskaber skal gøre erhvervsskoler bedre

De danske erhvervsskoler kan ikke hamle op med gymnasierne i kampen om de bogligt stærke elever. Derfor skal en række mesterskaber nu gøre erhvervsskolerne mere attraktive ved at appellere til konkurrencegenet hos elever og undervisere.

De danske erhvervsskoler har svært ved at tiltrække ressourcestærke elever, og det samme problem har man haft i Finland. Her begyndte man at afholde et årligt mesterskab, og det har gjort erhvervsuddannelserne uhyre populære. Tilgangen er vokset med 23 procent på bare 10 år, og det endda med nogle af de elever, der har gode boglige forudsætninger. Til sammenligning er tilgangen til de almene gymnasier faldet med 19 procent. Nu vil SkillsDenmark forsøge at gøre finnerne kunsten efter.

- Vi håber, at succesen vil gentage sig i Danmark, når vi afholder det første Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelserne i januar 2011. Forhåbentligt kan erhvervsuddannelserne derved blive et positivt tilvalg i stedet for at være den sidste udvej, siger Jesper Juul Sørensen, der er uddannelseschef i Dansk Byggeri og formand for SkillsDenmark

Arrangementet skal være en årligt tilbagevendende begivenhed, og mesterskaberne skal altid afholdes i starten af året, så folkeskolens elever kan se, hvor langt man kan nå med en erhvervsuddannelse.

For at kvalificere sig til Danmarksmesterskaberne for erhvervsuddannelserne, skal man først igennem konkurrencer lokalt på skolerne. Derefter skal der dystes regionalt for at finde de fem bedste inden for hvert fag. Enkelte går senere videre til Verdensmesterskaberne, og for dem er der også mulighed for at deltage i andre internationale mesterskaber. Det betyder, at der kommer mere fokus på træning, talentpleje og udvikling, hvilket smitter af på undervisningen. Og det betyder igen, at de stærke elever får nogle mål og pejlemærker, de kan søge efter.

- Mange unge har konkurrencelysten, og et mesterskab vil give dem incitamentet til at komme med i dysten og arbejde hårdt for at være blandt eliten. Derudover er vi bekendt med, at flere fag har taget inspiration med hjem fra de internationale konkurrencer. For eksempel lærte malerne nogle teknikker om overflader ved WorldSkills i Japan, som nu en del af det danske pensum, siger Jesper Juul Sørensen.

Han forudser, at den øgede konkurrence blandt eleverne også kommer til at afspejle sig i det engagement, underviserne på erhvervsskolerne ligger for dagen.

- Vi tror, at der også vil opstå noget faglig konkurrence mellem underviserne om at få flest mulige elever med til konkurrencerne, og det vil kun gavne den øvrige undervisning. Et sundt konkurrencemiljø har rigtig mange vindere og eventyrlig mange sidegevinster, som alle vil bidrage til at løfte overliggeren på erhvervsskolerne, siger Jesper Juul Sørensen.

Fakta om SkillsDenmark
SkillsDenmark er den organisation, der sender unge danske lærlinge og elever af sted til de internationale konkurrencer WorldSkills og EuroSkills. SkillsDenmark afholder det første fælles Danmarksmesterskab i Odense til januar 2011.

Fakta om Worldskills
WorldSkills er verdensmesterskabet for håndværksfagene. WorldSkills bliver afholdt hvert andet år, og i 2009 var det i Calgary, Canada. Her dystede 15 unge danskere mod unge fra 50 andre lande.

Kontakt
Jesper Juul Sørensen, uddannelseschef i Dansk Byggeri, formand for SkillsDenmark, tlf: 21 66 50 20
Johannes Hartkopf-Mikkelsen, kommunikationsmedarbejder, Dansk Byggeri, tlf: 40 12 98 75

Læs mere her

Eftteruddannelse skaber resultater

I en markedssituation hvor konkurrencen er hårdere end nogensinde før, spiller viden i alle organisationer en afgørende rolle. Uden videntunge medarbejdere synes det nærmest umuligt at opnå virksomhedens mål. Det kan derfor godt betale sig at efteruddanne sine medarbejdere, eftersom det er disse, som skaber konkurrencefordele og sorte tal på bundlinjen.

Fra arbejdsgivers side er et af de største argumenter imod efteruddannelse, at det ofte inddrager for meget af medarbejdernes tid. Et forståligt argument eftersom de fleste uddannelser kræver meget tid væk fra arbejdspladsen. Hos Aktiv Kurser / Probana tilbyder vi uddannelser, som imødekommer denne problemstilling, da de alle er baseret på e-learning, hvilket giver Dem mulighed for at læse, når De vil og kan, og desuden kræver det kun en internetadgang, før De har adgang til hele uddannelsesplatformen med pensum, cases og dialogforum.

Uddannelserne er inddelt i op til seks moduler, der hvert afsluttes med en kursusdag på hotel, hvor en erfaren underviser vil relatere teorien til praksis. Denne model bifaldes af deltagerne og viser fantastiske resultater, der på ingen måde kan sammenlignes med korte en- eller to-dags kurser.

Aktiv Kurser / Probana er blandt landets førende uddannelsesudbydere indenfor ledelse, HR og arbejdsmiljø. Uddannelserne er udarbejdet sammen med landets førende fagfolk, eksperter og anerkendte undervisere fra de videregående uddannelser og erhvervslivet og indeholder den skarpeste viden og inspiration.

Læs mere her

Ny adjungeret professor i grøn planlægning

Thomas B. Randrup er netop tiltrådt som adjungeret professor på Skov & Landskab på LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet med særlig fokus på grøn landskabsplanlægning. Ambitionen med adjungeringen er at styrke samarbejdet med rådgivende virksomheder og organisationer inden for by- og landskabsplanlægning med henblik på at skabe nye forskningsprojekter og undervisningsmateriale.

Thomas B. Randrup har stor erfaring inden for forskning, undervisning og udvikling og var fra 2003-2008 ansat ved LIFE som professor i parkforvaltning. Som professor har Thomas arbejdet med planlægning og forvaltning af især offentlige grønne områder i både Danmark og udlandet. Han har i den forbindelse bidraget til at udvide landskabsarkitektuddannelsen på LIFE med en kandidatspecialisering i parkforvaltning samt en international master i Urban Forestry & Urban Greening i samarbejde med Sveriges lantbruksuniversitet i Alnarp.

Siden 2008 har Thomas været leder af ét af landets største planlæggermiljøer i NIRAS Planlægning. Her har Thomas faglighed suppleret medarbejdernes tværfaglige tilgange inden for byplanlægning, grøn planlægning og proceshåndtering. Thomas har det overordnede ansvar for 25 medarbejdere lokaliseret i Ålborg, Århus og Allerød.

Læs mere her

Bornholms gymnasium, erhvervsskole og VUC er fusioneret

Undervisningsministeriet har godkendt oprettelsen af Campus Bornholm. Det betyder, at Bornholms Erhvervsskole, Bornholms Gymnasium og VUC Bornholm nu samles som én institution.

Markant mindre ungdomsårgange og udfordringer i forhold til rekruttering af lærere. Det er nogle af de opgaver, som bornholmerne står overfor.

Med oprettelsen af et nyt Campus Bornholm er det målet, at sikre optimale uddannelsesmuligheder, attraktive uddannelsesmiljøer og synergieffekter for alle øens nuværende uddannelser for både medarbejdere og studerende.

Campus Bornholm er dermed et skridt i retningen mod at løse nogle af de demografiske udfordringer, og udfordringerne som udkantsområde, Bornholm står overfor i fremtiden.

Fusion mellem tre institutioner
Campus Bornholm bliver en fusion mellem Bornholms Erhvervsskole, Bornholms Gymnasium og VUC Bornholm.

Bestyrelsen for den ny institution vil arbejde frem imod etablering af en campus på Bornholm, hvor alle institutionens uddannelser samles i bygningsmæssige fællesskaber.

Det er planen, at der med en campus åbnes op for, at der også kan placeres andre institutioner på campus. Det kan for eksempel være de videregående uddannelser på Bornholm, UU-vejledning og 10. klasse.

Læs mere her

Peter Stenholm - ny direktør i Dansk Byggeri

Dansk Byggeri har ansat advokat Peter Stenholm som direktør med ansvar for overenskomster og jura

Dansk Byggeris nye direktør er den 45-årige advokat Peter Stenholm. Han kommer fra erhvervsorganisationen DI, hvor han de seneste to år har været underdirektør med ansvar for en række af DI's overenskomstområder, overenskomstudvikling samt fag- og arbejdsretlig konfliktløsning.

Peter Stenholm har desuden været chef for DI's arbejdsmiljøområder, DI's Call-Center ligesom han er fungerende chef for Brancheservicecenter for BilBranchen.

Dansk Byggeris direktion består nu af adm. direktør Lars Storr-Hansen, direktør Michael H. Nielsen og den nye direktør, Peter Stenholm. Dansk Byggeri har ønsket at styrke organisationen med en samling af to af de mest medlemsrettede områder, nemlig Dansk Byggeris arbejdsgiversekretariat med ansvar for overenskomster og ansættelsesforhold og juridisk afdeling, til et samlet direktørområde. Peter Stenholm får desuden ansvar for International Afdeling, Ankenævnet og Byggaranti.

- Peter Stenholm er kendt for at være god til at samle medlemmernes forskellige interesser, så alle parter oplever, at de bliver hørt og imødekommet. Hertil kommer, at han udmærker sig som en overbevisende forhandler i overenskomstforhold. Netop overenskomstforhandlingerne bliver en af Peters kerneopgaver i Dansk Byggeri, understreger adm. direktør Lars Storr-Hansen, som ser meget frem til samarbejdet.

Peter Stenholm tiltræder i Dansk Byggeri den 7. september.

Download foto af Peter Stenholm: http://billeder.danskbyggeri.dk/download/Site/index.jsp recordID=27068

Kontakt:
Adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, på telefon 41 19 33 04
Kommunikationschef Inger Petersen Thalund på telefon 26 21 33 23

Læs mere her

Aalborg Universitet skal tilføre Viborg Kommune ny viden

Både det lokale uddannelsesmiljø og erhvervslivet i Viborg Kommune kan få udbytte af den store samarbejdsaftale, kommunen nu indgår med Aalborg Universitet. Aftalen er den første store Matchmaking-aftale, universitetet indgår uden for Nordjylland.

På mandag underskriver Aalborg Universitet og Viborg Kommune en samarbejdsaftale, der skal skabe vækst og udveksling af viden. Aalborg Universitet har i forvejen en række nordjyske samarbejdsaftaler inden for tiltaget AAU Matchmaking, der guider kommuner og virksomheder til samarbejde med universitetet, men det er første gang, der bliver indgået så omfattende en aftale med en kommune uden for Nordjylland. Fokus i den nye aftale ligger på at tilføre specialiseret viden til det lokale erhvervsliv og på at udvikle et internationalt orienteret uddannelsesmiljø i Viborg Kommune.

- Det er vigtigt for virksomheders konkurrenceevne at have adgang til ny viden, og det er vigtigt for samfundet, at der skabes fornyelse og vækst. Her har vi på Aalborg Universitet en lang tradition for at samarbejde med omverdenen, og jeg er meget glad for, at vi har fundet sammen med Viborg Kommune om at sætte så bred en vifte af ting i gang til gavn for alle parter, siger rektor Finn Kjærsdam fra Aalborg Universitet.

I AAU Matchmaking arbejder universitetet sammen med folk i kommuner og erhvervsråd, der kender de lokale virksomheder, så man kan give et rygstød til innovationen, og i den nye aftale er der desuden et klart fokus på uddannelsesområdet. Viborg Kommune og de lokale uddannelsesinstitutioner har i de seneste år arbejdet målrettet med at udvikle studiemiljøet, blandt andet gennem ViborgEgnens Uddannelsesråd og med etableringen af Campus Viborg og Naturvidenskabernes Hus. Borgmester Søren Pape Poulsen forventer, at man nu kan styrke uddannelsesmiljøet yderligere.
- Jeg ser gode perspektiver i det nye samarbejde, fordi det bringer Viborg Kommune tættere på den viden og de kompetencer, som universitetsmiljøet i Aalborg rummer. Det er interessant i forhold til udvikling af undervisningstilbuddene til de studerende på gymnasiale eller videregående uddannelser i Viborg Kommune og i forhold til samarbejdsprojekter mellem lokale uddannelsesinstitutioner og Aalborg Universitet. Et godt eksempel på sådan et samarbejdsprojekt er The Animation Workshop og Aalborg Universitets arbejde med at udvikle en kandidatuddannelse i naturvidenskabelig visualisering og animation, der skal udbydes her i Viborg, siger borgmester Søren Pape Poulsen.

Visualiserings-uddannelsen skal efterkomme erhvervslivets behov for at styrke forståelsen af naturvidenskabelige emner gennem animation, og den nye samarbejdsaftale inkluderer planerne om at etablere et sådan studium i et samspil mellem Medialogi-uddannelsen på AAU, University of Illinois og The Animation Workshop på VIA University i Viborg. Desuden er der blandt andet planer om en AAU Summer School i Viborg Kommune næste år, et minicampus for AAU-studerende og ph.d.-studerende, der er tilknyttet midtjyske virksomheder, samt etablering af et Kreativt Laboratorium i Viborg med afsæt i AAU-modellen Den Kreative Platform for at understøtte udviklingsprocesser og kreative kompetencer i virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder i Viborg Kommune.

Borgmesteren ser også store erhvervsperspektiver i samarbejdet, blandt andet på grund af Aalborg Universitets ekspertise inden for det produktionstekniske område.
- Mange store virksomheder har gode erfaringer med at samarbejde med Aalborg Universitet, for eksempel når der bliver udviklet nye produkter og forretningsgange, hvor virksomheden får tilført specialiseret viden og den vej rundt skaber nye forretningspotentialer. Vi skal have bredt de gode erfaringer ud til de små og mellemstore virksomheder, så de i højere grad får tilført viden og innovation, der kan udvikle den enkelte virksomhed og dens produkter, forklarer Søren Pape Poulsen.

Samarbejdsaftalen underskrives i forbindelse med et eftermiddagsarrangement på det nyopførte VIA University College i Viborg den 30. august, hvor visioner for samarbejdet præsenteres, og der fortælles om nogle af aftalens aktiviteter.

Læs mere her

Alle Børn Cykler i Odense

æsten 4000 elever eller 182 skoleklasser fra Odense er tilmeldt Dansk Cyklist Forbunds kampagne ALLE BØRN CYKLER. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor 3200 skolebørn deltog. Kampagnen skydes i gang mandag den 6. september, og eleverne skal cykle til skole i 14 dage.

Mandag den 6. september starter Alle Børn Cykler, og i Odense er der i år ekstra stor tilslutning til den nationale kampagne. I Cyklisternes By er der glæde over den gode opbakning til kampagnen.

- Vi er selvfølgelig glade for den store tilslutning, siger kampagneleder Tina Møller Nielsen. - Forhåbentlig betyder det, at den markante stigning i antallet af børn, der bliver kørt til skole, nu er brudt.

En kampagne som Alle Børn Cykler er et vigtigt bidrag til, at få børn til at cykle noget mere. Cykling er godt for både sundheden, miljøet og børnene selv. Tidligere undersøgelser viser også, at danske børn faktisk hellere vil cykle i skole end at blive kørt i bil. Men alligevel bliver mange transporteret til skole i bil af deres forældre.

- Vi har i mange år gjort en stor indsats for at fremme cyklisme i Odense, og det vil vi blive ved med. Især er det vigtigt at minde børnene og deres forældre om cyklens fordele, for vaner grundlægger vi ofte i barndommen. Og forhåbentlig kan vi være med til at grundlægge gode cykelvaner med kampagner som Alle Børn Cykler, siger rådmand Jan Boye.

En anden fordel, ved at flere børn cykler, er, at der bliver mindre biltrafik omkring børnenes skoler.

Der er en stor tilslutning til kampagnen i år set i forhold til 2009, hvor kun knapt 100.000 børn deltog på landsplan. I år cykler 130.000 elever fra alle landets kommuner til skole i september. Fra Region Syddanmark deltager i alt 32.772 skoleelever kun overgået af Region Midtjylland, som har 33.182 tilmeldte elever.

Kampagnen løber af stablen fra den 6.-17. september 2010.

For yderligere information kontakt
Kampagneleder Tina Møller Nielsen, Odense Kommune, tlf. 20 80 79 53
Dansk Cyklist Forbund, Loa Bendix, tlf. 40 70 83 54

Fakta om kampagnen ALLE BØRN CYKLER:
Dansk Cyklist Forbund og Trygfonden arrangerer hvert år kampagnen ALLE BØRN CYKLER, som sætter fokus på børns transportvaner til og fra skole.

- Alle Børn Cykler fra den 6. til 17. september 2010
- ABC er for alle børn i 0. 10. klasse
- Det er gratis for skoleklasserne at deltage i kampagnen
- Eleverne konkurrerer klassevis om at cykle til skole flest muligt dage
- I 2009 deltog næsten 100.000 elever
- Kampagnen arrangeres af Dansk Cyklist Forbund og Trygfonden
- Læs mere på http://www.abc-abc.dk" target="_blank">www.abc-abc.dk

Læs mere om hvilke skoler, der er tilmeldt samt yderligere information om kampagnen ALLE BØRN CYKLER på http://www.abc-abc.dk" target="_blank">www.abc-abc.dk.

Regionsstatistik pr. 16. august - Antal tilmeldte elever til ALLE BØRN CYKLER

Region Midtjylland
Klasser: 1596
Elever : 33182

Region Nordjylland
Klasser: 790
Elever : 15281

Region Hovedstaden
Klasser: 1267
Elever : 27545

Region Syddanmark
Klasser: 1635
Elever : 32771

Region Sjælland
Klasser: 909
Elever : 18697

Ialt
Klasser: 6197
Elever : 127476


Læs mere her

It skal sikre højere undervisningskvalitet

Hvordan kan nye teknologier bidrage til at udvikle kvaliteten i undervisningen på de danske universiteter Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen inviterer til international konference om it og innovative læringsmiljøer på universiteterne den 19. og 20. august 2010.

Internationale eksperter og repræsentanter fra den danske universitetsverden sætter i to dage fokus på, hvordan vi skaber undervisning af højeste internationale kvalitet og hvordan nye teknologier og de fysiske rammer kan understøtte læring og styrke de danske universiteters position på det internationale uddannelsesmarked.

Universiteterne skal være digitale spydspidser. Vi skal turde kaste os ud i den digitale verden og tænke nyt og anderledes. Vi skal være kreative og tænke innovativt i forhold til udviklingen af uddannelserne og undervisningen på universiteterne, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

For at skabe attraktive studie- og læringsmiljøer, er samspillet mellem læring, teknologi og de fysiske rammer et vigtigt element. Universiteterne skal forholde sig til nye generationer af studerende, der stiller nye krav til anvendelse af it i undervisningen. De studerende skal have forskningsbaseret undervisning på højeste niveau. Derfor skal undervisningskvalitet og udvikling af de pædagogiske og didaktiske aspekter af undervisningen være et højt prioriteret område.

God undervisning drejer sig ikke kun om penge, men også i høj grad om hvordan man bruger de penge, man har. Nye undervisningsformer og gode eksempler skal i højere grad blive et element i debatten om fremtidens undervisning. Med konferencen vil jeg fortsætte dialogen med universiteterne om, hvordan vi kan styrke undervisningskvaliteten på universiteterne, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Konferencen finder sted torsdag den 19. og fredag den 20. august på Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, LIFE, Thorvaldsensvej 40, 1870 Frederiksberg C, Marmorhallen og Auditorium 3-13.

Læs mere her

Uddannelse til tegnsprogstolk fortsætter i Århus

Der skal stadig uddannes tegnsprogstolke i Århus. Undervisningsministeriet igangsætter nu udviklingen af en ny og mere tidssvarende uddannelse.

I marts iværksatte undervisningsminister Tina Nedergaard en undersøgelse for at belyse behovet for en langsigtet løsning for tegnsprogstolkeuddannelsen, herunder for afdelingen i Århus.

Analysen, der nu er færdig, viser:

at der fortsat er behov for at uddanne tegnsprogstolke både i København og i Århus for at sikre et størst muligt ansøgergrundlag og for at dække behovet for tegnsprogstolke i hele Danmark,
at Professionshøjskolen UC Capitol fortsat bør have det samlede udbud for at sikre et højt fagligt miljø, at uddannelsen bør tilpasses ændrede behov for tolkning, at de studerende i Århus bør tilbydes et bedre studiemiljø.

"Da vi bad om en undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen, var det for at få et solidt grundlag at vurdere uddannelsens fremtid på. Undersøgelsen viser, at det vil være problematisk at lukke uddannelsen i Århus. Det gælder både for de studerende, men også i arbejdsmarkedsmæssig forstand. Jeg har derfor besluttet, at tegnsprogstolkeuddannelsen i Århus fortsætter i en årrække, og at der skal udvikles en ny uddannelse tilpasset ændrede behov for tolkning," siger ministeren.

Undervisningsministeriet igangsætter nu arbejdet med at udvikle en ny og mere tidssvarende uddannelse, som vil gøre den mere attraktiv for potentielle studerende og for arbejdsmarkedet.

Fakta om tegnsprogstolkeuddannelsen:
Uddannelsen til tegnsprogs- og mundhåndssystemtolk er en grundlæggende tre og et halvt-årig uddannelse.

Den består af en selvstændig etårig basisuddannelse i tegnsprog og mundhåndsystem og en overbygningsuddannelse i tolkning på to og et halvt år.

Uddannelsen udbydes af Professionshøjskolen UC Capitol i København og i Århus.

Læs mere her

Indvielse af Grønlands Ingeniørkollegium - Apisseq

Onsdag den 18. august 2010 bliver Grønlands Ingeniørkollegium - Apisseq i Sisimiut i Grønland indviet.

Kollegiets boliger bliver primært stillet til rådighed for de ingeniørstuderende ved Center for Arktisk Teknologi, DTU, som for øjeblikket har i alt 72 studerende på uddannelsen som Diplomingeniør i Arktisk Teknologi. Den varer 4 år og foregår dels i Sisimiut og dels på DTU i Lyngby.
De første studerende flytter ind på det ny kollegium ved kommende semesterstart og i løbet af efteråret.

Kollegiet drives som en selvejende institution, hvis idégrundlag er at tilbyde sikre og trygge rammer for de studerende, og medvirke til en styrkelse af det nationale og internationale uddannelsesmiljø i Sisimiut.
Kollegiet er 1.400 m2 og har plads til 38 beboere.

Grønlands Ingeniørkollegium - Apisseq er finansieret af VILLUM FONDEN og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med i alt 45 mio. kr.

De to fonde udtaler, at de med deres bevillinger håber at medvirke til at fremme boligforholdene og de sociale rammer for de grønlandske ingeniørstuderende og dermed til, at en større andel af de studerende gennemfører uddannelsen. Desuden lægger de to fonde vægt på, at kollegiebyggeriet udføres på basis af den nyeste, forskningsbaserede viden om bæredygtigt byggeri i arktiske egne.

Grønlands Ingeniørkollegium - Apisseq bliver netop ikke kun et sted at bo, men også et levende laboratorium, hvor nye energibesparende teknologier vil blive afprøvet. Kollegiet er opført nær DTU´s lavenergihus i Sisimiut, der gennem de seneste fem år har eksisteret som et avanceret forsøgsværksted for udvikling og afprøvning af teknologier til fremtidens bæredygtige byggeri under de barske og ekstreme vejrforhold i det arktiske klima.
Lavenergihuset er forsynet med solvarme, særlige vinduer, en betydelig tykkere isolering, end man almindeligvis anvender i Grønland, ventilation med varmegenvinding og er instrumenteret så der er online-adgang til at overvåge husets forbrug, indeklima m.v.

Kollegiet vil få dækket en væsentlig del af bygningens energibehov fra et 160 m2 stort
solvarmeanlæg, der består af en ny type af rørformede solfangere, der har specielle fortrin i de arktiske egne og er udviklet i forbindelse med DTU´s arbejde i lavenergihuset.
Lavenergihuset er opført for en donation på 5 mio. kr. fra VILLUM FONDEN, der desuden også har støttet den arktiske forskning i tilknytning til huset med yderligere 5 mio. kr.

Gildebrødrene fra Sct. Georgsgildet i Sisimiut vil sørge for social støtte til beboerne på kollegiet for derigennem styrke studiemiljøet og mindske frafaldet.

Bestyrelsen for Grønlands Ingeniørkollegium - Apisseq, består af:

Jokum Møller, formand
Forstander, Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut / Sanaartornermik Ilinniarfik
Hermann Berthelsen, næstformand
Borgmester, Qeqqata Kommunia
Evelyn Frederiksen
Sct. Georgsgilderne i Sisimiut
Hans-Wiggo Knudsen
Repræsentant for erhvervslivet i Sisimiut
Hans Foss
Sct. Georgsgilderne i Hillerød
Arne Villumsen
Professor, DTU Byg, Center for Arktisk Teknologi

Læs mere her

Personalejura boomer som aldrig før

At kunne de grundlæggende personalejuridiske vilkår er en forudsætning for enhver arbejdsplads. Ikke mindt i krisetider.

Aktiv Kurser / Probana udbyder en af landets mest anerkendte uddannelser indenfor personalejura, hvor advokater med speciale indenfor netop dette områder sikrer en unik og helt up-to-date undervisning.

Personalejura er et spændende udviklingsforløb for ledere og praktikere, der ønsker at være på forkant med lovgivningen og udviklingen på arbejdsmarkedet. Undervisningen giver deltageren en grundig gennemgang af og tilgang til de forskellige ansættelsesretlige regler og problemstillinger fra ansættelse til fratrædelse, samt indsigt og forståelse for de forskellige aftalesystemer, overenskomster, love og praksisser.

Uddannelsen er baseret på e-learning, men kombineres med forelæsninger efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen. Uddannelsen tager udgangspunkt i den avancerede læring om organisationsudvikling og belyser over tre moduler, hvorledes arbejdsopgaver inden for personalejura løses optimalt.

Uddannelsens tre moduler indeholder følgende:

Modul 1: Funktionærloven, ligestilling, barsel, ferie.

Funktionærloven omfatter en stor del af de danske lønmodtagere og har derfor betydning for langt de fleste arbejdsgivere. Loven angiver en række rettigheder for funktionærer omkring ansættelse, ferie, orlov, sygdom, afskedigelse m.m. Disse rettigheder må ikke fraviges ved aftale til skade for funktionæren, og som følge heraf kan og vil loven blive brugt i vurderingen af et ansættelsesforhold.

På dette modul gennemgås følgende temaer grundigt, og der er rig mulighed for at få afklaret forhold angående f.eks.:
- funktionærer
- ansættelse
- sygdom
- ferie
- orlov
- afskedigelse
- klausuler
- barselorlov
- diskriminationsloven
- etniske minoriteter
- ligebehandling og lige løn.

Modul 2: Ledelse og personalejura

Modulet sætter fokus på, hvorledes personalejura fletter sig
ind på kryds og tværs af den daglige ledelse og håndtering af arbejdsopgaverne i virksomheden. Det er af yderste relevans
at kende til sine rettigheder og pligter, både som ansat og som ejer, så forholdet ikke ender med en ufrivillig skilsmisse.

Når virksomheder ansætter en ny medarbejder, er det på mange områder at sammenligne med et ægteskab. 'Kontrakten' indeholder krav og forpligtelser, som begge parter skal leve op til. Og det er den grundlæggende forståelse af disse udgangspunkter, der sætter fokus på i undervisningen. Herunder:
- aktørrelationerne på arbejdsmarkedet
- lovregulering af arbejdsmarkedet
- det fagretlige system - historisk baggrund og udvikling
- lovgivningens indflydelse på virksomhedsplan
- tillidsmænd/tillidskvinder
- Arbejdsmiljø

Modul 3: Overenskomst- og aftalesystemet

Det danske arbejdsmarkeds særkende er en høj grad af organisering og mange aftaler i stedet for statslig lovgivning.

Dette modul gennemgår forskellige scenarier, der viser, hvordan en lønmodtager i Danmark er sikret af aftaler og overenskomster samt hvordan aftalesystemet er bygget op.

Modulet belyser det danske arbejdsmarkeds struktur og parter og sætter fokus på de personlige arbejdsaftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Herunder:
- aftalesystemet
- hovedaftalen
- foreningsfrihedsloven
- overenskomster
- konflikt
- lovregulering af arbejdsmarkedet.

De kan læse mere og tilmelde Dem online her: www.probana.com/pju.asp

Læs mere her

Banedanmark ansætter ny områdechef for Kvalitet & Sikkerhed

Finn P. Brodersen tiltræder den 1. september som ny områdechef for Kvalitet & Sikkerhed i Banedanmark. Her skal han stå i spidsen for afdelingen, der har både en deltagende og en rådgivende funktion over for ledelsen, de ansatte og Banedanmarks samarbejdspartnere.

Finn P. Brodersen er uddannet civilingeniør og kommer fra en stilling som Senior Director hos A.P. Møller-Mærsk, hvor han de sidste fem år blandt andet har haft ansvaret for opbygningen af en ny sikkerheds-, miljø- og kvalitetsafdeling for den globale A.P. Møller-flåde.

Finn P. Brodersen har været ansat hos A.P. Møller-Mærsk siden 1983, først i sikkerheds- og miljøafdelingen hos Mærsk Olie og Gas og siden i boreafdelingen, inden han i perioden 2001-2005 vendte tilbage til sikkerheds- og miljøafdelingen i Mærsk Olie og Gas i en stilling som direktør.

Siden 2005 har Finn P. Brodersen været formand for Søfartens Arbejdsmiljøråd, og han har tidligere været medlem af Danmarks Rederiforenings sikkerhedskomité og været Mærsk Olies repræsentant i International Associsation of Oil and Gas Producers. Mellem 2007 og 2009 var han talsmand for A.P. Møller-Mærsk gruppen for pirateri, hvor han sammen med de danske myndigheder samarbejdede med FN om bekæmpelse af pirateri.

Læs mere her

Optag på videregående uddannelser sætter rekord

Flere vil være finansøkonom, diplomingeniør, lærer eller sygeplejerske. Rekordmange er blevet optaget på en uddannelse på Undervisningsministeriets område.

Fredag den 30. juli 2010 modtager 28.283 personer et brev med beskeden om, at de er optaget på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Det er et rekordhøjt antal og en stigning på 11 procent i forhold til 2009. Både erhvervsakademier og professionshøjskoler har i år optaget flere end nogensinde før til deres uddannelser, som blandt andet tæller uddannelserne til finansøkonom, diplomingeniør, lærer og sygeplejerske.

Hurtigere i gang med uddannelse
Mange under 21 år er blevet optaget på en videregående uddannelse. I år er 23,9 procent af de optagne under 21 år, hvilket er langt højere end i 2004, hvor aldersgruppen tegnede sig for 13 procent af de optagne.

Undervisningsminister Tina Nedergaard glæder sig over tallene.

"Regeringen har sat et ambitiøst mål om, at 50 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015. Derfor er jeg selvfølgelig glad for, at der i år er rekordmange, som er blevet optaget på en videregående uddannelse. Især hæfter jeg mig ved, at én ud af fire af de optagne er under 21 år. I 2004 var det kun én ud af otte. Uddannelse er fundamentet for vores samfund, og det er vigtigt, at de unge så tidligt som muligt går i gang med at uddanne sig," siger ministeren.

Flere mænd på traditionelle kvindestudier
I 2010 er flere mænd blevet optaget på uddannelser, hvor der traditionelt har været en overvægt af kvinder. I 2010 er 39,8 procent mænd blevet optaget på læreruddannelsen mod 35,5 procent i 2008. På pædagoguddannelsen er tallet steget fra 18,7 procent (2008) til 25,2 procent, mens 36,4 procent mænd er optaget på uddannelsen til fysioterapeut, hvor det i 2008 var 31,4 procent.

Stigningen i andelen af mænd er generel, og tendensen ses på optaget til både korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

"Markant flere mænd er i år blevet optaget på uddannelser, hvor der traditionelt er mange kvinder. Det er meget positivt, fordi det kan være med til at give en god balance i studiemiljøet og på arbejdspladserne," siger undervisningsminister Tina Nedergaard.

Stadig muligheder
For de ansøgere, som fik et afslag med posten, er der stadig mulighed for at komme i gang med et studium fra efteråret. Kot.dk bliver fra fredag den 30. juli 2010 løbende opdateret, så afviste ansøgere kan se, hvor der er ledige pladser.

Læs mere
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Videre/PDF10/100729_optag2010.ashx">Bearbejdede optagelsestal

Læs mere her

Endnu et år med rekordsøgning

Aldrig har så mange søgt om optagelse på DTU som i år. Dermed er det niende år i træk, at DTU sætter ansøgningsrekord.

DTU kan i 2010 atter melde om rekordstor interesse for DTU s ingeniøruddannelser. Da ansøgningsfristen til de videregående uddannelser udløb den 5. juli klokken 12, havde DTU modtaget 3.422 ansøgninger til civil- og diplomingeniøruddannelserne.

Sidste år var antallet af ansøgninger 2.946, så interessen for at komme ind på et af DTU s ingeniørstudier er fortsat stigende blandt landets uddannelsessøgende.

Det er glædeligt, om end ikke overraskende, at DTU også i år modtager et stort antal ansøgninger til sine ingeniøruddannelser. Der er et stort behov i samfundet for studerende med talent, lyst og energi, der vil tage en uddannelse på DTU. Nogle af verdens største problemer, f.eks. klima- og velfærdsudfordringer, løses ikke med politisk vilje alene, men også med teknologi, og det kræver ingeniører. På DTU bliver de studerende uddannet i at løse problemer, samtidig med at de lægger grundlaget for en spændende karriere, siger rektor Lars Pallesen.

Det er niende år i træk, at DTU oplever en stigning i antallet af ansøgninger til universitetets uddannelser. I 2002 lå ansøgertallet på i alt 1.624.

Vi glæder os over, at DTU s uddannelser er meget eftertragtede blandt de uddannelsessøgende. Vi ved af erfaring, at det er meget aktive og opfindsomme studerende, vi tiltrækker, og de er hele tiden med til at udvikle DTU. Det er en af årsagerne til, at vi har et studiemiljø, der både fagligt og socialt er meget attraktivt. Vi stiller høje krav til vores studerende, men tilbyder dem også mange muligheder, fastslår dekan Martin Vigild.

Alle ansøgere får svar den 30. juli, om de er blandt de heldige, som skal møde op til studiestart på DTU den 30. august.

Ansøgertal til ingeniøruddannelserne på DTU 2002-2010

År 2002
Ansøgninger i alt : 1.624
Med DTU som 1.-prioritet : 1.055

År 2003
Ansøgninger i alt : 1.873
Med DTU som 1.-prioritet : 1.123

År 2004
Ansøgninger i alt : 2.069
Med DTU som 1.-prioritet : 1.005

År 2005
Ansøgninger i alt : 2.295
Med DTU som 1.-prioritet : 1.109

År 2006
Ansøgninger i alt : 2.352
Med DTU som 1.-prioritet : 1.148

År 2007
Ansøgninger i alt : 2.497
Med DTU som 1.-prioritet : 1.215

År 2008
Ansøgninger i alt : 2.671
Med DTU som 1.-prioritet : 1.231

År 2009
Ansøgninger i alt : 2.946
Med DTU som 1.-prioritet : 1.343

År 2010
Ansøgninger i alt : 3.422
Med DTU som 1.-prioritet : 1.402

For yderligere oplysninger kontakt:
Rektor Lars Pallesen, 45 25 10 01
Dekan Martin Vigild, 45 25 10 09 / 24 46 16 55

07.07.10 af Marie Dinesen, mardi@adm.dtu.dk

Læs mere her

Kom flyvende fra start i din nye lederstilling

At blive en tilbudt en lederstilling, enten som decideret chef eller som mellemleder, er for mange en stor anerkendelse og tilfredsstillelse. En anerkendelse af ens faglige arbejde og tillid til, at man kan magte de nye muligheder og udfordringer samt det øgede ansvar, som følger med.

Ingen siger nej til den lidt tykkere tegnebog, der som regel følger med den nye titel, men på sigt er det de faglige og personlige udfordringer, som gør det spændende at forvalte sit ledelsesansvar.

Det er en udbredt misforståelse, at mellemledere blot er en strategisk positioneret medarbejder, der skal fungere som budbringer og skjold for den øverste chef og som lynafleder for medarbejderes frustrationer. Tværtimod er mellemledere et vigtigt knudepunkt i de flade og netværksbaserede organisationer, hvor der netop er brug for nogle faste stationer, der opsamler og distribuerer informationerne. Denne position stiller den nye leder over for store udfordringer, idet han/hun ikke tidligere har skullet svæve over vandende, men har været vant til at have fingrene godt nede i bolledejen. Nu gælder det om at fylde førertrøjen ud ved at træffe beslutninger, udstikke retningen og håndtere de paradokser og konflikter, der løbende opstår på enhver arbejdsplads.

Aktiv Kurser / Probana tilbyder en unik og målrettet uddannelse til nyudnævnte ledere, der forbereder dem på de muligheder, dilemmaer og udfordringer, de vil blive stillet overfor.

Aktiv Kurser / Probana er blandt landets førende uddannelsesudbydere indenfor ledelse, HR og arbejdsmiljø. Uddannelserne er udarbejdet sammen med landets førende fagfolk, eksperter og anerkendte undervisere fra de videregående uddannelser og erhvervslivet og indeholder den skarpeste viden og inspiration.

Uddannelsen er baseret på e-learning, hvilket giver Dem mulighed for at læse, når De vil og kan, og desuden kræver det kun en internetadgang, før De har adgang til hele uddannelsesplatformen med pensum, cases og dialogforum. Uddannelsen er inddelt i tre moduler, der hvert afsluttes med en kursusdag på hotel, hvor en erfaren underviser vil relatere teorien til praksis. Denne model bifaldes af deltagerne og viser fantastiske resultater, der på ingen måde kan sammenlignes med korte en- eller to-dags kurser.

Hvis De er interesseret, kan De læse mere på www.probana.com/nlu.asp, hvor De også kan tilmelde Dem direkte. De er også velkommen til kontakte os på tfl. 45 76 58 58.

Læs mere her